[1] „SIPENEK"' Et grønlandsk produktionskooperativ Af Birte Haagen Petersen l betragtninger over, hvordan en sund samfundsudvikling kan muliggøres i Grøn- land, er der blevet peget på kooperation som en slags katalysator dertil. Uden der- for at blive anset for at være et mirakelmiddel, menes kooperative foretagender at kunne bidrage til mange ting også udover de økonomiske og erhvervsmæssige; bl. a. decentralisering af beslutningsprocessen.1 Forbrugskooperativer er oprettet efter dansk mønster i de fleste større byer, og i de aller seneste år har et par produktionskooperativer set dagens lys. „Sipeneq". Sommeren 1971 havde jeg lejlighed til at tale med de mennesker, der har at gøre med Grønlands første produktionskooperativ, som udnytter landets egne råvarer: „Sipeneq" i Holsteinsborg. Navnet er en sammensætning af de første bogstaver i hvert ord af foreningens fulde navn, som er: „Sisimiune peqatigit neqaerniat" (for- eningen i Holsteinsborg til køb og salg af kød). Det er vildrenkød, det drejer sig om, og der er jagt på dette dyr to gange to måneder om året; august-september og februar—marts. Da Holsteinsborg er et godt jagtsted, opstod der et par gange om året en „kødpukkel", og masser af værdifuldt kød gik til spilde, fordi man ikke kunne afsætte det. Det hjemlige marked var „mættet", og skulle man afsætte kødet længere væk, ville man miste flere kostbare fangstdage. Fangerne snakkede sammen om, på en eller anden måde, at slutte sig sammen for at opnå bedre afsætningsmuligheder. Samtidig arbejdede „erhvervsudvalget" i kom- munen med planer om at få især udstedernes overskudsproduktion markedsført, og fangerne henvendte sig til „Knud Rasmussens Højskole"s forstander, som var med- lem af dette udvalg. Denne foreslog, at fangerne selv skulle opkøbe kødet, for så at sælge det til andre byer på kysten, hvor der ikke var så store mængder kød. Fan- gerne var positivt indstillet overfor ideen, men vidste ikke, hvordan de skulle gribe sagen an. Ingen af de interesserede kendte noget til andelsbevægelse eller aktiesel- skaber eller økonomiske principper bag et foretagende. Med hjælp fra højskoleforstanderen gik det alligevel, idet denne hjalp med at få konkretiseret planerne og sendt forespørgsler til byer på kysten, om de var interes- seret l at aftage kød. Det var de, og efter et par forsøg med opkøb af rensdyrkød, 144 [2] harer og ryper blev så foreningen dannet i 1969. Ca. 60 fangere og fiskere meldte sig ind, en bestyrelse blev valgt, og man enedes om følgende vedtægter: 1. Foreningens navn er: Sisimiune peqatigtt neqaerniat (Sipeneq). 2. Foreningens formål er at opkøbe medlemmernes og andres fangst og videre- sælge den. 3. Pengemidler skaffes ved et indmeldelsesgebyr på 30 kr., som er et engangsbidrag. 4. Foreningens medlemmer hæfter solidarisk overfor kreditorerne. De enkelte med- lemmer kan dog pålægges højere bidrag, hvis det viser sig, at foreningen ikke kan betale sine kreditorer. 5. Indtægterne fordeles således: 1. foreningen får 5 % til drift og udvidelse. 2. resten får medlemmerne efter indhandlingens forholdsmæssige størrelse. 6. Bestyrelsen har 3 medlemmer, der selv konstituerer sig med en formand. 7. Bestyrelsen har lov til selv at optage lån og disponere over lånet på medlemmer- nes vegne. 8. Foreningens regnskabsår er fra 1/8 til 31/7. Før 1/8 hvert år skal regnskabet revideres. 9. Såfremt behov for råd og vejledning er til stede, kan bestyrelsen udpege dertil egnede personer. De skal hentes udenfor foreningen. 10. Bestyrelsen ansætter indkøbs- og salgschef, som ikke behøver at være medlem. Vedkommende ansættes på kontrakt og på timeløn. 11. Når andelsforeningen er startet, overgår foreningen automatisk dertil. Holsteinsborg, d. 25. febr. 1969. Produktionen starter. Sipeneq optog lån i Grønlandsbanken, og KGH stillede sig velvillig m. h. t. leje af fryserum. Også kravene fra sundhedsmyndighederne blev lempet, eftersom det forekom urimeligt, at ikke organiserede kunne sælge løs af deres kød uden at opfylde nogen af disse krav. Efter den første „sæson" sendes der en skrivelse ud til medlemmerne om, hvor- dan det er gået, og hvilke planer der er for fremtiden, samt et økonomisk overslag, der ser således ud: Brugt til indkøb af kød .................. 37.000kr. Andre udgifter ........................ 11.525kr. Indtægter ........................... 6.775 kr. Forventet ved salg af kød ............... 55.300kr. 55.300 kr. 55.300 kr. 145 [3] Produktionen er i gang. Det dårligste kød skæres op og kommes i plasticposer, før det fryses ned. Erfaringer. Foreningen kan efterhånden klare at opfylde sundhedsmyndighedernes krav, og formanden tager selv initiativet dertil. Året efter bliver produktionen forøget, og man bliver en økonomisk erfaring rigere. Salgsprisen er sat til 6,00 kr. pr. kg, og ifølge de svar man har fået fra byerne på kysten, kan man regne med en afsætning på ca. 5 tons. Fra GFI (Godthåb fiske industri) kommer der så besked om, at de ønsker at købe ubegrænset, men kun vil betale 5,00 kr. pr. kg. I Sipeneq mente man, at det kun kunne føre til, at man tabte penge ved at gå ind på forslaget, skønt et regnestykke kunne stilles op, som viste, at en nedsættelse af enhedsprisen ville betyde en så forøget omsætning, at udbyttet ville blive meget større. I kraft af den tillid højskoleforstanderen nyder blandt Sipe- neq's medlemmer, fik denne bestyrelsen til at vove forsøget ved at garantere, at de ville tjene derved. Bagefter, da regnskabet var gjort op, sagde formanden: „Nu kan vi se, at det var rigtigt." 146 [4] Vinterjagtens fordel er de lave temperaturer, således at kødet ikke, som det meget let sker om sommeren, lider ved den lange transport til fabrikken. Samarbejde med KGH. Man enedes om samarbejde, hvilket muliggjordes ved KGH's leje af den private fabrik i Holsteinsborg (Holsteinsborg Shrimp Ltd.) i efteråret 1970. I januar 1971 underskrev så Sipeneq og KGH en samarbejdsaftale, hvorefter al indhandling af og produktion af hav- og landpattedyr foretages af Sipeneq, der samtidig til dette brug har lejet ca. halvdelen af fabrikken.2 KGH tilbød endvidere at sørge for distribu- tion og regnskabsføring samt at stille personale (arbejdsformand og arbejdere) til rådighed med een dags varsel. Også nogle svenskere var interesseret i at være med i lejemålet og har sendt re- præsentanter til Holsteinsborg for at forhandle derom, men der er endnu ikke truffet nogen beslutning desangående. Da den første periode under de nye betingelser skal starte, sendes igen en skrivelse ud til medlemmerne. Denne fortæller om de nye forhold, og om hvad Sipeneq vil indhandle og hvad ikke. Der udarbejdes også en dobbeltsproget tilbudsliste: [5] SIPENEK' 391lHoIsteinsborg Febr. 1971 TILBUD tuniniagkat Sipenerup qerititat måko niorqusiarai: Sipeneq producerer følgende frosne kødvarer: Sipenerup nangmineq nagsiusinaussai: Leveres direkte af Sipeneq: puissit neqait, ilivitsut/agfaqut/kuartit........................ pr. kg 9,14kr. Sælkød, hele kroppe, halve og kvarte qilalugkat neqait sauneqangitsut ........................... pr. kg 7,22 kr. Hvidfiskekød uden ben tugtut saunikut avgukat igamut iklnarissat..................... pr. kg 3,00 kr. Rensdyrben, skårne, grydeklare tugtut najungassue....................................... pr. kg Ribbensstykker af rensdyr nagsiussat akilerqårdlugit tigussagssångordlugit nagsiuneqåsåput. Alle varer sendes pr. opkrævning. K GH-mit pineqars'inaitssut: Leveres af KGH: tugtut ilivitsut ...... kg 8,50 kr. tatdlit ............ kg 8,50 kr. Rensdyrkroppe, hele Bove af vildren neqérqat ......... kg 8,50 kr. bøffit siåinarissat ... kg 34,50 kr. Småkød Stegeklare bøffer qatiggat ............ kg 18,50 kr. tinguit ............ kg 4,00 kr. Rygge af vildren Lever qugtorqat ......... kg 11,50 kr. umatit ............ Køller af vildren Rensdyrhjerter akit kingugdlit migssingersusiåinåuput. Priserne er kun vejledende. „SIPENEK"' Dyrlægekontrol bliver iværksat, således at kødet kan eksporteres, og endvidere sørger KGH for, at en slagter kommer og virker som konsulent. 148 [6] Hele rensdyrkrofipe i fabrikkens gård. Foran ses Sipeneq's formand. Vinteren 1971. Der indhandledes i 3 sorteringer til henholdsvis 3,25, 3,00 og 2,25 kr. pr. kg. lait indhandledes .......................................... 209.200 kg som betaltes med ialt ....................................... 611.285kr. Da regnskabet forelå først i maj måned, blev det klart, at der var „tabt" 60.000 kr. grundet forkert indhandling d. v. s. for høj klassificering af kødet, og derfor havde man brugt for mange penge i forhold til det budgetterede. Ny sæson. I sommer blev restlageret fra vinterjagten solgt privat ved brættet, og priserne faldt efterhånden, som den ny jagtperiode nærmede sig. Den begyndte så i august, og d. 15. startede Sipeneq indhandlingen. Man prøvede at være streng i bedømmelsen af kødet og afvise det dårlige og sønderskudte, men det er meget svært at praktisere. Også denne gang har KGH sørget for, at der kom en slagter, som hjælper. Denne var meget begejstret for Sipeneq, men gjorde opmærksom på alle de ting, (redska- 149 [7] ber som knive, save, vægte og mærkater) der manglede, da han kom. Yderligere var kødet, når de fik det, så beskidt, at de måtte skrælle det, næsten som man skræl- ler kartofler, og derved blev der et meget stort spild. En produktionskyndig mand kunne være til megen nytte og spare arbejdskraft og dermed penge, mente han. Andres meninger om Sipeneq var lidt svingende, men generelt var det, som om man ikke turde regne helt med det, eftersom det blev begunstiget af KGH og har højskoleforstanderen bag sig. Også i KGH's regnskabsafdeling var man lidt skep- tisk; der påviste man jo ganske vist også alle de begåede „fejl", og den „manglende effektivitet". Vurdering. To modstridende interesser træder frem, når man forsøger at vurdere udtalel- serne. I KGH bliver regnskabet for de foretagender, man der er vant til at have med at gøre, næsten uvilkårlig sammenligningsgrundlaget, d. v. s. forestillingen om stor- driftens fordele betragtes som en naturlov. Men man ønsker oprigtigt, at Sipeneq skal blive en succes. For Sipeneq-folk er det ikke kun økonomien, der tæller. Når de beretter om fore- tagendet, er det ikke uden en vis stolthed; men med regnskabet har de ikke rigtig føling. Det er ligesom løbet fra dem og blevet noget underligt abstrakt noget, som foregår hen over hovederne på dem. De er klar over den store „gæld" til KGH, som på sin side også gør opmærksom derpå, ved nederst til venstre at påskrive hver fak- tura : „Tjenesteydelser". Vanskeligheder med formalia. De problemer og den måde de er blevet løst på, ved etableringen af Sipeneq, kan måske blive til hjælp ved start af andre eller lignende foretagender. Det synes helt oplagt, at sundhedsmyndighedernes krav må kunne lempes, indtil et foretagende er „kørt ind"; mange af de planer og ideer til småproduktion, der findes rundt om- kring, er strandet, fordi sundhedsmyndighederne forlangte, at der skulle være fliser på væggene. Andels oplysning og erhvervskonsulenter. Endvidere synes det helt fatalt, at der ikke på een af alle de mange døre i Mini- steriet for Grønland står: „Andelsop lysning". FDB gør et stort stykke arbejde, men fakta er, at det ikke når ud til befolkningen. Her viser behovet for erhvervskonsu- lenter3 sig; konsulenter som kunne følge et foretagende gennem en længere periode. Helst grønlændere og helst dobbeltsprogede. 150 [8] Oplysningsarbejde. Sipeneq deltager også i foreningsaktiviteter og oplysningsarbejde i Holsteinsborg. Det er hensigten at lave undervisning i økonomi for medlemmerne, hvortil man vil bruge de tilfælde, man har været ude for, som forklaringseksempler. Endvidere at samles nogle aftener på højskolen for at se film om og drøfte de canadiske koopera- tiver. Det er jo oplagt at vende blikket til Canada, hvor der siden 1959 er oprettet 25 kooperativer, som udnytter de forhåndenværende ressourcer — såsom fisk, hav- pattedyr og rensdyr; eller de menneskelige —såsom kunstnerisk og håndværksmæssig kunnen. Sommeren 1970 deltog Sipeneq's formand i „Holsteinsborgkonferencen"4 og drøftede foretagendet med deltagerne; især var interessen stor blandt fåreholderne, som har planer om at starte noget tilsvarende. Sommeren 1971 holdt brugs foreningerne møde og diskuterede bl. a. andre former for kooperation og grønlandsk proviant, hvorfor Sipeneq's formand var indbudt til at orientere derom.5 Ved andelsbevægelsens start i Danmark blev det erfaret, at folk skal mærke, at der kommer penge i deres egne lommer; så kan de for alvor blive interesseret i et foretagende og dette dermed få et langt videre sigte. Dette lader foreløbig også til at være tilfældet, hvad angår Sipeneq, samtidig med at man er blevet mere åben for, hvad der sker i samfundet omkring een, og de muligheder der er i Grønland. 1. BL a. Bent Jensen: En livsform ved korsvejen. Gyldendal 1971. 2. Omtalt i KGH-orientering nr. 43, april 1971. 3. En konsulentordning er p. t. under overvejelse i Handelsministeriet. Perspektivplan for Grønland s. 31. 4. Omtalt af Jakob Janussen i artiklen: Indtryk fra en del af det sydlige Vestgrønland i sommeren 1970. Grønland, nr. 2, 1972. Endvidere forefindes trykt referat af »Holsteinsborgkonferencen«. 5. Duplikeret referat forefindes. SIPENEK' (nailisarnera) Kalåtdlit nunåne inoicatigit KanoK ilivdlutik ingerdlaniarnigssåt erKartortitdlugo pigingneKitigivdlune ingerdlatsineK taineicartarsimavoK, ilåtigut pissutigalugo tai- mailivdlune aulajangissartut siåmartineKasangmata. niuvertarfit pigingneKatigigdlune ingerdlatat (Brugsen) igdloKarfingne angneru- ssune amerdlanerne pilersineKarsimåput, ukiunilo kingugdlerne åma pigingneKatigig- dlune tunissagssiorfit mardlugsuit pilersineKarsimavdlutik. aussaK måna periarfig- ssarsisimavunga inuit taimåitumik suliaKartut oKaloKatigisavdlugit, tåssalo SipeneK Sisimiune pexatigit neKaerniat). [9] piniartut pissamingnik tunitsivigssaileidssarnerat pissutauvdlune SipeneK pilersme- KarsimavoK. kommunime inussutigssarsiornermut udvalge pilerssårutinik taimaitunik suliaKarsimavoK autdlartiniarneranilo ikiusimavdlune. Højskolime sujuligtaissoKpilerssårutitpiviussungortiniarneråne ikiusimavoK igdlo- Karfitdlo sinerissamitut aperiortorsimavdlugit neKinik pisisavdlutik soKutigingning- nersut. soKUtigingnisimåput, niisiligutaussumigdlo mardlugsoriardlune tugtut neKiii- nik, ukatdlinik aKigssinigdlo pisiortorneKartariardlune peicatigigfik 1969-ime aut- cllartineKarpoK. SipeneK Grønlandsbankimit aningaussanik atorpoK KGH-lo ikiuportaoK Kerititsi- vingmik atugkinermigut. perKingnigssavdlo tungåtigut nåkutigdlissunit piumassari- ssat angnikitdlisarneKarput autdlartismaorKuvdlugo. ilaussortat agdlagkiamik nagsineKarput osalugtutdlugit KanoK ingerdlanersoK, su- junigssame pilerssårutit sunersut kisalo nautsorssutit ukiume sujugdlerme ima isima- ssut: neKinik pisissutausimassut............... 37.000,- kr. akigssaiautit avdlat .................. 11.525,-kr. isertitat ........................... 6.775,-kr. 55.300,- kr. 55.300,- kr. 55.300,- kr. ilikagkat amerdliartuinarput. sujorna påsineicarpoK akit migdlismerat iluanårutip angnerulerneranik kinguneKarsinaussoK, tåssianakut tunissat amerdlanerulerpata. KGH-mik suleKatigingneKarsimavoK, tamånalo pisinausimavoK Sisimiune fabrike nangminer- ssortumit pigineKartox KGH-p atormago. ukioK måna jånuårime (1971) suleKati- gingnigssamik isumaKatigissut atsiorneKarpoK, tassane aulajangerneKardlune tuni- ssagssiagssat sut SipeneK-up sulian'sagai. tamåna iluagtitdlugo åma fabrikip agfå SipeneK-mit atorneKalerpoK. svenskinitaoK ilaujumavdlutik soKutigingnigtoKarpoK, tåukulo isumaKatigingning- niartugssanik Sisimiunut autdlartitsisimåput. taimatut aulajangersagkat nutåt atordlugit ingerdlatsineKalisangmat ilaussortat agdlagfiginexarput pissutsinik nutångutinik OKalugtutdlugit nalunaerfigalugitdlo Si- peneK-up sut pisiarissåsanerai sutdlo pisiarisanagit. kisalo kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo OKausertalingmik nalunaerutiliortoKarpoK, tassane agdlagsimavdlune sut KGH av- Kutigalugo pisiarineKarsinaunersut sutdlo SipeneK-mit ingerdlatinardlugo pisiarine- Karsinaunersut. I52 [10] nerssutit nakorsånut misigssuisitsineK autdlartineKarpoK neKe nunanut avdlanut tunisinaungordlugo, kisalo nerssutinik toKoraissartumik (avguissartumik) ilitsersui- ssoKarnigssaK KGH-p isumagå. pitsåussusé najorKutaralugit pisiarinerine åssigmgitsunik pingasunik akeKartitsine- KarpoK, tåssalo 3,25 - 3,00 - 2,25 kr. kilumut. katitdlugit pisiarineicarput ................................. 209.200 kg naleitardlutigdlo ....................................... 611.285kr. måjip autdlartinerane nautsorssutit inerneKarmata påsineKarpoK kukussumik pisi- ortorneKarsimassoK, taimåitumigdlo aningaussat pilerssårutausimassunit amerdlane- russut atorneKarsimavdlutik. ukiok pissat sivnere aussaic „neKaerniarfik"-mit tuniorarneKarput, tugtutdlo pinia- gaulerfigssåt Kanigdliartortitdlugo akikitdliartordlutik. tugtut avgustusip autdlancåtånit piniagaulerput, avgustusivdlo 15-iåne SipeneK pi- siortulerpoK. neKit pitsåussusersiornerine sukanganeruniarneKarpoK ajortutdlo pisia- riumaneKasanatik. anssarmånataoK KGH-p isumagisimavå neidnik avguissartumik ikiortexarnigssaK. tåuna SipeneK-mik pitsagingnigtorujugssuvoK, tikuartordlugule tikikame atortugssat åssigingitsut (savit, pilagtutit, ugtugtutit nalunaerxutagssatdlo) amigautausimassut. isumaKarpoK angut tunissagssiornermik ilisimangnigtoK ikiuterujugssusagaluartoK, sulissut taimailivdlunilo aningaussat sipårneKasagaluarmata. SipeneK pivdlugo avdlat isumait åssigmgiatårtuput, amerdlaneritdle nautsorssuti- givatdlångilåt KGH-mit ikiorneKarmat højskolimilo sujuligtaissoK tunuleKutaralugo. KGH-p tungånit åma ugperivdluarneKangilaK, tikuartorneicardlutigdlo „kukussutau- simassut" pissusigssamisutdlo pitsautigissumik ingerdlånginera. SipeneK pivdlugo isumagissat isumasiorniaraine soKutigissat akerdlent mardluk erssertarput. KGH-p tungånit nautsorssutit sungiusimangkat sanigdlersuniarneKar- put, tåssa isumaKardlutik angnertorssuarmik ingerdlatsinerup pitsaosutai tåssaussut pfngitsugagssåungitsut. — kisiåne ilumordlutik neriugdluarput SipeneK iluagtitsivdlu- asassoK. SipeneK-miunut aningaussat pingårnerungitdlat. ingerdlatartik erKartorånganu'ko perrualårutigingitsorneK ajorpåt, kisiånile nautsorssutit malingnauvfigivdluarsinåu- ngilait. sordlume inulersimagait, sututdlo timitaKangitsutut avatåinarmingne pissutut issigilersimavdlugit. SipeneK-up autdlartiniarnerine ajornartorsiutit nåpineKartarsimassut anigorniar- tarnerilo imaKa ingerdlatanik avdlanik tåussuma åssipaluinik autdlartitsiniarnerne iluaKutiginiarneKarsmåuput: ersserKigdlufnarpoK perKingnigssap tungåtigut oKartug- [11] ssaussut piumassatik oKililersariaKarait ingerdlatap ingerdlavdlualernigssåta tungå- nut. ama isorinardluinarpoK ministeriap matorpagssuisa ardlåne agdlagsimassoKa- ngingmat „pigingneKatigingnermut tungassunik ilitsersu'issarfik". FDB ilitsersuiniar- dlune sulissorujugssuvoK, kisiånile nalunexångilaK tamåna kalåtdlinut inuinarnut ånguneK ajortoK. tåssunåkut inungnik inussutigssarsiornermik sujunersuissartunik pi- ssariaKartitsineK ersserpoK. sujunersuissart ingerdlataK sivisumik maligtarissasavåt. kalåliussariaKarput, kalåtdlisutdlo Kavdlunåtxitdlo oKalugsinaussussariaKardlutik. SipeneK ama peKatigigfiup Kaumarsainiarneruvdlo tungaisigut suliaKarpoK. suju- nertarineKarpoK ilaussortat aningaussaKarnia.rneK pivdlugo atuartineKasassut, åmalo højskolime unugsiortarniarput, tåssane højskolime sujuligtaissup Canadame pigingne- Katigigdlune ingerdlatat OKalugtuarissarniardlugit filmitdlo tåukunanersut takutitar- dlugit. sujorna aussåkut SipeneK-up sujuligtaissua „Sisimiune atautsimérssuarneKl'-me ilauvoK atautsimeKataussutdlo ingerdlataK tåuna pivdlugo OKaloKatigalugit, pingår- tumik savautigdlit ama assipaluanik autdlartitsiniardlutik pilerssåruteKartut. aussaK måna brugsforeningit atautsimiput ilåtigutdlo erKartordlugit pigingneicati- gigdlune ingerdlatsinerit avdlat, taimåitumigdlo SipeneK-up sujuligtaissua KaerKime- KarsimavoK tåssunga tungassunik navsuiaisineKardlune. Danmarkime pigingneKatigigdlune ingerdlatsinerit autdlartineråne påsineKarsi- raavoK inuit malugfsagåt aningaussanik pinagtardlutik, taimailivdlutik ingerdlatamik soKutigingnilersineKardlutik tamånalo angnertunerussumik kingunigssaKartilerdlugo. ama malungnarpoK SipeneK taimaitoK, taimailivdlutingme inoKatigingne pissut malu- gineKarnerulermata Kalåtdlit nunåtalo periarfigssarititai malingniarneKarneruler- dlutik. [12]