[1]
FOR VOR SKYLD - OG FOR DANMARKS ÆRE
Tale i Grønlands Landsråd af
landsrådsmedlem Jørgen Olsen, Holsteinsborg
den 23. maj 1967
IVlødet er åbnet og dermed Grønlands Landsråds første samling i rådets første valg-
periode efter den indførte nyordning, hvorefter Grønlands Landsråd for første gang
af sin egen midte skal vælge sin formand.
Alle medlemmerne er mødt.
Jeg vil foreslå rådets medlemmer, at vi som udtryk for taknemmelighed for ny-
ordningens gennemførelse og ønsket om fortsat godt samarbejde mellem Grønland og
Danmark sender Hans Majestæt Kongen følgende telegram:
„Grønlands Landsråd, som i dag indleder sin første samling efter den gennemførte
nyordning, beder Deres Majestæt modtage landsrådets og befolkningens hjerteligste
tak for den større medbestemmelsesret og dermed det større medansvar som befolk-
ningen har fået for Grønlands fremtid med udtryk for ønsket om, at dette skridt må
betyde en styrkelse af båndene mellem Danmark og Grønland."
Jeg skal endvidere foreslå, at vi i dagens højtidelige anledning sender telegrafiske
hilsener til:
Statsministeren, Grønlandsministeren, samt de to tidligere fødte formænd for det
forenede grønlandske landsråd: stiftamtmand P. H. Lundsteen og departementschef
Finn Nielsen samt til formanden for Grønlandsrådet: departementschef H.H. Koch.
Til den sidste fødte formand for landsrådet, landshøvding N. O. Christensen, som
vi har til stede her ved mødets åbning, finder jeg anledning til at rette' en tak for den
tid, han har virket som formand for rådet og for hans medvirken til nyordningens
gennemførelse.
På et tidspunkt, hvor den grønlandske befolkning i materiel henseende havde nået
den yderste grænse for armod, blev forstanderskaberne etableret af danske, der
havde forståelse af og fattede kærlighed for den grønlandske befolkning. Derigen-
nem fik vi grønlændere en mulighed for aktivt at være med til arbejdet med løsnin-
gen af vore egne problemer i stedet for passivt at vente på initiativ fra danskernes
side. Ved indførelse af kommuneråd, sysselråd, landsråd og kommunalbestyrelser,
som efterfulgte forstanderskaberne, blev dette mål, nemlig at den grønlandske befolk-
209
[2]
ning selv skal være med og have medansvar i arbejdet med sine egne anliggender, vi-
dereført. På den måde er det i dag så højt værdsatte demokrati også blevet indført
i Grønland.
Selv om de gamle kommuneråd og de senere kommunalbestyrelser skulle vælge
deres formand af deres midte blev formanden for de grønlandske landsråd statens
højeste embedsmand på linie med ordningen for amtsrådene i Danmark.
På dette område skete der allerede for Færøernes vedkommende en ændring i 1923,
fra hvilket tidspunkt det færøske lagting fik folkevalgt formand, og i dag er vi her i
Grønland også nået frem til denne ordning.
Da jeg fandt ordningen med en statsembedsmand som formand for den folke-
valgte forsamling Landsrådet upassende, fremsatte jeg i 1958 et forslag om, at lands-
rådet fik en valgt formand. Da mit forslag dengang kom under afstemning i lands-
rådet, var jeg den eneste, der stemte for forslaget, idet de daværende øvrige
landsrådsmedlemmer mente, at det endnu var for tidligt at gennemføre tanken.
Imidlertid var tanken ikke død og i årene, der fulgte blev tanken gang på gang ført
frem påny og har været genstand for flere diskussioner. Der var mange, der stod
tvivlende overfor betimeligheden af gennemførelse af en ordning med valgt for-
mand i landsrådet, men efterhånden kom flere og flere landsrådsmedlemmer til at
foretrække, at landsrådet fik sin egen valgte formand.
Den danske regering har forstået dette ønske og ment, at tiden nu var inde til op-
fyldelsen af grønlændernes ønske og til at give os et øget medansvar i den politiske
udvikling.
I dag, snart 9 år efter forslagets første fremkomst, står landsrådet og skal i løbet
af denne samling vælge sin formand og næstformand.
Og når jeg derfor i dag kan åbne mødet i landsrådet, der for første gang siden det
første landsrådsmøde i 1911 skal afholde møde uden statens højeste repræsentant i
Grønland som formand, føler jeg det som den stolteste dag i mit liv.
Dagen i dag vil frem gennem tiderne stå som en historisk dag for os her i Grøn-
land, fordi vi ved gennemførelsen af ordningen af valgt formand i landsrådet har
opnået det for enhver nation retmæssige krav for selvbestemmelsesret. Når jeg
siger, at selvbestemmelsesret er et retmæssigt krav for alle nationer, så tænker jeg på
den amerikanske præsident Abraham Lincolns vise ord:
„En del af en nation kan underkues i evighed eller en hel nation kan underkues i
mange år, men en hel nation kan ikke underkues i evighed."
Det kunne være fristende for mig i dag at give udtryk for min mening om den
grønlandske befolkningsgruppes rette placering indenfor det danske rige, herunder
om vi burde stræbe mod en tilværelse som selvstændig nation, eller som et mindre-
tal med sin egenart indenfor riget, eller endelig mod en ligestilling og udjævning i
2IO
[3]
Landsrådsmedlem Jørgen Olsen, Holsteinsborg, der
med sin tale indledte den første samling i Grønlands
Landsråd efter nyordningen med valgt formand i
sin egenskab af anciennitetsmæssigt ældste medlem
af rådet.
forhold til den øvrige danske befolkning på alle områder. Jeg vil imidlertid afstå fra
at tale om disse spørgsmål, idet jeg mener, at netop disse emner, bliver det, landsrå-
det med valgt formand i første række må beskæftige sig med, på grundlag af de forud-
sætninger som fremtiden vil bringe.
På tærsklen til den nye fase i Grønlands politiske historie er det naturligt, kortfat-
tet at omtale nogle af de hidtil nåede resultater.
Siden det allerførste landsrådsmøde, der blev a f holdt i 1911, har Grønland oplevet
store forandringer. I 1911 var der kun gået 2 år siden missionen begyndte blandt de
nordgrønlandske eskimoer, altså i Thuleområdet. Dengang var de fleste af Thule-
beboerne og de østgrønlandske eskimoer endnu hedninger. I dag er vore landsmænd
fra nævnte områder i politisk henseende fuldstændig ligestillet med den øvrige be-
folkning i Grønland.
Dengang var hovederhvervet i Grønland sælfangst fra kajak og is, suppleret med
fugle- og renjagt samt fiskeri til husbehov.
Disse erhverv er i det sydlige Grønland blevet erstattet af fiskeri i stor stil og af
fare- og renavl.
Når man ser bort fra et par motorbåde og et lille antal robåde, så var der kun
konebåde og kajakker til at færdes med.
Nu har vi mange motorbåde, kuttere, kystskibe og fly.
211
[4]
Dengang var det grønlandske jordhytter, befolkningen boede i — de fleste af dem
var ikke engang forsynet med tag.
Nu har vi boligstøttehuse, etagehuse med moderne installationer.
Dengang var der kun tørv, man selv skar til, samt kviste og drivtømmer, til at
bruge, når man skulle lave mad og have varmen.
Nu har man olie, gas eller elektricitet til opvarmning og til madlavnnig i de fleste
beboelseshuse.
Dengang var det meget vanskeligt at. få fers_k_vand, Isser om vinteren.
Nu har man varmt og koldt vand i mange huse, så man kun behøver at dreje på en
vandhane.
Vandværker, el-værker og heliporte er blevet opført for mange penge.
Vi har eksport i stort omfang. Der blev bygget havne- og tankanlæg.
Dengang var pengeomsætningen ubetydelig, men i dag er den blevet mange gange
større.
Radiostationer, vejrstationer, radiofoni, biografer og idrætsanlæg er blevet opført.
Dengang havde vi kun Atuagagdliutit, og som kun udkom een gang om året, nu
har vi Atuagagdliutit, trykt på dansk og grønlandsk og den udkommer to gange om
måneden. Dertil kommer, at vi har lokalblade i hver by og på de større udsteder.
Dengang udførtes alt arbejde manuelt. Nu har vi tekniske midler og biler til rå-
dighed.
Bare for 30 år siden var der ikke engang en læge i hver by, og som følge deraf
døde folk af sygdomme, der i dag kan helbredes, fordi der er en læge på stedet.
Grønlands svøbe, tuberkulosen, herskede dengang, og af denne sygdom døde hun-
dreder af mennesker om året.
Som følge af, at der er opført flere og bedre hospitaler, først og fremmest Dron-
ning Ingrids Hospital, og at man har udsendt flere læger, er denne sygdom trængt
tilbage, således at der kun dør få mennesker af denne sygdom om året. Lad mig
nævne, at der f. eks. i 1963 ikke var nogen, der døde af TB i Grønland.
Alle disse materielle goder har vi fået i løbet af knapt 20 år. Danmark har forstået
sit ansvar, men først efter den anden verdenskrig begyndte regeringen at bevilge
større pengebeløb til Grønland til forbedringer, og Danmark må i de kommende år
ofre flere penge på Grønland for at kunne tilfredsstille behovene og for at holde trit
med tiden.
Det bør nævnes, at Danmark i år har bevilget op imod 450 millioner kroner til af-
holdelse af forskellige udgifter i Grønland.
Vi kender alle de forhold, jeg lige har nævnt. Deraf skal man ikke slutte, at det for
fremtiden kun vil blive fryd og gammen. - Det er ikke tilfældet.
Lad os betragte skyggesiderne.
212

[5]
Vi har i år måttet gennemgå en meget streng vinter. Storme, snestorme har været
fremherskende og har medført katastrofer. - Jeg tror at fåreavlerne er dem, det
er gået hårdest udover, idet der af 47.000 får er mistet 15-20.000 i denne vinter
og flere energiske fåreavlere er blevet ramt særlig hårdt. — Således regner man
med, at antallet af slagtelam til efteråret kun bliver knap halvdelen af antallet af
lam, der blev slagtet sidste år.
Det er ikke første gang fåreavlerne er blevet ramt af katastrofer. Fåreholderne
har utrættelig kæmpet imod det hårde klima, og jeg tror, at landsrådsmedlemmerne
vil være enige med mig i, at landsrådet er indstillet på at hjælpe fåreavlerne over
følgerne af katastrofen.
I løbet af de sidste 6 måneder har der været en række forlis og havarier af grøn-
landske fiskefartøjer, 13 totalforlis og 107 havarier, som har medført skader til et
samlet beløb af ca. 1,2 millioner kroner, hvilket igen kan forudsiges at medføre tab
for Landskassens motorbådsforsikring af størrelsesorden 200.000 kroner for såvel
året 1966 som for året 1967.
Et af forlisene ramte et af de største og mest moderne fartøjer, der ejedes af pri-
vate i Grønland, samt et lidt mindre fartøj. Ved disse forlis har vi mistet nogle af
landets mest lovende mænd, hvis minde vil blive holdt i ære. — Og som om det ikke
skulle være tilstrækkeligt med de alt for mange forlis ude på havet, styrtede en af
Grønlandsflys helikoptere ned for godt en uge siden i Godthåb by. — Uheldet bevir-
kede bestyrtelse blandt befolkningen i Godthåb, og jeg selv var øjenvidne til kata-
strofen. - Uheldet har ikke kun berørt befolkningen i Godthåb. — At der kun skete
materiel skade, skyldes kun pilotens dygtighed og koldblodighed.
Til trods for, at vi i Grønland har indhandlet fisk for over 27 millioner kroner i år,
har fiskeriet givet et underskud på 5 millioner kroner på grund af prisfald på ver-
densmarkedet.
Sælskinspriserne har været stigende på verdensmarkedet i de senere år. Dette har
bevirket, at fangerne har haft gode tider, men på det allerseneste har det vist sig, at
der er vanskeligheder med hensyn til afsætning af sælskindene. Der har fundet et
prisfald sted. Dette prisfald skyldes den modstand, der fra dyreværns foreningernes
side i en række lande har været sat ind overfor nedslagtningen udfor New Found-
lands kyster, idet man har ment, at fangsten derovre foregår efter metoder, som
stærkt må fordømmes.
Til trods for, at disse fangstmetoder slet ikke anvendes i Grønland, har den iværk-
satte boykotning bevirket, at kun 75 % af de udbudte sælskind på KGH's sidste
auktion blev solgt.
KGH's direktør H. C. Christiansens bestræbelser for at udbrede kendskabet til de
213
[6]
faktiske forhold i Grønland med hensyn til sælfangsten, vil jeg udtrykke min tilfreds-
hed med, og skal foreslå, at denne propaganda intensiveres.
Som det er bekendt, findes der mange metaller i Grønland, men de hidtil brydbare
kryolit- og blyminer er udtømte, uden at disse virksomheder har været af nævnevær-
dig betydning for den grønlandske befolkning, Brydningen af molybdæn, som man
havde set frem til med optimisme, er foreløbig ikke blevet til noget på grund af de
rige fund af dette metal andre steder.
De enorme forekomster af kul i Nord- og Østgrønland har hidtil ikke været udnyt-
tet i større grad, og iøvrigt påtænker man nu at lukke det hidtil eneste kulbrud i
Grønland, i Qutdligssat, idet brydningen her har vist sig urentabel.
Med hensyn til de store forekomster af chrom, som er konstateret i Fiskenæs-om-
rådet, er det endnu uklart, om det vil være rentabelt at bryde.
Rationel udnyttelse af ædelstene har man ikke påtænkt, fordi forekomsterne er alt
for små ligesom kvaliteten ej heller synes særlig god.
Kort sagt vi er rede til at vælge landsrådets formand i en tid, hvor der er økonomisk
mørke udsigter. Derfor er detpå tide, at vi finder udveje for at udnytte de til rådig-
hed stående midler på den bedst mulige måde.
I 19-66 er der blevet brugt 67 millioner^kroner til spiritus og tobak i Grønland. Dette
store forbrug bør ses i sammenhæng med de store restancer på boligstøtte- og er-
hvervsstøttelånene, hvor restancerne ved udgangen af 1965 udgjorde godt 864.000
kroner for boligstøttelånenes vedkommende. D.v. s., at der ved udgangen af 1965
var tale om samlede restancer på hen imod 2,5 millioner kroner. Restancerne bliver
større og større og de nævnte tal viser, at den sparsommelighed, som har været en be-
tingelse for vore forfædres eksistens er blevet tilsidesat.
Der er stor utilfredshed blandt os grønlændere i dag med hensyn til den eksiste-
rende lønforskel mellem udsendte og hjemmehørende. Det er ifølge sagens natur
klart, at det bliver landsrådet, der må tage dette spørgsmål op til behandling og
søge det løst, sådan som det er muligt for landsrådet at løse det. I denne forbindelse
ønsker vi, at landsrådets udvalg for økonomisk planlægning kommer i aktion snarest
mulig. Dette udvalgs arbejde omfatter bl. a. fødestedskriteriet og andre lønmæssige
spørgsmål, men lad os i samme forbindelse fastslå, at sparsommelighed er det sam-
me som at have mere i løn.
Det stade vi i dag er nået til i nationalåndelig henseende, giver ingen anledning til
pralerier.
Drikfældighed, forbrydelser, kønssygdomme, og mange børn født udenfor ægte-
skab. Forhold som andre nationer ville have skammet sig over, er det ligesom vi ikke
rigtig vil se i øjnene og erkende, og mange har ligesom opgivet håbet om, at tingene
kan rettes op igen.
214
[7]
Hvis vi skal udvikle en sund nation, må vi søge at bekæmpe disse skammelige for-
hold. I kampen mod disse onder må der sættes ind med bedre uddannelse og mere om-
fattende oplysning, og at resultater kan nås, er min faste overbevisning.
En nation vil halte, når den ikke har fået den åndelige udvikling parallelt med den
materielle udvikling.
Jeg er overbevist om, at befolkningen er glad for, at vi nu i landsrådet får en valgt
formand, men glæden derover bør ikke være en sovepude.
Den danske regering og folketing har fulgt landsrådets ønske om større selvstæn-
dighed i form af valgt formand for landsrådet, og ønskets opfyldelse sker på et tids-
punkt, hvor vi i åndelig hehseende i Grønland befinder os i et „dødvande".
Det var den samme indstilling, som fra dansk side støttede os, da forstanderska-
berne blev etableret i Grønland, på et tidspunkt, hvor vort land befandt sig i „død-
vande" i materiel henseende for godt hundrede år siden.
Lad os ikke glemme, at den givne større selvstændighed medfører et stort ansvar
ikke alene for landsrådsformanden, og ikke alene for landsrådets medlemmer, men
for nationen som helhed, — for dig og mig.
De eksisterende onder af i dag kan landsrådet ikke alene bekæmpe, hvis samfundet
og dets borgere ikke vil arbejde med.
For ikke at skuffe denne tillid, der er vist os, må vi kende vor besøgelsestid, alle
og enhver af os.
Vi ved, at vore medborgere, danskerne, der er oplyste og dygtige folk, er rede til
at hjælpe os, hvis vi selv af hjertens lyst vil arbejde os fremad og opad.
Det danske samfund gør ikke alene dette for vores skyld, men også af hensyn til
Danmarks ære.
Jeg tror, at vi heroppe i Grønland vil være i stand til at skabe bedre og lysere for-
hold, men lad os komme med synlige beviser på denne vor tro. Vor indsats må krones
med held i kraft af vor kærlighed til vort land, Grønland, vort fædreland. En kærlig-
hed, som binder fremtidshåb til fortids minder.
215[8]