[1]
NEKROLOG
PETER MOTZFELDT
30.1.1910 - 23.4.1971
»Livet, livet, livet - det er sagen,« sagde en smed
i det sydligste Grønland, da han under et fag-
foreningspræget møde vovede sig op til taler-
stolen - mere sagde han ikke; han huskede ikke
resten af det, der lå ham på hjerte, men det væ-
sentligste var sagt, derfor gik han ned fra taler-
stolen.
Når man har kendt en af Grønlands sidste
saguskikkelser igennem en menneskealder og fulgt
ham. nært til de allersidste dage, kendt ham som
en virkelig ven og folkefrænde, så var det disse
ord, der lød for mig, da jeg sad ensomt i et hotel-
værelse i København og tænkte på min ven, hvis
dødsfald blev meddelt under et vigtigt møde, som
han selv skulle have deltaget i. Det kom ikke
uventet for os, som kom fra Grønland; men allige-
vel føltes det så mærkeligt, at Peter Motzfeldt, de
grønlandske bønders - fåreholderes - høvding
gennem mere end en menneskealder, ikke er mere.
Han var fra en ganske bestemt tidsperiode i
Grønlandshistorien, og han prægede den på sin
ganske særlige måde ved at stå som et eksempel
for sine fæller både som den, der viste hen til
alvoren i livet, og den, der fortalte, at man skulle
være jglad for at have fået lov til at leve. Stræb-
somhed var dengang dagens ord, og det manede
til at se efter noget nyt, noget der kunne fortsætte
livet i al dets værd og glæde inden for alle
forhold.
Peter Motzfeldt blev født af kateketparret
Bodil og Jakob Motzfeldt i udliggerstedet Sagdlit
udfor Sydprøven i Sydgrønland den 30. januar
1910. Ganske kort tid derefter måtte kateketparret
forflyttes til udstedet SårdloK, hvor kateketen
derefter døde.
Den unge enke måtte så sammen med sine fire
små sønner flytte tilbage til Igaliko, hvor hun
for en stor del levede som hjælper hos sine bonde-
brødre og modtog hjælp af dem.
Drengene var alle velbegavede og blev sendt
på uddannelse bortset fra Peter, som havde be-
sluttet at følge sine forfædres erhverv som kvæg-
avler.
Her voksede han op og gik sine driftige mor-
brødre til hånde, der både drev fangervirksom-
hed, kvægavl og fåreavl. Han lærte af deres
driftighed og oparbejdede snart en bedrift, man
lagde mærke til. Og på grund af sit lette sind og
gode humør, men også sin kløgtighed og snar-
rådighed vandt han støt klanens tillid, modtog
tillidsposter og blev deres repræsentant både i
kommunerådet og sysselrådet. Senere, da nyord-
ningen medførte oprettelse af kommunalbestyrel-
ser, blev han indvalgt og sad indtil sin død. I 32
år i træk sad han i offentlige råd.
På grund af sit indgående kendskab til Syd-
grønlands hovederhverv blev han adskillige gange
tilkaldt som tilforordnet til kommissioner; således
sad han som fåreavlens repræsentant ved den
store Grønlandskommission af 1950, var tilfor-
ordnet Grønlandsudvalget af 1900 og var en lang
årrække medlem af og formand for De samvir-
kende grønlandske Fåreholdere.
Peter Motzfeldt var dekoreret med fortjenst-
medaillen i sølv.
Hele Grønland vil savne denne sidste høvding
I Igaliko.
Æret være hans minde.
Erling Høegh.
288[2]