[1] BOGANMELDELSER Bent Jensen: EN LIVSFORM VED KORSVEJEN Gyldendal, 124 s., kr. 34,00. Eskimologen, mag. art. Bent Jensens bog »En livsform ved korsvejen« præsenteres på omslagets bagside som: »et samfundskritisk opgør med en række grundlæggende brister i grønlandspolitik- ken, herunder velfærdsbestræbelsernes mang- lende grundlag i grønlandske realiteter - økono- misk, psykologisk og socialt. Den kritiske analyse følges op med forslag til en alternativ samfundsudvikling ud fra helheds- betonede overvejelser. Bogen leverer en konstruk- tiv skitse til en gennemgribende ny, fremadrettet grønlandspolitik, der vil kunne bryde nye veje — også i internationalt perspektiv.« Det er store, næsten uopfyldelige løfter, der bliver givet her, og i bogen bliver de da heller ikke indfriet. Bogen lægger ud med en beskri- velse af det traditionelle eskimosamfund, - grøn- lændernes eget samfund - som det tog sig ud inden europæerne begyndte at blande sig i det. Dette samfund betegnes som »noget meningsfyldt og logisk sammenhængende«. »Der var i dette samfund ikke plads til dybe kløfter mellem men- nesker eller mellem grupper. Selve tilværelses- kampen krævede både samdrægtighed og psykisk overskud. Fra dag til dag blev fantasien, humøret og alle forhåndenværende kræfter bragt i anven- delse for at fremme dette fælles og jordnære formål.« Samfundet var, hvad Bent Jensen kalder »en kultursucces«. Så kom slangen ind i dette paradis i form af europæeren. »De fremmedes fysiske tilstedevæ- relse i landet som øverste magthavere, åndselite med et autoritært apparat bag sig, arbejdsgivere og opkøbere, indbyggede en ny tradition for hierarki og klasseskel i det førhen så ligheds- prægede sociale system.« Især efter 1950-erne, hvor man fra dansk side med stor energi har søgt at overføre den danske velfærdssamfundsmodel, er det gået galt, især fordi man ikke i tilstrække- lig grad har taget hensyn til de særlige grøn- landske præmisser. Resultatet af den forfejlede politik viser sig i dag ved en række sociale sygdomssymptomer såsom voksende kriminalitet, stigende antal hus- spektakler, alkoholisme etc. »Denne velfærds- og rentabilitetsbegrundede koncentration af befolk- ningen i nye arktiske bymiljøer (og altså uden nævneværdig produktionsbasis) har i hastigt tempo rykket grønlænderne ud af småsamfunds- miljøet og har placeret dem i et diffust, uperson- ligt og uoverskueligt fremmedmiljø, mellem uvir- kelige kulisser omkring en hverdag, hvis grundlag er afstukket af dansk tradition og tankegang.« Årsagen til den fejlagtige politik mener Bent Jensen i høj grad skyldes, at planlæggerne - de danske embedsmænd - ikke har fået en uddan- nelse, der sætter dem i stand til at planlægge, især ikke på Grønland, hvor de ofte helt mangler kendskab til forholdene. Som forslag til en ny og bedre grønlandspolitik foreslår Bent Jensen 1) øget kooperation på det økonomiske område, 2) decentralisering af ad- ministrationen, 3) gennemførelse af en miljø- politik »hvormed man ved hjælp af byplanlæg- ning, boligformer og boligplaceringer kan skabe kontaktfremmende omgivelser, et menneskeligt miljø, fremfor blot indkvartering og tag over hovedet« og endelig 4) en omfattende grønlands- uddannelse af de danskere, der skal beskæftige sig med forholdene på Grønland. Enhver, der blot har fulgt en lille smule med i grønlandsdebatten, vil vide, at der ikke er noget nyt i disse forslag. De er blevet fremført ved ad- skillige lejligheder i de senere år. Det nye ved Bent Jensens bog er, at det velkendte tema vist ikke tidligere er blevet fremført med så mange forbehold og teoretisk forklarende sidespring og så lidt dokumentation som i »En livsform ved korsvejen«. I bogen får man på intet tidspunkt indtryk af, at forfatteren selv har opholdt sig på Grønland (det nævnes dog på omslagets bagside, at det har han). Bogens tekst, dens noter og lange litteratur- [2] liste giver indtryk af, at man her har en forfatter, som stort set har læst, hvad der er skrevet om Grønland, og skrevet sin bog på dette grundlag. Men sådan forholder det sig jo ikke. Bent Jen- sen er én af de få danskere, som har et meget langt ophold i Grønland bag sig. Han kan sproget og har brugt adskillige år på at undersøge forhol- dene på Grønland, så han må formodes at sidde med mange konkrete oplysninger. Hvorfor und- lader Bent Jensen at benytte sine egne data til at illustrere de påstande, han fremsætter? Der havde været rigelig med plads til en betydelig dokumentation, hvis forfatteren havde undladt de mange, efter min mening ret overflødige, teore- tiske forbehold og sidespring. Jan Hjarnø, Etnografisk Samling, Nationalmuseet. »DANMARKS NATUR« BIND 10 Politikens Forlag. 556 tæt beskrevne, rigt illustrerede sider om Grønland og Færøerne er det blevet til i »Dan- marks Natur« bind 10 i Politikens Forlags serie. Der er særlig grund til at nævne dette bind, for modsat alle de foregående har forlaget trykt et ekstra oplag, som grønlandsinteresserede kan erhverve uden at skulle købe de øvrige. Redaktionskomiteen har bestået af professo- rerne dr. phil. Tyge W. Bocher, dr. phil. Chri- stian Overgaard Nielsen og dr. phil. Axel Schou og selve redaktionen af lektor dr. phil. Arne Nørrevang, Torben J. Meyer og Steffen Chri- stensen. Dertil kunne føjes en lang liste af navne på Grønlands-eksperter og videnskabsmænd, som har koncentreret deres viden i korte, velskrevne afsnit komprimeret med tusinder af eksakte op- lysninger. Det er et opslagsværk, som ingen formentlig vil læse i sammenhæng, men det er heller ikke meningen. Vil man vide noget om leptodiapto- mus minutus, også kaldet en vandloppe, som fin- des i søerne fra Upernavik til Kap Farvel, må man slå op i Ulrik Røens afsnit, og vil man vide noget om, hvad det egentlig var for afskyeligt smagende tanglopper, Ejnar Mikkelsen måtte leve af på sin berømte tur med Iversen, så kan man også finde frem til en beskrivelse af dem, dog knap så saftig som Ejnar Mikkelsens. Bogens illustrationer, sort-hvide som farverige, pg dens utallige tegninger og skitser underbyg- ger og udbygger på fremragende vis teksterne. 250 års udforskning af Grønlands natur og til- blivelseshistorie er samlet i dette værk. Men Hans Egedes tegninger af den flora, han fik kendskab til, var nu også fine. Det var jo dem, det hele begyndte med. e e. VELKOMMEN TIL GRØNLAND. Den engelsk- og dansk-sprogede publikation »Velkommen til Grønland« (Anders Nyborg A/S Internationalt Forlag i Rungsted) er nået til sin anden udgave. Man lagde ud i 1971, og heftet fremtræder i år med flere sider og endnu præg- tigere udbud af farvebilleder og læsestof. Heftet, der kommer i 40.000 eksemplarer, sendes ud i Danmark og udlandet gennem talrige styrelser og firmaer og er en afgjort appetitvækker i for- bindelse med Grønland. Grønlandsminister Knud Hertling lægger for med et velkommen. Han understreger, at nok så mange gode billeder ikke kan skabe den ople- velse, som et besøg i landet er. Hertling opfordrer da også læserne til selv, gennem et besøg, at op- leve »denne særprægede del af Danmark«. Landsrådsformand Lars Chemnitz skriver om . landet, hvor menneskers indsats er lilleputværk i forhold til naturens storhed. Og han siger, at hvad grønlænderne angår, må turisterne komme og dømme selv. Og så får vi ellers i billeder og tekst spillet temaer igennem fra slædehunde og nordboruiner til den aktuelle kultursituation. Endog den ellers ikke meget skrivende Jens Fynbo har ført sig .frem. Det sker under titlen »kontorchef«. Måske har Fynbo skrevet artiklen just i den periode, da man i Grønland var klar over, at han var blevet vicedirektør, mens den danske offentlighed og han selv ikke var ganske klar over, at udnævnel- sen var en kendsgerning. J. F. [3]