[1] i^EKROLOG KNUD FÆSTER 24. JULI 1887 - 30. JANUAR 1966 De 30. januar d. å. døde driftsbestyrer civil- ingeniør Knud Fæster. Næppe mange af de yngre indenfor grønlands- administrationen kendte Knud Fæster, som fra- trådte sin stilling som driftsbestyrer for Den kongelige grønlandske Handels oliefabrifc i Kø- benhavn i 1956 efter mere end 40 års virke i grønlandst j enesten. Knud Fæster var født på Frederiksberg. Fa- deren, der var telegrafist, flyttede flere gange, til Nykøbing F. og til Odense, indtil han blev tele- grafbestyrer i Svendborg i 1905. Knud Fæster afsluttede sin skolegang med præliminæreksamen fra Odense Katedralskole i 1905 og tog derefter adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt, hvor han afsluttede sine studier som fabriksingeniør i 1913. Allerede i 1912 havde Fæster sin første grøn- landsopgave og efter en kort ansættelse på Stats- prøveanstalten blev han i 1913 ansat i »Styrelsen for Kolonierne i Grønland«, som det dengang hed. Ingeniør Fæsters opgaver indenfor grønlands- tjenesten blev mangeartede og vidtspændende, og på afgørende punkter har Fæsters arbejde haft indflydelse på udviklingen i Grønland. Fæster var en fremragende teknisk begavelse, og han løste opgaverne med ildhu og en sjælden fin følelse for, at målet med arbejdet var at gavne det grønlandske samfund. Den største opgave, Fæster fik stillet, var vel nok oliefabrikken i København, den fabrik som han blev driftsbestyrer for og i en lang årrække ledede med dygtighed ved siden af sine øvrige grønlandsopgaver. Oliefabrikken blev opført for at oparbejde olie af spækket fra sæler og hvaler og af fiskelever, og fabrikken åbnede nye mulig- heder for de grønlandske fangere og fiskere. Fæster planlagde og projekterede oliefabrikken og hans tekniske begavelse og originalitet prægede denne virksomhed, som på det tidspunkt, den stod færdig, var langt forud for sin tid. Fæster valgte helt nye metoder for olieudvindingen, en enkelt af disse metoder udtog han patent på, og først mange år senere blev Fæsters metoder almindelige ved udvindingen af sødyrolier. Da udviklingen indenfor fiskeriet i Grønland tog fart, blev det Fæster, som eneste kemiker in- denfor grønlandsadministrationen, som fik til op- gave at planlægge anlæg og metoder for opar- bejdning af fiskeprodukterne, opgaver som han løste i samarbejde med grønlandsadministratio- nens personale i København og Grønland. Pro- duktions vej ledningen for saltfisk er i alt væsentligt udarbejdet af ingeniør Fæster. Her, som på alle områder indenfor levnedsmiddeltilvirkningen, satte Fæster strenge krav til kvaliteten, vel nok strengere end det på den tid var almindeligt, og skabte derved grundlaget for den særstilling, den grønlandske saltfisk i dag har på markedet på grund af den fine kvalitet. Da man efter den sidste krig indledte industri- aliseringen indenfor produktionen i Grønland, var Fæster med fra starten. Hermetikfabrikken i Hol- steinsborg, som blev anlagt kort efter krigens af- slutning, var i det væsentlige Fæsters værk. Her produceredes for første gang i Grønland herme- tikrejer, og da man senere opdagede de rige reje- felter i Diskobugten, var ingeniør Fæster igen den ledende kraft i planlægning og projektering af rejeindustrianlægget i Christianshåb. En opgave af særlig stort omfang løste Fæster med opførelsen af lammeslagteriet og rejeherme- tikfabrikken i Narssaq. Også her brød Fæster på adskillige punkter med gængs opfattelse, og han 223 [2] gennemførte med autoritet, at anlægget blev op- ført i en størrelse og teknisk kvalitet, som ikke tid- ligere var set i Grønland. En hård vinter umiddel- bart før fabriksanlæggets færdiggørelse mere end halverede fårebestanden i Sydgrønland og for- rykkede dermed på afgørende måde fabrikkens driftsøkonomiske muligheder, og de først år efter anlæggets færdiggørelse, var driftsresultaterne utilfredsstillende og fabrikken udsat for kritik. I dag kan alle se, at Fæster disponerede rigtigt, da han opførte Narssaq-fabrikken. Fabrikken har nu været i drift i 15 år og er stadig fuldt tids- svarende ved siden af, at fabrikkens drift giver overskud. I årene op til 2. verdenskrig foretog Fæster adskillige rejser til Grønland. Han lærte sig det grønlandske sprog og erhvervede et meget grun- digt kendskab til det grønlandske folk og dets kultur. Han forstod og sympatiserede med grøn- lænderne i den gamle tid, og for Fæster blev denne tids Grønland den store oplevelse. Men arbejdet i grønlandstjenesten kunne ikke alene tilfredsstille Fæsters virkelyst. Hans ar- bejdsevne var stor og hans trang til at erhverve viden umættelig. Han var et uhyre alsidigt men- neske, hvis viden, overalt skabt med samme grun- dighed, greb ind over mange felter. Han var sam- lernatur og havde hjemme samlinger af samo- varer og japanske parerplader, hvis tekniske ud- formning og kulturhistoriske betydning han natur- ligvis kendte tilbunds, han var en meget kyndig kender af kinesisk porcelæn, igen både teknisk og kulturhistorisk. Han var musikalsk og dyrkede en overgang med grundighed Beethoyens sonater. Fæster var nok teknikeren og ingeniøren, men han var ingenlunde bundet i en materialistisk tankegang. De mange endnu uforklarede fænome- ner, som ikke mindst parapsykologien optog ham meget, og han var i mange år medlem af bestyrel- sen i »Psykisk Forsking.« Fæster havde altid haft en stærk natursans, både en rent æstetisk og følelsesmæssig sans for de store linier i naturen, og for det liv der rører sig i den. Han var en fremragende svampekender og havde i det hele taget en stor botanisk viden. En anden af Fæsters interesser, som også havde bund i hans kærlighed til naturen, var mineralogien, og han var især en stor kender af Grønlands mineralogi. Da krigen afskar forbindelsen mellem Danmark og Grønland, fik Fæster tid til at dyrke sin in- _teress_e_fp_r_naturen. Han optog med stor energi et .. .studium .af gravehvepse, og efterhånden blev ar- bejdet med gravehvepsene Fæsters hovedinteresse. Han passede sit arbejde på Oliefabrikken om da- gen og arbejdede på Zoologisk Museum til langt ud på natten. Andre vil berette om Fæsters ind- sats på dette område, men adskillige publikationer fra Fæsters hånd om dette emne taler deres sprog om den betydning, Fæster har haft for kendska- bet til gravehyepsene. Fæster var et sjældent menneske, og han øste med_ glæde af sin store viden. I sin tankegang og sine handlinger var han altid forstående og hen- synsfuld, og han havde ved siden af sine andre begavelser også evnen til at kunne berette. Vi, der havde det held at omgås Fæster, føler os berigede af dette samvær, og vi vil mindes ham . med glæde og respekt. Villy Andersen. [3]