[1]
EN GRØNLANDSK TRAGEDIE
NOGLE UNGDOMSERINDRINGER FRA UPERNAVIK
Af missionær, pastor Chr. Østergaard
l kender alle min Herkomst, da jeg er født og baaren her paa Egnen, hvor det
ikke var sunget ved min Vugge, at jeg skulde naa at blive Præst. Og dog var det
fra Ungdommen af min kæreste Tanke, og i Ungdomsdrømme forekom det mig
stedse som den ønskeligste Livsgerning at prædike og beskæftige sig med det gude-
lige, som hermed maatte staa i Forbindelse; men dertil var der timelig talt kun
saare ringe Udsigter. Mine Forældre var simple og almindelige Bønderfolk i den
Gaard i Hee Sogn, hvorefter jeg har faaet mit Tilnavn, og hvor jeg blev født den
14.de Juli 1804. Mine Ungdomsaar hengik derfor med det sædvanlige Bondear-
bejde; som Dreng vogtede jeg om Sommeren Kreaturerne og det paa temmelig
afsides Steder ude i Hederne, hvor jeg gik de lange Sommerdage i min Ensomhed,
som jeg saaledes lærte at elske, uden at bryde mig synderligt om Omgang med an-
dre Børn. Min Far lærte mig om Vinteraftenerne at læse, som og Begyndelsen til
Skrivning og Regning. Tidlig kom jeg til at gaa i Skole, i en lille Omgangsskole,
som holdtes der i Byen nogle Uger om Vinteren af en gammel gud-frygtig Bonde-
mand, hvem jeg snart kom til at holde meget af. Han laante mig Bøger, og snart
kendte jeg alle dem, Skolen havde, laante andre, købte mig selv siden nogle for de
Smaapenge, jeg kunde overkomme. Bøgerne tog jeg saa med, naar jeg om Somme-
ren vogtede i Heden, begyndte ogsaa at gøre kristelige Optegnelser af, hvad jeg
dengang fandt mærkeligt. Fra Barndommen af var jeg bleven gudelig og kristelig
paavirket, især af en gammel from Aftægtskone, som boede i et Hus udenfor
Gaarden; inde hos hende vilde jeg gerne tilbringe al min Fritid, det blev snart
meget mere, end min Far ønskede, fordi jeg der fandt god Ro til at skrive og
læse. Dette stille, gudelige Sind blev vedvarende, men klarede sig og kom mere til
Bevidsthed under Konfirmationsforberedelsen og endnu mere, da jeg siden kom i
nærmere Forbindelse med Kapellanen der i Sognet: A. Ørbech, en aandfuld, alvor-
lig troende Mand, der forkyndte den sande Kristendom, som paa den Tid var
blevet sjælden paa Egnen, hvor Præsterne rundt omkring i Kirkerne prædikede den
55
[2]
kolde, døde Rationalisme — Fornuftsreligion og Dydslære. Denne Mand, der saa-
ledes var et Særsyn paa Egnen, fik ved sin personlige Venlighed, ved sin Under-
visning og vejledende Samtaler en afgørende Indflydelse paa min Udvikling og
Livsbestemmelse. Thi ved den Tid modnedes Tanken hos mig, om ikke Vorherre
vilde føre mig til at kunne blive Præst i hans Menighed; men dertil var der som
sagt ringe — eller ingen Udsigter. Min Far var kun — om end en temmelig velstaa-
ende — Bonde, jeg var hans eneste Søn, og det var derfor hans Ønske at oplære
mig i Bondegerningen, saa jeg kunde overtage Gaarden efter ham og han kunde
slet ikke tænke sig, hvor den store Bekostning til at studere for skulde komme fra.
Vi Børn var efter den Tids Skik strengt opdragne, saa jeg turde ikke engang tale
fortrolig med min Far om, hvad jeg tænkte paa og syslede med. Dog tillod han
mig forsaavidt at afvige fra sin Plan om Vinteren, at jeg i Efteraaret 1820 blev
Biskolelærer i Nabosognet Velling, hvor jeg siden var i 3 Vintre, og havde der-
ved Lejlighed til at læse efter egen Lyst og undervise Børn, som var mig en kær
Gerning. Men i den Tid voksede Tanken hos mig om engang at naa det, der
stedse stod for mig som mit Livs Maal og Ønske. Vel havde jeg kun meget ind-
skrænkede Forestillinger om, hvad der fordredes af videnskabelig Uddannelse for
at blive Præst, og endnu mindre kunde jeg selv vurdere de ringe Evner, jeg i
Grunden havde til at lære alt dette. De kristelige Venner, jeg fandt i min Omgangs-
kreds, kunde lige saa lidt oplyse eller vejlede mig i saa Henseende, men kun styrke
mig i min Tro paa Guds naadige Førelse, der vel vidste at finde Udvej.
I Sommeren 1823 var jeg 5 Huset hos Ørbech, da Præst i Branderup, for efter
min Fars Ønske at forberedes til Seminariet, da jeg ikke vilde komme til at du til
eller faa Lyst til Bondegerning. Men Optagelsen paa Seminariet i Borris mislyk-
kedes, hvad jeg egentlig var glad ved, fordi jeg deri sporede Guds Finger.
I Begyndelsen af 1824 fik jeg Præsten Rønnes Traktater og Beretninger orn
Guds Riges Fremgang at læse, hvoraf jeg saa, at det danske Missions-Selskab, som
dengang nylig var bleven oprettet, vilde understøtte et ungt Menneske til at blive
Missionær. Jeg var dengang snart 20 Aar og noget maatte der gøres, jeg henvendte
mig derfor paa egen Haand herom til Pastor Rønne selv, som Formand for Mis-
sions-Selskabet. Og der forhandledes da om at sende mig til Missionsskolen i Ba-
sel, dengang den bekendteste af dette Slags, dog var der for Tiden ikke Plads til
Optagelse. Jeg opgav ikke Haabet, skrev til en fjern Bekendt i København, som
fra den Tid tog sig af mig som en faderlig Ven lige til sin Død; det var Justits-
raad Hansgaard. Han var Medlem af Bestyrelsen for det danske Missions Selskab
og ved sin Indflydelse og Velvilje for mig, hjalp han mig til at jeg med Selskabets
Understøttelse kom til at studere. I Juli 1824 begyndte jeg som Privatist at læse
til Artium.
56
[3]
Nu først gik det op for mig, hvor meget andet, der vil til for at blive Præst, end
at prædike, og meget vanskeligt faldt det mig i den Alder at begynde paa den
latinske Grammatik og siden de andre af samme Slags. Jeg havde saa tungt ved at
lære udenad, havde ikke Anlæg for Sprog og sled mig igennem med Møje og Be-
svær, men med Tro paa Gud og Tillid til hans Førelse.
Efter noget over 4 lange, svære Aar blev jeg Student i Oktober 1828, svære
kalder jeg dem især under den haarde strenge Lærer, Dr. Rudelbach, der, uagtet
jeg var voksen, stedse behandlede mig som Skoledreng under den gamle Skoles
Tugt, hvorimod jeg har andre Lærere, som den kære Magister Lindberg, Lassen,
Adjunkt og Skolebestyrer og flere, fandt Trøst og Vejledning, der holdt mig oppe.
Første Aar tog jeg anden Eksamen med anden Karakter og begyndte paa Teologi.
Der var dengang, syntes det mig, i den tørre aandløse Tid kun saa lidt, der tiltalte
Aanden, end mindre, der opbyggede Hjertet i de Forelæsninger, som holdtes af
rationalistiske Lærere, der arbejdede Vantroen i Hænderne paa os ved at mistæn-
keliggøre og undergrave den ene kristelige Trossandhed efter den anden. Men det
var i disse Aar den kirkelige Kamp førtes, som jeg med den Kreds, jeg levede i,
inderlig og hjertelig deltog i, hørte med min Forlovede stadig Grundtvig og kom
i Lindbergs Vennekreds. Det var mig om at gøre at blive færdig uden Hensyn til
Eksamenskarakteren, thi min Livsvej var mig uden Hensyn hertil betegnet.
Efter 3 Aars Studium var jeg færdig, blev gift med Lovise Nikoline Hedevig
Garnæs, ordineret til Præst 24. April 1833 for at gaa som Missionær til Uperni-
vik, den allernordligste Koloni i Grønland. Med ungdommeligt Mod og gladHaab
gik min kære Ungdomshustru og jeg om Bord, efter at vi med Vemod havde sagt
vore Venner og Trosbrødre Farvel tilligemed Fædrelandet og alt, hvad der var
os kært og dyrebart, for at gaa til et hedensk Folk i en fremmed Verdensdel. Un-
derlig bevægede passerede vi derfor Skagen, og paa den sidste Pynt af Fædrelan-
det saa vi det sidste Taarn af dets Kirker at forsvinde, uvisse om vi nogensinde
mere skulde samles med Menigheden. I det hele havde vi temmelig uklare Forestil-
linger om de Livsforhold, vi gik i Møde.
Efter en heldig, men kedsommelig Sørejse, landede vi da paa det golde, kolde
øde Land, hvor vi saa kun de nøgne Stenfjælde, og blandt et Folk, der ved første
Møde ingenlunde gjorde noget behageligt Indtryk med hvem man ikke synderlig
kunde tale. Et lille forfaldent Træskur, 91/2 Alen langt, 8 Alen vidt, som Køb-
manden, til hvem et nyt og større var bygget, overlod os til Beboelse, og hvori vi
saa godt, vi kunde skulde indrette os, indtil det næste Aar kunde gøres i Stand,
naar der kom fornøden Materialer med Skibet, blev vort første Hjem. Og her,
hvor det endog regnede ind, skulde vi have plads for alle vore Livsfornødenhe-
der, endog Stenkul og Brænde for et helt Aar. I vort lille Hus begyndte jeg da at
57
[4]
holde Gudstjeneste med den lille danske Besætning og siden samledes ogsaa her
de døbte indfødte til Oplæsning, Bøn og Salmesang, hvilket sidste de holdt meget
af. Vi havde et Instrument med, som min Kone spillede, og hvorefter de snart lærte
Melodierne; det gik saaledes fornøjeligt nok den korte Sommertid, men snart
kom den trange, mørke Vinter med sin Kulde og Frost, der endog kunde stige til
33°, hvor Kviksølvet frøs i Termometeret og vor ringe Brændselskapital, 6 Td.
Kul og 3 Favne Brænde, langt fra kunde slaa til i den utætte Bolig; hertil kom den
lange mørke Tid, hvor Solen var borte i over 2 Maaneder; det nedtrykte Sindet
og var os lige tungt hvert Aar!
Men det tungeste for mig, var min Embedsgerning, saavel ved Ungdommens
Undervisning som ved Gudstjenesten, jeg savnede en Kateket, eller indfødt Lærer,
der tillige kunde hjælpe Præsten med Sproget, men her var ingen at faa; fra de
andre Kolonier, hvor man var vant til Kristendom og Præst gennem flere Slægt-
led, vilde ingen Kateket drage op til de for vilde og slemme ansete Hedninger, og
de Forsøg, jeg gjorde paa at opdrage nogen dertil, strandede paa Grønlændernes
Ustadighed og min Udygtighed og Ubehjælpsomhed i Sproget. Dette er og bliver
al Verdens Missioners største Vanskelighed, en Hindring, som for mange Missio-
nærer, der som jeg ikke har særlige Gaver for Sprog, aldrig overvindes, saa man
kan tale fra Hjertet til det fremmede Folk. — Vi kom desværre aldrig til at holde
af Grønlænderne, der var saa megen Forstillelse og Usandhed i deres Væsen, som
holdt os tilbage.
Under vore borgerlige og huslige Forhold havde vi tunge Prøvelser. Min Hu-
stru, som under de uhyggelige Omstændigheder, vi levede under de første Aar,
tilsatte sit Helbred, blev med hvert Aar svagere og skulde med Børnene have været
hjem med Skibet 1836. Hun var paa Skibet og vi havde taget Afsked, for maaske
aldrig at ses mere i denne Verden, men Skibet lagde til igen, paa Grund af Mod-
vind, og da man frygtede en langvarig og farlig Hjemrejse, kom de igen i Land.
Aaret efter døde hun 30/10 efter at have født sit 4. Barn — de tre ligger med
hende begravet deroppe.
Endelig efter det 5. Aar kom med Skibet den skikkelige Aaron, en Blanding fra
Diskobugten, til Medhjælper som Kateket, og næste Aar en lille smuk Kirke fra
Danmark, som dog først toges i Brug det 7.de Aar. Nu gik Undervisningen bedre
om Hverdagen og Læsning og Prædiken om Søndagen for alle her paa Stedet.
Paa mine Rejser kom jeg til Udstederne 3—8 Mil fra Kolonien, især i den lange
Vintertid; om Sommeren flyttede Grønlænderne med deres Telte til andre Fangst-
pladser, og jeg havde ingen Forbindelse medjlem, før de vendte tilbage.
Saaledes sled jeg da Tiden og uden at stemme i med de opstyltede Beretninger,
man har haft fra andre Missionærer, enten om Grønlændernes Godmodighed og
58
[5]
fromme Gudsfrygt eller om alt, hvad Mis-
sionærer selv har udrettet og bidraget der-
til, vil jeg i Ydmyghed erkende, hvor lidt
jeg har udrettet, fordi Sproget bandt min
Tunge, og blot sige, at ved min Hjemgang
1841 havde jeg døbt 14 Hedninger og
150 Børn, af hele Befolkningen var der 50
udøbte, hvoraf 20 var i Undervisning og
30 vilde vedblive at være Hedninger — de
sidste i Grønland, hvorved denne nordlige
Koloni var bragt i samme rette eller skæve
Gænge som de andre, hvor Kristendom-
men har været forkyndt for Slægt efter
Slægt i over 100 Aar, uden, som det synes,
at blive til Liv og Sandhed og næppe bliver
det, før Folket faar Præster af deres egne.
Naar saadanne bliver grebet af Kristen-
dommens Aand og Liv, vil de selv danne
Ord i Sproget, hvorved de vil blive for-
staaede og kunne tale fra Hjerte til
Hjerte.
I den lange og tunge Ensomhed længtes
man naturligt efter igen at komme hjem
til Fædrelandet, hvorfra man kun hørte en Gang om Aaret; jeg vænnede mig
aldrig til at finde mig hjemme i Grønland og har aldrig kunnet istemme, naar
flere, som har boet der, udtalte sig om, hvor godt de har haft det i Grønland og
hvor rare, de har fundet de indfødte. Dog har jeg vel også i min Bedømmelse af
og mit Forhold til Folket gjort Fejl og Misgreb og var kommet til at se noget
forkert paa Tingene, især i Begyndelsen. Da jeg lærte at sætte mig ind i de frem-
mede Forhold, saa jeg nok, at jeg ikke kunde ordne noget efter vore Begreber,
Skikke og Livsforhold; man maa bære over med meget, der forekommer os urig-
tigt og stødende. Grønlænderne er af Naturen et godmodigt og barnligt, ja barn-
agtigt Folk, der i en vis Henseende maa behandles som Børn, hvor man i Opdra-
gelsen maa se gennem Fingre med meget, før man for tidlig træder til med sin Rettelse
og Tugt; da dette gik op for mig, hjalp det mig til at se anderledes paa Tingene og
jeg kom derfor bedre ud af det med Folket og kom til at finde mig i Forholdene.
Efter at jeg Aaret før havde faaet Lov til Hjemrejse, var det med Glæde, jeg
i August 1841 tog min lille Dreng, den eneste jeg havde, og sagde Farvel til Land
Chr. Christensen Østergaard,
fadt i Hec 14.-7. 1804, død 21.-3. 1883.
59
[6]
og Folk, hvor jeg maatte efterlade mine kæres Gravsteder uden senere at se dem.
Rejsen blev lang og besværlig, saa jeg tilsidst forlod Skibet i Arendal og tog over
Land gennem Norge og Sverrig og kom til København i Januar 1842, hvor jeg
blev hjerteligt modtaget med min lille Dreng af Frænder og Venner.
Det var en underlig vemodig Glæde igen at se de hjemlige Egne og Steder, og
de gamle Venner efter de mange Udlændigheds Aar og vide sig hjemme hos sit
eget Folk — her hvor en anderledes Præstegerning ventede, hvor man vilde finde
en Menighed, til hvem man kunde tale frit ud og forkynde Ordet i Modersmaalet,
saa det vilde blive forstaaet, uden at man mere skulde stamme sig frem paa det
forfærdelig vanskelige Sprog, hvor man følte Tungen bundet. Det var min Lyst-at
tænke paa at blive Præst og jeg blev i April samme Aar kaldet til Sønderfelding
og Assing Sogne. Vel var det et lille Præstekald paa Jyllands Hede, hvor det hver-
ken i udvortes Kaar eller i Ynde og Naturskønhed kan siges: At Snorene der faldt
paa de lifligste Steder, og dog var det med Glæde, med godt Mod og lyst Haab,
jeg der begyndte. Dette håb blev ikke skuffet i de 8—9 Aar, jeg var der, hvilken
Tid jeg tænker paa som den lifligste Del af mit Liv. Her blev jeg ogsaa anden
Gang gift med min første Hustrus Søster, Juliane Eleonora Garnæs og vi levede
der saa godt iblandt Folk, der i deres dengang mere a f sondrede Stilling havde be-
varet gammeldags Enfold i Sæder og Skikke. De modtog mig med Velvilje og
Kærlighed, som de bevarede, til jeg blev kaldet til Husby og Sønder Nissum Sogn
1851. Her var jeg Præst, til jeg i 1877 tog min Afsked.
Tre Breve fra Fru Lovise Garnæs Østergaard, Upernivik.
Upernivik, den 8. Juli 1835.
Kjæreste Broder!
Hvor ofte har jeg i det forløbne Aar ønsket, at jeg dog vidste, hvorledes Du
havde det, fra flere Sider stod det jo spændt, sidst jeg hørte fra Dig. Om du fik
din Eksamen, og om du fik et lykkeligt Udfald, vilde jeg jo gjerne vide, thi
det er jo meget vigtigt for dit udvortes Liv, og din Stilling i Fremtiden vil jo
være endeel afhængig af Eksamen; men for mig er dit Hjertes Tilstand af
langt større Vigtighed, da det indvortes Liv har sit Sæde der, og jeg længes der-
for allermest efter at høre noget derom, som jeg da haaber og venter, at Du med-
deler mig. Har Dit Valg været efter Guds Villie, eller i Hans beleilige Tid, saa
er Du jo nu saa lykkelig at smage nogle af dette Livs første Glæder; skulde der-
imod det modsatte være Tilfældet, saa vil jeg ønske Dig baade aandelig og legem-
60
[7]
lig Styrke til at bære og overvinde det; da jeg ogsaa selv tidligere har maatte prøve
slige Lidelser, saa kan jeg meget bedre sætte mig ind deri, og vil af Hjertet glæde
mig med Dig, hvis Du er glad, min kjære Frederik, og sørge med Dig, hvis Du
sørger.
Hvad mig selv angaar, da fører jeg her paa Grønland ret et sørgeligt Liv, og
det gjøre vi begge. Østergaards skjønne Forhaabninger om Grønlænderne, ere i
alle Stykker skuffede; hans Stilling som Præst her er i høi Grad sørgelig; og ud-
vortes Stilling i det daglige Liv næsten fortvivlet; vi er saa forladte og forhadte;
ingen bryder sig noget om os, men Enhver tror at have Lov at gjøre os det onde
han kan. Jeg maa slide og slæbe langt over mine Kræfter, for det som fører til
Livets og Sundhedens Vedligeholdelse, og jeg har derfor idel Sorg og Savn at
kjæmpe med; skal vi, under saadanne Omstændigheder, blive her i 10 Aar; da
kan jeg ikke vente at see min Familie og Venner mere, thi om end den aandelige
Styrke kunne vedligholdes, som ofte er nær ved at briste, saa vil dog den legem-
lige, efter Naturens sædvanlige Gang, bukke under; da jeg allerede er meget svæk-
ket og nervesvag. Baade Moder og Sophie vil kunne fortælle Dig meget af det vi
have maattet prøve; derfor fortæller jeg ikke videre herom; det er saa kjedeligt
at gjentage saa ofte, og til ingen Nytte, og desuagtet kan man ikke lade det være,
da det altid synes lettere, naar man kan udøse det for sine Kjære.
Klimaet kan vi begge meget godt taale, saa for den Sags Skyld kunde vi være her
vor Levetid; men øde og bar, er Naturen her, og Savnet af den danske Sommer
indfinder sig hvert Aar hos os, vi leve fast i en evig Vinter, især synes det i Aar
ikke at blive Sommer; vi have vel lidt Varme om Dagen, men det fryser om Nat-
ten, Isen vil slet ikke gaa bort, men ligger endnu saaledes omkring vor Ø, at hvis
Skibet kom i disse Dage, kunde det ikke komme i Havn. Sneen er heller ikke end-
nu borte af Klipperne (jeg mener de lavere Steder; thi paa Toppen smelter den
aldrig) og det eneste der foruden Solens Gang, tilkjendegiver Sommertiden, er en
enkelt lille hvid Blomst eller en tot Græs, som stikker ud, imellem Steen og Snee.
Med vor lille Have vil det derfor vist heller ikke blive til noget i Aar, den er
vel nu næsten gravet, og lidt Kaalfrøe saaet, men Nattefrosten vil sikkert dræbe
det. I Fjor havde vi dog et Par Maaltider Kaal, og Spinat; ogsaa nogle Radiser,
Salat og Karse i August Maaned; naar vi gaar ud af den, begynde vi atter paa
Vinteren, og gaae med tunge Hjerter den mørke Tid imøde, hvis Traurighed man
i Danmark slet ikke kan forestille sig, uden ved et underjordisk Fængsel.
Den 19. -
Da jeg ikke selv har kunnet faae Tid at lave noget til Dig, saa har jeg ladet
Grønlænderinderne sye dig et Par Tøfler, som jeg vil ønske maae passe Dig, og
61
[8]
ikke lugte altfor ilde i Din Næse; som alle Sager her gjøre, og som man kun ved
lang Vane lærer at udholde.
Den 24. - August.
I denne umaadelige Traule maae jeg dog see at tilføje et par Ord og dermed
tag til Takke kjære Broder. Dit forandrede Ophold og Stilling i det Hele kom
mig meget uventet, og glædede mig ikke, dog er Du tilfreds, kan jeg og være det.
Maaske det ikke er Guds Villie at Du skulde forkynde Ordet; og hans Veie ere
ikke vore Veie. Derfor maae vi overlade det til Ham, som vil vort evige Vel, og
aldrig glemme at alting tjener dem tilgode, som elsker Gud. Og nu, Gud befalet,
elskede Broder! næste Aar hører jeg mere fra Dig.                                                                                                                                                                                                                                                                                                           „.   T
Din Lovise.
Lovise Garnæs gift Østergaard var født i Ourdal i Norge 1802. Gift 1833 med
Pastor Chr. Østergaard, som samme Aar rejste op til Upernivik, hvorfra disse tre
Breve stammer og hvor hun døde 30/10 1837.
Upernivik, den 31. Juli 1835.
Til Jomfru Charlotte Garnæs.
Hvad synes Dig, kjære Lotte! i Aften gaae vi ud af Juli Maaned, og nu tager
jeg først Pen i Haand for at skrive til Dig, og dog kan jeg trøste Dig med, at Du
endnu ikke bliver den Sidste, da jeg endnu har 4 Breve at skrive. Man skulde
synes, at paa Grønland gives Tid nok hele Aaret igjennem at skrive, om det
saa var til den halve Verden, men jeg forsikrer Dig, at endskjønt Tiden desværre
er lang nok for mig (og de 2 Aar jeg har været her forekommer mig, som min
halve Levetid) saa har jeg dog liden Tid og mindre Roe til mine Breve; og vor
kjære Moder er derfor den Eneste, som jeg hele Aaret smører noget op til, ja,
gid jeg var hende saa nær, at jeg kunde tale med hende imellem; hvilken Trøst for
mig; thi hvorvel jeg nu selv er Moder, saa kunde jeg godt trænge til undertiden
som et Barn at krybe under Moders Vinger, for dog et Øieblik at søge Beskyt-
telse mod den megen Modgang jeg har at bære. Du vil faae at høre af Moder,
hvad jeg har døiet det sidste Aar, og jeg vil derfor ikke gjentage det, men blot
tilføie, at vor Stilling her bliver med hver Dag mere trykkende, de danske Ar-
bejdsfolk (vore egne Landsmænd) behandler os nu lige saa uartig, som deres Herre
Kjøbmanden, saa nu er der ikke mere end et eneste Menneske i hele Misjonariatet,
som ikke vil gjøre os Fortræd, og han boer 10 Mile herfra, saa vi sees kun sjælden.
Her ligger saa uhyre megen lis iaar, og det fryser hver Nat, derfor vil vi i den
største Frygt for, at her ingen Skib skal kunne komme, den megen Modgang gjør
mig næsten gandske uskikket til at tænke noget sammenhængende, derfor kan jeg
heller ikke skrive, mere til Dig; saa meget jeg dog holder af Dig, (som du vist
62
[9]
ikke tvivler paa) men vil hellere opsætte det, indtil vi, om Gud vil! høre fra Eder.
Jeg har i denne Vinter ladet nogle Smaating sye til min Familie og Venner; der-
iblandt er og et par lodne Støvler til Dig, min gode Lotte! vil du gaae med dem
skal det fornøie mig; de ere slet ikke pæne, men din stakkels Lovise kan ikke skaffe
dem bedre; hun faar kun de Skind som ingen andre vil have, og man gjør sig ingen
Flid, naar man arbeider for hende.
Den 24. August.
Endelig kom da Skibet i Forgaars, og nu er der en Traule som er umaadelig, at
jeg er uhyre glad for Trine, kan du nok vide, det var jo den bedste jeg kunde
faa næst mine Søstre, og da I nu saaledes ere Moder til Nytte, saa vilde jeg hver-
ken berøve hende eller Eder den Glæde at være sammen; og saa haardt, som jeg
trængte til Hjælp, saa har jeg dog ofte bebreidet mig selv, at jeg vilde drage Eder
herover, hvor der kun er Savn og Længsler. Gud ske Tak, som gjør alt paa det
bedste. Nu gruer jeg ikke mere, men haaber nok at udholde det, med saa god
Hjælp; naar nu blot den gode Pige ikke skal fortryde dette Skridt, men maa finde
sig vel hos os.
Endnu megen Tak, fordi du kjære Lotte! baade havde Hjerte og Villie til at
komme til mig, Gud velsigne Dig derfor, saavel som vor forudgangne Søster, der
ogsaa gjerne havde taget til mig; hun har nu udstridt, og som vi haabe, lever hos
Gud, hvor ingen Lidelser finder Sted, men idel Fryd og Glæde. Gud holde sin
Haand over dig og bevare Dig! Det beder Din
Lovise.
Jeg ikke engang takket Dig for de deilige Klæder til Johan.
Undskyld mig for Alfred, jeg kan ikke skrive.
Til Frederik Garnæs.
Upernivik 8. September 1836.
Kjære elskede Broder!
Gud ske Tak! at Du nu føler Dig baade legemlig og aandelig stærkere end da
jeg sidst hørte fra Dig, der er heller intet der svækker mere end vedholdende
Sørgmodighed; saa man bør ogsaa af den Grund søge efter bedste Evne at over-
vinde denne. Nu kan Du jo og være vor elskede Moder til Nytte. Naar det iøv-
rigt vil kunne indbringe det Fornødne, saa fører I jo virkelig et paradisisk Liv i
Knudstrup hos den gode kjærlige Moder. At Søster Rikke nu har slaaet sig lidt
Roe hos Eder, glæder mig meget, hils hende kjærligt, jeg faaer vist ikke skreven,
men naaer hun hører af Moder, hvorledes det er gaaet os, vil det jo ikke undre
63
[10]
hende. At Søster Lotte nu aldeles hænger ved sin Flindt, det forudsætter jeg, og
Gud ske Lov! hun trængte ogsaa ret til en Støtte. Det er da vist ret en Opmuntring
for Dig at leve sammen med den velsignede Julie, saa ofte du trænger til et kjær-
ligt Kvindehjerte kan Du tye til hendes, som skal dele alle Dine Længsler, og alt
Dit Haab, saavel for Tiden, som for Evigheden, betragt hende som en Erstat-
ning for den Du ønskede; indtil det behager Herren at give Dig en egen Ledsa-
gerinde. O hvilken ubeskrivelig Glæde havde det været for mig at komme hjem og
besøge Eder I Kjære! men tænk! Skibet ligger her endnu for Modvind og har
været seilklar i 8 Dage; og herfra skal det dog først til Godhavn og have Inspec-
teurens Breve. I Fjor blev et Skib Indefrossen i Syden og kom først hjem i Mai.
Og for nogle Aar siden gik Schvennesen fra Godhavn d. 20. og havde Major Fa-
sting med, da arbeidede Skibet saaledes mod Bølgerne i spanske Søe, at denne
blev kastet ud af sin Køie om Natten, og maatte klamre sig fast ved en Pille i
Kahytten for ikke at slaas ihjel, og paa samme Reise blev en Kuffert som var sur-
ret fast til Kahytgulvet, i et Øieblik revet løs og kastet til den modsatte Side, dog
til Lykke var ingen Menesker ved den Side i det Øjeblik. Du vil derfor vist ikke
forundre Dig over kjære Broder! at, uagtet man engang tager Beslutning at vende
hjem med det elskede Barn for om mueligt at redde hans Liv, at jeg dog i Guds
Navn tog i Land igjen og beredte mig til at blive, da Kaptain Schv. erklærede det
saa langvarigt og besværligt ud, og at han var bange for at faae saa smaae og
hjælpeløse Børn med, som han forsikrede vi med den bedste Villie ikke kunde
vogte for Stød, end sige andet Ondt, da det saa sildig paa Aaret altid gaaer paa
Liv og Død. Vi vil nu sætte vort Haab til Gud, at Johan maa leve til næste Aar,
saa kan vi vente langt tidligere Skib, da man ganske vist meener, at Beseilingen
her i Nord-Grønland bliver anderledes inddelt, da „Freden" ikke meer kan rumme
alt det som disse tvende Colonier, Omanak og Upernivik indbringer. Tilgiv, at
Du nu ikke faaer mere fra mig, det er snart Aften, og saa maa Kaptainen have
Brevet, hvis han skulde faae Vind i Nat; Du hilses venligst fra Østergaard og
lille Johan, jeg har fortalt ham om den rare Oncel^ han forstaaer det nok, men
kan intet svare dertil, kan endnu ikke sige et eneste af Eders Navne; den Smule
han taler er grønlandsk, da det er saa langt blødere. Nu lev vel min kjære Fre-
derik ! Herren styrke Dig og være Dig altid nær, det ønsker og beder Din hen-
givne Søster
Lo vise.
64[11]