[1]
OM ÆSLER FORAN KÆRRER ELLER OMVENDT
Af Ok Johannessen, afdelingsarkitekt G.T.O.
O tud. mag. scient. Jens Brøsted har i tidsskriftet „Grønland"s augustnummer kom-
menteret „Grønlandsk boligbyggeri i 70'erne — et debatoplæg".
Indlægget, der har fået den kryptiske overskrift „Kærren foran æslet", kunne
have heddet „Slæden foran hundene" (en disposition, der undertiden er ganske
hensigtsmæssig, nemlig når der skal bremses).
Brøsted har „med pincet" kritiseret GTO's oplæg, (man mindes uvilkårligt sin
skoletids nidkære dansklærers måde at rette stile på) med det klare resultat, at han
har mistet muligheden for at få et helhedsindtryk af oplægget. Han har tilsynela-
dende ikke villet gå ind i en saglig debat om det emne, GTO har ønsket belyst, men
har åbenbart bl. a. ved taktisk citatfusk ønsket at kaste et skær af uhæderlighed over
GTO's bestræbelser. Naturligvis kan man, hvis man ønsker det, forestille sig, at den,
der skriver om bygdebefolkningen, at „dens kultur er præget af enkle og letfattelige
leveregler" (som passer skidt i en hektisk bytilværelses forskellige normsystemer),
er belastet med „kulturelt hovmod og naivitet". Men det forudsætter i hvert fald,
at man mener, der ligger en sammenlignende vurdering i beskrivelsen af de to for-
skillige livsformer. Der foreligger imidlertid ikke nogen vurdering i bemærkningen,
som simpelthen er klart konstaterende. Mon ikke Jens Brøsted er enig med forfat-
terne i, at der er en klar forskel på bygdebefolkningernes og bybefolkningernes nor-
mer?
Og mon ikke Jens Brøsted også kan godkende, at man søger forudsætninger for
at skabe sådanne fysiske rammer om de menneskers daglige tilværelse, som flytter
fra et miljø med eet normsystem til et miljø med et nyt og ukendt, at disse rammer
medvirker til at mildne denne overgang?
Jens Brøsted slutter af de smagsprøver, han har valgt at give på arkitekt Laages
udtalelser om de fysiske forudsætninger for byggeri i Grønland, at Grønland „i bed-
ste fald er ondt - og at det bør undgås". En forbløffende konklusion! Laages ud-
talelser om de fysiske forudsætninger for by- og boligbyggeri i Grønland er en kon-
statering af visse fakta — ikke en vurdering af, om det er rart eller det modsatte at
bo i Grønland — bortset fra hans bemærkning om de „storslåede naturoplevelser"
(som Brøsted ikke har ønsket at citere).
343
[2]
Foto: Vagn Laagc.
»... flytningen var ikke et resultat a/ nogen naturlov,« siger Jens Brøsted. En klimaændring har dog
tvunget størstedelen af den grønlandske befolkning fra jagt og fangst til fiskeri. En logisk konsekvens
heraf har været: overgang fra naturaløkonomi til pengeøkonomi og fra spredt småbebyggclse til egent-
lig bybygning.
„Hvis en fanger eller en fisker skal have kort til arbejde, må bebyggelserne være
spredt", - ja fangerne må bo spredt, men trawlerfiskerne ...?
GTO er klar over - som det iøvrigt er fremhævet i debatoplæggets indledning, at
den arbejdsmetode, man har valgt at anvende for at få forøget sin viden om forud-
sætningerne for by- og boligbyggeri i grønlandske byer, er farlig. Af et meget kalej-
doskopisk materiale har man forsøgt at opstille et handlingsprogram, som - det må
erkendes — er ret så „firkantet".
GTO bér da også om, at man vil hjælpe os ved at udtale sig om de metoder, vi
bebuder, vi vil anvende og de veje, vi vil gå.
Jens Brøsted savner i GTO's oplæg en vurdering af den førte grønlandspolitik
(flytningen fra by til bygd) og savner en interesse for bygdebefolkningens bolig-
problemer. Jens Brøsted kan næppe være uvidende om GTO's placering i grønlands-
administrationen, men da hans indlæg kan efterlade det indtryk hos mindre vidende
læsere, at GTO har været retningsgivende for den udvikling, Grønland har gennem-
344
[3]
Foto: Vagn Laage.
Boliger i bygden Qornoq opført i 60'ernc.
Frivilligt forladt i Tffcrnc, fordi vandring »fra land til by« sker i Grønland, som alle andre steder i verden.
gået det seneste par årtier, anses det for rigtigt at præcisere, at GTO udelukkende er
det tekniske redskab, der er stillet til rådighed for at forme de fysiske rammer, der
er nødvendige for at politikernes målsætning og planer kan føres ud i livet.
Når GTO på trods heraf har fundet det rigtigt at forsøge at få et intimere kend-
skab til de ikke-tekniske problemer i forbindelse med boligmiljøer i Grønland, skyl-
345
[4]
des det - som det er nævnt i debatoplægget - at GTO finder det rigtigt at søge efter
de muligheder, der måtte findes for at skabe trivselsbefordrende, fysiske rammer
om grønlændernes tilværelse.
At debatoplægget beskæftiger sig med boligmiljøproblemerne i byerne og ikke
bygderne skyldes den politiske beslutning, at det er i byerne, den væsentligste udvik-
ling skal finde sted. Med debatoplægget har GTO altså forsøgt at skaffe sig et bil-
lede af forudsætningerne for en del af vort virke, boligbyggeriet i byerne. Man er-
kender, at der stadig er mange „løse ender", som man håber, de grønlandske borgere
og deres valgte repræsentanter vil „binde op". Man er klar over, at dette i bedste
fald vil tage lang tid — i værste fald ikke ske. Men man må gøre sig klart, at GTO
er i den situation at skulle handle.
Debatoplægget er derfor ment som en provokation: „hermed fremlægger GTO
smagsprøver på den viden om forudsætninger, som man sidder inde med. Udfra
bl. a. denne viden agter vi at foreslå den fortsatte udbygning af de grønlandske byer
gennemført efter de i handlingsprogrammet opstillede retningslinier. Der er huller
i vor viden, huller som vi beder andre hjælpe os med at udfylde.
Er man uenig i de planlagte dispositioner, er man velkommen til at yde sit bidrag
til at retlede os."
løvrigt agter GTO at følge initiativet, der er indledt med debatoplægget, op
gennem udstillingsarrangementer, debatmøder etc. En boligudstilling er netop gen-
nemført i Godthåb i samarbejde med de grønlandske kvindeforeninger. GTO's og
„De unge grønlænderes" bidrag til Charlottenborgs forårsudstilling planlægges i sam-
arbejde med Grønlands Oplysningsforbund GOF sendt på vandring i de vest-
grønlandske byer i dette efterår. GTO håber, at disse udstillinger vil give anled-
ning til en frugtbar debat om boligmiljøernes udformning.
„Det må ikke lykkes for GTO at begrænse debatten til en trivsels- og miljødebat
i snæver boligteknisk forstand," skriver Brøsted. GTO har ingen ønsker om at be-
grænse nogens mulighed for at debattere hvad som helst — men GTO har et ønske
om, at de problemer, der knytter sig til GTO's virke, bliver debatteret.
GTO er iøvrigt enig med Brøsted i, at „af stor betydning er bl. a. en undersøgelse
af mulighederne for en reorganisering af byggeprocessen."
Brøsted henviser i den forbindelse til et oplæg om selvbyggeri for bygderne. At
oplægget er udarbejdet i GTO som et led i en undersøgelse af en reorganisering af
byggeprocessen forbigås. Der arbejdes i GTO også med dette problem. Det er
bare en helt anden sag end den, man beskæftiger sig med i „Grønlandsk boligbyggeri
i 70'erne".
346[5]