[1] GEOLOGISK KORTLÆGNING AF SCORESBY SUND OMRÅDET Af Niels Henriksen JL/en geologiske udforskning af Grønlands østkyst kan opvise en mere end hundred- årig historie, der rummer en række stolte polarekspeditioner af både dansk og uden- landsk oprindelse. De tidligste ekspeditioner var nærmest geografiske opdagelses- rejser, hvis formål var udforskningen af de dengang helt ukendte østgrønlandske kyststrækninger. Den skotske hvalfangerkaptajn William Scoresby's rejse i 1822 til området omkring Scoresby Sund er et godt eksempel på disse tidligste opdagelses- rejser, der i perioden omkring 1820—30 prægede udforskningshistorien. Det var imidlertid først i sidste halvdel af forrige århundrede, at egentlig geologisk forsk- ning påbegyndtes på en tysk ekspedition under ledelse af kaptajn Koldewey 1869—70. Denne ekspedition blev senere fulgt op af en lang række andre ekspeditioner, blandt hvilke der er grund til at nævne en svensk ekspedition under ledelse af professor A. G. Nathorst (1899) og en dansk ekspedition under ledelse af søofficeren C. Ryder (1891—92). Begge disse ekspeditioner gennemførte som de første egentlige geolo- giske kortlægninger af henholdsvis Kejser Franz Josephs Fjord/Kong Oscars Fjord- systemet og af Scoresby Sund fjordkomplekset. Den geologiske kortlægning er siden blevet stærkt intensiveret, og med „De danske ekspeditioner til Østgrønland 1926-58" under Dr. Lauge Kochs ledelse er der så- ledes blevet gennemført en regional kortlægning af hele den centrale og nordlige del af Grønlands østkyst nord for Scoresby Sund området. Lauge Koch havde egentlig også planlagt en kortlægning af Scoresby Sund området, men han nåede ikke at udføre denne opgave, før hans østgrønlandsekspeditioner blev indstillet i 1958. Scoresby Sund området kom derved til at fremtræde som en delvis ukendt plet på det geologiske kort af Grønland, hvilket var meget uheldigt i flere henseender, bl. a. fordi man inden for dette område havde påvist en meget stor molybdænforekomst i Werner Bjergene, og fordi blyforekomsten ved Mestersvig fandtes lige nord for området. Det var derfor naturligt, at Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) forsøgte at tage denne opgave op og søgte om bevillinger til løsning af projektet 33 [2] på grundlag af fremlæggelsen af et femårs program for den geologiske kortlægning af området mellem 70° og 72° n. br. Den første specialbevilling til kortlægning af Scoresby Sund området blev givet i foråret 1968, og allerede samme sommer gennemførtes den første større kortlæg- ningsekspedition til området. Året forinden havde GGU dog udsendt en lille recog- nosceringsekspedition til området for at samle erfaring og materiale til detailplan- lægningen af den mere storstilede S-årige ekspeditionsaktivitet. Recognosceringsekspedition Recognosceringsekspeditionen i 1967 gennemførtes med en 28 fods motorkutter „Jytte", som GGU havde sendt til Scoresby Sund. Med to geologer og to besætnings- medlemmer ombord på „Jytte" foretoges i løbet af ca. l måned en rundtur i hele Scoresby Sund fjordkomplekset, hvorunder geologerne fik mulighed for at stifte bekendtskab med de forskellige bjergartstyper i området. Turen gik fra Scoresbysund by via Sydkap til den indre del af Nordvestfjord, hvor man ca. 50 km fra fronten af Daugaard-Jensens Gletscher måtte vende om på grund af de mange tætliggende isfjelde, der findes i den inderste del af fjorden. Fra Nordvestfjord gik turen tilbage til Sydkap og derfra i et stræk gennem den lange, lige Øf jord til mundingen af Rype- fjord. I den følgende uge arbejdedes i det indre fjordkompleks omkring Røde Fjord og derefter sejledes gennem et meget tæt bælte af bræis ud for mundingen til Vest- fjord og ud gennem Fønfjord til Danmark Ø. Efter en kort afstikker ind i den ydre del af Gåsefjord vendte „Jytte" derefter tilbage til Scoresbysund by, hvor den blev oplagt for vinteren. Under hele den lange tur rundt i fjordsystemet havde geologerne kontinuerligt foretaget geologiske observationer og havde derved fået sammenstillet et geologisk skitsekort, der sammen med tidligere publicerede arbejder gav et godt indtryk af hvilke geologiske forhold, man måtte vente at skulle stå overfor, når den egentlige regionale kortlægning skulle påbegyndes. Recognosceringsturen havde også givet deltagerne et indtryk af de geografiske ogpraktiske forhold i dette isolerede og ubeboede område. Et sådant kendskab måtte nemlig anses for at være en lige så nødvendig forudsætning for en heldig planlægning af den regionale geologiske kortlægningsopgave som et primært kendskab til de geologiske forhold. Besejlingsforholdene i det indre fjordkompleks af Scoresby Sund området viste sig at være langt vanskeligere end forventet, først og fremmest fordi der hyppigt fandtes anseelige mængder store isfjelde, og dernæst fordi det kun i enkelte tilfælde var muligt at finde egnede ankerpladser. De mange store isfjelde, man næsten overalt 34 [3] l l Krystallinske bjergarter | | Sedimenter Y//Å GGU's arbejdsområder 1968 l-x'.'.'vl Basalt Kort af Scoresby Sund området. Geodætisk Institut. København 1952 træffer i de indre fjorde, dannes af bræerne i det indre Nordvestfjord, af bræen der kommer ned i bunden af Vestfjord og fra en række bræer, der fra syd skyder sig ud i Gåsefjord. De største af isfjeldene kan spores tilbage til den ca. 5 km brede Daugaard-Jensens Gletscher, der løber ud i den inderste del af Nordvestfjord. Is- fjeldene, der dannes ved denne bræ, kan nå størrelser på over 2 km's længde og l/2 km's bredde; den synlige del af disse isfjelde kan nå op til 50—75 m over havover- fladen. Sådanne isfjelde kan derfor være mere end 500 m høje ialt, og det er derfor let forståeligt, at selv store skibe kommer til at tage sig ud som lilleputter i sammen- ligning med disse giganter. Da de kæmpemæssige isfjelde flyder frit omkring i mange af de indre fjorde, kan man direkte slutte sig til, at fjordene må være meget dybe. Forskellige opmålinger af fjordenes dybder har da også vist, at flere af fjordene er omkring 1000 m dybe, og at Nordvestfjord, der er verdens dybeste fjord, når dybder på over 1400 m. Hvor fjordene munder ud i Hall Bredning, a f tager vanddybden derimod, og der kan 35 [4] ligefrem være banker med kun nogle hundrede meters vanddybde disse steder. Så- ledes findes der ved mundingen af Nordvestfjord „lavvandede" områder, hvorpå kæmpeisfjeldene ofte strander. På sådanne banker kan derved dannes ligefremme ophobninger af isfjelde, der kan besværliggøre sejlads. Tilstedeværelsen af en veri- tabel niveauforskel mellem vanddybden i de indre fjorde og Hall Bredning forårsa- ger, at mange af isfjeldene ligefrem fanges i det indre fjordsystem, hvor de formo- dentlig kan drive rundt i årtier, og hvor de efterhånden går til grunde. Heri ligger også forklaringen på, at man ved mundingen af Scoresby Sund fjorden observerer relativt få isfjelde, når man sammenligner med den meget store isfjeldproduktion, der kendes fra visse af de store gletchere i de indre fjorde. Recognosceringsturen havde dog ikke alene forvarslet vanskeligheder, men havde i allerhøjeste grad også stillet en række goder i udsigt. Det var her primært de meget fine og stabile vejrforhold, man havde hæftet sig ved. På hele recognosceringsturen havde vejret været næsten ideelt med solskin døgnet rundt i store dele af sæsonen, og endvidere havde det kun ved enkelte lejligheder været kraftigt blæsevejr. Dette betød, at man kunne forvente en meget høj effektivitet i arbejdsperioden - i hvert fald i de vestligste dele af området, hvor vejret var mest stabilt. Planlægning og organisatorisk opbygning Ved hjemkomsten til København efter recognosceringsturen udarbejdedes derefter planer for den egentlige geologiske kortlægning af Scoresby Sund området, hvis ud- strækning er mere end 200 km i nord-sydligretning og mere end 300 km i øst-vestlig retning. Da hele opgaven skulle gennemføres indenfor en 5-årig periode med årlige sæsonlængder på ikke over 7 uger, havde det fra begyndelsen været klart, at projektet kun kunne gennemføres, såfremt ekspeditionerne var særdeles mobile, d. v. s. kunne råde over 2 helikoptere og helst også over en mobil base. Det var derfor blevet be- sluttet, at man skulle forsøge at chartre et egnet ishavsskib, hvorpå der kunne mon- teres to platforme, som de to helikoptere kunne operere fra. Med et sådant skib kunne man også opnå en række organisatoriske fordele, hvoraf blot enkelte skal nævnes: l) Ekspeditionen kunne være fuldstændigt selvforsynende og selvtranspor- terende fra afgangen fra København ved sæsonens start til hjemkomsten til Køben- havn igen efter sæsonens slutning. 2) Under ekspeditionen kunne man daglig bringe skibet i så gunstig en udgangsposition som muligt for de forskellige flyveoperationer og kunne herved spare megen dyr flyvetid; samtidigt kunne operationsområdet ud- vides, set i forhold til hvad der ville være muligt med en stationær base. 3) Ved at anvende et skib som base kunne man undgå at oprette landstationer, hvilket ellers ville have været nødvendigt for at kunne gennemføre operationerne. 36 [5] Ekspeditionsskibct »Martin Karlsen« Foto: K. Ellitsgaard-Rasmussen. i den indre del af Nordvestfjord. Den ene helikopter er netop landet på den forreste platform. Det endelige startsignal d. v. s. bevillingen til ekspeditionen blev givet midtpå for- året 1968, og herefter fulgte et par hektiske måneder, hvorunder alle praktiske forberedelser blev truffet. Det var lykkedes at chartre et norsk ishavsskib - „Mar- tin Karlsen" — til opgaven. Dette skib, der tidligere havde været dansk ejet og ind- registreret som „Kista Dan", havde mange gange tidligere sejlet på Grønland, hvor det siden 1952 havde udført en række sejladser til både østkysten og sydvestkysten af Grønland. Med dets over 30 passagerpladser og dets mulighed for placering af to store helikopterplatforme var skibet meget velegnet til formålet. Den 10. juli afsejlede „Martin Karlsen" med hele ekspeditionen fra København. Ombord var foruden den ca. 20 mand store norske besætning 31 ekspeditionsdelta- gere, hvoraf de fleste var geologer og de øvrige assistenter, materielfolk, helikop- terfolk m. fl. Geologerne og assistenterne var fordelt på 12 tomands hold. Hvert hold havde deres bestemte områder, hvor de skulle kortlægge, og de enkelte om- råder varierede i størrelse mellem 500 og 800 km2. Blandt geologerne deltog en arbejdsgruppe fra Instituttet for historisk geologi og palæontologi ved Københavns Universitet. Denne gruppe koncentrerede sig om kortlægningen af det nordlige Jame- 37 [6] Stor fold i en båndet bjergartsserie. Fjeldsiden er omkring 2000 m høj. Indre Flyverfjord. son Land. En anden gruppe udgjordes af 2 svejtsiske geologer fra Basel, l geolog fra Århus Universitet samt 4 geologer fra GGU og en række geologistuderende. Denne gruppe stod for kortlægningen af området omkring det indre Nordvestfjord samt enkelte detailområder ved mundingen af fjorden. To specielle arbejdsopgaver — nemlig en undersøgelse af visse basaltområder omkring den ydre del af Gåsef jord og en glaciologisk undersøgelse af nogle af gletscherne ved Nordvestfjord — blev foretaget af 2 tomandshold fra GGU. Sommeren igennem arbejdede de forskellige geologhold i hver deres områder. De fleste af holdene havde to små telte, hvori geologerne boede under opholdet, og ca. en gang ugentligt blev holdene flyttet af helikopterne, og samtidig blev forsyninger bragt ud, og indsamlede bjergartsprøver blev taget med tilbage til „Martin Karlsen". Et par hold koncentrerede sig sommeren igennem om kortlægningen af de sværest tilgængelige områder, og i forbindelse hermed anvendtes helikopterne i udstrakt grad. 38 ... .„ [7] Store dele af nunatakzonen, der uden helikopterhjælp må betragtes som omtrent util- gængelig, blev herunder kortlagt. Scoresby Sund områdets geologiske opbygning I Scoresby Sund området kan man skelne mellem 3 forskellige geologiske hoved- enheder. Den ældste enhed udgøres af foldede krystallinske bjergarter, d. v. s. meta- morfoserede skifre, gnejser, graniter m. m., der findes udbredt i hele den indre fjord- zone samt udgør hovedparten af Liverpool Land. Disse bjergarter er alle ældre end ca. 400 millioner år. Den næstældste enhed består hovedsageligt af ufoldede sedi- menter fra jordens yngste oldtid og fra jordens middelalder; disse bjergarter er dannede i perioden, der ligger mellem ca. 350-70 millioner år før vor tid. Den yngste enhed udgøres af en mange kilometer mægtig vulkansk dannelse af basaltiske lava- strømme, der i den tidlige del af tertiærperioden for ca. 40-70 millioner år siden trængte ud over den sydligste del af Scoresby Sund området. Den geologiske udviklings historie afsluttes med en række istidsdannelser, der er mindre end l million år gamle. Foldede krystallinske dannelser Den indre fjordzone, hvori hovedparten af årets kortlægning foregik, udgør en sydlig del af den mægtige kaledonske foldekæde, der kan spores langs den centrale og nordlige del af Grønlands østkyst. I den sydlige del af denne gamle bjergkæde findes rester af en endnu ældre prækambrisk bjergkæde, hvis alder overstiger 2300 millioner år. Relikterne af denne ældste bjergkæde blev først påvist i den inderste del af Gåseland, men også omkring den indre Nordvestfjord findes områder, der består af rester af en lige så gammel bjergkæde. Reliktområderne består hovedsageligt af båndede, gnejsiske bjergarter med hyppige mørke amfibolitiske bånd og spredte granitiske zoner. Disse gamle bjergarter er efter deres første foldning og omdannelse, som antageligt fandt sted for omkring 2500 millioner år siden, blevet gennemsat af basiske gange (sprækker, hvori der er indtrængt en basaltisk lava). Efter gangenes dannelse er disse ældste bjergarter senere blevet foldede og omdannede igen. Dannelsen af den kaledonske foldekæde indledes med aflejringen af en stedvis mere end 16000 m mægtig bassinaflejring, der dannes i et mange hundrede kilo- meter langt, smalt bassin — en såkaldt geosynklinal — der kan spores langs Grønlands østkyst. Aflejringerne i denne geosynklinal består forneden hovedsageligt af veks- lende sandede og lerede bjergarter med indslag af enkelte kalkhorisonter. Højere oppe bliver aflejringerne mere kalkrige, og tilsidst aflejres næsten udelukkende kalk- bjergarter. De ældste geosynklinalaflejringer er antageligt blevet dannet for mere end 800 millioner år siden, og de sidste geosynklinalsedimenter i den kaledonske 39 [8] Skema visende hovedtrækkene af Scoresby Sund områdets geologiske opbygning Geologiske Geologiske processer og dannelser Bjergartstyper Udbredelsesområde Omtrentlig alder i enheder millioner år l* IU en Moræner og •S B Nedisning smeltevands- Hele området 1-0 s-s sand og -grus •X u S J5 es! OJ Vulkanisme Basaltisk lava Sydligste 70-40 " r-J C Scoresby Sund W