[1] LÆKEBOG I FANGST FOR SYD- OG NORDGRØNLAND Udgiver: Den kongelige grønlandske Handel. Dansk bogproduktion af i dag er i høj grad præget af æstetik, hvad bogens udseende angår. Der lægges enorm vægt på papir, tryk, bind og illustration, men ofte er teksten i forhold hertil så svag og spinkel, at der i virkeligheden opstår en mesalliance. Sjældnere er det, at en værdifuld tekst serveres prunkløst og beskedent, et eklatant eksempel herpå er dog den stencilerede bog: Læ- rebog i Fangst for Syd- og Nordgrønland, som Den kongelige grønlandske Handel udgav i de- cember. Bogen ligner af udseende en ministeriel betænkning, men det glemmer man, så snart man begynder at læse teksten, som på en fascinerende måde åbner en stort set ukendt verden for dan- ske læsere. Fangere i Syd- og Nordgrønland, de fleste for længst afdøde, men alle nævnt ved navn, skildrer i et sprog, som man mærker må være ret direkte og pretetsfuldt oversat, deres forskellige former for jagt og fangst. De tager læseren, og navnlig ham som intet kendskab har i forvejen, med på fangst fra kajak og fra storis, og hvilke pæda- goger har de ikke været. Man fanger blåside og sortside, klapmyds og hvidhval, bjørne, ræve og rensdyr, man fisker hajer, laks, torsk hellefisk og rødfisk, og man jager edderfugle og alke og fanger ryper i snare. Selv om man ikke er hverken jæger eller fan- ger og slet ikke skulle have noget ønske om at blive det, så er disse fangeres skildringer så be- snærende læsestof, at man næsten ikke kan lægge bogen fra sig. Så godt som hver eneste skildring viser, at de grønlandske fangere har været i be- siddelse af en helt enestående fortælleevne, og man mærker tydeligt, at de videregiver ikke blot deres egne erfaringer men også, hvad de mundt- ligt har arvet fra deres forfædre, hvad angår viden om jagt, redskaber og dyr. De har virkelig studeret dyrenes vaner og ad- færd, de har af luret dem deres svagheder og fun- det ud af hvilke fangtredskaber, der egnede sig for de forskellige former for fangst. Bogen, der er på 132 sider, skildrer først og fremmest fangst og fangstforhold, men helt ube- vidst er disse fangere kommet til også at fortælle noget om sig selv, noget som måske ikke er så almindeligt i Grønland mere. Derfor er bogen af stor folkloristisk og etnologisk værdi, man kan godt læse den flere gange og hver gang få ny viden om det nære forhold, der var mellem eski- moerne og naturen, som gav dem mulighed for at klare sig gennem århundreder i en barsk og ubarmhjertig natur. Oversættelsen er foretaget af afdøde kolonibe- styrer Aage Bistrup fra de to små bøger, som ud- kom på grønlandsk i Godhavn og Godthåb i 1922 og 23, og som nu er store sjældenheder. I forordet til denne danske udgave nævner direktør Hans C. Christiansen bl. a., at den kongelige grønlandske Handel har udgivet den i håb om, at bogen vil kunne glæde læsere, der får den i hænde. Dette håb må være gået i opfyldelse, for sjældent har :