[1] UDENLANDSKE LÆGER, ENKELTE UDENLANDSKE OG DANSKE EKSPEDITIONSLÆGER PÅ GRØNLAND - DERES BETYDNING Af læge S. Andersen og lægesekretær G. Scnger O iden Hans Egedes tid har en række læger født udenfor det nuværende danske kongeriges grænser haft ansættelse på Grønland. En del af disse kom fra Holsten, Sydslesvig, Norge og Island, hvilket fremgår af tabel I. Nævnte læger kan stort set deles op i to grupper, nemliglæger, som arbejdede på Grønland i tiden mellem Hans Egede og år 1900, og andre, som er rejst derop i tiden efter 1960. I de mellemliggende 60 år har ingen udenlandske læger haft an- sættelse på Grønland. Hvilken betydning har disse læger nu haft for Grønland? Har de på særlig måde udmærket sig? Rent umiddelbart synes dette måske ikke at være tilfældet, men un- dersøger man sagen nærmere, viser der sig dog alligevel at være visse forhold, hvor nævnte læger har gjort sig gældende noget udover gennemsnittet. Dette gælder bl. a. med hensyn til funktionstidens længde. I de 180 år fra 1721 til 1900 var ansat ialt 43 læger på Grønland, og de havde gennemsnitlig en funktionstid på 6 år. Tager man de 8 udenlandske læger for sig, havde de en gennemsnitlig funktionstid på 12,2 år. Funktionstiden for de 35 danske læger var i snit 4,4 år. De udenlandske læger arbejdede altså betydeligt længere på Grønland end de danske. Når man betænker, hvor stor betydning lægens mangeårige kendskab til hans patienter og de omgivelser og forhold, de lever under, har, ses det, at de udenlandske læger allerede her igennem har haft en ret stor betydning på Grønland. Også på forskellig anden vis har disse læger ydet en indsats. Dr. Christoph Bra- sen, som var tysk kirurg og arbejdede ved menigheden i Ny Herrnhut i Godthåb, samlede mineraler og foretog meteorologiske observationer. Han har skrevet Mit- teilungen (D. Crantz : Fortsetzung der Historie von Gronland).2 Han blev senere leder af den nyoprettede herrnhutiske station „Nain" i Labrador, og her døde han den 15. september 1774, idet hans skib forliste under storm. Læge Johan Frederik Lerch var den af lægerne, som opholdt sig længst på Grøn- land, nemlig i 53 år fra 1802 til 1855. Han praktiserede i 37 år. Han blev af da- tiden betegnet som en stejl og selvrådig herre, og man sagde om ham, at han ikke 333 [2] passede sin praksis. Hans forhold blev så sent som i 1930 ved et møde i den almin- delige danske lægeforening bragt på bane. Daværende medlem af hovedbestyrelsen for den almindelige danske lægeforening, dr. Chr. Kirk, Hadsund,1 fremførte i en diskussion om fastlønning af danske læger hans forhold som eksempel på det ufor- svarlige i at fastansætte læger, idet disse så stort set kunne gøre, som det passede dem. Muligvis har Johan Lerchs stejle og selvrådige sind bragt ham i konflikt med andre danske på Grønland, hvilket har været medvirkende til, at man var utilfreds med ham. Man har så sikkert i nogen grad overdrevet beskyldningerne mod ham for forsømmelighed i hans embedsførelse, hvorved man håbede at kunne få ham af- skediget. Han praktiserede dog i 37 år i Nordgrønland, og han fik også tid til at forfatte og udgive den første lærebog for grønlandske jordemødre, nemlig „Under- retning for Grønlandske jordemødre".18 Bogen blev trykt i København 1829 og genoptrykt 1867 i 2. udgave. Herefter benyttedes bogen indtil Koppels lærebog for jordemødre tryktes i Godthåb 1904. lait var dr. Lerchs lærebog i brug på Grøn- land i M århundrede. Den norske kirurg Christian Nicolai Rudolph, som var kolonibestyrer og kirurg i Upernavik, udgav i 1852 en bog om behandling af nyfødte.25 2. udgave af bogen kom 1870. Hans største indsats bestod nok i, at han påviste tilstedeværelsen af den alvorlige hundesyge blandt hundene i Upernavik distrikt 1859, hvorom han har be- rettet i „Tidsskrift for Veterinairer" 1860.26 Dette gav anledning til forhandlinger i „Det veterinaire Sundhedsråd" 1862 og en senere henvendelse fra Indenrigsmi- nisteriet til Sundhedsrådet 1864. Henvendelsen resulterede i, at veterinairelev T. S. Hamann sendtes til Nordgrønland for at undersøge årsagerne til den ondartede hun- desygdom. Forhandlingerne herom samt Hamanns rejse til Nordgrønland og un- dersøgelsesresultaterne er offentliggjort i „Tidsskrift for Veterinairer" 1866.8Der blev nu givet regler for nedslagtning af syge hunde, erstatning for disse, desinfektion og isolationsforanstaltninger. Disse regler var gældende helt til begyndelsen a f 1900- tallet, idet dyrlæge Hjortlund fra 1905 til 1907 foretog sin bekendte undersøgelses- rejse i Nordgrønland, hvorom han har berettet i „Månedsskrift for Dyrlæger" 1908/1909 og i „Meddelelser fra Direktoratet for den kongelige grønlandsk Han- del" 1907.10 Dyrlæge Hjortlunds undersøgelser var i høj grad baseret på Rudolphs og Hamanns tidligere undersøgelser og gav anledning til affattelse af et reglement med „Bestemmelser til bekæmpelse af smitsomme hundesygdomme i Nordgrøn- land".19 Disse bestemmelser har stort set været gældende helt til midten af indevæ- rende århundrede, hvor overdyrlæge Wamberg har givet nye bestemmelser. Claudius Andreas Stephensen, som var født i Beruf jord på Øst Island, deltog sam- men med den bekendte missionær Kragh i en ekspedition til øen Kingigtorssuaq for at undersøge findestedet for den 5 1824 fundne runesten. 334 [3] Foto: John Møller. Båden med indenrigsminister Berg er netop lagt til ved den gamle kolonihavn i Godthåb 1908. Indenrigs- ministeren er i færd med at gå op ad tandgangstrappen. Flagene er gået til tops. Bånd med »velkom- men« såvel på dansk som grønlandsk sprog ses. Kanonerne har netop saluteret. En gruppe for sig danner de udenlandske læger, som har beklædt stillinger i Grønland i tiden efter 1960. Tre af disse, Narvestad, Laudon og Kristoffersen, har været distriktslæger. Risso, Mitchell og Anker har vikarieret i vakante lægestillinger. For alle gælder, at de er trådt til i perioder, hvor lægestillinger på Grønland i kor- tere eller længere tid har været vakante. En række læger, såvel danske som udenlandske, der enten har rejst i undersøgel- sesøjemed eller som ekspeditionslæger på Grønland, har på forskellig vis haft be- tydning gennem deres arbejde deroppe. I Meddelelser fra Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel 190620 er anført, at kreditiv er udstedt til læge James Brierley af London til at foretage en anthropologisk undersøgelsesrejse til Nordgrønland. Undersøgelsesresultaterne er offentliggjort i en interessant artikel i „Journal of the Anthropological Institute of Great Britain and Ireland" 1906.3 Dr. Brierley ydede under rejsen befolkningen lægehjælp. Dette fremgår af skrivelse af 26. november 1906 fra Direktoratet til læge 335 [4] Indenrigsminister Berg fotograferet ved den sydvendte længe af den nuværende landshøvdingebolig sammen med rejseselskabet og danske i Godthåb. I midten ses indenrigsminister Berg siddende uden hovedtøj. Til venstre i forreste række ses dr. Johannes Michael Frisch, som ledsagede indenrigsministe- ren under hans grønlandsrejse. Dr. Frisch havde 1877-78 været læge i Ivigtut, og dette var formentlig medvirkende til, at han kom til at ledsage indenrigsministeren til Grønland. James Brierley af London. Skrivelsen er sålydende: „Efter Indstilling fra Inspekto- ratet for Nordgrønland skal man herved tjenstligt bringe Hr. Doktoren Direktora- tets Anerkendelse og bedste Tak for den Beredvillighed, hvormed De under Deres sidste Ophold i Grønland (Under Distriktslægens Fraværelse på Embedsrejse) har ydet Befolkningen ved Ikerasaq og Umanak Lægehjælp." I 1930 krydsede den norske læge og videnskabsmand dr. Arne Højgaard sammen med student M. Mehren Indlandsisen på ski fra Jacobshavn til Angmagssalik. Rejsen er beskrevet i bogen „Ajungilaq" eller Grønland på tvers.11 Dr. Højgaard blev så interesseret i Østgrønland og dets befolkning, at han senere kom tilbage og opholdt sig der fra 1937 til 1938 i Angmagssalik, hvor han arbejdede videnskabeligt sam- tidig med, at han ydede sygeplejerske Signe Vest hjælp i hendes daglige arbejde. Han foretog bl. a. tuberkuloseundersøgelser af hele befolkningen og fandt 38 tilfælde 336 [5] Professor Robert Gessain med frue i Tlniteqilak på Østkysten februar 1966. Foto: Sofie Jørgensen. af lungetuberkulose, som kom under behandling. Han skrev en hel række interes- sante publikationer vedrørende fysiologiske og nosologiske forhold blandt østgrøn- lænderne. Endvidere skrev han bogen „Iiv.ienfor Drivisen" Et år som læge blandt Eskimoer.12 Den franske anthropolog og læge, professor ved Sorbonne Universitetet Robert Gessain opholdt sig 1934-35 som medlem af Viktors Ekspedition i Angmagssalik, hvor ekspeditionsmedlemmerne lærte at køre hundeslæde og at tale østgrønlandsk. Året efter sejlede de syd om Kap Farvel til Jacobshavn og kom tilbage over Indlands- isen. Under sit ophold i Angmagssalik gennemlyste Robert Gessain 644 personer.5 Også på forskellig anden vis ydede professor Gessain sundhedsvæsenet lægelig hjælp. Da han kom tilbage 1965-1966 og 1968 huskede befolkningen ham og hilste ham med alle tegn på glæde velkommen som „franske Nakorsak". Robert Gessain har skrevet mange anthropologiske publikationer om Angmagssaliks befolkning. Sidste publikation er bogen „Angmagssalik. Den påtvungne civilisation",6 hvor Gessain dis- kuterer, hvorvidt det er rigtigt og klogt i løbet af den korte tid at forsøge at moder- nisere livsforhold og levebetingelser for Grønlands eskimoer. 337 [6] Foto" EUisgaard. Kredslæge Jens Jensen fotograferet på Zackenberg også under een af bjergbestigningseksfrcditionerne til Grønland. Jens Jensens kommentar til dette billede er: »Håret rejser sig på mit hovede, da jeg kigger ned ad nordsiden af Zackcnberg.« Under 2. verdenskrig oprettede den amerikanske forsvarsmagt en række støtte- punkter på Grønland. Derfra er de amerikanske myndigheder ofte kommet syge grønlændere til hjælp.7 I Angmagssalikdistriktet anlagdes en amerikansk flyveplads ved Ikatek i Ang- magssalikfjorden. Her blev patienter fra Sermiligaq og Kungmiut ofte indlagt på lazarettet og behandlet. Under en svær influenzaepidemi i 1944 uddelte ameri- kanerne sulfapræparater til hele befolkningen derovre. Ved Angmagssalik by var i ca. 2 år stationeret amerikanske sanitetssoldater, og herfra blev ofte ydet lægehjælp til Angmagssalik. Fra Thule, Søndre Strømfjord og Narssarssuaq har amerikanerne ofte ydet lægehjælp til befolkningen og på forskellig anden vis støttet det grønland- ske sundhedsvæsen, ikke mindst ved hjælp under evakuering af patienter, hvad enten det er foregået med skibe, med Catalinafly eller med helikopter. Også danske ekspeditionslæger har ydet indsats på forskellig vis deroppe. Dr. Morten Hastrup, som var født på Hjortshøjlund 1855 og døde i Ålborg 1895, var læge og observatør ved den meteorologiske ekspedition til Godthåb 1882-83. Han 338 [7] Foto: Max Mårtner. En helikopter med amerikansk militærlæge ombord fra Sønderstrøm er marts 1964 landet i Angmag- ssalik for at hente et barn, som var blevet skambidt al hunde ved Orssusiarssuak ved Isordoq, 90 km syd [or Angmagssalik. forblev på Grønland efter ekspeditionens hjemrejse og blev distriktslæge i Jacobs- havn. Han skrev og udgav „Hastrups Lægebog 1884. Vejledning til rigtig Anven- delse af de Lægemidler, der findes ved Colonierne i Nordgrønland", 1. udgave ved Morten Hastrup 1884 og 2. udgave ved A. Hørring 1905.9 Alfred Bertelsen født 5.3.1877 i Roskilde var som nybagt kandidat med „Den litterære Grønlandsekspedition". Han påbegyndte allerede da sine omfattende un- dersøgelser. Han forblev på Grønland og virkede stort set resten af sit liv i det grønlandske sundhedsvæsens tjeneste, først som distriktslæge, senere som kredslæge både i Syd- og Nordgrønland og sidst som lægekonsulent i Grønlands styrelse. Han har skrevet talrige publikationer og flere bøger af fagligt indhold vedrørende Grøn- lands sundhedsvæsen. Han afsluttede sit arbejde med det store værk „Grønlandsk Medicinsk og Nosografisk Statistik" i 4 bind udkommet i Meddelelser om Grønland fra 1935-1943.4 Læge Henrik Deichmann født i Fåborg 25.1.1871 var i 1891-92 medlem af Ry- ders ekspedition til Østgrønland23- 27 og igen som medlem af Carlsbergfondets ekspe- 339 [8] Foto: Ib Dam. Tidligere krcdslccge i Glostrup, Jens Jensen, fotograferet under een af de mange bjergbcstigningseksfie- ditioncr, som han har deltaget i til Grønland. Jens Jensens kommentar til billedet er: »Jeg bærer kul, det er jeg altid blevet brugt til.« dition til Østgrønland 1898-1900 under ledelse af G. Amdrup.22 lian kom tilbage og virkede i 10 år som distriktslæge forskellige steder både i Syd- og Nordgrønland. I 1907 ledsagede dr. Frisch fra Århus indenrigsminister S. Berg21 på dennes ekspe- ditionsrejse til Grønland. Rejsen foregik med S/S Hans Egede på dennes 2. rejse dette år. Dr. Frisch ydede under rejsen langs Grønlands vestkyst lægehjælp til befolknin- gen i byerne og på bopladserne. Tidligere kredslæge i Glostrup Jens Jensen har ofte under sine mange rejser til Østgrønland som medlem af bjergbestigningsekspeditioner ydet lægehjælp til grøn- lænderne. I Scoresbysund foretog han i 1951 trikinoseundersøgelser13 og i 1952 tu- berkuloseundersøgelser.14 Resume: Udenlandske læger samt visse såvel danske som udenlandske ekspeditionslægcr og deres virke på Grønland er omtalt. 340 [9] Tabel L Oversigt over udenlandske læger på Grønland.15'16> 17'18 Christoph Brasen, tysk kirurg. Læge ved Ny Herrnhut, Godthåb, 1767-68. Ledede fra 1771 MissionsstationenNain, Labrador. Døde ved forlis der 15. september 1774. Theodor Christian Eulner, født 31.7.1765 i Trendelburg, Hessen. Død 8.3.1801 i Godhavn. Læge i Nordgrønland fra 1793. Johan Frederik Lerch, født 2.2.1780 i Rendsborg, død 1.5.1855 i Claushavn. 1802 kirurg i Godhavn og 1827 i Claushavn. Blev afskediget 1839. Clattdhis Andreas Stcphensen, født 6.3.1801 i Berufjord, død 26.12.1829 i Uper- navik. Ansat ved handelen 1821 i Godhavn, 1827 Ritenbenk, 1828 Godhavn, 1829 Upernavik. Blev før udrejsen undervist i lægekunst, og han førte sygejournaler. Friedrich Peter Aemil Bloch, født 4.6.1801 i Gluckstadt, død 20.4.1877 i Kol- ding. Distriktslæge 1839 i Godthåb, afskediget 1846. Christian Nicolai Rudolph, født 9.2.1811 i Kongsvinger, død 13.8.1882 i Køben- havn. Distriktslæge Jacobshavn 1839-54. 1856 Egedesminde og 1858 Upernavik. Afskediget 1874. Anthon Peter Christian Tegner, født 16.9.1830 i Trondhjem, død 24.12.1883 i København. Godhavn 1839, Egedesminde og Christianshåb 1860, Umanak 1861, Julianehåb 1863. Afskediget 1865. Christian Frederik Vilhelm Stender, født 5.12.1831 i Schonberg ved Kiel, død 1880 i Barmstadt i Holsten. Distriktslæge Godthåb 1860-1866. Ulf Th. Narvestad, født 14.7.1926 i Eidanger, Telemark, Norge. Assisterende læge Julianehåb 1966—67. Fungerende distriktslæge Thule 1967—68. Lægevikar Upernavik 1969. Assisterende læge Angmagssalik fra 1970. .Inders Laudon, født 8.5.1931 i Malmø, Sverige. Distriktslæge Upernavik 1966 -68. Kaare Kristoffersen, født 31.10.1937 i Andenæs, Nordnorge. Assisterende læge Nanortalik 1967-68. Distriktslæge Qutdligssat 1968-70. Distriktslæge Godhavn 1970. Manfredo Risso, født i Italien. Vikar for assisterende læge i Holsteinsborg marts -juni 1968. John Mitchell, født 10.9.1936 i London. Vikar for assisterende læge Angmagssa- lik januar—juli 1969. Søren Johan Anker, født 30.7.1941 i Langesund, Sydnorge. Vikar for assisterende læge Godthåb januar-marts 1970. Litteraturliste: 1. Anonymous: Ugeskrift for Læger 1930:92(48):114G. 2. Brasen, C.: Mitteilungen. (D. Crantz: Fortsetzung der Historie von Gronland 1770:334). 341 [10] 3. Brierley, J., Parsson, F. G.: Notes on a Collection of ancient Eskimo Skulis. Journal of the An- thropological Institute of Great Britain and Ireland 1906:XXXVI:104-10G. 4. Bertelsen, A.: Grønlandsk-medicinsk statistik og nosografi. Meddelelser om Grønland 1935:117(1): 1-80. 1937:117(2):l-237. 1940:117(3):l-233. 1943:117(4):l-244. 5. Gessain, R.: Contribution a L'Anthropologie des Eskimo d'Angmagssaliq. Meddelelserom Gronland 19CO:161(4):1-167. G. Gessain, R,: Angmagssaliq - den påtvungne civilisation. Rhodos 1970, København. 7. Grønlandsposten: De amerikanske militærmyndigheder kommer syge grønlændere til hjælp. Grøn- landsposten 1952:2:36. 8. Hamann, T. S.: Uddrag af forhandlingerne om den i Nordgrønland herskende hundesyge samt beretningerne om samme. Tidsskrift for Veterinairer 1866:14:1-30. 9. Hastrup, M.: Vejledning til rigtig anvendelse af de lægemidler, der findes ved Colonierne i Nord- Grønland. 1. udgave 1884. 2. udgave 1905 ved A. Hørring. A. Rosenbergs Bogtrykkeri, København 1905. 10. Hjortlund, S. R.: De smitsomme hundesygdomme i Grønland. Månedsskrift for Dyrlæger 1908/1909: 26-28, 164-174, 178-183, 193-210, 225-258. København. Meddelelser fra Direktoratet for den konge- lige grønlandske Handel 1907:4:53-78, 11. Højgaard, A., Mehren, M.: »Ajungilaq« eller Grønland på tvers. Gyldendals Norske Forlag, Oslo 1931. 12. Højgaard, A.: »Innenfor Drivisen«. Et år som læge blandt eskimoer. Gyldendals Norske Forlag, Oslo 1937, 187 sider. 13. Jensen, J.: Trikinundersøgelse i Scoresbysund. Beretninger vedrørende Grønland 1951:1:20—21. 14. Jensen, J.: Tuberkuloseundersøgelser og Calmettevaccinationer i Scoresbysund. Beretninger vedrø- rende Grønland 1952:1:18-19. 15. Landslægen i Grønland: Landslægens Årsberetning. Beretninger vedrørende Grønland 1966:4 og 1SJ7:4. 16. Landslægen i Grønland: Landslægens Årsberetning 1968, Godthåb 1968. 17. Landslægen i Grønland: SHV-orientering. Landslægeembedet, Godthåb 1968-70. 18. Lerch, J.: »Underretning for grønlandske Jordemødre«. København 1829. 2. udgave København 1867. 19. Meddelelser fra Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel: Bestemmelser til bekæmpelse af de smitsomme hundesygdomme i Nordgrønland. Meddelelser fra Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel 1907:4:79^-81. 20. Meddelelser fra Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel: Kreditiv udfærdiget 25. april 1906 for James Brierley på hans forestående rejse til Grønland. Meddelelser fra Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel 1906:2:218. 21. Meddelelser fra Direktoratet for den Tcongelige grønlandske Handel: Indenrigsminister S. Berg på in- spektionsrejse til Grønland. Meddelelser fra Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel 1907:111:27. 22. Meddelelser om Grønland: Carlsbergfondets Ekspedition til Østgrønland 1898-1900. Meddelelser om Grønland 1902:27, 1. del. 1909:28, 2.. del. 1909:29, 3. del. 1911:30, 4. del. 23. Meddelelser om Grønland: Beretninger om Den Østgrønlandske Ekspedition 1891-92. Meddelelser om Grønland 1895:17, 347 sider, 1896:18, 513 sider, 1896:19, 276 sider. 24. OÆermann, H.: Biografiske oplysninger. Meddelelser om Grønland 1921:61 (II). 25. Rudolph, C.: »Behandling af nyfødte«. Anner'lab innergorsimasub parinek arneranik. 1. udgave 1852, 2. udgave 1870. 26. Rudolph, C.: Meddelelse om Hundegalskab i den Grønlandske Colonie Upernavik. Tidsskrift for Veterinairer 1860:7-8:272-276. København 1860. 27. Ryder, L.: Den Østgrønlandske Ekspedition 1891-92. Geografisk Tidsskrift, 1893-94:12:3-7, Kø- benhavn 1893. For personlige oplysninger takkes: Dr. Ulf Narvestad, Angmagssalik, dr. Anders Laudan, Vånersberg, Sverige, dr. Søren-Johan Anker, Fåborg, dr. Erik Olesen, Angmagssalik, lægesekretær Gunver Jensen, Sukkertoppen, dr. Kaare Kristof- fersen, Godhavn. 342 [11]