[1] De meteorologiske stationer i Nordøstgrønland og deres betydning af direktør Hlynur Sigtryggsson, Vedurstofa Islands, Reykjavik Der er store kontraster i vejrforholdene i ishavet mellem Grønland og Norge, især efter nytår. Havisen danner da et bredt bælte ud for grønlandskysten, og iskolde, nordlige vinde kan da blæse lige fra det arktiske hav og Grønland helt ned til Is- land, næsten uden nogen sinde at være i berøring med det varme havvand nogle meter under isdækket, og derfor uden at opvarmes meget på vejen. Kun nogle hundrede kilometer østpå holder de sydvestlige havstrømme vandet isfrit — og nogle grader varmt, hvorfor sydlige luftstrømme altid er fugtige og relativt varme. Disse forhold er ideelle for uddybning af de lavtryk, som kommer ind i området — og de er mange — eller for dannelsen af nye lavtryk. Vejrforandringerne i nær- heden af isranden er derfor meget plud- selige og voldsomme. Vinden kan på nogle minutter ændre sig fra sydlig kuling til nordlig orkan med sne og frost. Det er disse forhold, som meteorolo- ger må lave prognoser for, når de arbej- der med farvandene omkring Island, sær- lig ud for Vestfjordene. Det drejer sig ikke kun om islandske meteorologers vejrudsigter til islandske fiskerbåde. Fi- skeriområderne er meget populære og besøges jævnligt af europæiske trawlere af forskellig nationalitet samt hjælpe- skibe med meteorologiske tjenesteafde- linger ombord. Det er vigtigt, at alle, Linder disse vanskelige forhold, giver de sikrest mulige prognoser. Alle vejrprognoser baseres på obser- vationer fra et system af observationssta- tioner, som gerne skulle være tilstrække- lig tæt til at afsløre alle vigtige detaljer i vejrforholdene. Dette kan forholdsvis let gøres for et tæt bebygget kontinent. Men på et hav som Ishavet, hvor der næsten ingen skibe færdes, bliver opret- telsen af vejrstationer praktisk talt umu- lig. Da er det, at alle stationer på de nær- liggende kyster bliver yderst vigtige for meteorologerne. Dette gælder ikke mindst stationerne i Nordøstgrønland, fordi distancen til de næste stationer tværs over havet eller indlandsisen måles i mange hundrede kilometer, og i nordlig retning findes ingen. Det er meget let at fremvise nogle 54 [2] KL. 0600 17 JAN 1969 Vejrkort. Analysen viser, at sandsynligvis blaser der stærk eller orkanagtig storm (10-11 Beaufort) øst og nord for Jan Mayen. Dette kommer ikke di- rekte frem i observationerne, men vejrtelegram- merne fra Nordøstgrønland har været meget nyt- tige ved bestemmelsen af disse forhold. vejrsituationer for at understrege dette. Man kan f. eks. tænke sig, at et moderat, nordøstgående lavtryk har passeret syd om Island. Efter al sandsynlighed vil det uddybes og i de islandske farvande efter- følges af nordøstlig vind. Men hvor stærk og hvor udbredt? Vil den kun blive moderat i nord- og nordøstlandet, eller vil den begynde som en orkan ved hoved- kysten, hvor den kan blæse op til fuld styrke på mindre end en halv time? Alt dette kan det være yderst vigtigt at få svar på. I det første tilfælde kan fiske- skibene fortsætte deres virksomhed, i det sidste tilfælde skal de snarest muligt søge læ i en af Vestfjordene. Stormen kan blive så stærk og vejret og overisningen så voldsom, at den beskyttelse, som selv de høje bjerge kan give, ikke bliver tilstræk- kelig, og skibe er forlist, selv om besæt- ningen mente, at de var nogenlunde sikre. Det er i sådanne tilfælde, at vejrtele- grammerne fra Nordøstgrønland kan være afgørende. Lavtrykket, som før om- taltes, kan efterfølges af et højtryk over det nordlige Grønland. Hvis det er til- fældet, og lufttrykket i Nordøstgrønland stiger jævnt og støt, så er der stor fare for, at vinden uden noget varsel skifter over til nord. Er det ikke tilfældet, så er der i langt de fleste tilfælde næppe nogen større fare. Der kan tænkes andre tilfælde af en noget anden natur. Sent om vinteren eller om foråret samler store havismængder sig ofte ud for Grønlands nordøstkyst. Ismængderne er ofte størst, når vinteren har været mild i Island, så paradoksalt det end lyder. Når dette er sket, kan nordlige vinde ud for Nordøstgrønland bevirke, at havisen på meget kort tid sam- les ud for Islands nordkyst; den begynder undertiden at blokere nordøstkysten ved Langanes og Horn i nordvest, inden den driver ind til nordkysten mellem disse to pladser. Hvis dette ikke er forudset, kan det naturligvis have alvorlige følger for den internationale og ikke mindst den is- landske skibsfart. Alle havisprognoser må i disse tilfælde baseres på vindforhol- dene nord for Island, men dette ville være næsten umuligt uden observationer fra Nordøstgrønland. Rigtignok har man de meget vigtige observationer fra Jan Mayen, men selv disse får meget større værdi for meteorologerne, når de betrag- tes i sammenhæng med de grønlandske. Alle, som har beskæftiget sig med mete- orologi, ved, at når observationerne er så fyldestgørende, at man får oversigt over vejrforholdene, kan man få meget mere ud af de enkelte observationer. 55 [3] Vejrstationen Kaji Tobin ved Scoresbysund. Fot.: Bent Ramsberg (1969). Man kan tænke sig et tredje tilfælde. Antagelig skal der fortsat være nogen bebyggelse i Nordøstgrønland, i det mindste i nærheden af Scoresbysund. Er- faringen er den, at man, så en gang imel- lem behøver hjælp i ulykkes- eller syg- domstilfælde. Det har vist sig at være meget svært at udføre disse hjælpeflyv- ninger rettidigt — undertiden midt om vin- teren — uden flyvevejrprognoser, som ubetinget må baseres på vejrobservatio- ner længere nord fra. Man kan også fremhæve, at vejrfor- holdene i Nordøstgrønland har en meget videre indflydelse end for farvandene omkring Island og vejrforholdene der. Østgrønlandsstrømmen repræsenterer langt de største vandmasser, som strøm- mer fra det arktiske hav, og dens indfly- delse på klimaet på Nordøstatlanten og i Nordvest-Europa kan være relativ stor. Alle studier af disse forhold må inklu- dere vejret og klimaet i nærheden, det vil sige fra Østgrønland, Island, Jan Mayen og Spitzbergen. Af disse danner observa- tionerne fra Nordøstgrønland en meget vigtig del. Det er naturligt, at nogen spørger, om disse observationer fra det fjerne og kolde Nordøstgrønland ikke kan erstattes af observationer fra satellitter, som kryd- ser over området flere gange i døgnet, til og med udstyrede med følere (sensorer) for infrarød stråling, som giver data og billeder selv i den mørke og lange arkti- ske nat. Det er rigtigt, at med anvendelse af satellitter har man gjort kæmpestore 56 [4] fremskridt i meteorologisk observations- teknik, og flere er på vej. Men derved løses ikke alle problemer. Direkte vind- observationer får man f. eks. ikke fra satellitterne, og indirekte metoder er endnu ikke helt tilfredsstillende. Obser- vationer i eller under et skydække kan endnu ikke foretages, og selv om obser- vationer med infrarød stråling kan fore- tages om natten, må det dog siges, at i områder, hvor overflade og skyer har næsten lige lave temperaturer, er detaljer noget uklare og udviskede på de infra- røde billeder. Dette er især om vinteren tilfældet i Nordøstgrønland, hvor sne, is, havisdække og skyer alle har næsten samme temperatur. Det gælder endnu generelt, og især i de arktiske områder, at satellitobservationer ikke kan træde i ste- det for de vanlige meteorologiske obser- vationer, men de to metoder kompletterer hinanden på en effektiv måde. De meteo- rologiske observationer, som nu udføres i Nordøstgrønland, har endnu deres fulde videnskabelige og praktiske værdi og vil sandsynligvis have det endnu i nogle dekader fremover. 57 [5]