[1]
NEKROLOG
KATHRINE BINZER, født BALLE
5. oktober 1881 - 31. januar 1970
Fru Kathrine Binzer fik et langt liv, og det var
glædeligt, så levende og varmhjertet hun indtil
de seneste år var i sit forhold til sine medmenne-
sker. Som udgået af den store Balle-slægt var det
forud bestemt for hende, at det skulle være Grøn-
land og grønlænderne, hun hovedsagelig samlede
sin medmenneskelige interesse om, uden at dette
blev en ensidig indstilling hos hende, bredt fav-
nende som hun var over for mennesker i det hele
taget, grønlændere så vel som danske.
Kathrine Binzer var datter af den kendte mis-
sionær og seminarieforstander i Godthåb, Nikolaj
Edinger Balle, og hun var således søster til de i
Grønland så kendte »brødrene Balle«, provsterne
Frederik og Knud Balle, der begge har deres
navne indskrevet i Grønlands kirke- og skole-
historie. Og for at gå lidt længere endnu ud i
familiegrenene, så var Knud Rasmussen hendes
fætter. Kathrine Balle blev den 3. maj 1901 gift
med assistent, senere kolonibestyrer Otto Rudolph
Binzer. Efter at have været placeret i forskellige
kolonier hjemrejste Binzers for godt i 1925, og fra
1930 var de igen i gang med et »grønlandsk« ar-
bejde, idet de afløste Johan Petersen som forstan-
derpar på »Grønlænderhjemmet« på Krudttårns-
vej, der nu hedder Amager Strandvej, i 1930 og
virkede der til Otto Binzers død i 1941.
I den lange årrække på 30 år derefter var Ka-
thrine Binzer altid fuldt optaget af at se til børn
og børnebørn og af at holde forbindelsen vedlige
med slægt og venner, og det var mange — ikke
mindst i Grønland blandt grønlænderne. Hun
førte en omfattende korrespondance, og hun så
mange, grønlændere som danske, hos sig. Hendes
varme sind kunne rumme og overkomme dette, og
efter en lang og livlig samtale kunne hun foreslå,
at der nu vist skulle synges lidt, og så tog hun fat
på den grønlandske salmebog - videre nødvendig
for hende var den nu ikke, eftersom hun kunne
salmerne udenad. Grønlandsk talte hun som sit
modersmål - hvad det jo næsten også var.
Særlig interesseret var fru Binzer i Den grøn-
landske kirkesag, og i en syklub med henblik på
grønlandske børn foldede hun sig rigtig ud med
anekdoter og sang. Hendes dejlige humør og
varme smil var altid velkomment og værdsat. -
Hun var ikke mindst interesseret i de unge og
havde et nært og naturligt forhold til dem, især
inden for den store Balle-Binzer-familie.
Fru Binzer var mangeårigt medlem af Det
grønlandske Selskab og mødte trofast op, så længe
kræfterne tillod det. Hendes smil og hvide hår
savnes.
Mikael Garn.
223[2]