[1]
BOGANMELDELSE
GRØNLANDSKE FANGERE FORTÆLLER.
Nordiske Landes Bogforlag, Holsteinsborg 1971.
206 s:143,75 kr.
Lige så svært det er at sætte spørgsmålstegn ved
et folkeslags eksistensberettigelse, lige så svært er
det at anmelde en bog, hvis indhold er blevet til
ved 45 grønlænderes nøgterne beskrivelse af de-
res erhverv og hermed af deres tilværelse.
Det drejer sig om »Lærebog i Fangst for Nord-
og Sydgrønland«, hvis duplikerede udgave nu har
fået en. grundig make-up og kan sælges som det
enestående etnografiske værk, det er. Måske
burde de 45 forfattere have været fremhævet
mere end tilfældet er i denne udgave, hvor de
har fået en side til rådighed bagest i værket i
form af det sidste register. En værdig placering
måtte have været forrest. 174 sider af bogen er
helt og holdent deres værk; og med denne udgi-
velse har vi vist, hvor højt vi værdsætter deres
kultur.
Redaktøren og tilrettelæggeren, Keld Hansen,
har omhyggelig udvalgt sine medarbejdere. Han
har ladet museumsinspektør Jørgen Meldgaard
skrive forordet, som på 5 sider formår at berette
om hele bogens besværlige tilblivelse, dens be-
tydning og værdi for den store læserskare, der
hermed vil få mulighed for at påskønne et lille
folks fortælleglæde, erhverv og livsform; og
dette er gjort med stor forståelse for forfatterne
og med respekt for den viden, de hermed for-
midler.
Ved valget af Jens Rosing til illustrator har re-
daktøren undgået at give værket den prætentiøse
form, som kunne være blevet resultatet, med den
salgsbølge grønlandslitteratur normalt rider på.
Den fristelse, der lå i stoffet, ved at sammensætte
teksten med lækre fotografier og elegante tegnin-
ger har ikke meldt sig; og Jens Rosings næsten
skitseagtige tegninger med tusch og kulkridt er
så vidunderlig tilpasset. Man skulle tro, de 45
forfattere alle har stået bagved tegnebordet og
nikket anerkendende.
Keld Hansen skriver beskedent til slut i sin
indledning: »Det er først og fremmest deres værk,
denne lange række af forfattere, der på en så
instruktiv og samtidig fornøjelig måde har for-
stået at øse af deres store viden, jeg har set det
som min opgave at give en værdig ramme«. Og
her er ikke sagt for meget; det er blevet til en
værdig ramme, og mere end det; det er blevet til
et bevis på, at der udenfor de fastetablerede for-
lags redaktionskommiteer findes mennesker, som
forstår at levere et stykke arbejde, der må af-
kræve al mulig respekt. Papirkvalitet, vignetter,
typografi, beskæring og indbinding, alt dette gør
bogen indbydende, og dog er det dette, som må
være i orden, før end man kan tillade sig at ud-
tale, at nu har man skabt en værdig ramme ...
men det er lykkedes.
— For at bogens beretninger kan fremtræde
som andet end den etnografi, de også er, har re-
daktøren bagest indsat et par tabeller, som giver
en oversigt over den indhandlede produktion og
et sammendrag af Grønlands fangstlister fra
1-udgavernes udgivelsesår, 1922-23. Det ville
sikkert have været rart, om læseren blandt de
mange henvisninger, tekster til vignetter og illu-
strationer samt registre kunne finde en ganske
elementær ordforklaring; men det er måske
unødvendigt (?).
Desværre kan man ikke lade være med at be-
mærke det misforhold, der ligger i prisforskellen
mellem originalens 2 kroners-udgave og så denne
foreliggende udgave, som skal koste 143,75 kr.
Det er for meget. Synd og skam er det, at det
stykke grønlandske kulturhistorie, som denne
bogs forfattere leverer, skal gøres til en »simpel«
salgsvare, der kan spekuleres i; og dette er bogens
redaktør og medarbejdere ganske uforskyldte i.
Men dette er ikke det eneste eksempel på det
samleobjekt, grønlandslitteratur er blevet til
blandt velfunderede liebhavere. Det er blot så
sørgeligt, når man ved, hvor store økonomiske
problemer »Det grønlandske Forlag« har, og
hvor lille en del af den litteratur, der skrives om
Grønland, egentlig kommer ud til en grønlandsk
læserkreds. Ganske vist foreligger »Lærebog i
Fangst« på grønlandsk, og hvis der overhovedet
er nogen eksemplarer tilbage, må de være slidt
op. Men når det gælder om at udbrede kendska-
bet til den grønlandske kultur til andre end grøn-
landsktalende, er der ingen grænser for, hvad der
ofres af penge på disse »prestige-objekter«.
»Grønlandske fangere fortæller« burde med støtte
fra Statens Kunstfond udgives på originalsproget
på »Det grønlandske Forlag« til en overkommelig
pris for at vise disse 45 fangeres landsmænd, at vi.
anerkender deres eksistensberettigelse.
Tilbage er 45. fangere, som for 50 år siden skrev
lidt ned om deres erhverv; de kendte intet til
nationaløkonomi, kulturværdier eller ændrings-
problematik. De levede bare. De skulle have vidst,
hvor højt vi nu takserer dem.
//. C. Gulløv.
32[2]