[1]
BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN I ET
FANGERSAMFUND
KRAULSHAVN, UPERNAVIK DISTRIKT
Af Keld Hansen og J. Balslev Jørgensen
JL sommeren 1969 foretoges i Kraulshavn, en bygd i det nordlige Upernavik distrikt,
en større undersøgelse af befolkningen med det formål at belyse dens biologiske kon-
stitution, spec. i sammenligning med andre arktiske befolkninger og med henblik på
den biologiske tilpasning til fangertilværelsen under arktiske livsvilkår.
Blandt mange andre ting omfattede undersøgelserne også bearbejdelse af kirke-
bøger og befolkningslister. Ud fra disse genealogier har det været muligt at trække
visse demografiske data, som synes at være af så stor interesse, at der kort skal gøres
rede for dem i det følgende.
Undersøgelserne omfatter hele den befolkning (135 personer), der den 20.7.1969
boede i Kraulshavn, med undtagelse af den udsendte danske sygeplejerske og hen-
des mand samt den ligeledes ved infirmeriet udsendte tolk. Beboere, som var fra-
værende på kortvarige rejser, men hvis hjem stadig var i bygden, er medtagne, mens
gæster på kortvarigt besøg er udeladt.
Så små tal, som der her er tale om, indebærer selvfølgelig en mulighed for even-
tuelle fejlbedømmelser, når man foretager en statistisk bearbejdelse af materialet.
Men da den voldsomme befolkningstilvækst i fangstdistrikterne er et meget stort og
aktuelt problem, ville det efter vor opfattelse være forkert ikke på nuværende tids-
punkt at gøre opmærksom herpå.
På fig. la er vist fordelingen af befolkningen efter køn og alder, sammenlignet
med forholdene i det sydlige Danmark fig. Ib, i en boplads af tilsvarende art i Ala-
ska (Milan 1969) fig. le og i Grønland som helhed fig. Id. To forhold er bemær-
kelsesværdige. For det første viser bygden den sædvanlige, store ophobning i de
yngre aldersklasser som tegn på en vældig befolkningsekspansion. Denne befolknings-
ekspansion er endog mere udtalt end i Alaska og i Grønland som helhed, således at
bygden må være et af de steder i verden, hvor befolkningen vokser kraftigst. For
det andet fremgår det, at der i de unge aldersklasser er flere drenge end piger.
På fig. 2 har man korrigeret for til- og fraflyttere og døde, således at tilflyttere
173
[2]
Fig. la.
Kraulshavn. Upernavik distrikt.
Juli 1969.
Total befolkning: 135.
Fig. Ib.
Danmark (beregnet).
1968.
Total befolkning: 4.622.000.
[3]
Fig. le.
Wainwright, Alaska.
Juli 1968.
Total befolkning: 314.
Fig. Id.
Grønland (i Grønland fødte).
31. 12.1965.
Total befolkning: 35.650.
[4]
Pig. 2.
Kraulshavn (korrigeret).
Juli 1969.
Total befolkning: 149.
er trukket fra tallene for 20.7.1969, mens fraflyttere og døde er lagt til, alle i den
aldersgruppe, hvori de ville have været 20.7.1969.
For hele familiers vedkommende er der kun medtaget sådanne, som har skiftet
opholdssted indenfor det sidste år, mens enkeltpersoner indenfor de nu i bygden bo-
ende familier er medtaget indenfor ca. 20 år,
Det vil ses, at korrektionen retter forholdet mellem mænd og kvinder (drenge og
piger) op til det normale, hvilket vil sige, at der spontant i befolkningen er sket en
lille reduktion i tilvæksten af kvinder; dels ved fraflytning, men mærkværdigvis også
ved et større antal døde pigebørn og kvinder end drengebørn og mænd (10 mod 6).
Betydningen af den voldsomme befolkningstilvækst, som det lille samfund altså
ikke spontant har kunnet regulere udover ved en uforklarlig større dødelighed af
piger end af drenge, må betragtes i forbindelse med eksistensmulighederne på stedet.
Det synes således indlysende, at produktionsapparatet må udvides betydeligt, hvis
blot en lille del af de vordende fangere skal have mulighed for at blive i bygden. I en
tid, hvor man i fangstdistrikterne i stadig større grad går fra naturaløkonomi til
pengeøkonomi, lider Kraulshavns befolkning især under de begrænsede muligheder
for afsætning af fangstprodukterne. Indhandling af sælskind og narhvaltænder til
Den kongelige grønlandske Handel samt lidt salg til private danske familier i Uper-
navik by, er den eneste indtægtskilde af betydning. Man har ingen mulighed for at
sælge kød fra sæler, narhvaler, hvidhvaler og fugle, da man i Upernavik norddistrikt
176
[5]
Et udsnit af Krauhhavns befolkning sommeren 1969.
ikke er i besiddelse af et fryseri, og fordi man størstedelen af året ikke kan få bragt
kødet sydpå til Upernavik by. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at netop sæl-
og hvalkød er en stor mangelvare i de sydligere liggende distrikter.
De meget svingende fangsttal (en opgang i fangsten til ca. 1925, nedgang til 1946
og derefter atter opgang til idag) har selvfølgelig været en ikke uvæsentlig årsag til,
at man fra administrativ side har været yderst betænkelig ved større investeringer
i distriktet. Og det skal indrømmes, at en udbygning af fangererhvervet til en stør-
relse, der skulle kunne optage en befolkningstilvækst som den påviste, næppe kan
tænkes uden mulighed for en overbelastning af de naturlige ressourcer. Men at man
ved en udbygning af fangstmulighederne, og spec. en udbygning af afsætningsappa-
ratet, vil kunne udnytte fangererhvervet bedre, og dermed ikke blot fortsætte dette,
men også optage en mindre del af befolkningsoverskuddet, synes sandsynligt. Hertil
bør føjes et stort og vel tilrettelagt oplysningsarbejde, gennem hvilket man bl. a.
kunne motivere de unge til forskellige erhverv andre steder på kysten, opfordre til
bierhverv på stedet som kunsthåndværk og husflid, informere om muligheden for
produktionsfællesskaber o. m. a.
En løsning på problemet om befolkningseksplosionen i de nordvestlige distrikter er
et af de store problemer i dagens Grønland. Meddelelsen her kan blot endnu en gang
I77
[6]
understrege, at problemet rykker nærmere og nærmere, og vel også at befolknings-
tilvæksten er af en sådan størrelse, at med selv nok så energisk en støtte til fanger-
erhvervet vil dette ikke være i stand til at optage befolkningsoverskuddet.
At fangersamfundet i disse egne bør støttes til den størst mulige effektivitet og
produktivitet indenfor de grænser, naturen sætter, må alene af menneskelige grunde
fastholdes.
Litteratur:
Milan, F.: Demographic studies from Wainwright, Alaska. International HA/IBP conference in Hurdal,
Norway 1969.
Statistisk Årbog 1969.
llimaname Upernaviup pigissdne inuit amerdliartornerat.
1969-ip aussaunerane Ilimanap inue misigssuivfigineKarput ilåtigut inuit nikerarnerat inugtusiartor-
nerdlo misigssorneKardlutik.
misigssuivfigineKarput 20.7.1969 inuit llimaname nunaKartut tamarmik, (135) taimågdlåt ilangunagit
nåparsimassunik pårssissoK arnaK nunalisitaK uvialo kisale nåparsimassut um'ngassarfiåne oxalugte ama
nunalisitaussoK. nunaKarfiup inue autdlarsimassut kisiånile sule llimaname nunaKartutut nalunaersimassut
ilånguneKarsimåput sivikitsumigdle tikerårtut pineKaratik. piniarto Karfingne inuit amerdliartupiloKing-
mata LsumaKarsimavugut påsissat kisitsisitigut påsfssutigssiorfigisavdlugit pissariaKartoK.
Danmarkime Alaskame Kalåtdlit-nunånilo tamarme pissutsinut sanigdliussivdlune misigssuineKarsi-
mavoK. taimailiornerme malugissariaKardlufnartut mardlugsuit sarKiimerput. sujugdlermik påsinarpoK
nunaKarfiup inuinit méraunerussut amerdlanerujugssussut, tamånalo tåssa erssiutaussoK inuit amerdliar-
tupilornerånut. amerdliartorneK tamåne Alaskamit Kalåtdlit-nunånitdlo tamarmit ingassangneruvoK tai-
malo niuvertoruseKarfik silarssuarme inugtusiartornerpånut ilåusavdlune. åipagssånigdlo påsinarpoK
nukagpiarKat niviarsiarKanit amerdlanerussut. tamåna ilåtigut patsiseicarpok niviarsiarxat nukagpianca-
nit toKugajungnerusimanerånik.
taima inugtusiartorneK nunaKarfingmiut ingmingnérdlutik kigdlileriarsfnausimångisåt ilåtigut inuni-
arnfkut atugaKarnermut sanigdliutdlugo takussariaxarpoK. tåssalo pissariaKardlufnartutut issiginarpoK
niorKutigssiorfit agdlilerneKarnigssåt nukagpiarKat piniartiingortugssarpagssuit ilåinånguilunit nunaKar-
fingmingne nunaKartuåinartugssåusagpata. ukiune måkunane pissat inussutigmarnagit aningaussat akiga-
lugit pisiat inussutigineKaleriartordlutigdlo aningaussat tamanut akiliutitut atugauleriartorneråne Ilimana
menunaKartut tunitsivigssaileKinerujugssuarmik ajornartorsiuteKarput. Upernaviup avangnarpasigsortåne
KerititsiveKångingmat neKit tingmissatdlo tunitsivigssaKarti'neKangitdlat, tamatumungalo patsisaussut
ilagåtaoK tamåko ukiup ilarujugssua UpernaviliåuneKarsfnåungfnerat. piniarnerup pitsångorsaivigine-
Karneratigut pingårtumigdlo tunitsivigssaKarnerup angnertusarneKarneratigut piniartut inuniarnerat pit-
sångortineKasagaluarpoK amalo amerdliartutaussut ilait inussutigssaKardlutik inussutigssarsiorfigssasar-
dlutigdlo nunaKarfingme najugaKartuåinarsfnåusagaluardlutik.
inugtut inunerup tunganånitdlunit issigalugo piniartoKarfiup inuisa pigssarsiarisfnaussamingnut nå-
pertutumik nåmagsissaKardluartarnigssamut niorKutigssiordluarnigssamutdlo tapersersorneKarnigssåt
ilungersutufnartariaKarpoK.
178
[7]
Population Expansion in a Hunting Community,
Kraulshavn, Upernavik Distrikt.
During the summer of 1969 an investigation was carried through of the population - 135 individuals -
in Kraulshavn, a settlement in the northern Upernavik District, aiming at an elucidation of the biological
constitution, compared with other arctic populations, and with a special reference to the hunting life
under arctic conditions.
Among other things investigations included an elaboration of genealogies from the church-books and
lists of the population, and from these genealogies certain demografic data appear to be of great interest:
the well-known accumulation in the younger age-groups indicating an immense population expansion,
being even more pronounced here than in Alaska and in Greenland as a whole; and secondly an excess
of boys in the younger age-groups. In the last case the reason has proved to be an increased mortality
among females.
The consequences of this immense expansion - which the small community has not been able to regu-
late, apart from the inexplicable increased death-rate of females - has to be seen in connection with the
resources of the place. It seems obvious that the productive capacity has tabe considerably extended if it
shall be possible for only a few of the hunters to stay in the settlement. A severe problem is the limited
possiblities of selling the hunting products - the only source of income being sale of sealskin and nar-
whale-teeth to the »Kongelige Grønlandske Handel«,* and a little sale to private Danish families in
Upernavik. There åre no possibilities of selling meat from seals, whales, or birds, since the northern
Upernavik district has got no refrigerator, and during most of the year it is impossible to get meat south-
wards to Upernavik.
The fluctuations in the yield of the hunting (increasing until 1925, decreasing until 1946, and then
again increasing until to-day) have of course been essential to the hesitation of the administration to
invest in the district. And it is true that it is hardly practicable to develope hunting to an extent so that
the whole excess of the population can be occupied, without a possible over-exertion of the natural
resources.
But it seems likely that a better utilization of the hunting tråde might be achieved by organization
of the hunting possibilities and especially of the marketing conditions. Thus it might be possible not
only to continue hunting as a tråde, but also to occupy a small part of the excess of the population. It is
also of great importance to inform the young people of and motivate them for the possibilities of other
occupations, productive cumminities etc.
For humane reasons the hunting community ought to be supported to obtain the greatest possible
effectivity and productiveness within the limits of the nature.
* »The Royal Greenland Tråde Department«.
179[8]