[1]
blev konfronteret med den iskolde virkelighed, var det, at drengene blev skilt fra
mændene. Bjorling og hans ledsagere døde som mænd.
Det er muligt, at man endnu vil være i stand til at fremdrage tidligere publicerede
eller upublicerede enkeltheder om Bjorlings anden Grønlands-ekspedition. Om ekspe-
ditionens sidste dage vil man næppe kunne finde mere, medmindre man ved et til-
fælde falder over en vardeberetning et eller andet sted på Ellesmere Islands øde
sydøstkyst.
BOGANMELDELSE
Jørgen Meldgaard: NORDBOERNE I GRØN-
LAND, EN VIKINGEBYGDS HISTORIE.
Søndagsuniversitetet, 112 sider ill.
Munksgaard 1965, kr. 9,75.
Det er godt, at det i radioen hørte, tager fastere
form, så man kan vende tilbage til den viden,
man fik forelagt - naturligvis kun godt, når det,
der blev sagt, er værd at gemme på. Jørgen
Meldgaard, der har skrevet sit navn ind i den
norrøne arkæologis historie - og ikke mindre i
eskimoarkæologiens - har før vist sin evne til i
populær og yderst læseværdig form at fremlægge
de nye resultater, man i den arktiske og subark-
tiske arkæologi er nået til. Det er både dette
tidsskrifts læsere bekendt og læserne af såvel
Naturens Verden som Kuml. Efter at man har
pløjet sig igennem Helge Ingstads historiske bull-
dozer, der tager ravl og krat med - til tider mere,
end der er — føles det forfriskende at læse Meld-
gaards nøgterne gennemgang. Nøgtern ja, men
ikke uden den undertone af vikingetids lidenskab,
som flammer i sagalitteraturen.
„Nordboernes 5 århundreder i Grønland kan
ikke berettes som én fortsat fortælling," skriver
Meldgaard side 11, og fortsætter: „dertil er vor
viden alt for brudstykkeagtig." Dette er til en vis
grad rigtigt, i hvert fald når man i G foredrag
-skal skabe et billede af dette middelalersamfund.
.   Derfor må Meldgaard - på samme vis som Puul
JMørlund — dele sin gennemgang op i emner. Inden
-for hvert emne får man så megen besked og viden
:-ineddelt, som det nu kan lade sig gøre, når det
skal være til at følge med ørerne alene.
Det har ikke været tilsigtet med trykningen af
disse foredrag at yde dansk arkæologis modstykke
til Ingstads volumen. Dette må udtrykkelig skri-
ves, fordi man netop fra Meldgaards hånd kunne
have forventet dette. Når en dansk arkæolog en-
delig søger at samle vor aktuelle viden om disse
norrøne bygder, griber man til — og så skuffes
man, hvis man har sat forventningerne højere,
end disse søndagsuniversitetsforedrag kan yde.
Nyttig er imidlertid denne bog for den, der
ønsker en kort, velfortalt oversigt over kildestuf-
fet og en meget fyldig litteraturliste. Utilfreds-
stillende er den selvfølgelig for den, der forventer
mere besked. På den ene side præges skildringen
af nogen slagside til det arkæologiske stof og
sagalitteraturen - forståeligt nok, men på den
anden side er den forbløffende ved den i for-
holdet til sideantallet vidtgående besked, man
får. Det er lødigt populariseret videnskab, denne
lille bog repræsenterer.
Finn Gad.
368[2]