[1]
GODTHÅBS GAMLE BYMIDTE
Af Henning Jensen
JLJe tekniske fremskridt i Grønland er øjensynlige. Det stilfærdige og i visse hen-
seender romantiske Grønland er blevet afløst af den febrilske og støjende aktivitet,
som følger af en for landet hurtig opbygning til en nutid i vestlig forstand. Moderne
begreber som produktion, effektivitet, uddannelse, kommunikation følger i sporet af
planlægning og teknik.
I et land, hvor vind, vejr og mørke spiller en væsentlig rolle, hvor fjeld og perma-
frost er besværlige forbundsfæller, bliver aktiviteten dog ofte begrænset til korte,
sikre perioder af året. Det er een af årsagerne til, at man i en længere årrække har
haft nok at gøre rned at få de aktuelle bygninger, havne og veje m. v. færdige i en
fart, for dernæst at gå i kamp med nye presserende opgaver.
Der er ligesom aldrig blevet tid til at puste ud, endsige rydde op efter sig. Grus,
skærver og uorden har fulgt efter hver en opgave, der blev løst.
Først i de sidste år har man erkendt, at der skal være tid og råd til ikke blot at
rydde op efter sig, men også til at gøre i det mindste de nærmeste omgivelser færdige
og tiltalende for mennesker.
Begrebet „terrænpleje" er indført i Grønland og synes at vinde forståelse såvel i
befolkningen som hos planlæggerne og projekterende. Det før så karske og rå by-
billede omkring nybyggeriet synes på vej mod et mildere og mere menneskeværdigt
miljø.
I forbindelse med udarbejdelsen af en vej- og bebyggelsesplan for et område i
Godthåbs gamle bymidte blev disse problemer taget konkret op. Selvom opgavens
væsentlige formål var at sikre en harmonisk placering af nye bygninger i et gammelt
miljø, og navnlig at foreslå en rimelig ændring af vejføringer i forbindelse hermed,
blev det os efterhånden mere og mere klart, at dette område fortjente en særlig
interesse.
Området er idag gennemskåret af veje og grøfter, men fremtræder desuagtet
som en åben, grøn pladsdannelse, begrænset af fjeld og ældre bygninger — de fleste
bevaringsværdige. Mod nordøst danner den såkaldte Arqaluks plads en åben „port"
mod den lavere liggende Myggedal.
19
[2]

Godthåbs gamle bymidte, - plan 1967.
Vi fandt, at disse øjensynlige værdier i landskab og huse burde fremhæves mere
bevidst ved at indordne veje og nye bygninger, og navnlig ved at gøre stedet til et
værdigt grønt område, en grønlandsk park, hvis afgrænsninger understreges og af-
sluttes af bygninger og muranlæg.
Under arbejdets gang voksede den tanke frem, at der burde kunne skabes mere
end blot et friholdt parkområde med grønne græsvækster. Selvom der ikke findes
en grønlandsk tradition for egentlige haveanlæg, vokser der i dette vældige land så
mange karakterfulde planter og trævækster, at man med dem alene ville være i stand
til at forme et bevidst haveanlæg.
Mange af disse planter anviser endog hvilken metode, der kan anvendes. De grøn-
landske fjeldheder er karakteristiske ved store flader hovedsagelig med samme
2O
[3]
Revideret f lån af 1968.
plante. Når lyngen blomstrer, når mosebøllen og dværgbirken om efteråret er luende
røde, når de forskellige pilearter fremviser deres gule rakler, åbenbares et betagende
farvespil. Pileurt, alperose og gederams, der alle er blomsterrige, er andre mulighe-
der. Ved at benytte disse og andre vækster i store tæppebede, hvert bed tilplantet
med sin plante eller trævækst, vil der kunne sammenstilles farvede flader med hver
sin blomstringstid. Bedene vil kunne opbygges terrasseformede ved brug af sten-
mure. Jord og muld kan forbedres med tørvestrøelse og gødning.
By og befolkning behøver et sted, hvor ro og skønhed, fortid og værdighed kan
være og vedblive at være. En modpol til alt det hæsblæsende nye, som sker omkring
een, og som stiller krav om stillingtagen og engagement. Et friområde, som byen
Godthåb kunne gøre til sit eget værk.
Nærværende forslag er et forsøg på at vise, hvad der kan opnås med bestemte virke-
midler. Planen kan gennemføres i etaper over et længere åremål, og man vil kunne
opnå synlige resultater og forståelige helheder allerede i de første etaper.
Mod øst og vest tænkes det grønne areal afsluttet af nye bygningsanlæg, henholds-
vis alderdomshjem (under opførelse) og et kulturcenter.
Mod syd lukkes anlægget af eksisterende ældre og bevaringsværdige bygninger,
kirke, præstebolig, landshøvdingsbolig og de gamle KGH-bygninger. Mod øst om-
lægges C. E. Steenbergsvej ligesom to veje, som krydser området, foreslås nedlagt.
Herved frilægges et anseligt areal til parkområde.
21
[4]
Modetjoto, parken set mod vest (oprindelig plan).
Arqaluks plads øst for Steenbergsvej tænkes omdannet til et aktivt friareal for
Myggedalens og Islandsdalens beboere, med børnehave, legepladser, boldpladser,
sandkasser m. v. og med søen reguleret^og oprenset, egnet til skøjtedam om vinteren.
I parkens nordøstlige del er foreslået anlagt en egentlig arktisk have, som tidligere
beskrevet. Haven kan fungere både som botanisk have og som prydhave. Opførelse
af et væksthus i forbindelse med haven ville være af pædagogisk værdi.
De viste stianlæg og grøfter følger i store træk de nuværende veje og grøfter og
er tænkt udført som en kombination af retlinet lagte stenflader og mellemliggentle
brolægning, hvor vækster mellem stene tilstræbes. Muranlæg anvendes som af-
grænsning og hændelsesforløb, egnede også som mindemure, hvor relieffer, sten-
tavler, skulpturer m. v. kan opstilles.
Forslaget har været behandlet i 1967 af Godthåb kommunalbestyrelse og be-
byggelsesudvalg, som var positivt indstillet og gerne så planerne nærmere bearbejdet
under hensyntagen til de fremkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Siden da har væsentlige byplandispositioner i forbindelse med Godthåbs udvidelse
nord og vest for NtlK (Malenelandsområdet) foranlediget radikale ændringer af
vejplanerne I området. Opgaven har herefter været at søge parkområdet tilpasset
de nye forudsætninger, hvilket ved første øjekast forekom overordentlig vanskeligt.
Ved en nærmere bearbejdning synes der imidlertid at være opnået nye værdier og
fordele, specielt med henblik på at tilgodese planens etapevise gennemførelse (bl. a.
saneringstakten og påbegyndelse af arktiske haveanlæg i de tidlige etaper).
Det nye forslag spiller i højere grad på at lade de arktiske haveanlæg danne det
frie parkrums direkte begrænsninger, placeret som parterreanlæg foran de større
bygni ngs a n l æg.
22
[5]
Vue af jxtrken mod kirken.
Vue fra læbygning mod kulturcenter.
23
[6]
Det er forslagsstillernes overbevisning, at man ved langsigtet, målbevidst arbejde
vil være i stand til at skabe et arktisk have- og parkområde, som kan danne et side-
stykke til de fornemme, gamle, japanske haveanlæg. I modsætning til den europæiske
havetradition, træer og buske, plæner og planter, er en stor del af de japanske haver
baseret på et samspil mellem sten, klipper og pudedannende, lave vækster - en
motlwerden, som vil være helt naturlig for den grønlandske have.
Et grønlandsk have- eller parkanlæg må i det væsentlige opbygges over et hændel-
sesforløb på terrænet — på havens „gulv", støttet af fjeld, bygninger, sten og mure.
Den reviderede plan har været behandlet i kommunalbestyrelse og bebyggelses-
udvalg i sommeren 1968 og er her blevet godkendt. Sagens videre skæbne vil nok af-
hænge af, om der i byen kan findes folk, tid, evner og stædig vilje til at holde ideen
fast og gennemføre den skridt for skridt.
Efter forfatterens mening er det mindre væsentligt, om planerne ændres, hvis nye
og bedre ideer opstår undervejs, blot hovedideen fastholdes — bevidst på dette sted
at skabe en park og et selvstændigt arktisk haveanlæg.
Kommunens økonomiske midler er ikke store. Det ville være at ønske, at der også
i vore dage fandtes fonds eller mæcener, der så en opgave i at løfte de grønlandske
byer udover den grå, teknisk-økonomiske hverdag.
Jeg tør næsten ikke skrive det - men var det ikke en opgave, som de danske ven-
skabsbyer kunne hjælpe deres grønlandske frænder mod nord med at løse?[7]