[1] Grønland, minedrift, selvrespekt Af Erling Høegh Gennem år har vi i Grønland håbet på, at der i Grønlands anstrengte erhvervssituation præget af klimaforværring, tilbagegang i fiskeriet og beskæftigelsesproblemer skulle dukke alternative erhvervs- og indtægtsmuligheder op. De sidste dages meddelelser om, at der nu synes udsigt til, at der ved Sorte Engel-fjeldet i Umanak-distrikt er udsigt til det første store mineraludvindings- projekt efter kryolitten i Ivigtut, der vel må siges at være inde i en — omend langstrakt — afviklende etape. Grønlands Landsråds repræsentanter vil i den kommende måned blive detailleret orienteret om det koncessionsudkast, der er udarbejdet i Kø- benhavn gennem samtaler mellem det interesse- rede selskabs repræsentanter og Grønlandsmini- steriet Jeg benytter lejligheden til at kompli- mentere, departementschef Erik Hesselbjerg, der i første række har tegnet Danmark i disse for- handlinger, og det af grønlandsministeren ned- satte udvalg for det indtil nu klogt gennemførte forberedelsesarbejde, der har været karakteriseret ved, at man har taget sig den fornødne tid til at opnå det bedst mulige resultat. Men samtidig må tiden nu være inde til at gøre tre ting klart: 1) Grønland og Grønlands Landsråd må nu sikres direkte og intim kontakt med det videre forberedelsesarbejde. Jeg agter over for ministe- ren for Grønland at gøre dette gældende og an- mode om, at landsrådet får en repræsentant eller kontaktmand i det koncessionsudvalg, der er ned- sat af ministeren. Vi må have denne repræsentant eller kontaktmand af saglige grunde - vi har et berettiget krav på det - og af politisk-psykologi- ske grunde, sådan at der ikke bliver fjerneste anledning til rygtedannelse i Grønland om, at der i dette vigtige spørgsmål besluttes hen over ho- vedet på grønlænderne. 2) Det må gøres indlysende, at der vel nu er ved at komme gang i sagerne, hvad udnyttelse af naturrigdomme i Grønland angår, men at noget økonomisk-mirakuløst ikke er lige om hjørnet. Lad os sige og håbe på, at der måske kan begynde at være penge i sagen omkring midten af 70'erne. Der forestår for det interesserede selskab en lang og uhyre investeringskrævende indkøring og et omfattende undersøgelsesarbejde. Den hellige grav er endnu langtfra velforvaret. S) Vi må allerede nu tage fat på det betyd- ningsfulde spørgsmål om placeringen af de ind- tægter, som - hvis alt går efter ønske - bliver resultatet af den indsats, der nu synes at forestå. Her må vi fra grønlandsk side på den ene side være klar over, at vi ikke efter at have set mil- liardbeløb tilgå den grønlandske landsdel fra den danske statskasse kan eller bør regne med, at kommende mineindtægter umiddelbart er at be- tragte som grønlandske indtægter. Udgifter til drift og anlæg i Grønland har været n'gsudgifter. Indtægter fra landsdelen er på samme måde at betragte som ngsindtægter. Ethvert andet syns- punkt vil ikke være fair, ja det vil være ureali- stisk og vil kunne få langtrækkende og uhensigts- mæssige politiske konsekvenser. Men når det er sagt, må det også siges, at Grøn- lands Landsråd og dermed landsdelen - ikke de enkelte grønlandske kommuner — på den ene eller anden måde må have indiskutabel andel i det forventede provenu, sådan at det omsider kan fornemmes i Grønland, at vi — grønlænderne — bidrager indtægtsmæssigt og vel valutamæssigt til den dansk-grønlandske fælleshusholdning, og så- dan at penge tjent i Grønland umiddelbart indgår i landsdelens videre opbygning. Hvad dette vil betyde moralsk, psykologisk og politisk i den grønlandske modningsproces, er ikke til at måle. Vi "vil kunne løfte hovedet, og talen om det lige- berettigede landsmandskab — og partnerskab — vil kunne blive en levende realitet for os. Det har vi i_en grad, som vel kun få danskere vil kunne for- stå, behov for. Lad os få taget fat på det problem jo før jo hellere i lyset af synspunkter, jeg her har skit- seret. Og lad os så i fællesskab arbejde for, at Sorte Engel-projektet i Umanak-distrikt kun er begyn- delsen til en ny æra i det dansk-grønlandske sam- arbejde. For grønlænderne er der her ikke blot tale om et spørgsmål om penge. Det er et spørgs- mål om selvrespekt. Det er et spørgsmål om at komme ud af den ensidige modtagerposition, som ingen ansvarlige danskere ganske vist har revet os i næsen, men som dog har været en tyngende kendsgerning for os. (Berl. Tid. 30.-10. 70.) 374 [2]