[1] CONDITIONER OG FORPLIGTELSER Af forstander Poul Madsen rønlands historie har i mange år været min store interesse - særlig perioden 1721—1921 — og min ret store bogsamling om Grønland (Groenlandica) er samlet sammen ad mange mærkelige kanaler, bl. a. på auktioner, hos antikvariatboghand- lere, i Sverige o. s. v. Jagten på bøgerne har været meget spændende, især når man fik gjort et godt kup, og det er et sådant kup, jeg her vil omtale. I nogle gamle bøger, som jeg faldt over, fandt jeg 2 meget spændende håndskrif- ter, dateret 17. maj 1757 og 13. april 1759. Det ene skrift omtaler CONDITIONER OG FORPLIGTELSER „under hvilke det tillades kolonister i Grønland efter ansøgning at indlade sig i ægteskab med grøn- landske fruentimmer" — underskrevet af kolonister, som lovede „at holde ovennævnte conditioner ubrødeligen". Man vil af underskriverne kunne se stamfædrene, Svend Sandgren og A. S. Lennert, som er stamfædre til de to livskraftige grønlandsslægter Sandgren og Lennert. Det andet skrift omtaler også CONDITIONER OG FORPLIGTELSER samt de berømte skrivelser fra kateketerne, Jens Pedersen, Claushavn, og Johannes Pe- dersen, Jakobshavn, til missions-collegiet og collegiets resolution derpå, underskrevet af J. C. von Holstein (greven, hvem Holsteinsborg er opkaldt efter). Håndskriftet bærer følgende efterskrift „rigtigt afskrevet til efterretning for cate- chet Berthel Laersson, vedstår Missions-Collegium den 13. april 1759". Berthel Laersson blev stamfader til den store grønlandske Berthelsen slægt. Hans søn, Frederik Berthelsen, blev som den første grønlænder ordineret til præst i Hol- steinsborg d. 9. juli 1815. Frederik Berthelsen var den, der bl. a. fik sat skik på de „prophetiske habakukker" i gi. Sukkertoppen distrikt. CONDITIONER og FORPLIGTELSER under hvilke det tillades kolonisterne i Grønland efter ansøgning at indlade sig i ægteskab med grønlandske fruentimmer: 161 [2] 1. Maa de i ægteskab indtrædende personer ej være hengivende til aabenbare grove og forargelige synder som horeri, tyveri, sværgen og gudsbespottelse, drukkenskab og andre deslige laster. 2. Maa de være friske, stærke, arbejdsomme og deslige til Compagniets tjeneste der i landet, saa de derved som gode husholdere baade kunne og uden ødselhed ville for- sørge sig med kone og familie uden nogen tid at henfalde til lad eller dovenhed som den nærmeste vej til armod. 3. Forbinde de sig med hustru, børn og familie ikke at ville enten aldeles forlade landet eller flakke derfra hid og tilbage som aldeles bliver dem forbudt, men stadig og de- res livstid at forblive i landet og dets hidtidige stilling med deres egen og efter billig- hed søge at fremme. 4. Maa til saadanne ægteskaber være.begge indtrædende personer fælles samtykke tillige med samtykke af pigens eller konens forældre eller andre venner eller og af mis- sionæren som værge naar ingen nærmere paa kvindens side er til stede samt af køb- manden som den der parternes forhold bedst ere bekendte. 5. Forpligte de sig til at ville bestandigt føre et kristeligt og skikkeligt levned og med hinanden ej mindre opføre deres børn til saadant og alt andet godt for at de i sin tid kan blive duelige og skikkede til at tjene baade ved missionen og handelen. 6. Ligeledes forpligte sig de som ægte en enke med børn at ville agte og sørge for saa- danne deres stefbørn som for deres egne. 7. Maa de forbinde sig til stedse at forblive i Compagniets tjeneste og derudi lade for samme vindskibelighed og troskab som tilforn og ej paa kolonien at bringe noget til side af proviant eller andet for hjemme at føre sig til nytte thi det tillades 162 [3] Enhver sig saaledes giftende om forlanges foruden den ham tilkommende portion å parte at nyde Vz portion til sin kone og børn mod at han derfor kortes 14 rigsdaler udi hans aarlige gage. Men skulle mod familiens tiltagelse ej denne dermed kunne haves nødtørftigt udkommende skal dem end være tilladt at oppebære de nødvendig- ste sorter af den Coloni som de tjener efter den allerede bekendtgjorte takst. 9. Ligesaa lover Compagniet det maatte blive til sinds at sætte handlere og samlere paa vidt fra liggende handelspladser som ej af Coloniens egen folk kan befares, at de dertil frie for andre naar de i saa maade er agtes bekvemme skal være præfererede, ligesom de og derimod paa deres side og derudi maa findes regjerlige paa de dem i saa fald allerede af købmændene bekendtgjorte billige conditioner. Men uden for dette til- fælde forbydes det dem alvorligen at foretage nogen handel eller andet som kan ge- raade Compagniet til mindste skade og indpas. Dog tillades dem lige ved grønlæn- derne efter landets vis og maade at ernære sig som de bedst vide og kunne saa vidt de derudover ej forsømmer Compagniets tjeneste, hvilket for ingen del maa være saa længe de derudi staar og hvad de over deres behøvende nødsind af landets pro- dukter erhverve levere de til Colonierne efter den satte takst, 10. thi skal de bevise købmændene og andre deres foresatte lige samme hørig og lydighed som tilforn, som og de sig i nogen maade forser være lige straf undergivne som de ugifte og skal de, 11. efter at de disse conditioner og forpligtelser haver indgaaet samme underskrive og med ed bekræfte ubrydeligen at ville holde og efterkomme, hvorimod 12. naar de sig saaledes i alle maader kristelig og skikkelig opføre og saavel i Compag- niets tjeneste upaaklagelig forholder, som, efter mulighed stræber for sig og familie, lover Compagniet at ville soutenere og haandhæve dem, som det, enten nu eller i fremtiden, maatte udfordres. Foranstaaende conditioner at være saavel af Missions-Collegiet som Handels- Compagniet approberede bevidnes af Finkenhagen. 163 [4] JF*-A t — - /^ j , JV •ficiiruiiéf M c wtHmmfcr '•fr" —^---SH «SSS=~ ^HpHf3* * "" * *ji f t "'V if . -S insS t . » /!*» * f y+f^m? Q^^t^^K, ^-^^^ 'juiJMil- " ~" J1 '-" •----^---"•"'—••'• '"••••^•w ---------^--^^^------,- . . &tjC*^v~~*»' csE*/MSX--*. v»*^ ^3.«^ *i^**w*A~ ^ j s»^^•ai„^gaJ~%^^ ^— ^±^4^ * ^Jj^ ^^ * *4 d4^r/^ 1* *.aJ3£t*%ZjJSrf£+9 Ql*>*^f&f£rf fa%K^* ++**n?'>*#~*.irJK'lfifv .f^'&^^^t gT'jg^^^^JS^*^*-*-- -HKW- f*^ ^Sj"""**-; Ji^rfW-« ^ tfAiÆtmMi. . ~. .•' jT" ^ . ^ ^,'rr-. >€? ^ ^^*^ •*^*v^ *^* *^r v**-$vV ^-^^ v**-^* é^^f ^ T il^ -ir * [5] f <^4,, ^"-y yvi,-^?^/,-^, Å » ^ M .it^uVv - .; [6] Denne rigtige gjenpart af de fra hans højgrevelige excel- lence Hr. Præside og Direktør for det kongelige octroije- rede almindelige handels compagnie ved skrivelse af 23de marts 1753, missions-collegio tilstillede og af højsamme i alle maader approberede ægteskabsconditioner overleve- rede herudi under højbemeldte collegies segl og min som secretarii verification missionarie Hr. Jacob Borch til ved- børlig efterretning. Missions collegium den 17de marts anno 1757. In fidem Finkenhagen. At jeg haver indgaaet ovenanførte poster tilstaaer hermed underdanigst A :T :S : Aron Theson. At ovenanførte af mig skal holdes bekræfter jeg undertegnede. Amertlok den 6te aug. 1764. I : G : S : Jon Gundersen. Jeg undertegnede lover herved at holde ovenanførte conditioner ubrødeligen. Amertlok den 20de december 1765. Svend Sandgren. Jeg undertegnede lover og forpligter mig og herved at ville holde foreskrevne con- ditioner mig efterrettelig udi mit ægteskab. Holsteinsborg den 1te oktober 1769. Eeli Jonson. Jeg undertegnede lover og forpligter mig herved at ville holde foranskrevne condi- tioner mig efterrettelig udi mit ægteskab. Holsteinsborg den 15. maj 1818. A. J. Lenert. EXTRACT. Af Catecheterne Jens Pedersens og Johannes Pedersens skrivelse af 30th juli 1757 og 1. august 1758 belangende en del fremsatte dubiis, mod missions collegii derpaa under 4 april 1758 og 26 marts 1759 givne og in margine vedtagne resolution: 166 [7] RESOLUTION: Hvad anlanger de ommeldte spørgsmål, som I begjærer underretning om, hvor- ledes I har at forholde Eder, naar ingen missionær ere ved stedet, da besvares samme saaledes: Paa det man og i slige omstændigheder, naar ingen missionærer fandtes i bugten skulle forse sig enten i at efterlade det, som baade var nødvendigt og tilladeligt, eller og befatte sig med de ting, som vel kunne være nødvendige, men tillige util- ladelige, saa er min underdanigste begæ- ring at vide. l) Siden ritualet ej tillader andre med ordinerede personer at forrette daaben, saa bliver børnene i Grønland, ligesom andetsteds, hjemmedøbte, indtil mis- sionariusordinatus sigpaa stedet maatte indfinde, da videre efter ritualet forhol- des : Paa samme maade forholdes i fald gamle, syge eller bortrejsende forlange at døbes, endog efter den fornødne kundskabs erlangelse, de overlades til Guds forbarmende kærlighed efter om- stændighederne indtil en præsteviet ind- træffer, følgelig tillades catecheten ikke andet end at hjemmedøbe nyfødte børn, naar det af ham vorder forlanget, da han sig ej med de gamle videre end hvad deres undervisning anlanger, befatter. l) Om børn allene skal hjemmedøbes, eller hvorledes med dem skal forholdes, saa og gamle, i fald nogle forlanger at døbes (:besynderlig naar de ere syge eller agter at rejse bort:) der først har erlan- get den til deres salighed fornødne kund- skab, som ere overbeviste om daabens høje nødvendighed samt rette brug og salige nytte, og tillige udviser længsel og begjærlighed efter at delagtiggøres i dette højværdige sacramente. 2) Det er raadeligt, at de som tillades at gifte sig forbydes af vedkommende at opholde sig paa et sted tilsammen, for forargelse at forekomme, indtil de som ægtefolk af missionario ordinato ved hans ankomst kunne efter ritualet sam- menvies ; altsaa har catecheten i saa fald sig ikke deri at indlade. Miss. Collegium. den 4. april 1758. 2) Skulle nogen imidlertid bekomme til- ladelse at giftes, om det da er tilladt ef- ter ritualet i vidners paahør at tilspørge dem og de derefter leve som ægtefolk, eller dem af vedkommende maatte for- bydes paa en sted at opholde sig paa det ingen forargelse skulle gives. Claushavn. 30 juli 1757. Jens Pedersen. 167 [8] Anlangende den nærmere oplysning, som I begjære paa vor resolution over den 2den af Jens Pedersens i fjor indsendte punkter, siden I formener vi deri maatte have sigtet til den danske, der kunne tvinges ved lov og øvrighed, men at casus er anderledes i henseende til døbte grønlændere ogcatechumenes, da svares at bemeldte vor i fjor givne resolution behøver ej i slig henseende at forandres, men bliver den samme; thi dersom enten den ene af de personer er, eller de begge ere døbte, grønlændere, saa bliver dog den af dem indgangne ægteskabspagt den samme mellem dem enten catecheten gør dem spørgsmaal og giver dem tilla- delse eller ej; men det som er præstelig forretning ved et ægteskabs declaration for menigheden, saasom velsignelse, og hvad der hører til vielse, bør en catechet ej befatte sig med; følgelig dersom de vedkommende personer ej ville skille sig fra hinanden, men erklære, at de ville ægte hinanden og lade sig vie saa snart en missionarie ankommer,der kan vie dem; saa kan man lade det blive dermed indtil der kommer en missionarie. Missions Collegium den 26 marts 1759. J. C. von Holstein. E. Falsen, P. R. Gøste, F. Quist. Rigtig afskrevet til efterretning for catechet Berthel Laersson, vecistaaer Missions Collegium den 13 april 1759. Finkenhagen. Af Sukkertoppens missions inventarium. Kier. Jeg takker underdanigst for Deres høj- ærværdige Exelences og samtlige høje herres meddelte resolution over Jens Pedersens punkter, hvis 2den punkt jeg underdanigst udbeder mig den frihed at faa lidt bedre oplysning om. Thi jeg ser, at cie høje herrer sigter mindst til danske og lovbundne folk, som man kan tvinge med høje vedkommendes ordre; men derimod døbte grønlændere og Catechu- meni, naar gode formaninger ej kan hjælpe, og en missionær ej kan faaes saa hastig, hvad en Catechet, eller anden, hvor ingen Catecheter er, kan da fore- tage sig, om man kunne da i 2 å 3 vidners paahør foreholde dem deres ægteskabs pligter, og siden lade dem passere som ægtefolk, eller og paa anden maade, som overlades til Deres højere og dybere ind- seende. — Jacobshavn— 1. Aug. 1758. Johannes Pedersen. 168 [9]