[1] DET GRØNLANDSKE VALG Folketingsvalget d. 21. september 1971 i sydkredsen Af stud. mag. Hans Christian Gulløv — - — — - -------- — — — n al de vigtigste politiske begivenheder i nyere tid i Grønland var folketingsval- get d. 21. september 1971. I denne karakteristik ligger der to væsentlige kendsger- ninger: (1) Det unge Grønland har for alvor manifesteret sig politisk og (2) valg- resultatet har været retningsgivende for befolkningens bedømmelse af den førte politik. 7344 ud af en samlet vælgerskare på 14.104 stemte, eller — sagt på en anden måde — lidt over halvdelen (52,07 %} deltog aktivt i valget. Men denne relativt lave stemmeprocent kan dog ikke rykke ved valgresultatet og det forhold, at alle interesserede og engagerede må formodes at have stemt, og da ingen har været i tvivl om, hvad dette valg gjaldt, kan man ved en analyse af valgmaterialet med sindsro se bort fra den resterende vælgermasse på 47,93 %, der ikke afgav deres stemme. Udstederne har gennemgående en stemmeprocent, som ligger 10-20 % over by- ernes, hvilket måske ikke er bemærkelsesværdigt på grund af den lille vælgermasse, men alligevel er det af betydning, fordi der her kan aflæses en skepsis med hensyn til koncentrationspolitikken, de lovede investeringer, som udebliver osv. Men herom senere. Kredsens 8 kommuner grupperer sig naturligt i to dele: De 4 åbentvandskommu- ner, hvor koncentrationspolitikken har været dominerende under henvisning til fiske- riets rentabilitet. De 3 sydligste kommuner, som er domineret af kystfiskeri og fåreavl, hvor det sidstnævnte erhverv kræver store græsningsområder og hermed et helt andet bebyggelsesmønster. Ivigtut er medregnet sydområdet, men har ingen stemmiemæssig betydning. Kandidaternes andel af stemmerne i sydkredsens to dele ses af tabel l: 344 [2] Tabeli: Kandidaternes andel af de 4 sydligste kommuners stemmetal. lait afgivne stemmer N. Rosing...... 909 (4.531) E. Høegh...... 1.044 (4.531) M. Olsen ...... 847 (4.531) Byerne afgivne % stemmer % 20,1 586 (3.255) 18,0 23,0 769 (3.255) 23,6 18,7 582 (3.255) 17,9 Kandidaternes andel af åbentvandskommunernes stemmetal. lait afgivne stemmer % N. Rosing ...... 1.530 (9.573) 16,0 E. Høegh...... 1.118(9.573) 11,7 M.Olsen ...... 1.706(9.573) 17,8 Byerne afgivne stemmer % 1.252 (8.489) 14,7 993 (8.489) 11,7 1.424 (8.489) 16,8 Udstederne afgivne stemmer % 323 (1.276) 25,3 275 (1.276) 21,6 265 (1.276). 20,8 Udstederne afgivne stemmer % 278 (1.084) 25,6 135 (1.084) 12,5 282 (1.084) 26,0 Kandidaternes andel af sydkredsens samlede stemmetal. lait afgivne stemmer % N. Rosing...... 2.439 (14.104) 17,3 E. Høegh ...... 2.162 (14.104) 15,3 M.Olsen ...... 2.553 (14.104) 18,1 Udstederne afgivne stemmer % 601 (2.360) 25.5 410 (2.360) 17,4 547 (2.360) 23,2 Byerne afgivne stemmer % 1.838 (11.744) 15,7 1.762 (11.744) 15,0 2.006 (11.744) 17,1 (Tallene i parentes angiver antallet af stemmeberettigede). Rent praktisk kom den korte valgforberedelsestid de to af kandidaterne til gode. Erling Høegh og Nikolaj Rosing var begge politisk erfarne og velkendte navne, så de 100 stillere, der kræves til et kandidatur, kunne ikke forventes at have den store geografiske betydning. Derimod var det vigtigt for Moses Olsen at hente stiller- underskrifter udenfor Holsteinsborg for at introducere sit kandidatur. Valget af suppleanter kom til at spille en afgørende rolle for resultatet, som det senere vil fremgå. I en kommentar til valget skriver Niels Højlund (Berlingske Tidende, 26. sep- tember) : „Det mest overraskende ved valget i Grønland var nemlig, at de to poli- tiske veteraner, Erling Høegh og Nikolaj Rosing, ikke kunne blive enige om, hvem der skulle trække sig tilbage til fordel for den anden, selv om enhver på forhånd kunne sige, at en opstilling af dem begge ville være det samme som at forære „the dark horse", Moses Olsen, mandatet på et sølvfad. Havde for eksempel Nikolaj Rosing besluttet sig til at trække sig tilbage med hæder og pension efter 12 års folketingsarbejde, ville Erling Høegh, den tidligere 345 [3] landsrådsformand, med lethed have slået Moses Olsen, og så havde den politiske situation i Danmark måske været en ganske anden." Der hersker i denne kommen- tar ingen tvivl om, hvad det tidligere medlem af Socialistisk Folkepartis hovedbesty- relse mener om Moses Olsen, og spørgsmålet er, om valget af Erling Høegh ville have ændret den politiske situation i Danmark på nogen måde; men dette er en helt anden snak. Derimod er der et gran af sandhed i den første del af Højlunds kom- mentar, men når man ser på den sidste del (hvilket i øvrigt mange udtalelser og læserbreve gav udtryk for) forekommer dennes konklusion en smule forhastet. En analyse af sydkredsens enkelte kommuner giver følgende resultat: I Nanorta- lik kommune (954 afgivne stemmer) vinder Nikolaj Rosing stort, både i byen og på udstederne, som har den største vælgermasse. Selv om Erling Høegh sikrer sig sejren i Augpilagtoq og Frederiksdalj kan man ikke mærke synderligt til supplean- tens, landsrådsmedlemmet Marius Abeisens betydning. Her står Moses Olsen sva- gest med 15,3 % af de afgivne stemmer imod Høeghs 18,5 %\ men han nåede heller ikke derned på sin valgturné. I Julianehåb kommune (1.130 afgivne stemmer), som skulle kunne give Erling Høegh langt de fleste stemmer, han havde brug for, ses det, at Moses Olsen henter et forbløffende stort antal stemmer. Dette må skyldes et sammenfald af dønnin- gerne fra landsrådsvalget i april, hvor Jonathan Motzfeldt vandt over Erling Høegh, og at landsrådsmedlemmet dennegang fungerede som suppleant for Moses Olsen. Endvidere kommer der det væsentlige til, at Moses Olsen får 40,5 % af stemmerne på udstederne, hvilket understreger, at Erling Høegh end ikke i sin „egen" kommune er så sikker mere. I Narssaq kommune (727 afgivne stemmer) viste det sig, at det tidligere lands- rådsmedlem, Niels Holm, fåreholdernes politiske talsmand, havde været et godt valg som suppleant for Nikolaj Rosing, selv om den lille vælgermasse fordelte sine stemmer pænt på alle tre kandidater, men dog til fordel for Rosing. Hvad årsagen var til Erling Høeghs sejr i Qagssiarssuk, kan kun en lokal udspørgen fortælle. I Frederikshåb kommune (667 afgivne stemmer) stod alle kandidaterne på lige fod inden valget, som imidlertid gav en lille sejr til Erling Høegh. Ligeledes på ud- stederne. I Godthåb kommune (2.242 afgivne stemmer) blev det et opgør mellem Nikolaj Rosing og Moses Olsen og deres suppleanter, henholdsvis det tidligere landsråds- medlem Peter Heilmann og det nyvalgte landsrådsmedlem Lars Emil Johansen. Rosing stod stærkest og fik også med et lille stemmeflertal sikret sig sejren foran Moses Olsen. Men sidstnævnte kunne afgjort takke sin suppleant for støtten, som havde haft afgørende betydning. Af udstederne gav kun Kapisigdlit sejr til Ni- kolaj Rosing, resten tilfaldt Moses Olsen. 346 [4] PROCENTVISE FORDELING AFDE. <5YI_-DI<3E PERSONU6E STEMMER NORDKRED5 [5] ABSOLUTTE FORDELIN6 •AFDE