[1] Geofysisk aktivitet i det nordøstligste Grønland af universitetslektor Børge Fristrup og civilingeniør Jørgen Taagholt Til forskel fra den foregående genera- tions videnskabelige aktivitet er den mo- derne geofysiske forskning baseret på anvendelsen af avanceret, kompliceret teknisk udstyr. Den moderne udforskning kræver - foruden betydelige mængder af instrumenter — veluddannede eksperter og teknikere, hver med deres speciale, men oftest uden speciel erfaring i arktisk teknik; de kan ikke gennemføre opgaven, hvis hovedparten af deres tid skal gå blot med at holde sig selv i live og på lange anstrengende ture nå frem til undersøgel- sesfeltet. Moderne teknik har været an- vendt og skal anvendes fremover. Skal man søge kort at give et overblik over den moderne videnskabelige aktivi- tet i Nordøstgrønland, er det naturligt at tage sit udgangspunkt i Station Nord, der gennem de sidste 10—20 år har været cen- trum og udgangspunkt for den videnska- belige aktivitet i Nordgrønland. Station Nord blev anlagt i 1952 som en alternativ lufthavn for Thule Air Base, samt som Grønlands nordligste vejrstation. Efterhånden som den fly- tekniske udvikling skred frem, mindske- des stationens betydning som alternativ lufthavn, men samtidig øgedes stationens betydning som basis for stadig flere og flere videnskabelige aktiviteter, dels som udgangspunkt for arkæologiske, geologi- ske, geografiske og biologiske ekskursio- ner i Nord- og Østgrønland, dels som hjemsted for en lang række geofysiske specialmålinger, der blev udført med an- vendelse af avanceret elektronisk udstyr, opsat af danske eller internationale spe- cialister og dagligt omhyggeligt passet af GTO's personale. Efter Station Nords lukning 30. juni 1972 er en del aktiviteter overført til vejrstationen Danmarkshavn, der blev op- rettet i 1948. Meteorologiske observatio- ner i Nordøstgrønland finder tillige sted fra Daneborg og Mestersvig, sidstnævnte er nu eneste lufthavn i området. Scoresby- sund/Kap Tobin har siden 3Orne været et center for geofysisk aktivitet, tidligst med seismiske senere tillige med meteorologi- ske, magnetiske og ionosfæriske målinger. På vejrstationerne Kap Tobin, Dane- borg, Danmarkshavn og indtil juni 1972 på Station Nord er der blevet udført me- teorologiske synoptiske målinger hver 3. time som et led i World Meteorological 58 [2] Nordlys over Liverpool Land. Fot.: Ib Tøpfer (1968). Organization's verdensomspændende pro- gram omfattende måling af temperatur, relativ fugtighed, skyhøjde, sigtbarhed, vindhastighed og vindretning, nedbør samt barometerstand. Tillige er der på nævnte stationer med undtagelse af Da- neborg udført radiosonderinger med an- vendelse af meteorologiske ballonbårne sonder 2 gange i døgnet for måling af den øvre atmosfæres meteorologiske forhold, d. v. s, temperatur, fugtighed, tryk, vind- retning og vindhastighed op til ca. 25 km's højde. De meteorologiske data har ikke alene stor betydning for udarbejdelsen af vejr- udsigter for Nordatlanten og Nordeuro- pa, men de klimatologiske data er af overmåde stor betydning for de biologi- ske og de geografiske fagområder. Pla- ceringen af stationerne tæt ved havet er af stor betydning i forbindelse med det igangværende store internationale ocea- nografiske 10-års program, hvor bl. a. problemer vedrørende vekselvirkningen mellem polarbassinet og de polare luft- masser er et af hovedemnerne, der har vital betydning for forståelsen af klima- udviklingen i Grønland, et emne, der har stor erhvervsøkonomisk betydning. Kli- maværdier beregnes tillige på Geofysisk Isotoplaboratorium på grundlag af ana- lyser af isborekærner fra den grønland- ske indlandsis for fastlæggelse af klima- svingningerne på Grønland gennem de foregående årtusinder. Den om sig gribende luftforurening er genstand for stigende opmærksomhed verden over, og visse sider af forurenin- gen har gennem en årrække været under observation specielt på Grønland, hvor 59 [3] forbavsende dette end måtte lyde. På Grønland anvender man overfladevandet til madlavning, og det er derfor vigtigt nøje at følge den radioaktive luftforure- ning, som de atmosfæriske kærnespræng- ninger for et årti tilbage medførte. Det amerikanske Health and Safety Labora- tory har således på Station Nord indsam- let støvprøver for analyse af radioaktivt nedfald. Et meget vigtigt spørgsmål vedrørende forurening er netop, om forureningen blot er lokal, eller om den på grund af meteorologiske forhold udbredes over hele kloden. På grundlag af prøver fra den grønlandske indlandsis kan det nu fastslås, at f. eks. luftens forurening med bly er global, omend naturligvis kraftigst i de industrialiserede områder. Også gift- stoffet DDT er siden ca. 1945 genfundet i luftbobler i indlandsisen. Langs Østgrønlands kyst samt i polar- området vil der fremover i et internatio- nalt samarbejde med Atomenergikom- missionens forsøgsanlæg Risø som koor- dinerende institut med flyvemaskine blive foretaget målinger af luftforureningen. Regelmæssige flyvninger er nødvendige for at kunne følge udviklingen, samt for at have referencemålinger til de måle- resultater, der foreligger fra de stærkt industrialiserede områder i USA og Europa. Magnetiske målinger er blevet udført på Station Nord, og registreringerne er indgået som et vigtigt led i Geofysisk Af- delings magnetiske måleprogram for Grønland og har været af stor betydning i forbindelse med undersøgelse af udbre- delsen af magnetiske forstyrrelser i jord- skorpen under polarbassinet. De magne- tiske målinger har tillige stor betydning for det internationale arbejde med forud- sigelse af kompassets misvisning, et vig- tigt forhold for navigation. I Grønland udføres i dette årti omfattende aeromag- netiske målinger som et led i prospekte- ringsundersøgelser, idet man med føl- somme instrumenter i lav højde flyver over geologisk interessante områder for derigennem at skaffe øget geologisk vi- den, ved analyse af de aeromagnetiske re- gistreringer sammenholdt med registre- ringer fra de faste magnetiske observa- torier. På grund af det jordmagnetiske felts skærmende virkning er polarområderne med deres åbne magnetfeltlinier særligt udsat for forstyrrelser forårsaget af so- lens partikelstråling, der i den øverste atmosfære kan bevirke en så kraftig ioni- sering, at radiokommunikation ødelægges på grund af for kraftig dæmpning. Med anvendelse af et dansk bygget in- strument, et såkaldt riometer, har man på Station Nord kontinuerligt målt niveauet af 4enne dæmpning, der kan bevirke store praktiske gener, ja helt umuliggøre almin- delig HF radiokommunikation, såkaldt „radio black out". lonosfærelaboratoriet udfører tilsvarende målinger på 5 lokali- teter på Vestkysten samt i Danmarks- havn, Kap Tobin og Angmagssalik for at studere den tidsmæssige og geografi- ske udbredelse af den generende dæmp- ning af radiosignalerne samt for at kunne vejlede radiotelegrafisterne. Radio forstyrrelserne optræder tit sam- men med kraftig nordlysforekomst. Nordlyszonen er det bælte omkring det arktiske område, hvor nordlysene fore- kommer hyppigst. Den går hen over Syd- 60 [4] ^^mmmmmii^Bmiffl&mam. <- *»mffiinmiwtø»w*°^^BiHammmmm***i^^^^^^^^^^^^^ ..... > •m«™«.......-. > ------ Satellitnt>tagehe af Grønland taget ned fra ESSA VIII af satellitsporingsstationen på Narssarssuaq. grønland og Island samt mellem Spits- bergen og Nordnorge. Siden 1957 har der været udført nordlysfotografering på Station Nord af ganske enestående betyd- ning. Observationerne viste helt ukendte træk ved nordlys fordelingen over polar- området. Disse ekstraordinært gode re- sultater skyldes stationens ideelle belig- genhed, så magnetisk sydligt, at der er kraftige og hyppigt forekommende nord- lys samt så geografisk nordligt, at der er S måneders mørketid. Det er således det eneste sted i verden, det har været muligt at fotografere nordlys i alle døgnets 24 timer gennem flere vintermåneder. Radiostøj på meget store bølgelængder 61 [5] forekommer ofte samtidig med nordlys. lonosfærelaboratoriet har med henblik herpå gennem en årrække udført radio- støjmålinger på Nord. Studiet af jordrystelser fra vulkanud- brud eller jordskælv har de bedste vilkår på steder, hvor støjniveauet er ekstremt lavt. Geodætisk Instituts seismiske afde- ling deltager i et stort internationalt sam- arbejde med seismiske stationer verden over, Der er i Grønland foretaget regi- streringer siden 1928, og i Nordgrønland er Kap Tobin og Station Nord (fra efter- året 1972: Danmarkshavn) hjemstedet for de seismiske målinger, hvis data sam- menholdt med de vestgrønlandske samt de canadiske fra Alert er afgørende for bl. a. undersøgelserne af de kontinentale forskydninger mellem Canada og Grøn- land. I overensstemmelse med udenrigs- ministerielle aftaler skulle de seismiske målinger fra Station Nord tillige indgå som et led i den internationale kontrol vedrørende underjordiske sprængninger af kærnevåben. Efter aftale i FN skulle dette være et dansk bidrag til kontrol- tjenesten i forbindelse med den interna- tionale afrustning. Geofysiske undersøgelser nyder i dag godt af de milliarder, de store rumforsk- ningsnationer har ofret på teknologisk udvikling i forbindelse med f. eks. studi- erne af månen. Ikke alene ved jordba- serede målinger har videnskabsmanden i dag fordel af fintfølende instrumenter og driftsikkert elektronisk udstyr til ind- samling og bearbejdning af de indsam- lede data, men rumforskningen med an- vendelse af satellitter er i dag også rettet mod praktiske mål som f. eks. fotosyn- tesen i havene, geologiske forekomster, samt — vel mere almindeligt kendt — me- teorologiske skybilleder, der tydeligt af- slører f. eks. lavtryks fremfærd. Satellitobservatorier over Nordgrøn- land vil da også fremover være af stor betydning, men beklageligvis har hver- ken den amerikanske rumforskningsor- ganisation NASA eller den tilsvarende europæiske organisation ESRO statio- ner, der gør det muligt at dirigere satel- litternes måleapparatur og tage data di- rekte ned fra de passerende satellitter. Igennem en årrække og frem til 1971 drev amerikanerne på Station Nord en satellitmodtagestation, hvor det specielt var geodætiske opgaver, man beskæfti- gede sig med. Blandt måleresultaterne kan nævnes, at mens man hidtil har an- taget, at overfladen af verdenshavene følger den teoretiske ellipsoideform, har målingerne, bl. a. fra Station Nord, af- sløret bakker eller dale i havoverfladen; f. eks. en ca. 70 m høj bakke i havet mellem Nordøstgrønland og Norge for- årsaget af et svagere tyngdefelt. Satellitmålinger er tillige blevet an- vendt til nøjagtig geografisk positions- ,bestemmelse, af basispunkter i Nordøst- og Nordgrønland, hvor der forestår vig- tige kortlægningsopgaver: Den moderne kortlægning af Nordgrønland, som endnu mangler, den gennemgribende ge- ologiske kortlægning med detailstudier samt de glaciologiske og geografiske målinger, som kun er gennemført for enkelte gletscheres vedkommende, er forestående opgaver, der kræver baser i området som udgangspunkt for felt- ekskursioner. I 1947 startede Dansk Pearyland Ekspedition under ledelse af Eigil Knuth 62 [6] sin udforskning af det nordligste Grøn- land. Ekspeditionen overvintrede i Brøn- lundhus ved Jørgen Brønlund Fjord i 1948-49 og 1949-50. Programmet for ekspeditionen var meget alsidigt og om- fattede såvel arkæologi som glaciologi, zoologi, botanik og geologi, ligesom der gennemførtes en række meteorologiske målinger. Disse sidste viste, at området her i det indre Peary Land er meget tørt, ørkenagtigt i modsætning til Station Nords mere maritimt prægede klima. Medens Nord har et betydeligt antal nedbørsdage om året og stor nedbør, så er Jørgen Brønlund Fjord en arktisk ørken med kun få nedbørsdage og en nedbør så ringe, at det kun er muligt at bruge hundeslæde på havisen om foråret, derimod er de daglige temperatursving- ninger meget små, og man træffer der- for her i det nordligste Grønland den længste sammenhængende, frostfrie pe- riode, som kendes fra Grønland. Med etableringen af Station Nord var der skabt en indfaldsbase for videre un- dersøgelser i Nordgrønland, og de føl- gende år foretog Eigil Knuth en lang række rejser til Nordgrønland, først og fremmest til Peary Land, men også til Danmark Fjord med udgang fra Nord. På disse rejser lykkedes det ham at kort- lægge og datere Grønlands ældste bebyg- gelse, de såkaldte palæoeskimoiske Inde- pendence I og Independence II kulturer m. v. Knuths ekspeditioner var dog mere end blot arkæologiske undersøgelser, så- ledes blev det klimatologiske program fortsat sommer efter sommer, der iværk- sattes en fortsat geologiundersøgelse af Heilprin Land, og særlig i 1966 gennem- førtes en række marinbiologiske indsam- Fot.: Hans Berg (1906). Ekspeditionslederen Eigil Knuth i teltlejr ved J. Brønlund Fjord. linger og undersøgelser, som gør Jørgen Brønlund Fjord til en af de bedst under- søgte højarktiske fjordregioner, man overhovedet har. De danske geologiske undersøgelser blev også fortsat fra amerikansk side med en storstilet helikopterbåren glacial- geologisk kortlægning og undersøgelse af permafrostforholdene i 1956-60. Si- den da er undersøgelserne fortsat med en mere praktisk prospektering efter malme og olie. Derimod lykkedes det ikke, medens Station Nord var etableret, at få iværk- sat den store glaciologiske undersøgelse af Flade Isblink, som i årevis har stået på ønskelisten for danske og amerikan- ske glaciologer. Som Grønlands største selvstændige iskappe udenfor indlands- isen og liggende lige ud til det åbne polbassin frembyder den utvivlsomt en lang række vigtige klimatologiske pro- 63 [7] blemer, hvis løsning også vil bidrage til en virkelig forståelse af områdets klima- tiske udvikling. Men uden Nord er disse undersøgelser ikke gennemførlige. Den videnskabelige udforskning af Nordøstgrønland, der fandt sted i be- gyndelsen af dette århundrede, fik ikke alene stor faglig betydning, men jævnfør Haag-domstolen tillige politisk og stats- retslig betydning. Som videnskabsmænd må vi se med faglig beundring og sympati på uden- landske kolleger, hovedsagelig canadi- ske, der i øjeblikket med dansk tilladelse etablerer 2 midlertidige vejrstationer i Nordgrønland for studiet af nordvandet. Men som danske medborgere er vi be- kymret over at se den tiltagende canadi- ske aktivitet i Nordgrønland, specielt når den vurderes i forhold til den afta- gende danske aktivitet samt de fortviv- lende forhold, der vil herske fremover, hvis Mestersvig lukker. 64 [8]