[1]
SIR WILFRED T. GRENFELL
POLARLÆGE OG MISSIONÆR
Af Ib Richner-Larsen
U den for de kredse, der beskæftiger sig med Grønlands kultur, var en mand som
Samuel Kleinschmidt næppe videre kendt, før Grønlands postvæsen med udsen-
delse af et frimærke i november 1964 henledte opmærksomheden på hans store hu-
manistiske arbejde. På ganske tilsvarende måde bliver polarlægen, Sir Ifilfred Gren-
fell nu draget frem i lyset ved udsendelsen af et canadisk frimærke.
Sir Wilfred Thomason Grenfell blev født den 28. februar 1865 i Parkgate, Che-
shire, og med det canadiske frimærke mindes man således 100 året for hans fødsel.
Han fik hele sin uddannelse i England, gik i skole i Marlborough og studerede me-
dicin ved Oxford University. Efter embedseksamen kom han til London Hospital,
hvor Sir Frederick Treves — som siden blev Kong Edward VIIs livlæge — bibragte
ham de praktiske kundskaber, ligesom han iøvrigt fik afgørende indflydelse på hans
karriere.
Det var Sir Frederick, som tilskyndede Grenfell til at blive maritim lægemissio-
nær. Den ansete London-læge var begavet med en ikke ringe menneskekundskab og
foreslog den 24-årige religiøst indstillede læge, at han sluttede sig til Royal National
Mission for Deep Sea Fishermen, hvor han kunne forene sine åndelige interesser
med sine professionelle evner. Sir Frederick hjalp Grenfell med at udruste det før-
ste hospitalsskib, hvis arbejdsfelt blev fiskerflåderne i Nordsøen, og i 1889 stod det
til søs. Her virkede han i de følgende tre år og nåede ikke blot at vinde ry som fisker-
nes barmhjertige samaritan, men fik også oprettet en række missionsstationer for
fiskere i land eller som missionsbåde til søs lige fra Biscayen til farvandet op under
Island.
Disse år gav ham et fond af erfaringer, som kom ham til gode, da han i 1892 tog
til Labrador som den første lægemissionær i disse egne. Hans indsats i Labrador og
den nordlige del af Newfoundland kom til at strække sig over 42 år og gav ham
verdensry. Han byggede hospitaler, kostskoler for forældreløse børn, landbohøjsko-
ler og asyler, og han hjalp befolkningen med at oprette andelsforetagender for
at højne levestandarden gennem øgede afsætningsmuligheder for de produkter, der
406
[2]
Frimærket til minde om
Sir Wilfred T. Grenfell.
blev frembragt. Befolkningstallet i disse egne var
ca. 15.000, hvoraf 5.000 var eskimoer og indianere.
Der var plan i det pionerarbejde, Wilfred Gren-
fell udførte i disse år. Hospitalerne blev placeret
med 150 miles mellemrum langs kysterne af La-
brador og Newfoundland, og ind imellem blev der
oprettet stationer, som kunne yde en mere beske-
den form for sygehjælp. Alt var gennemorganise-
ret, og såvel motorbåd som hundeslæder hørte til
disse stationers faste udstyr.
1912 bragte kulminationen af hans humanistiske arbejde. Da oprettedes i New
York International Grenfell Association, hvor man centraliserede — under hans le-
delse - de institutioner, som var oprettet i England, USA og Canada for at skaffe
den nødvendige kapital til hans arbejde. Også disse institutioner skyldtes hans initia-
tiv. De var frugten af de foredragsturneer, han havde holdt på begge sider af At-
lanten for at påkalde opmærksomheden på sit arbejde. 11912 grundlagdes endvidere
King George V of the Seamen's institute i St. John's på Newfoundland.
Dr. Grenfell modtog mange hædersbevisninger i disse år. Han blev æresdoktor på
både Royal og American Colleges of Surgeons, blev hædret af National Academy of
Social Science, The Royal Geographic Society of England, The Royal Scottish Geo-
graphic Society, fik ærestitler ved syv colleges og universiteter i USA, fra Toronto og
McGill universiteterne i Canada, og fra Oxford University.
I den første verdenskrig blev han med titel af major knyttet til Harvard Surgical
Unit i Frankrig, og i 1927 blev han adlet af Kong Georg V.
Af Sir Wilfred Grenfells omfattende litterære produktion - han skrev henved en
snes bøger om de egne og den befolkning, der stod ham nær — skal her nævnes de
vigtigste: „Vikings o f Today" (1895), „The Harvest of the Sea" (1905), „Labra-
dor: the Country and its People" (1909, genoptrykt 1913 og 1922), „Adrift on an
Ice-Pan" (1910), „A Labrador Doctor" (1919, i forkortet udgave 1925), „Nor-
thern Neighbours" (1923), „Religion inEveryday Life" (1926), „The Romance of
Labrador" (1934).
I 1934 trak han sig tilbage fra aktiv tjeneste som lægemissionær og slog sig ned i
Charlotte, Vermont, hvor han døde den 9. oktober 1940.
407[3]