[1]
NANORTALIK 175 ÅR
Af lærer O-ve Bak
JL)en 15. august i år fejrede Nanortalik, Grønlands sydligste by, sit 175-års jubi-
læum.
Nanortalik (ell. Nennortalik = „Bjørnestedet") er oprindelig navnet på øen,
hvorpå byen nu ligger.
Købmand Aron Arctander nævner i sin dagbog 19/5 1778 „en stor Øe, kaldet
Nennortalik: hvor Bjørne eller Bjørnejægere opholde sig". Samme år bestemte
købmand Andreas Bruun, at Gaspar Alsbach, Hans Egedes dattersøn, skulle bosætte
sig på øen Nanortalik og sejle rundt og indhandle spæk og skind. Tre år før var ko-
lonien Julianehåb blevet anlagt, og man var stærkt interesseret i god handel for bl. a.
at få dækket udgifterne ved etableringen. I disse år var der god fangst på Kitsigssut-
øerne og ved Tasermiut Fjords munding. Gaspar Alsbach flyttede 1780 til Frede-
rikshåb, men det ser ud til, at man fra Julianehåb hver sommer sendte en lille
handelsbåd mod syd på indkøbsture. Snart opstod tanken om at oprette et udsted
ved Tasermiut Fjords munding. I 1794 blev/. C. Mørch købmand i Julianehåb, og
han arbejdede ivrigt for at overbevise Den kongelige grønlandske Handels direk-
tion om, at der var særdeles gode handelsmuligheder i egnen nordvest for Kap Far-
vel, som burde udnyttes effektivt.
I brev af 22. marts 1797 gav direktionen købmand Mørch tilladelse til at foretage
alt fornødent med henblik på at anlægge en ny handelsplads. Samme år skulle der
opføres en ny købmandsbolig i Julianehåb, og det blev bestemt, at det gamle hus
fra 1775 skulle flyttes til den nye plads. Bødkeren David Kleist blev udpeget til at
være den første udligger.
Den 9. august 1797 sejlede købmand Mørch og David Kleist med koloniens trans-
portbåd og 5 lejede konebåde mod øen Nanortalik. Den 15. lagde man til ved loka-
liteten Sigssari gs o q (= „den smukke strandbred") på øens østside. Her blev alle
materialer sat i land.
Indhandlingen var tilfredsstillende fra det første år, og det opmuntrede til at
beslutte anlæggelse af yderligere et udsted, ved Lichtenau mellem Julianehåb og
27S
[2]
»Prospccl af Anlægget Nennortelik i Gronland; at see fra en lige {or Anlægget liggende Øe: N°: 1. Waa-
ningshuset. 2. Det nordre Spcekhwis. 3. Det sudre Ditto, 4. Flagspillet. 5. Haven og 6. Colonien Juliane-
haabs Jagt: St(cr(k)odder«.
(Akvarel af Immanuel eller Jacob Arøe dateret »May 1818«. [Copyright 6037 Arktisk Institut]. Funda-
menterne til bygningerne ses stadig. På kirkegården bag højen ved våningshusct ses Immanuel Arøcs grav).
Nanortalik. Krigen 1807-14 forsinkede planens virkeliggørelse. Først i året 1830
blev udstedet Sydprøven en realitet.
I 1820 afløstes David Kleist som bestyrer af nordmanden Immanuel Arøe, der i
1826 efterfulgtes af sønnen Jacob. I 1830 flyttede denne handelsbygningerne ca. 3
km mod nordøst til Ihtileq (= „landstykke der ligner en ø"), hvor der er en noget
bedre havn for større skibe._ Her er siden byen vokset op, mens bebyggelsen ved
det første sted efterhånden blev nedlagt. „Anlægget Nennortalik", der gennem
mange år blev betragtet som en mellemting mellem et udsted og en koloni, blev ad-
skilt fra Julianehåb og gjort til midtpunkt for en selvstændig kommune efteråret
1950.
276[3]