[1]
FOLKET VED ELVEN . II
OM KUNGMIUTS STORE OG SMÅ
Tekst og foto af Kirsten Roland
At have den tro, at tilværelsen er uden problemer for grønlænderne på udstederne,
er vist desværre kun en luksus, der er turisten og sommermanden forundt. Selv når
man ser helt bort fra overtroen, slagsmål i fuldskab og det sædvanlige, at manden
giver konen et par tjat i ny og næ, er der ting nok, der lurer.
Vejrets luner, kampen for føden, infektionerne, der breder sig som epidemier, kan
få et udsted til at synes helt uddødt, fangstdyrenes forsvinden og mange andre ting.
Depressionerne må desværre med. Østgrønlænderne kan pludseligt blive meget
depressive, eller det kan begynde ganske småt for at udvikle sig så langt, at de vil
gå til fjelds.
De lever et udpræget familieliv og er meget glade for hinanden. De unge interes-
serer sig ikke for de ældres trommedans, de smiler overbærende, når de for 117.
gang må høre de ældre med malende ord og ganske bestemte håndbevægelser for-
tælle om de bjørne, de har nedlagt for mangfoldige år siden. Men de siger intet. Det
gør de ældre heller ikke, når de en morgen iblandt finder et ungt menneske ligge
uskyldigt sovende på en briks, vedkommende bestemt ikke hører hjemme på. Man
tager hensyn.
Og dog er det, som om de engang imellem fanges i deres eget net af familietradi-
tion og familiesammenhold især i de mest overbefolkede huse.
Værst er det, når en ung familie slår sig ned hos mandens forældre. Menneske-
rettighederne er endnu ikke nået så langt som til Østgrønlands svigerdøtre. Som en
dronning troner svigermoderen på briksen, hun får sønnernes skind, til hende søger
børnebørnene, og hun er værtinden, når der er gæster. Den unge kone er som en
slave. Hun har intet at sige, ejer ikke noget, men må gøre huset rent, alt medens den
ældre kvinde og husets døtre nyder livet.
Dør den ældre fanger, forbliver hans kone husets patriark, er det derimod hende,
der dør først, forringes hendes mands stilling meget, han er nu afhængig af sviger-
datterens hjælp og spiser faktisk nådsensbrød.
349
[2]
De østgrønlandske mænd er store herrer i egne huse, hjælper ikke med at hente
vand, tager ikke hensyn til, at huset netop er rengjort, men vader ind og smider
fisken på gulvet. Konen skal altid spørge manden om alting. Så passer dit ham ikke,
så er det galt med dat. Hun laver kaffe til ham, springer efter tobak, eller hvad hun
nu kan glæde sultanen med. Skal hun indlægges, siger de begge ja, men det hænder,
hun udebliver, når hun skal med båden. Hun sidder så hjemme på briksen og græder
forurettet med sine uskyldige øjne. Man behøver ikke afvente nogen forklaring, det
er altid det samme, hun må ikke for manden, og hvor han er, behøver man heller
ikke få udredet nærmere, for det er også konstant det samme, at netop denne mor-
gen er han slet ikke hjemme, men taget tidligt på fangst. Man tænker, at det skulle
samtlige kvindesags-ligaer, der kæmper for kvindens frigørelse, lige se. Ja. Det
skulle de faktisk. De ville ganske sikkert rejse hjem og skrive artige ting i bladene
om de slemme mænd. Men sandheden ville de sikkert ikke få fat på, nemlig den
enkle, at husets og familiens virkelige hersker er denne tilsyneladende selvudslet-
tende kvinde, der ligefrem kan frembringe ægte tårer for at overbevise omverdenen
om, at hendes mand er en streng herre.
En søndag formiddag, kort efter min ankomst, kom en meget forslået kvinde ned
for at blive forbundet. Jo'eh, de havde haft lidt fest om lørdagen, og så havde hen-
des mand slået hende. Jeg gik modigt hjem i hytten til manden. Du store min! Han
var så tilredt, at han ikke var i stand til at gå ud i flere dage, men måtte sidde inde
og holde på sit sølle hoved.
Man kan ikke få anden opfattelse, end at vi europæiske kvinder, for at opnå større
frihed, går en besværlig omvej, ved at forlænge kjolelængden og bruge tiden til at
skrige højt fra samtlige tilgængelige talerstole om vores ligeberettigelse med mæn-
dene. Vi skulle hellere lære af Østgrønlands kvinder og ikke synke så dybt ned.
Gamle skikke glider ud, men endnu bliver en del holdt i hævd. Tidligere blev en
enkemand altid gift med en af konens søstre, og for at ingen skulle sige, der var
noget pjankeri dem imellem, mens første kone levede, talte en fanger ikke med sine
svigerinder. Og endnu den dag i dag lever der i Sermiligaq et ældre ægtepar, hvor
fangeren aldrig har talt med sin kones søster af samme grund, skønt de ikke er uven-
ner, og skønt de ikke kan undgå at se hinanden dagligt, grundet stedets lidenhed.
Efter vores lille målestok vil vi nok studse lidt over aldersforskelle, der kan fore-
komme blandt ægtepar. En kone kan udmærketvære 18-20 år ældre end manden.
Dør en af ægtefællerne, bliver den tilbageværende som regel gift igen. Kvinderne
skal have en til at fange til sig og børnene, og manden skal have en til at ordne sine
skind og sit tøj. Bliver en ung enke ikke gift igen, bliver hun i det mindste - som
regel — ved med at få børn flere år efter mandens død, så i den henseende er der
ingen forandring.
35°
[3]
Østgrønlandske drenge skyder med små buer og pile,
men de er også meget dygtige til at kaste med sten.
Deres moral er ikke den samme som vor. Men hvem siger, at vores er rigtig?
Levevilkårene er så sandelig heller ikke de samme, ej heller mulighederne for at få
oplysning.
På sygehuset i Angmagssalik mødte der en dag i konsultationen en kvinde op, som
mente, hun var syg. Hun havde simpelthen fået menstruation og troede ikke, det var
351
[4]
normalt at få det, når man var gift. Siden sit ægteskabs indgåelse havde hun i hur-
tig rækkefølge født otte børn.          ._.____          ^
På et andet hospital blev en ung pige under sin indlæggelse gravid med en med-
patient. Det var jo ikke så heldigt, og lægen, der skulle tale det borgerlige ord til
hende, har nok været beklemt ved måske at skulle være nødt til at skænde, når han
i grunden godt ville trøste, og så vælger man jo altid mellemvejen og spørger lidt for-
undret, lidt fordømmende, lidt bedrøvet om, hvordan det dog kunne gå til. Pigen
opfattede slet ikke spørgsmålet som etisk eller moralsk, men som fagligt og sva-
rede: „På nederste hylde i depotet."
Sundhedsvæsenets udsendte medarbejdere kan tage det ret roligt, om en gravid
kvinde møder op og beretter om, graviditeten nu har varet i elleve måneder. Deres
forhold til tiden vil synes os såre ulogisk. Mærkværdigvis føder hun et ganske og
aldeles velskabt og normalt barn, når der måske yderligere er gået et par måneder.
Hvor er her dog mange typer. Milde gamle Ivan, der med sit lange hår, hvide
skæg og slørede orientalske blik ligner en profet. Frajyinduerne i sin faldefærdige
hytte kan han se ud over sin verden af himmel, hav, sten og is. Intet kan slå ham
ud. Sult, fattigdom, sygdom, alt møder han med samme stoiske ro og en sindets op-
højethed, man næppe finder hos mange.
Lauritz. Byens kirketjener, skolepedel og første trommedanser. 69 år, gift med
sin afdøde første kones 29-årige datter Batseba født uden for ægteskab. Som alle
ældre vidste Lauritz ikke, hvornår han havde fødselsdag, men en søster havde for-
talt ham, han var født på en lang lys dag midt om sommeren, altså satte Lauritz
datoen til 23. juni. Man husker altid, hvem der blev født det år, den eller den fik
bjørn el. lign., og det ved enhver jo, hvornår var, så årstallet var ikke så svært at
finde frem til. Da Hendrik Abeisen imidlertid skulle ordineres som præst i Kung-
mmt kirke 21. juli, ville det være festligere at flytte fødselsdagen til den dag, og nu
flytteriet var i gang, hvem ville så benægte, der er mere festivitas over en rund fød-
selsdag. Altså forlød det fra det officielle Kungmiut, at Lauritz' 69 års fødselsdag
23. juni var henlagt til 21. juli som en 70 års dag.
På almindelige søndage ringer Lauritz til kirke iklædt sin hvide anorak og sorte
kirkekasket, der måske for en udenforstående let kunne forveksles med en ganske
gemen kommunal kasket. Til højtiderne kommer en rød-hvid kokarde i kasketten,
og ved ganske specielle lejligheder, såsom juleaften og til præsteindvielse, bærer
Lauritz som prikken over i'et endnu en herlighed. Et kæmpeemblem fra Scot-
land Yard.
Hvem vover at holde trommedans uden Lauritz. Han er dansens midtpunkt. Med
sit ll/2 ben - som giver ham fortrin frem for de øvrige deltagere, fordi han koket-
terer med det — humper han syngende rundt med en pind i munden og sodet ansigt,
352
[5]
Unge grønlcendennder lærer at betrække kajak, et kvindearbejde, der stadig må kimncs,
men kritikeren på trappen passer nøje på, at alt bliver, som det skal være.
alt mens han slår trommen med faste monotone rytmeslag og afleverer galant Nord-
atlantens mest gavmilde — uh så våde — kys på samtlige pigekinder.
Dag ud, dag ind træffer man Jakob arbejdende uden for sit hus, kun meget hårde
frostdage henlægger han residensen til loftet. Af drivtømmer, tænder og ben skærer
han dansemasker og laver til ganske få udvalgte øjenskærme, æsker og kastetræer
med den for Østgrønland specielle ornamentik. Han er tidligere storfanger, og endnu
går han ud med sin kajak efter sæl og klapmyds, desuden underviser han skoledren-
gene i at lave hundepiske og sælgarn.
Er et udsteds voksne beboere lykkelige, er børnene det ikke mindre. De lever en
fuldkommen sorgløs, meget fri tilværelse. De får aldrig skænd, og er alligevel meget
artige. Kommer man på besøg i et hjem, mærker man dem ikke som forgrunds-
figurer, ej heller som baggrundsstøj. De er der bare. Forældrene elsker dem, stikker
dem godbidder og fortæller stolt om børnenes fangst eller andre færdigheder. Der
er ingen faste spisetider, de spiser, når de er sultne. Hvis der da er mad! Leger de
ude en sommeraften og har det rart, fortsætter legen til langt ud på den lyse nat.
353
[6]
Nogle børn klæder sig af om natten, men der er stadigvæk børn, der sover med alt
tøjet på, og så ligger de over hele huset i senge, på brikse, på borde og på gulvet.
Med gummistøvler og tykke trøjer!!!
Små eskimobørn må ikke græde. Moderen viger ikke fra sin yngste og vogter un-
gen med en nidkærhed som en isbjørnehun. Barnet sover hos dem om natten, med
det resultat, at „liggedøden" blandt spædbørn ikke er noget ukendt fænomen. Om
dagen hænger, ligger, sidder de i amauten alt efter alder og temperament. En amaut
er en anorak med en poselignende ryg, hvori barnet kan sidde. Der er enkle gamle
amatlter, og nogle med perlebroderede, røde kanter, men alle har samme snit. Bar-
nevogne findes ikke. Almindeligvis kommer de først i amauten og ud efter barne-
dåben, men da den finder sted så hurtigt som fra fem dage til et par uger efter
fødslen, er indelivets varighed meget begrænset.
De første måneder ligger barnet dybt nede i amauten og sover det meste af tiden.
Et tørklæde er både sommer og vinter bredt dækkende over hele herligheden. Men
en dag, når barnet er så tilpas stort, at moderen skønner, det kan tåle vejrliget og
solen, bliver klædet fjernet, og op over amautens kant vifter en sort manke, under
hvilken et par store, brune øjne forundret ser sig omkring.
Inde sidder moderen i skrædderstilling på briksen, på gulvet eller på en stol med
barnet i favnen, vugger det blidt frem og tilbage, ammer det 117 gange og banker
det på ryggen, så snart det klynker lidt. Skal der vaskes gulv, ligger barnet i amauten,
det kommer også med alle steder, uanset hvilken tid på døgnet det er. Er vidun-
deret et drengebarn, skader det ikke at lade de små arme gøre bevægelser, som
roede han i kajak eller kastede harpun. Man ved jo aldrig. Måske bliver det en stor-
fanger. Piniartorssuak.
At være moderens faste tilbehør er det mindste barns privilegium, til det er ca.
1—2 år, da må det som regel vige pladsen for en lillesøster eller lillebror. Dog bliver
det ikke helt forstødt. Moderen ammer det stadigvæk lidt i ny og næ, hvis verden
går barnet imod, og hvis det værste skulle hænde, at et par små „diamanter" er på
vej ned over den brune kind.
Forældrene, især moderen, lader altid det yngste barn få største parten af kærlig-
heden. Når børnene bliver lidt større, ville vi, efter vores målestok, sikkert sige, de
blev overset. Ganske tidligt lærer de at klare sig selv og bliver leget ind i
livets alvor.
Små to-årige drenge begynder at øve sig med hundepisken, først en lille pind med
en snor, men pinden og snoren vokser sammen med barnet, og man forundres ikke,
når de store drenge farer af sted med slæderne og lader en ca. 7 meter lang, tung
piskesnert suse ud over spandet og får den i tilbagetrækket til at ramme netop den
snyder af en hund, der drister sig til at løbe med løse skagler.
354
[7]
Kajaksejlads er noget, der skal læres, fra man er dreng.
Her undervises et par elever af en fanger, der er dygtig kajakrocr.
Pigerne tripper af sted efter moderen og gør som bun. Henter vand i små blik-
dåser, plukker bær i fjeldet, rører „mælk" af sand og jord. „Bage en kage" er et
ukendt fænomen, men at „lave mælk" er en ganske almindelig pigeleg. Fra 3—4 års
alderen sørger de ofte selv for at få noget at spise, når de er sultne. De finder en
kop og rører havregryn sammen med vand og sukker, finder noget godt i gryden
under komfuret med fisk eller sælkød, snapper sig et par tørre angmagssætter, får
måske en af de ældre søskende til at skære sig en centimetertyk humpel rugbrød og
er måske så heldig, at der er margarine, de kan få på. Ofte findes kun en enkelt af
de nævnte fødevarer. Om det ikke lige drejer sig om den rene velstand, så de kan få
det allerbedste, børnenes nationalret nummer et: Gul sodavand og marie kiks. Det
nydes bedst, når sodavandet hældes over kiksen, så den bliver helt opblødt.
Allersødest og helt uimodståelig er de helt små piger i festdragt. Når de er halv-
andet til to år, springer de ud i fineste skrud til jul og påske. Pigerne vil allerhelst
stå stille, beundre sig selv og lege lidt med perlekraven, desuden er det slet ikke så
355
[8]
ligetil en sag at lære at gå i kamikker og stive skindbukser. Men det får ikke hjælpe.
Med stolt besiddermine tager mødrene dem i Hånden og haler målbevidst af sted
med dem, og med forurettet mine og små stive skridt vralter pigerne efter som æn-
der. Op over fjeldet mod kirken går så denne lille hær af små vrikkende sælskinds-
numser og dansende rottehaler. Alle kvinder kloden over når en dag til den erken-
delsen man må lide lidt for moden, så man kan ligeså godt resignere som to-årig og
blidt uderkaste sig dens krav. Desuden kan de hvide anorakker li' det. Og det bety-
der alligevel noget. Ikke så lidt endda.
SeJLv så langt ude, hvor der aldrig har leget børn fra syddanske himmelstrøg, er
legene præget af tilhørsforholdet til Danmark. De hopper i paradis og spiller bold
efter samme mønstre som børnene på Nørrebro og i det mørke Jylland. Men den
mest yndede leg og den, de bestandigt vender tilbage til, når de er trætte af de øvrige
lege, er en leg med 4—5 små sten, der går ud på, at man smider stenene op i luften
en, to eller tre, fire ad gangen og griber dem igen efter bestemte mønstre. Griber et
af børnene fejl eller taber en sten, går stenene videre til næste barn. Ofte kan man i
samme stue se en lille stump med henrykt jubel lege planløst med sine sten, halv-
store børn øve sig ihærdigt og med så alvorlig en mine, som gjaldt det selve livet at
få det lært, mens de helt store børn jonglerer med stenene så lynhurtigt og så sik-
kert, man næsten ikke ser stenene, kun en række elegante, smidige håndbevægelser,
der kunne være udført af en balletdanser, alt mens barnet, skønt tilsyneladende op-
taget af spillet, med sine årvågne øjne registrerer, hvad der sker i rummet.
Plejebarnet. Ja, det er desværre to vidt forskellige^ting. Der er det barn, der på
en eller anden måde er blevet alene på grund af dødsfald, eller fordi moderen er
9f
ugift og måske ikke kan have barnet hos sig. Kommer barnet ikke på børnehjem,
hvor det i alle måder har det godt, men er og bliver et institutionsbarn, eller bliver
bortadopteret til et dansk ægtepar, kommer det til en anden østgrønlandsk familie
og går en trang tid i møde. Dets plads er bagest på briksen, om det ikke sover på
gulvet, det får ikke mad, før de andre har spist, og dets stilling er så lav, at man
ikke skal være ret meget inde i østgrønlandske udstedsforhold, før man straks, når
man træder inden for døren, opdager, at der er et plejebarn. Under epidemier tager
forældrene børnenes temperatur, både morgen og aften, mindst to gange i døgnet,
det er endda i underkanten, ofte tager de temperatur meget hyppigere, da det for
dem betyder uhyre meget, om børnene har et par streger mere eller mindre. Pleje-
barnet får ikke taget temperatur, det betyder så lidt, om termometret viser 38°
eller 39°. Børnene græder næsten aldrig, når de får injektioner el. lign., men de
.                 " i«:.
reagerer på anden måde. Muskler strammes forræderisk i en lille næve, lange sorte
vipper glipper lidt for hurtigt eller barnet strækker sig måske så langt som til et
enkelt klynk. Plejebarnet derimod reagerer overhovedet ikke, men finder sig apatisk
356
[9]
Østgrønlandske piger i stadstøjet, glade og stolte.
i, man pusler med tøjet og giver injektionen. Det fortrækker ikke en mine, men
ser blot op med disse alt for unge desillusionerede øjne.
Har moderen på grund af tuberkulose eller anden sygdom været afskåret fra at
amme sit barn, kan barnet i nogle tilfælde risikere at komme til at indtage samme
stilling som plejebarnet. Når moderen ikke har ammet barnet, er barnet ikke hen-
des. Færdig. Alle kloge og mindre kloge ord preller af på moderen. Barnet får det
som plejebarnet, tåleligt, når det kan begynde at deltage som ydende medlem af
familien. Og ydende familiemedlemmer bliver alle børn tidligt. Når man er 6 år kan
man gøre rent, hente vand og kul samt fange fisk. Naturligvis.
En anden kategori af plejebørn er lykkens yndlinge. Det er de børn, der som en
gunstbevisning bliver foræret bort. I Kungmiut boede ikke ét eneste ældre par
357
[10]
alene. De, der ikke boede sammen med børn, svigerbørn og børnebørn, havde alle
fået et barnebarn foræret. Dette barn fik^aiticLhusets samtlige lækkerier og var be-
standigt så helt anderledes, end deres egne børn nogensinde havde været. Men så-
dan er børnebørn vel. Dette barn skulle hjælpe bedsteforældrene, når de blev ældre,
og Tår altså en slags alderdomsforsikring.
Lidt forkælet blev også det barn, der var opkaldt efter en nylig afdød. Sjælen er
så forbundet med navnet, at man ikke taler om en afdød med navns nævnelse, for
et barn er opkaldt efter vedkommende. Er barnet ikke af samme køn som afdøde,
bliver det alligevel bærer af navnet og ikke nok med det, man opdrager barnet som
værende af samme køn. Klæder pigen i drengetøj, anorak, drengekamikker, bukser
med gylp og oplærer hende i at bruge hundepisk og hvad drenge ellers skal lære,
mens en dreng må vandre rundt med pigetøj og fletninger. Afdødes nærmeste efter-
ladte behandler barnet med rørende_ omhu, er_som mor eller far for det og forærer
det gaver og mad under hele opvæksten.
I nogle huse vasker de halvstore piger selv tøj, man finder dem med opkiltet
skørt, varme og svedige af at skure gulvet, de bager rugbrød, gør fisk i stand, syr
lidt perlebroderi og laver forefaldende arbejde. Skindene kommer de ikke til at ordne,
før de er større, flænser heller ikke. Når de så er konfirnierede, er det, som om deres
pligter ophører for nogles vedkommende. Der er mindre søskende, der kan ordne
det kedelige arbejde, moderen gør stadigvæk skindene i stand, og så sidder de da
dagen lang og sludrer, enten inde på briksen eller ude i solen. De vasker hår, sætter
papillotter i, klæ'r sig i terylene og nylon efter om ikke sidste så næstsidste mode,
'                «r'/.T'..' -   ' ( -.                    é                                                !
trækker i gummistøvler, stikker lette sko med^stilethæle i lommen og går til danse-
mik de faste dage, onsdag, fredag og lørdag. Undtagen i fastetiden, da er der ingen
dans, men gudstjeneste hver onsdag aften, som de ligeså flittigt følger. Danse kan
de. Rheinlænder, jitterbug, vals og twist, alt med en færdighed, musikalitet, smi-
dighed og rytme, mangen en pige på kontinentet ville misunde dem.
Drengene oplæres til fangerlivet, fra de er store nok til at kunne kaste en sten
efter en snespurv. De fanger torsk, ulke, laks, angmagssætter, kommer hjem med
muslinger og tang, kører med hundeslæde1 skyder med små buer og pile, går til sko-
lens kajaktimer og lærer den svære kunst af en ældre fanger Ajotok Bajare. Som-
mereftermidage kan man se fangeren med stor tålmodighed undervise drengene to
og to. Blot det at komme i kajakken er svært, men stolte som svaneunger er de, når
først de er i vandet.
Hver gang en dreng kommer hjem med sin første fangst af dyr, fisk eller fugle,
fejres han stort. Når han er ca. 10—11 år, er_ han fanger og næsten voksen. Den
for mænd så foragtelige vandbæring hører op, han kan nu selv ro en båd og fange
torsk til indhandling.
358
ZB-. "--'
[11]
Børnene er meget tillidsfulde og virker
glade og harmoniske. Kommer de på en
eller anden måde til skade, løber de ikke
først skrigende hjem til moderen og sætter
hylet et par toner op, når de når huset
og moderens ørenvidde, som man sædvan-
ligvis betragter som skik og brug her
i landet.
Er man hjemme, kommer de straks op
på sygeplejestationen, og er man ude, ja,
så er udstedet jo ikke større, end at bør-
nene til enhver tid næsten altid ved, hvor
man er, og pludseligt står der så en hel
flok fortravlede unger i døren, og med en
ganske forfærdelig tungefærdighed forkla-
rer de, man må hjem straks. Man kan
to-tre ved hver side, en bærer tasken, en
sjældent nøjes med at have en i hver hånd.
løber tilbage efter handskerne, som de
udmærket ved, man ofte glemmer, de
mindste snubler i farten og skal samles
op, men af sted kommer vi. Har de ikke
taget den skadede kammerat med sig, står han hjemme, overvåget af endnu en flok,
lidt forknyt måske, men alligevel rolig. Hele flokken kan ikke komme med ind, et
par stykker går an, de sidder så andægtigt stille og følger med årvågne øjne, om
ungen er stille, og om man gør noget ved ham, de måske selv har prøvet. Skal man
suturere, oplyser man naturligvis ikke tilskuerne om, det faktisk ikke gør ondt, når
man har bedøvet det i forvejen. Så forbinding på, måske tre figner til hovedpersonen
og en enkelt til de øvrige. Forestillingen er forbi, og ud af døren skrider en stolt
procession. De glemmer aldrig at sige farvel og at takke. Ofte vender den lille be-
handlede fyr sig i døren og slænger chevaleresk et fingerkys efter én. Dagens mand.
De første skridt går de gerne værdigt og adstadigt, men så tager pokker ved hele
flokken, de styrter hjem over fjeldene med drengen, for nu kommer det allerbedste,
der skal fortælles, og den hvide, hvide arm i mitella skal beundres.
Næste dag skal forbindingen skiftes. Pænt i køen sidder en lille purk og krammer
en buket blomster fra fjeldet, som han lægger på skrivebordet, når det er hans tur.
Og godt gemt under en sort mitella finder man en hånd i en lidt nusset forbinding;
Ivan fra Kitngmiut ligner en østerlandsk vismand.
359
[12]
men der kan også være andre gode sager, som fiskekroge, tørrede angmagssætter,
en stump snor og en halv kiks.
Skal børnene til behandling på sygehuset i Angmagssalik, på Landshospitalet i
Godthåb eller på en specialafdeling i Danmark, oplever man noget mærkeligt. For-
ældrene er altid meget knyttede til børnene, men som den største selvfølge og til-
syneladende trygge går de uden spørgsmål eller kommentarer ned og a f leverer bar-
net på lægebåden; de får det måske ikke at se et helt år. Milevidt fra hjemmet må
barnet ligge mellem fremmede og gennemgå undersøgelser og operation. Feteret
bliver det, hvor så siden indlæggelsen foregår, men det kan moderen ikke vide, når
hun sender det a f sted.
Lidt beklemt kan man se dem stå på kajen, når skibet sejler. Blide, stille, men
alligevel stolte og frie grønlænderinder. Så vender hun sig for at sige tak og for-
klare, at hun ved, vi gør det bedste for hendes barn. Senere går hun skyndsomst
hjem med sine små, hurtige, glidende skridt, for der er altid andre, der kræver
hendes hjælp.
I enkelte tilfælde kan der opstå problemer med indlæggelse af et barn, men det
er uhyre sjældent. Det kan ske, en mor frygter, hendes barn skal dø og af den grund
ikke vil have det på sygehuset, fordi hun helst ser, det dør „hjemme i Kungmiut".
Alle, der har besøgt Grønland, kan ikke andet end elske børnene, og det er, som
om børnene forstår et hvilket som helst sprog. Det virker meget befriende, da sprog-
vanskeligheder overalt i Grønland giver anledning til mange misforståelser. Selv om
en dygtig tolk træder hjælpende til, er det alligevel svært at klinke en revnet taller-
ken, så den bliver som ny.
Ofte er det lidt under børnenes værdighed at benytte sig af tolken. De taler helt
hen over hovedet på hende, som om hun ikke eksisterer, eller de kommer på tider,
hvor de absolut ikke træffer hende, og er naturligvis stolte, når de kan klare
det selv. De holdt meget, meget af hende, men det er ulogisk for et barn at skulle
bruge mellemmand til noget, det udmærket selv kan.
For resten af livet vil børnenes evindelige leg og pludren på trappen og terrassen
lyde for mine ører, når jeg tænker på Kungmiut, og hvad betyder vel et monument
over ens grav, når man forlængst er død, mod det ene at have små, levende raske
piger til at lege sundhedsvæsen med imaginære syge, der skal behandles i en uende-
lighed, og vide, at legen dette år blot hedder „at være Kista".
360
[13]