[1]
KONG FREDERIK IX
JtLn ven af Grønland er gået bort. —
Når jeg tænker tilbage på de mange minder, jeg har om Kong Frederik den Ni-
endes forbindelser med Grønland, er det første, der falder mig i hu, et træk fra de
dage, da vi forberedte Kongeparrets besøg i Grønland i 1952. Alle vi kloge lagde
vore hoveder i blød for at finde et skib egnet til at være basis for besøget. Skulle
der chartres et skib? Hvor fandt vi et? Var „Umanak" ikke egnet efter en gennem-
gribende ændring af apteringen, så alle de mange specielle funktioner kunne udføres
ombord? Vi kunne have sparet os vore bekymringer, Kongen vidste ganske nøje,
hvordan de sager skulle grejes. Han var vant til, og han elskede at se Danmark fra
søen, fra „Dannebrog"s dæk. Hele hans sømandsindstilling sagde ham, at den tur,
han nu skulle på, ikke skulle være forskellig fra disse hans andre ture langs danske
kyster. Hans sømandsøje havde forlængst fortalt ham, at „Dannebrog" kunne klare
turen så godt som noget skib. Og hvor vi dog kom til at give ham ret! Nordatlanten
prøvede sit værste under turen til Grønland, men „Dannebrog" sejlede gennem det
hele så let som en mallemuk i det værste vejr. Hvor så den dog dejlig ud på de grøn-
landske fjorde mellem isfjeldene!
Kong Frederik besøgte Grønland ialt 5 gange. I 1921 som kronprins i faderens
følge, i 1952 en lang tur langs Vestkysten sammen med Dronningen, i 1960 en tilsva-
rende tur sammen med Dronningen og Prinsesse Margrethe og i 1968, hvor han
og Dronningen for sidste gang besøgte Grønland og foruden en rejse langs Vest-
kysten aflagde et besøg i Angmagssalik. Herudover aflagde Kongen og Dronningen
i forbindelse med en rejse til Island et besøg i Mesters Vig.
Var Kongen end „kun" Sommermand, så har han dog således set mere af Grøn-
land, end det er faldet i ret manges lod. Og hvor han udnyttede de muligheder, han
således fik. Kong Frederik havde to egenskaber, som måtte være så afgørende, når
han skulle have kontakt med Grønland. Han var sømand, og han havde et varmt,
kunstnerisk følende hjerte. Han forstod, som kun få gør det, den dybe betydning
vekselvirkningen med havet har for tilværelsen i Grønland, og den grønlandske be-
folknings åbne og menneskelige ligefremme væsen har aldrig mødt en bedre klang-
65
[2]
Kongeparret i Julianehåb 1952.
bund end i Kong Frederiks sind. Aldrig har den grønlandske sang gjort et større
indtryk på mig end den lyse sommeraften, da befolkningen ved Narssaq sad ude i
fjeldet og sang for deres konge, og jeg blev vidne til hans dybe bevægelse.
Kong Frederiks minde vil blive bevaret og elsket i Grønland.
Eske Brun.
66
[3]
Kongen hilser på Thule-eskimoer, der er kommet til Holsteinsborg (1952).
[4]
Kongeparret i grønlandsk festdragt i Godthåb 1968.
68[5]