[1]
„DET GRØNLANDSKE SELSKAB"
Af Mikael Garn
vad er dette selskabs, denne forenings formål?
Blandt andet dette:
at styrke nationens interesse for Grønland og grønlænderne ved at sprede kendskab
til landet og dets befolkning,
at være et satnlingsorgan for de i grønlandske forhold interesserede personer,
at udgive skrifter 'om Grønland og grønlandske forhold,
at støtte kulturelt arbejde i Grønland,
at være et organ, der ved sin sagkundskab i givet tilfælde kan afgive responsa om
grønlandske forhold til myndigheder eller andre, som måtte begære det,
at samle herboende grønlændere og bidrage til at udvikle deres kendskab til - og
interesse for — dansk ånd og kultur,
at fremme forarbejder til erhvervsmæssige muligheder i Grønland.
I de ovenstående paragraffer, som er anført i en lidt anden rækkefølge, end de
står i selskabets love, har understregningerne kun relevans i forhold til denne arti-
kel. Hensigten med nærværende artikel er at meddele, at Det grønlandske Selskabs
bestyrelse er af den opfattelse, at selskabet bør træde mere direkte og positivt ind
i det grønlandske samfundsarbejde.
Forholdet er jo dette i disse nyordningens og opbygningens år, at trods en kolos-
sal indsats af teknik og penge er det ikke muligt at klare alle opgaver — og da slet
ikke på én gang — alene ved statens og landsrådets bevillinger. Hvor mange opga-
ver end staten påtager sig — og de er mange flere end hernede — så bliver der nogle
tilbage, som må løses ad privat vej. Og der er fra privat side hernede allerede gen-
nem mange år gjort en indsats, der står respekt om. Således kan nævnes det første
skridt: de grønlandske børnesanatorier, der har deres oprindelse i den allerførste
rigsdagsdelegation til Grønland i 1923, og det første sanatorium kom året efter.
Senere er Røde Kors børnehjemmene kommet til samt Red Barnets børnehaver i
alle byer.
[2]

Ud over disse institutioner, som er udtryk for meget stor privat indsats, er der på
anden måde ved at vokse forbindelser op mellem danske og grønlandske kredse.
Således kan nævnes venskabsby tanken. De fleste grønlandske byer har nu en dansk
venskabsby, og forhåbentlig vil de alle have det inden længe. — Det skal senere i denne
artikel blive berørt, hvordan man kunne tænke sig en udbygning af forholdet mellem
disse venskabsbyer tilrettelagt. Det må være klart, at i en sådan forbindelse må det
blive en noget ensidigt virkende kontakt med ydelser væsentligst fra dansk side. Det
må i hvert fald foreløbig være ideen i denne sag.
Det grønlandske Selskabs bestyrelse har ment, at selskabets forsøg med en indsats
i Grønland ikke måtte være for omfattende. Man måtte frem for at sprede sig over
for meget hellere sætte mere ind på et enkelt område, hvor trangen var stor, og hvor
der i forvejen ikke var gjort nogen særlig privat indsats. Overvejelserne endte i, at
det blev ungdomsarbejdet, man ville forsøge at tage del i for at supplere, hvad der
ellers blev gjort på dette felt.
Samtidig med, at man i bestyrelsen nåede til denne slutning, var der formands-
skifte i selskabet, og den nye formand fik som sin første opgave at foretage en rejse
til Grønland i sommerens løb for at undersøge, hvor der var behov for støtte og til
hvad, — områder, hvor staten eller landsrådet ikke kunne forventes at træde til. For-
manden skulle med andre ord samle og registrere de ønsker, man måtte have der-
oppe, og dermed ville den side af opgaven, man havde sat sig, være løst. Den anden
side lå hernede. Selskabets tanke havde nemlig været den at blive et samlende led
for ønsker fra Grønland og tilbud hernede fra. Det grønlandske Selskab ville med
andre ord prøve, om det kunne blive et mellemled, et kontaktled, blive kontaktska-
bende — en formidler af behovet fra den ene side og tilbuddene fra den anden, så
behov og tilbud kunne blive tilpasset hinanden og derved udfylde et hul i udviklingen
på vedkommende område.
I tiden 26.8. til 17.9. foretog jeg den ønskede grønlandsrejse og besøgte med en
enkelt undtagelse alle de vestgrønlandske byer. Oplysningsudvalgene, fritidsudval-
gene samt i flere tilfælde kommunalbestyrelserne var repræsenteret ved mine møder
deroppe. I forvejen havde jeg rundsendt en længere redegørelse for, hvad jeg kom
efter, hvilket lettede det hele meget og bevirkede, at jeg kunne gøre rejsen forholds-
vis hurtigt. — Jeg fik alle vegne den bedste modtagelse* og der vistes absolut interesse
for selskabets tanke. En ret stor rapport ligger nu i selskabet og kan bruges som en
lang ønskeseddel, der kan tages frem, når det andet skridt er taget: at finde de rette
kontakter hernede.
Men det er vigtigt at få grebet dette første kontaktsøgende skridt rigtigt an. Det
gælder om at få tydeligt udtrykt, hvad det er^ vi gerne vil være med til at sætte i
gang, og få fundet ud af, hvem man skal henvende sig til? — Vi er i bestyrelsen kom-
IO
[3]
met til det resultat, at vi vil forsøge at skabe kontakter ved til danske byers borgmestre
at sende nærværende artikel som særtryk af tidsskriftet „GRØNLAND" sammen
med et brev fra formanden med nærmere oplysninger. Borgmesteren i en by kunne
f. eks. derefter søge kontakt med foreninger og klubber i byen - eventuelt virksom-
heder og enkelte personer, som kunne tænkes at ville være med i dette ungdomsar-
bejde i Grønland ved at støtte økonomisk. I visse tilfælde i form af rede penge, i
andre ved fremskaffelse af inventar, instrumenter, bøger, eller hvad der nu kan
være ønsker om. Det må være klart, at noget egentlig afbalanceret forhold mellem
den danske og den grønlandske by kan der ikke — i hvert fald ikke økonomisk — for-
ventes etableret. Den danske by må især blive den ydende og den grønlandske for-
trinsvis den nydende part — et forhold, der måske ad åre kan ændre sig. — For de
danske byer, der allerede har en grønlandsk venskabsby, vil selskabet også gerne
være en støtte og tilbyder at hjælpe ved uddybelsen af kontakten mellem venskabs-
byerne, så ønskerne, behovet, opgaverne kommer tydeligt frem. Vi tilbyder også at
være behjælpelig ved etablering af flere venskabsbyforbindelser. Og skulle det være
ønskeligt, er formanden rede til at rejse rundt til de byer, der ville være interesseret
heri, for nærmere at oplyse om behovet i Grønland og for eventuelt at være be-
hjælpelig ved skabelsen af kontakt. Det skal for en ordens skyld lige understreges,
at vi ikke søger etableret venskabsbyforbindelser, uden at vedkommende by deroppe
er indforstået dermed ved sin kommunalbestyrelse.
Hvilke opgaver ligger der da for? — Det kan for det første oplyses, at jeg under
min grønlandsrejse fik opgivet halvandet hundrede ønsker af yderst forskellig karak-
ter og omfang. Yderpunkterne kan vist opgives som: lige fra et forsamlingshus til
en million til en fodbold til halvtreds kroner. Imellem disse yderpunkter ligger en
række ønsker:lysbilledfremviser, symaskine, hobbyværktøj, inventar til spejderhytte,
sportsplads, ballonhal til indendørs sport etc. Desuden ønsker om venskabsby, ven-
skabssportsforening m. m. m. — nok at vælge imellem.
Det er hændt gang på gang, når et af selskabets bestyrelsesmedlemmer, en fra
grønlandsministeriet eller fra Grønland har holdt foredrag et eller andet sted her i
landet, at vedkommende er blevet spurgt, om der var en opgave, man kunne
anbefale løst i Grønland ad privat vej, for så havde man i den eller den forening
eller klub midler til et eller andet, — hvad kunne der foreslås ? Nu er det ikke let lige
på stående fod at kaste en opgave ud. Her ville det være bedre, om man kunne hen-
vise til et sted, hvor sådanne ønsker var registreret. I dette tilfælde kunne altså „Det
grønlandske Selskab" være kontaktskaberen, så kontaktapparatet, som er det, vi sø-
ger at skabe, kommer til at virke, — sådan at vi formidler forbindelsen, men træk-
ker os derpå ud af det m. h. t. den opgave, som de to led, kontakten er oprettet
imellem, så selv løser. — Fra erfaringerne under min rejse i Grønland i efteråret
II
[4]
ser det ud til, at den grønlandske side vil bruge kontaktleddet, og vi håber, den
samme interesse vil vises fra dansk side. Grønland er vel ikke noget u-land, men
mange af områderne og opgaverne deroppe har dog u-landskarakter, — og måske
ikke mindst inden for det felt, vi har valgt som vort interessefelt, ungdomsarbejdet,
vil alt ikke kunne komme med i første omgang ved ydelser fra statens og landsrådets
side. Det private indslag vil her være særdeles nyttigt.
Og det haster! Ungdommen har fået en farlig fritid, som ikke udfyldes på rette
måde. Støtte til afhjælpning af dette kan gives hernede fra. Det gælder blot om at
kalde de gode kræfter frem og få dem koordineret med det behov, der er for at få
etableret gode forhold for de unge i fritiden, — til imødegåelse af de onde kræfter,
der vil skade dem: spiritus, lediggang, kønssygdomme o. s. v.
Men kommer staten og landsrådet da slet ikke ind i billedet her? — Det gør de i
højeste grad. Først og fremmest ved udbygning af de almindelige skoler samt tek-
niske skoler, kurser, aftenskoler, ungdomsskoler for de 14—18 årige og lign. — Der
forventes vedtaget en lov i folketinget til vinter om ungdomsklubber, hvoraf der
skulle opføres én om året i de kommende 10 år, en halv snes klubbygninger til
800.0DO kr. stykket. Fra landsrådets side ydes støtte til de 12 ungdoms- eller fri-
tidsklubber, der i de seneste år er kommet i gang. De har til huse i ældre bygninger :
skoler, sygehuse og boliger, som ikke mere skal anvendes til deres oprindelige
formål. I Holsteinsborg ligger den bedste ungdomsklub, — det gamle lærlingehjem
gennemmoderniseret, indviet den 20. september 1965.
Kan de unge ikke selv yde noget? Man skulle synes, de nok selv kunne spare
sammen til en fodbold. Det kan de også, og det bør de også. Man kunne afstive en
sådan sammensparing ved at meddele, at den slags ting må man selv klare. Men
også med større opgaver skulle de kunne sættes i gang. Man kunne eventuelt for-
lange, at man deroppe fra skulle møde med en vis del af beløbet, der skulle til for
at fremskaffe et eller andet, for at få støtte hernede fra. —Men lige meget, hvordan
vi griber sagen an, så vil de unge ikke selv kunne magte opgaven. Der bliver meget
tilbage, som vi hernede kan tage os af. Der bliver mange huller at fylde.
Vil man være med til at fylde disse huller?
„Det grønlandske Selskab"s adresse: L. E. Bruunsvej 10. Charlottenlund. Tele-
fon Ordrup 5733.
12
fe^fe-.'^ ?•!;---!£;.i'«;. sA- „[5]