[1]
LÆGEVIDENSKABELIGT ARBEJDE I GRØNLAND
Af overlæge P. Waagstein, Klaksvig
Vinteren 1962/63 blev min lægelige hverdag i Klaksvig afbrudt af et brev fra Grøn-
land med det kendte grønlandske frimærke på. Interesseret lukker jeg det op og ser,
det er fra den nye overmedicus på Dronning Ingrids Hospital i Godthåb. Man er
interesseret i at modtage mine lægelige artikler om grønlandske forhold til det dér
oprettede medicinske bibliotek.
Mine tanker fløj tilbage til mine 9 travle lægeår i Grønland. Det begyndte en for-
årsdag i en stille villa på Frederiksberg, hvor jeg var tilsagt til en samtale før udrejse
til lægearbejdet i Jakobshavn på Grønland. Omgivet af en mængde smukke ting fra
Grønland og malerier med grønlandske motiver på væggene modtog daværende me-
dicinalkonsulent dr. Alfred Berthelsen mig for at sætte mig ind i min fremtidige
lægegerning. Med stolthed viste han mig sit nys afsluttede værk Grønlands Noso-
grafi, et arbejde, der efter min ringe mening burde have indbragt ham en æresdok-
torgrad ved Københavns Universitet. Grønland var inde i en brydningstid, og dr,
Berthelsen fortalte mig, at hans arbejde for Grønland var afsluttet, og min udnæv-
nelse var hans sidste embedsgerning.
Ved ankomsten til Jakobshavn overtog jeget lægeembede, der var præget af sine
forgængere. Specielt var jeg imponeret af det righoldige bibliotek, der stod til læ-
gens disposition. Her fandtes alt omfattende specielt lægelige forhold i Grønland,
og kort efter blev biblioteket udvidet med en donation af dr. Berthelsens efterfølger
i medicinalkonsulentstillingen dr. Sylv. M. Saxtorph, der i mange år havde været
distriktslæge i Jakobshavn. Især var der mange fortræffelige bøger om tuberkulose.
Man kunne ikke andet end blive præget af dette milieu og den begejstring, der havde
præget disse mænds livsarbejde i og for Grønland, også efter at de havde forladt
landet.
Jeg forsøgte efter ringe evne, selvom dagen blev opslugt af mange praktiske gøre-
mål, også at få tid til at tage lægelige emner op, som rakte udover det daglige ru-
tinearbejde.
Noget nåede man at fordybe sig i, andet tangerede mig lige, og andet igen måtte
man lade ligge, da betingelserne for at tage det op ikke var tilstede.
195
[2]
Vinteraften i Jakobshavn.
Foto: Hans Jacobi
Det har glædet mig at have været med til at undersøge landets naturlige kost, en
undersøgelse, der blev igangsat af ernæringshygiejnen i København, at blive taget
med på råd, da arbejdet med at bekæmpe Grønlands daværende svøbe, tuberkulosen,
blev taget op på bred basis.
Gid, man altid vil tage de i Grønland arbejdende læger med på råd, når lægelige
emner bliver taget op til videnskabelig bearbejdelse. Det giver arbejdsglæde også at
få arbejdet i marken anerkendt, og arbejdsglæde har læger i Grønland altid kendt.
Der gøres mange interessante iagttagelser af grønlandske læger, og man bør her-
hjemme være lydhør overfor dette.
En af de ting, jeg ikke nåede at gøre noget ved, var spørgsmålet om fedtrig kost
og arteriesclerose. Som færing, der er vant til en kost med grindehvalspæk og fåre-
tælle, sprang grønlændernes hang til fedtholdig kost i øjnene.
Når sygehuset i Jakobshavn om efteråret fik lammekroppe op fra Narssak, hang
fåretællen ved. Grønlænderne elskede at spise denne tælle rå, og da jeg talte med
økonomaen om det, blev vi enige om at servere den rå som dessert om aftenen. Den
blev spist, som danske børn spiser æbler. Dette er ikke rigtig i overensstemmelse
med den nuværende vestlige indstilling overfor fedt. Her prædiker lægerne fedtfat-
tig kost, og fedt får skyld for mange sygdomme, specielt åreforkalkning og hjerte-
196
[3]
prop. Hvor kan det da være, at så mange både på Færøerne og i Grønland kan
glæde sig over et godt helbred langt op i årene tiltrods for, at de ikke fornægter
sig noget i retning af spæk eller fedt fårekød?
I den vestlige verden forkæles maskinerne med de fineste smørelser og olier, for
at de skal gå godt, men dette gælder så sandelig ikke det moderne menneske.
I det engelske lægetidsskrift Lancet fulgte jeg gennem et års tid en meget interes-
sant diskussion mellem en læge i Australien og en i England om smør og margarine.
Den ene læge gik så vidt, at han gav margarinen skylden for stigningen i lungekræft.
Det kan lyde lidt mærkeligt for en lægmand, men fysiologisk kan man godt forklare,
at margarinen kommer i berøring med lungerne. Fra tarmen opsuges fedtet gennem
ductus thoracicus og ender i v. subclavia, der gennem v. cava sup. ender i højre hjerte-
halvdel, som pumper blodet op i lungerne, før det igen går ud i legemet.
Grønland er i en brydningstid, og endnu findes områder, hvor befolkningen ba-
serer sin eksistens på de gamle nationale erhverv. Er åreforkalkning udtalt hos disse
mennesker, eller er det blot noget, der plager den såkaldt civiliserede verden.
Idag er måske betingelser tilstede for at tage den slags emner op til videnskabelig
behandling. Centralsygehuset i Godthåb kunne rumme både pathologer og biokemi-
kere, der måtte kunne beskæftige sig med slige emner. Jeg synes, det ville være en
skøn tanke, om lægelig forskning i Grønland kunne være med til at belyse sådanne
internationale lægelige problemer.
Vaagstein, P. H. D.: Metode til Udvinding af smaa Mængder Serum af Øreblod. Ugeskrift for Læger.
107. Aarg. Kbh. 1945. Bis. 806.
Perniciosiform Anæmi hos et 19 Maaneder gammelt barn. Ugeskrift for Læger. 110. Aarg. Kbh. 1948.
Bis. 1150-1153.
A Case of Perniciosiform Anemia in a Child Nineteen Months Old. Acta medica Scandinavica. 131.
Bd. Stockholm 1948. Bis. 547-554.
Normalværdier for Serumlipoid bestemt ved Lipokritmetoden. Nordisk Medicin. 40. Bd. Helsingfors
1948. Bis. 2214.
Behandlung von Eunuchoidismus mit Perandren (Testosteronpropionat). Schweizerische Medizinische
Wochenschrift. Journal Suisse de Médicine. 79. Jahrg. Basel 1949. Bis. 390.
Om kunstig Ernæring af Spædbørn i arctisk Omraade. Ugeskrift for Læger.  113. Aarg. Kbh.  1951.
Bis. 1020-1022.
Om Brug og Misbrug af Codein. Ugeskrift for Læger. 114. Aarg. Kbh. 1952. Bis. 748.
Nogle C-vitaminundersøgelser i Grønland. Ugeskrift for Læger. 114. Aarg. Kbh. 1952. Bis. 815-816.
Muligheden for diætær mangel paa Riboflavin i Nordgrønland. Ugeskrift for Læger. 114. Aarg. Kbh.
1952. Bis. 1829-1830.
Typhus - Paratyphus i Jakobshavn. Antibiotisk Behandling. Ugeskrift for Læger.  116. Aarg. Kbh.
1954. Bis. 694-698.
Etnomedicin. Ugeskrift for Læger. 117. Aarg. Kbh. 1955. Bis. 1134.
Hyperlipemia and hyperglycemia in diabetes mellitus. Demonstration of arteriovenous lipoid diffe-
rence. The Scandinavian Journal of Clinical & Laboratory Investigation. 7. Bd. 1955. Bis. 15-21.
Fohn. Ugeskrift for Læger. 117. Aarg. Kbh. 1955. Bis. 1685.
Pneumothorax traumatica. Ugeskrift for Læger. 119. Aarg. Kbh. 1957. Bis. 842.
Morbilli-Epidemien paa Grønland. Ugeskrift for Læger. 119. Aarg. Kbh. 1957. Bis. 844.
197[4]