[1] BOGANMELDELSER Erik Erngaard: GRØNLAND I TUSINDE ÅR. Lademauns forlag, 240 s., ill., kr. 96,00. Bent Nichen: DU SKAL SKYDE DIN HUND. Gyldendal, 200 s., 45,00 kr. To tidligere Godthåb-redaktører er nedkommet med Grønlands-bøger. Den ene er Bent Nielsen, som har skrevet romanen »Du skal skyde din hund« (Gyldendal). Bent Nielsen sad i Godthåb 19G2-G4 og efterfulgte Erik Erngaard, der kom til Godthåb i 1960, og som nu hos Lademann har udsendt bogen »Grønland i tusinde år«. Erngaard har løst sin bogopgave med prægtige lader i overensstemmelse med sit forlags skik. Re- sultatet er blevet den typiske gavebog, der i tekst og navnlig i et væld af fornemme farve- og sort-hvide billeder fortæller om Grønland gen- nem århundrederne. Spredte træk. Gode historier. Spændende sager. Et blankt og fint stykke jour- nalistisk arbejde. Vel tilskåret. Fermt lavet. Kvikt præsenteret. Den dygtige mand op ad dage. I forhold til Erngaard er Bent Nielsen vel at betragte som det stille vand. Det er så - efter læs- ning af bogen - op til iagttageren at vurdere, om der også er tale om den dybe grund. »Du skal skyde din hund« beskrives på om- slaget omhyggeligt som en »roman«. Omslagets bagside siger på forlagets vegne og vel med for- fatterens billigelse om bogen: »Den propagan- derer ikke, den hæver ikke stemmen . . .« Og dog er det for undertegnede umuligt at se ret meget andet i denne bog end et grønlands- politisk, meget entonigt og ensidigt indlæg. Her kommer Nielsen i kamikker og anorak og fortæl- ler sine fæle landsmænd, hvad de er for nogle typer, og hvad det er for nogle resultater, de har opnået. Ikke noget at råbe hurra for. Den i bogen indbagte tendens og idé ligger smukt i forlængelse af, hvad der præger øjeblik- kets dominerende grønlandspolitiske bølge, - den der måske og måske ikke vil sætte sit præg på fremtidens Grønland og relationerne mellem Danmark og Grønland. For så vidt er der tale om et dokument af en vis betydning. Bogen indeholder intet nyt af betydning, for- fatterens tidligere indlæg og indstilling erindret og iøvrigt sammenholdt med udtalelserne fra de kredse, som i Grønland og Danmark repræsen- terer de synspunkter, som bogen fremfører. Men hvad kan man vente sig. Fra folk med modsatte synspunkter kommer der jo heller intet nyt. Stille vand — dødvande — over hele linien? J. F. 224 [2]