[1] RESTAURERING Museumsarbejde på Grønland anno 1970 Af Hans Christian Gulløv L årtier har Nationalmuseet haft prioriteten, når der skulle graves i den sparsomme grønlandske jord med det formål at tilvejebringe videnskabeligt studiemateriale, som en lille udvalgt gruppe af forskere begærligt kunne kaste sig over, „når tiden var til det". Fig. 1. Våningshuset set mod nordøst inden udgravning. Foto: H. Kapel. 22 [2] Mens meget værdifuldt materiale således i tidernes løb er hentet frem af tilgroede hustomter, fra tykke møddinger og fra mere eller mindre tydelige, menneskegjorte markeringer i terrænet, så er de eneste „spor", der er efterladt til offentligheden, resterne af de videnskabelige „håndværkeres" arbejde, som den dag i dag fremtræ- der som tilfældige jordpå- eller jordafkastelser alt efter ekspeditionsledernes tempe- rament. Nu havde man vel næppe i tyverne og trediverne regnet med Grønland som et turistmål - endda et overordentlig velovervejet turistmål - og derfor næppe heller ikke skænket afslutningen på en arkæologisk udgravning en tanke - andet end den rent videnskabelige. Situationen er imidlertid sådan, at et arkæologisk feltarbejde på Grønland så vidt muligt må fuldføres i to tempi, en udgravnings- og registrerings- fase og en afsluttende restaureringsfase, hvilket blev fremgangsmåden for Natio- F/g. 2. Våningshaset set mod nordøst efter fuldendt restaurering. Foto: H. Kapel, 23 [3] Fig. 3. Våningshuscts sydøstlige del under udgravning. Nederst ses en gulvbjælke med resterne af de oprindelige gulvbrædder, mens det sidste gulv anes øverst som en tilfældig stabel brædder og bjælker. Foto: H. Kapel. nalmuseets sommerudgravning i samarbejde med Landsmuseet i Godthåb, da de af- sluttende undersøgelser omkring kolonisationen 1721-28 blev fuldført på Håbets Ø ved Godthåb.1 Tanken med det følgende vil så være at berette om sidste fase af arbejdet, restau- 1 Se foreløbig beretning i Tidsskriftet Grønland nr. 4 1970, s. 97-112. 24 [4] Fig. 4. Dørtrinet l den sydlige indgang. Det ses tydeligt, hvordan trinene er gennem- hugget for at lede vandet ud fra huset. Bemærk ligeledes hullerne til dørstolperne og snittet i den sammenfaldne tøruemur, som endnu dækker indgangspassagen. Foto: H. Kapel. reringen, og gennem billedmaterialet at vise tilblivelsen af en kommende historisk seværdighed, som tog sin form i perioden medio august til 6. september 1970.2 Nu er der den store fare ved et restaureringsarbejde - påbegyndt inden udgrav- ningen er færdiggjort - at fejlkilderne kan være meget store, fordi der ikke har været tid til at tolke resultaterne. Derfor vil det skrevne her også kun blive en orientering, der på en endnu vakkelvorn emperi søger at være utraditionel.3 Kolonien på Håbets Ø bestod oprindeligt af 7 bygninger, hvoraf der nu er spor af 4. Da undersøgelsen skulle igang, måtte der indgås et kompromis med henblik på den efterfølgende restaurering, idet en undersøgelse af alle 4 hustomter ville være for stor en mundfuld — og måske unødvendig. Derfor besluttedes det at undersøge våningshuset og smedjen, der skønnedes at være de 2 - videnskabelig set - interes- santeste emner. Udgravningerne viste, at våningshuset (fig. l og 2) målte 8 gange 15 meter, som kilderne beretter, og er anlagt næsten nord-syd med opholds- og beboelsesafdelin- gerne liggende langs hele østlangvæggen, med en svalegang gående langs hele vest- langvæggen og med husfaciliteterne, såsom sengested, ovn, „bryggers" og kælder, liggende i en række en smule vest for husets midterakse (se fig. 2). I husets vestside 2 Det skal dog her indskydes, at et oprydningsarbejde har stået på 5 de sidste år med at få restaureret nordbotomterne omkring k'agssiarssuk, centret i den tidligere Østerbygd, Erik den Rødes Brattahlid; hvilket kulminerede med indvielsen af Sven Havsteen-Mikkelsens skulpturelle monument i august 1970. 3 Der vil omkring missionens 250-årsdag fremkomme en nøjere redegørelse for undersøgelsen og dens resultater. [5] Fig. S. Et forsøg på at vise hjørnekonstruktionen, som den kan læses ud af samlingerne i fodtømmeret, der har gået langs indcrvæggcnc og båret vægpanclct samt teglstensbeklædningen af indervæggene, der forekommer visse steder. er hovedindgangen placeret, og i husets sydgavl ligger yderligere en indgang (se fig.4). Våningshusets gulvbrædder hviler på store gulvbjælker, der har været placeret med 11/2—2 meters mellemrum og været genstand for talrige reparationer i takt med den hurtige nedbrydning af huset, hvor faglig ekspertice til sidst er blevet erstattet med tilfældig brædde- og bjælketildækninger for at komme forrådningen i forkøbet (fig. 3) og med gennemhugning af dørtrin for at lede smelte- og regnvand ud gen- nem huset (fig. 4). Nu er det desværre sådan, at det organiske materiale, som dele af gulvet og bæ- rende konstruktionsdele, ikke har kunnet bevares på stedet for eftertiden og hermed 26 [6] Fig. 6. Smedjen set mod nordøst inden udgravning. Foto: H. Kapel. have været med til at trække billedet fra årene 1721-28 endnu skarpere op. Vi måtte restaurere efter de vidnesbyrd, undersøgelsen gav os i hænde, og så ellers håbe på, at alle konstruktionsdetaljer i de forskellige udgravningsfaser er kommet tydeligt frem og er blevet registreret på fotografi og i tegning (se fig. 5). Smedjen markerede sig som en lille hulning ved en klippeside (fig. 6), indtil ud- gravningen blotlagde fundamentet af en 2i/j gange 2Vi meter bygning med den lille cirkelformede esse omtrent midt på gulvet. Her var sporene, som kunne fortælle om konstruktionen, yderst sparsomme; men meget er der sikkert heller ikke at gætte sig til, for bygningen er temmelig lille og har sikkert været opført efter et enkelt kon- struktionsprincip. Essen har muligvis haft hele sin overflade dækket af teglsten, hvoraf en del endnu er tilbage (fig. 7). Under restaureringen influerede hensynet til det fremtidige publikum og til vejret på arbejdet. Vi havde til fulde fået bekræftet de barske realiteter, der lå bag Hans 27 [7] Fig. 7. Smedjen set mod nordøst efter udgravningen. Ved restaureringen blev esseoverfladen dækket med et tørvelag for at beskytte teglstenene. Foto: H. Kapel. Egedes dagbogsnoter fra skærgårdsårene, hele sommeren igennem; endda på en så eftertrykkelig måde, at halvdelen af udgravningsarbejdet manglede d. 10. august — foruden restaureringen —, og da havde vi lagt 2 måneders arbejde bag os. De færdigrestaurerede tomter skulle fremstå som solidt opførte mindesmærker og samtidig give publikum en forestilling om „det oprindelige" udseende. Derfor bibe- holdtes ydermurenes stenfundament og de dele af husets indre, der kunne tjene til anskueliggørelse, enten ved at forstærke dem med cement og tørv eller ved opbyg- ning fra grunden; og da denne „ydre" ramme var klar, afsluttedes restaureringen med tørvetildækning af murene, planering af gulvarealerne og grusning i vånings- husets svalegang. Restaureringen blev betragtet som fuldført, da der blev sået græsfrø på alle de nøgne områder i terrænet, på de planerede gulvarealer og på steder, hvor jordbunker havde fortalt om den forløbne sommers arbejde. Det skete i et af de sjældne vind- stille øjeblikke ude i skærgården d. 6. september 1970 (se fig. 8). Kaldtdlit-nunåne igdlukunik takujuminarscåneK. Kalåtdlit-nunåne igdlukunik sangaunerussoK agssaissarnerne sujunertatuaussarsimavoK itsaK-inuisa såkukuinik avdlanigdlo atortukuinik nunap iluane ivssumitunik navssårnigssax. navssåt angerdlåune- Kartarput pitsaunerussumik misigssorneKardlutik kingornalo katerssugausivingne tamanit takussartagag- ssatut sarKumersfneKardlutik. amerdlanertigut nuna agssaivfikoK KimangneKartarpoK iterssartångordlugo, erKå ercagkanik Kagtunertarasårtungordlugo. tåssalo tåukussarput igdlukoKarymanermut takussutigssa- tuaulersartut. 28 [8] Foto: H. Kapel. Fig. 8. Udsigt over det restaurerede våningshus set mod sydvest. Sammenlign Finn Gad, Grenlands Historie, bind H, planche III, overfor side 32. ukiunile kingugdlerpiane agssaivfikunik iluarsartussineK isumagineKartalerpoK, sårdlo Kujatåne, K'agssiarssungme, Kavdlunåtsiait igdlukinik agssainerme iliortoKartoK. tåssane agssaineK naggaserneKar- pOK augustime 1970-ime Sven Havsteen-Mikkelsenip Kavdlunåtsiainut erKåissutigssaliåta ulérneKarne- ranik. 1970-ip aussåne igdlukumik agssagkamik takujuminarsaineK avdla åma nåmagsineKarpoK, tåssa Hans Egedep nunagerKarsimassåne Igdlerunerne, Kangerup avangnånguamtume. taimailiornerme Nungme ka- terssugausivik, Landsmuseum, suleKatigineKarpoK Kalåtdlit-nunane igdlukunik igdlutorKanigdlø osalug- tuagssartalingnik iluarsartussissarnigssamik pilerssånimut atatitdlugo. åssih'ssane l, 2 åma 8-me takuneKarsfnåuput igdlo najugaxarfiusimassoK agssainerup sujornagut kingornagutdlo KanoK issikoKartoK. åssilfssat 6-ip 7-ivdlo takutfpåt sagfiorfik, agssainerup sujornagut kingornagutdlo. åssiliaK 3 igdlup najugarineKarsimassup kujåmut-kangimut isuane agssaineKartitdlugo åssilissauvoK; åssilissap tåussuma atåtungåne takuneKarsinauvoK igdlup natererKårsimassåta amiåkua, Kulåtungånilo erssipoK naterup iluarsarsimanera. igdlo erngup kugfigiuartarsimangmago natip sagdli- gigai iluarsartuartariaKartarsimåput, taimailiortarsimåputdlo atarérsut KagdlerKigtardlugit. imeK kugfig'- ssaKartiniardlugo matup avdloriusså kugssiorfiusimassoK åssilfssame 4-me erssfpoK. igdlup KanoK sanau- simaneranut erssersitsisinaussutut igkap Kuagssutåvisa sivnikue tåukulo ingmingnut KanoK katitersimane- rat åssilfssame 5-ime erssipoK. Igdlueninerne Hans Egedep igdloKarfikua takujuminarsarneKarnermigut taimailivdlune erssaringne- russumik encåissutigssångorpoK. 1971-ivdlo aussåne atuagånguak Hans Egedep Igdlueninerne 1721-mit 1728-mut najugaKarsimaneranifc imalik sarKdmersfneKartugssauvoK. Isak Heilmann. 29 [9]