[1] BOGANMELDELSER Palle Petersen: ENOK PÅ FANGST. Borgens Forlag. Palle Petersen, der har arbejdet som skolelærer på Grønland, og som tidligere har udsendt børne- bogen »Miki« om en grønlandsk slædehund, har i emneserien på Borgens Forlag udsendt en ny børnebog, »Enok på fangst«, om en grønlænder- drengs fangstoplevelser året rundt på en lille grønlandsk plads. Bogen er let læst, og dens tegninger af kajak og fangstredskaber og dens fornemme farvebil- leder vil kalde på alle børne-læseres interesse. Det er klart, at man ikke skal tage sådan en lille smuk sag for tungt, men måske bør det al- ligevel siges, at denne grønlænderdrengs hverdag ligesom ikke »tegner firmaet«, - altså giver en virkelig indføring i grønlænderbørns hverdag, omend de omtalte træk naturligvis genfindes på de små steder i Grønland. Bogens tone og emne- valg smager lidt af fortid, og Grønlands brogede og komplicerede hverdag kommer ikke frem. her. Vil man lade sine børn vide noget om Grenland i dag, må bogen i hvert tilfælde suppleres. J. F. Th. Focrsom, F. O. Kapel, O. Svarre: GRØNLANDS FLORA I FARVER. 174 sider. Oversat til grønlandsk af Isak Heilmann. Udgivet af Ministeriet for Grønland 1971. En af mange mennesker længe savnet bog har omsider set dagens lys, nemlig »Grønlands Flora i Farver«. Bogen giver en let tilgængelig, omend noget summarisk oversigt over Grønlands flora. Den indledes med en glimrende indføring i bota- nisk formsprog og planteanatomi. En gennemgang af plantesamfund, jordbundsforhold og klimati- ske betingelser sammenholdt med de talrige ud- bredelseskort giver et udmærket indtryk af plan- telivets fordeling og muligheder. Da den sædvan- lige nøgle er udeladt, foregår identifikation ved sammenligning med farveplancher; desværre er reproduktionen af disse ikke altid for god. Det har ikke været forfatternes hensigt at dække hele den nu kendte grønlandske flora, men man kunne godt ønske sig et større udvalg, f. eks. flere af gøgeurtfamilien, multebær, blåbær o. L, som dog ikke er så sjældne igen. En god ting er det, at man også orienterer om laver, svampe og tang, som ikke er repræsenteret i den indtil nu eneste grønlandske flora. Bogen er desuden forsynet med oplysninger om spiselige planter og talrige henvisninger for dem, der ønsker en mere ind- gående behandling af emnet. Forfatternes intention har været at skrive en nemt tilgængelig flora, som henvender sig til et bredt, ellers ikke botanisk interesseret publikum, og det er i høj grad lykkedes. Men hvad sker så? Her står man med en i ordets bedste forstand populær flora, der oven i købet er fuldt grøn- landsk tekstet, en ikke særlig prætentiøs paper- back, og så koster den 75 kr.! Til sammenligning skal nævnes, at Bochers, Halmens og Jakobsens »Grønlands Flora«, et langt mere indgående værk, i indbundet stand koster ca. 56 kr. Forfat- terne skal ikke lastes for denne vanvittige pris. men udgiverne! Hvad har man egentlig tænkt sig, forestiller man sig virkelig, at denne bog, der er judhudt til salg selv i de mindste bygder, bliver solgt til denne pris? Den burde have kostet om- kring 20 kr.! Det tjener ikke til nogen undskyld- ning at axigive et lille oplag (hvor stort er dette forøvrigt?) som årsag til prisen. Med en rimelig pris var den sikker på salg både i Grønland og i Skandinavien, men som det forholder sig nu, vil den antagelig mere være at finde på hylden med Groenlandica hos bibliofilt interesserede. I stedet for den lille praktiske håndbog som forfatterne forestillede sig (se forordet), har vi nu fået endnu et bidrag til den bølge af højkonjunktur, som grønlandslitteraturen rider på i dag. Joel Berglund, Kangeq. 352 [2]