[1]
LØSNING I FÆLLESSKAB
Statsminister Hilmar Bannsgaards tale i Grønlands Radio tirsdag den 5. august 1969.
V ed afslutningen af min Grønlandsrejse er jeg glad for, at jeg i Grønlands Radio
kan få lejlighed til at sende en hilsen til befolkningen heroppe.
Det har været 13 uforglemmelige dage. Min kone og jeg er, som alle andre, der
første gang besøger Grønland, blevet dybt betaget af den vidunderlige grønlandske
natur. Den venlighed, som vi allevegne har mødt, har glædet os.
Jeg håber, at man forstår, at jeg kun har haft praktisk mulighed for at tilbringe
et par uger her i landet. Derfor har jeg ikke kunnet nå at besøge alle byer.
Jeg er kommet til Grønland først og fremmest for at se og for at lytte og lære,
således at jeg har en bedre baggrund, når vi i regeringen drøfter grønlandsproble-
merne og behandler forslag fra grønlandsministeren. Jeg har på denne rejse opnået
det, jeg tilstræbte. Jeg har fået et alsidigt indtryk af problemerne i forskellige dele
af landet, idet jeg med henblik herpå har besøgt en række større og mindre byer
langs kysten.
I K'utdligssat blev jeg stillet overfor de alvorlige problemer, der møder en be-
folkning, som må indstille sig på allesammen at flytte fra deres by, fordi der ikke
er mulighed for at fortsætte den eneste erhvervsvirksomhed, kulminen. Jeg havde en
længere drøftelse med kommunalbestyrelsen dér, og det gjorde indtryk på mig at
iagttage den nøgternhed og værdighed, hvormed man i K'utdligssat har akcepteret
de hårde kendsgerninger.
Vi forstår alle fuldtud de vanskeligheder, som overgangen vil bringe for befolk-
ningen fra K'utdligssat, indtil den er faldet til på de steder, hvor den fremtidigt
skal bo og virke. Fra regeringens side vil vi gøre, hvad vi kan for at mildne over-
gangen, og jeg ved, at arbejds- og socialdirektionen betragter fraflytningen fra
K'utdligssat som en arbejdsmæssig udfordring og en af de vigtigste opgaver, som den
skal løse. Jeg håber, at man rundt omkring i de andre grønlandske byer, hvortil folk
fra K'utdligssat ønsker at flytte, vil forstå de vanskeligheder, som disse folk har,
og at man tager godt imod dem og virkelig hjælper til, at de så hurtigt som muligt
kommer til at føle sig hjemme.
289
[2]

En af de ting, jeg så frem til med forventning, var at møde de folkevalgte repræ-
sentanter i Grønland, som sammen med regeringen skal finde veje til løsning af de
påtrængende problemer.
Under mit ophold her i Grønland har jeg haft lejlighed til at holde et møde med
landsrådets forretningsudvalg. Desværre var det ikke jnuligt for mig at hilse på det
samlede landsråd, men mine drøftelser med forretningsudvalget har bestyrket min
tro på, at landsrådet er indstillet på at yde et væsentligt bidrag til løsningen af de
mange, vanskelige problemer. Jeg vil benytte denne lejlighed til at ønske landsrådet
held og lykke i den samling, som snart påbegyndes.
Det har endvidere glædet mig meget at stifte bekendtskab med kommunalbesty-
relserne i de byer, jeg har besøgt. Det er mit indtryk, at der i kommunalbestyrel-
serne udføres et stort og dygtigt arbejde til gavn for kommunerne.
Jeg har haft landsrådsformand Erling Høegh som rejsefælle på denne tur. Lands-
rådsformanden har en vanskelig opgave, idet det er hans pligt at afveje alle de lokale
problemer imod hinanden med henblik på at finde løsninger, som både de enkelte
kommuner og Grønland som helhed kan føle sig tilfreds med.
Landsrådsformandens indsigt i såvel de lokale problemer som landspolitikken
har været mig til støtte, og jeg mener, at denne indsigt er en vigtig forudsætning for
det fremtidige samarbejde mellem kommunerne, landsrådet og regeringen.
Jeg har endvidere mødt repræsentanter fra mange organisationer og foreninger,
og jeg forstår, at disse mange steder udfører et dygtigt og prisværdigt arbejde.
Jeg finder det glædeligt, at den lokale indflydelse efterhånden får større og større
betydning, f. eks. også ved udformningen af investeringsprogrammerne, hvor der nu
er etableret et intimt samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og Ministeriet for
Grønland.
Ved mme forhandlinger med kommunalbestyrejserne er jeg blevet stillet over for
en række ønsker om investeringer og om forbedringer, som alle ønskes gennemført
hurtigst muligt.
Alle steder har man anført, at boligbyggeriet er for lille, og at der er så mange
boligsøgende, at kommunalbestyrelserne finder det vanskeligt at skaffe boliger både
til stedets faste befolkning og til tilflyttere.
Jeg er klar over, at løsningen af boligproblemet er en af de vanskeligste opgaver,
som kommunalbestyrelserne heroppe er stillet overfor. Imidlertid går jo en meget
stor del af de bevillinger, som gives til Grønland, til boligbyggeriet — så stor en del,
som kan forsvares, når alle de andre vigtige opgaver skal løses samtidig. Jeg er
fuldt fortrolig med boligproblemets alvor, idet vi også i Danmark kæmper med
boligmangel og har store saneringsproblemer.
Jeg har forsøgt at danne mig et indtryk af de boliger, som for tiden opføres til
290
..:. ':_:, ijfn '
[3]
Statsminister Hilmar Baunsgaard i samtale med fru Kathrine Chemnitz.
291
[4]
. JJ1
•-«--
Grønlands befolkning, hvadenten det er eenfamih'ehuse eller lejligheder i etagehuse.
Jeg er klar over, at hensynet til økonomien og de vanskelige byggeforhold kan gøre
det svært at finde frem til boligtyper, som kan synes helt tilfredsstillende. Sam-
arbejdet på dette område mellem teknikerne og de grønlandske kvindeforeninger
har betydet meget hidtil.
Det grønlandske sundhedsvæsen har gennemgået en kraftig udbygning. I årene,
der er gået, har man fået moderne sygehuse i de fleste grønlandske byer, og der
udføres fra sundhedsvæsenets personale et stort og påskønnelsesværdigt arbejde, som
har resulteret i en stadig bedre sundhedstilstand for den grønlandske befolkning.
Jeg er klar over, at der fortsat er behov for en betydelig indsats på dette område,
og der er da også planlagt yderligere investeringer i de kommende år.
Jeg er opmærksom på, at der fra sundhedsvæsenets side er givet udtryk for en
vis utålmodighed med tempoet i den fortsatte udbygning. Det er et problem, som
ikke er mindre udtalt i Danmark, hvor behovet for udbygning af hospitalerne er et
meget påtrængende problem. Jeg har fået det indtryk, at det grønlandske sundheds-
væsen bliver udbygget i det tempo, der er foreneligt med en afbalanceret udvikling
af det grønlandske samfund som helhed.
Det vil føre for vidt, hvis jeg her skal komme ind på alle de forskellige funktioner,
som er nødvendige i et kompliceret samfund, som det grønlandske jo efterhånden er
ved at blive. Jeg vil dog trække yderligere en enkelt ting frem, nemlig det grønland-
ske skolevæsen og erhvervsuddannelsen.
Det grønlandske skolevæsen har gennemgået en meget stor udvikling i de sidste
IS—20 år. Selv om man kæmper med lokaleproblemer mange steder, og selv om det
er svært at skaffe de fornødne lærerkræfter - specielt til undervisning i grønlandsk-
tror jeg, at vi kan sige, at det ville have været svært aLgennemføre en udvikling på
dette område i et væsentligt stærkere tempo, end vi har gjort.
I de allerseneste år er indsatsen med hensyn til den erhvervsmæssige uddannelse
blevet voldsomt forøget. Det er muligt, at man her er kommet lidt for sent igang,
men run kan vi med glæde konstatere, at antallet af grønlændere, som deltager i videre-
gående uddannelse og i kurser af længere eller kortere varighed, er blevet mange-
doblet i de seneste år. Til efteråret begynder den centrale fagskole i Godthåb sin
virksomhed, og jeg deler det håb, som mange heroppe har med hensyn til denne skoles
betydning for det grønlandske samfund.
Det forekommer mig helt afgørende^ at den grønlandske befolkning i højere grad
kan blive i stand til at varetage de mange nye funktioner, som et moderne samfund
kræver. Ved en grundig og veltilrettelagt faglig undervisning og ved en voksende
forståelse for, at det kræver flid og stadighed i arbejdet, vil den grønlandske be-
folkning kunne komme til i højere grad at fremme udviklingen indenfor erhvervslivet
292
[5]
heroppe. Det har været nødvendigt i årene, der er gået, at sende en stor arbejds-
styrke herop i sommersæsonen, og altfor mange opgaver er blevet bestridt af folk,
der er udsendt til Grønland. Det har været et nødvendigt led i udviklingen, men
Grønland kan ikke blive et virkeligt sundt samfund, hvis man til stadighed skal være
afhængig af midlertidig arbejdskraft, som sendes herop udefra.
Jeg appellerer derfor til den grønlandske befolkning og især til den grønlandske
ungdom. I må forsøge på alle måder at dygtiggøre jer, og I må være klar over, at
samfundet stiller sine krav til jer. Kun hvis dette bliver en fremherskende indstilling
heroppe, vil der være basis for stigende fremgang for Grønland.
Den økonomiske politiks målsætning er at hæve den grønlandske befolknings leve-
fod. Hvis ikke en fortsat stigning i levefoden udelukkende skal finansieres ved øgede
statstilskud — og det hverken kan eller skal være vejen — er det nødvendigt, at der
på længere sigt sker en stadig forøgelse af produktiviteten.
Det er således nødvendigt, at man på alle måder søger at rationalisere og billig-
gøre produktionen i erhvervslivet, først og fremmest indenfor fiskeriet. En nødven-
dig forudsætning for, at der kan skabes en bedre økonomi for de moderne industri-
anlæg, er, at den befolkningskoncentration, som har fundet sted i de senere år, også
fortsætter i fremtiden.
Denne befolkningskoncentration er én af de ting, som oftest er blevet debatteret
heroppe, og som også er blevet kritiseret fra mange sider. Jeg skal her fremhæve,
at dette ikke er noget specielt grønlandsk problem. I andre lande søger mange men-
nesker fra mindre steder ind til de større byer, og det er her en ganske nødvendig
forudsætning for industriens fremgang. I Danmark nedlægges således hvert år ca.
7.000 landbrug, og jeg behøver vist ikke at sige, at de mennesker, som i Danmark
må forlade deres erhverv, bliver stillet overfor mange vanskeligheder — vanskelig-
heder, som på mange måder svarer til dem, som tilflyttere heroppe bliver stillet
overfor.
Jeg har erfaret, at de folkevalgte repræsentanter heroppe og embedsmændene er
stærkt opmærksomme på dette problem, og at man nu har et virkeligt ønske om at
støtte denne udvikling og hjælpe tilflytterne over overgangsvanskelighederne.
En fortsat udbygning af det grønlandske fiskeri må også indtage en central plads
i den grønlandske udviklingspolitik. Den første trawler er i år blevet sat ind i grøn-
landsfiskeriet, og formentlig flere vil følge efter, selvom det grønlandske inden-
skærsfiskeri og fjordfiskeri stadig må indtage en vigtig plads på samme måde som
rejefiskeriet. Væsentlig forøgede leverancer til industrianlæggene er en nødvendig
forudsætning for en bedre økonomi.
Det er beklageligt, at vi netop i disse år, hvor man har besluttet sig til at effek-
tivisere det grønlandske fiskeri, har mødt mange uventede vanskeligheder. Det har
293
[6]
i de senere år vist sig svært at få afsat de grønlandske produkter på det internatio-
nale marked til tilfredsstillende priser, og der har været en meget beklagelig ned-
gang 5 fiskeriet. I år har den usædvanlige stgrissituatipn også skabt vanskeligheder
for erhvervslivet heroppe. Forhåbentlig er det overgangsfænomener.
Inden for det sidste års tid er der også rettet adskillige forhåbninger til udnyt-
telsen af mineralrigdomme i Grønland. Gennemførelsen af den nye minelov har rundt
omkring i verden skabt interesse for at få koncessioner i Grønland, men endnu
foreligger der ikke konkrete resultater. Det vil naturligvis være glædeligt, hvis man
finder forekomster, som kan udnyttes og give beskæftigelses- og indkomstmuligheder
for den grønlandske befolkning samt bidrage til at dække de store udgifter på det
grønlandske offentlige budget. Jeg vil imidlertid advare imod at stille for optimistiske
forventninger til, at en udnyttelse af mineralforekomster i Grønland vil kunne løse
alle økonomiske problemer. Selvom udviklingen af sådanne erhvervsgrene vil være
et kærkomment bidrag til den grønlandske økonomi, må man fortsat udbygge de
eksisterende grønlandske erhverv, først ogjremmest fiskeriet.
Jeg tror, at det, som er sket heroppe i de sidste 15—20 år, har været nødvendigt og
rigtigt. Grønland kunne ikke leve en tilværelse isoleret fra den øvrige verden, og de
fremskridt, som sker i Danmark og andre steder, må selvfølgelig også få indflydelse
på det grønlandske samfund. Vi er nu så langt, at den grønlandske befolknings sund-
hedstilstand er blevet ganske væsentligt forbedret, og det store fald i dødeligheden
er en meget glædelig ting. Skolegangen og uddannelsen er, som jeg sagde før, under
stadig forbedring, og investering har, uanset at der stadig er boligproblemer, skabt
mulighed for, at flere og flere grønlændere får mulighed for at leve i gode og mo-
derne lejligheder.
Der er endnu mange uopfyldte ønsker og mange opgaver, som vi i fællesskab må
løse i fremtiden. Imidlertid kan alle ønsker ikke blive opfyldt på én gang.
Fremtiden vil stille store krav og kræve betydelig indsats af alle. Regeringen er
indstillet på at bære sin del af arbejdet og og omkostningerne. Vigtigt er det imid-
lertid, at vi husker, at løsningen skal ske i fællesskab mellem Grønland og Danmark.
Målet må være, at vi bringer grønlænderne i stand til at bære en stigende andel af
byrderne i fremtiden. Det er en styrke for enhver befolkning, når den kan løse så
mange af sine egne problemer som muligt.
Jeg bringer den grønlandske befolkning regeringens hilsen og samtidig dens til-
sagn om at medvirke til at sikre fortsat fremgang for hele den grønlandske befolk-
ning. Jeg rejser hjem med uforglemmelige minder om en vidunderlig natur og en
venlig og gæstfri befolkning. Jeg tror også, jeg rejser med større viden og forståelse
— og for alt dette siger jeg tak.
294[7]