[1] Den grønlandske bolig i dag . 11 Den generelle indstilling til boligen — og faktorer af betydning for beboernes tilfredshed af læge Ole Berg og sociologistuderende Jan Adler-Nissen I fortsættelse af artiklen i nr. l - 1973 om forventningerne til boligen og mulig- heden for indfrielsen af disse skal her fremlægges resultater af en boligunder- søgelse i et sydgrønlandsk distrikt. Et af formålene med at undersøge folks tilfredshed med deres bolig har været at fremskaffe informationer, som kan tjene til at belyse den formodede sammenhæng mellem bolig og trivsel. Behandling af data. Ved at behandle spørgeskemaernes data fra besøgene i 1969 og 1970 hos ialt 238 husstande, omfattende 1268 per- soner, har vi blandt andet fået et repræ- sentativt materiale af tilkendegivelser vedrørende boliger i et sydgrønlandsk di- strikt, som led i undersøgelsen: „Boligen og andre sociale faktorers indflydelse på sundhed og sygelighed". Disse husstande udgør 80 % af én bys, 96 % af 5 bygders og 89 % af 15 bo- pladsers grønlandske husstande med hjemmeboende børn under 16 år, idet samtlige sådanne husstande blev anmodet om et interview. Frafaldsårsagerne var — nævnt efter hyppighed: bortrejst, ikke hjemme trods aftale, og „nej tak". 102 Familierne blev blandt andet spurgt om, hvordan deres bolig fungerede som ramme om deres familieliv og aktiviteter. Hvordan var det med madlavning, pro- viantopbevaring, tøjvask, mulighed for personlig hygiejne i eenrum, d. v. s. mu- lighed for at vaske sig fra top til tå i fred og ro, garderobeplads o. s. v. I den undersøgelse, som danner grund- lag for vores artikel, har vi forsøgt at måle boligens kvalitet gennem et indeks for „boligstandard"; vi har registreret den måde, hvorpå boligerne bliver brugt ved et „husstands-indeks"; — og yderli- gere, hvad der er vigtigst i denne forbin- delse, et indeks for beboernes tilfredshed med deres bolig, et „tilfredsheds-indeks". Det drejer sig således om tre indekser; to der gengiver interviewerens bedøm- melse og registrering, og ét der gengiver beboerens egen vurdering af boligen. Indeks for boligstandard. Dette indeks kombinerer en række for- hold vedrørende boligen. Uden at komme nærmere ind på definitionen, skal dog de forhold nævnes, der ligger til grund for dette indeks: [2] Boligens vandforsyning. Vandets fordeling i boligen. Hygiejniske faciliteter (mulighed for at vaske sig i eenrum). Toiletforhold. Køkkenforhold (spisekøkken — almin- deligt køkken). Boligens opvarmning — let eller van- skelig at betjene. Boligens opvarmning — fordeling på boligrum. Entré-areal. Indekset er opbygget således, at man kan karakterisere hver enkelt bolig med et point-tal inden for 0-8 point, hvor O betegner den i denne henseende dårligste og 8 den bedste kvalitet. Plantegninger: Lejlighed i etageblok: a) Opholdsstue på 19 m2, her sover l barn på V2 år. b) Soveværelse på 11 m2, 2 forældre og l barn på 5 år. c) Kammer på 8 m2, 3 børn i alderen 8-13 år. d) Spisekøkken på 8 m2. e) Baderum m. WC, bruse og håndvask. f) Entré på l,G m2, eneste sted at tørre vådt udetøj. Type 3 (= minimum 7), eenfamiliehus i l etage plus uudnyttet loftsetage: a) Soveværelse på 5 m2, 2 etagesenge med ialt 4 børn i alderen 10-23 år. b) Soveværelse på 5 m2, 2 etagesenge med ialt 2 forældre samt 4 børn i alderen 4-19 år. c) Opholdsstue på 11 m2. d) Køkken på 5 m2. 103 [3] Type 16, eenfamiliehus i 2 etager: Plantegning: 1. sal: a) Soveværelse på 12 m2, 2 forældre og 8 børn i alderen 3-10 år. Stueetagen: b) Opholdsstue på 13 m2. c) Køkken på 6 m2, eneste adgang til opholdsstuen for husstandens 10 medlemmer. d) Proviantrum op ad varm skorsten og brandmur. Husstands-indeks. Mens indeks for boligstandard interes- serer sig specielt for boligen uden de men- nesker, der bor i den, interesserer hus- stands-indeks sig for boligen med dens beboere og deres brug af den, idet der indgår følgende forhold: Antal personer pr. opholdsrum (incl. spisekøkken). Antal sovende i rum med flest sovende. Boligareal pr. person (incl. spisekøk- ken, excl. alm. køkken). Entré-areal pr. person (ofte det eneste sted at hænge udetøj i). Dette indeks karakteriserer boligen med point fra 0—4 og virker således, at af to ens boliger vil den, der rummer få personer, opnå højere point end den, der rummer mange. Dog er pointtallet yder- ligere påvirket af, hvordan de sovende fordeler sig i boligen. Tilfredsheds-indeks. De 238 interview-personer (i langt de fleste tilfælde husmoderen) har hver for sig vurderet deres bolig på en række punkter og har herefter udtrykt deres tilfredshed på disse punkter efter ska- laen: god, middel og dårlig. Da det især er data af betydning for den fysiske syge- lighed, vi indtil nu har bearbejdet, har vi i tilfredsheds-indekset kun ladet indgå følgende faktorer: Madlavning. Proviantopbevaring. Bearbejdning af lokal proviant. Køkkenets komfur. Tøj-vask. Tøj-tørring indendøre. Skabs- og hyldeplads til linned og min- dre beklædningsgenstande. 104 [4] Mulighed for personlig hygiejne i een- rum. Garderobeplads til opbevaring af større beklædningsgenstande. Eftersom vi har givet svaret „god" 2 point, „middel" l og „dårlig" O, kan en bolig ved vurdering af de ni punkter ka- rakteriseres inden for skalaen: 0-18 point. Hypoteser. Vi går ud fra, at boligstandarden og brugen af boligen kan have indflydelse på beboernes tilfredshed med boligen, — det vil sige, at vi antager, at der er en sammenhæng mellem boligstandard og tilfredshed, og mellem husstands-indeks og tilfredshed. Disse formodede sammen- hænge bliver fremsat i henholdsvis hypo- tese nr. l og hypotese nr. 2. Nu må man imidlertid ikke tro, at det kun er de her behandlede forhold (der indgår i indek- serne), der har indflydelse på tilfreds- hed. Andre faktorer kan spille ind, hvil- ket vil blive behandlet efter gennem- gangen af hypoteserne. Hypotese nr. l: „Jo højere boligstandard, jo større til- fredshed med boligen". Figur l viser den gennemsnitlige værdi på tilfredsheds-indeks for hver grad af boligstandard for henholdsvis by, land- distrikt og hele materialet. Det må her u tf to •d t-t «H •H -P 14 12 10 01234567 BY 12345678 012345678 LANDDISTRIKT TOTAL • boligstandards-indeks —|||l' Figur 1: Den gennemsnitlige værdi på tilfredsheds-indeks for hver grad af boligstandard for henhv. by, landdistrikt og hele materialet. Svarende til boligstandards-indeks O i byen og 6 og 8 i landdistriktet findes ingen boliger. Eksempel: Sv. t. boligstandard 2 finder vi i tilfredshed i gennemsnit 6 i byen, S i landdistriktet og 7 i hele materialet. 105 [5] bemærkes, at der kun findes tre boliger ialt med boligstandard over 5 i landdi- striktet; dette kan være forårsaget af konstruktionen af indeks (f. eks. forhold som vandforsyning og vandets fordeling i boligen). Mens der for landdistriktets vedkom- mende ses nogen tendens til stigning i til- fredshed med stigning i boligstandard, er denne tendens ikke så eentydig i byen, men slår dog igennem for materialet som helhed. Hypotesen i den meget enkle form, vi her har givet den, kan således ikke ganske afvises eller forkastes. Dette viser, at boligstandarden har no- gen indflydelse, men samtidig at den ikke kan stå alene. Dette kan begrundes med en analyse, der har vist, at vores indeks for boligstandard kun er i stand til at for- klare 25 % af den variation, der findes i tilfredsheden. Hypotese nr. 2: „Jo højere værdi på husstands-indeks, jo større tilfredshed med boligen". Denne hypotese kan heller ikke afvises, idet materialet viser en generel stigning i den gennemsnitlige tilfredshed, når vær- dien på husstands-indekset stiger. Dette ses af figur 2. Der er dog den undtagelse, at tilfredsheden i fåreholderbygder i bo- liger med husstands-indeksværdi 2 er me- get lav, hvilket trækker tilfredsheden for denne indeks-værdi ned for landdistriktet T l 12 Æ -S i s m ti i-H •H •*» 10 01234 BT 01234 LANDDISTRIKT 01234 TOTAL husstands—indeks —||i' Figur 2: Den gennemsnitlige værdi på tilfredsheds-indeks for hver grad af husstands-indeks for henhv. by, landdistrikt og hele materialet. Eksempel: Sv. t. husstands-indeks Z finder vi i tilfredshed i gennemsnit 10 i byen, 8 i landdistriktet og 9 i hele materialet. 106 [6] som helhed. Da det imidlertid her drejer sig om kun 3 husstande, mener vi ikke, at dette kan forrykke resultatet. Hypotesen kan ikke forkastes på grundlag af dette materiale. Andre faktorer. Som nævnt kan andre end disse fak- torer have indflydelse på beboernes til- fredshed med boligen. Hovederhverv. Det vil være naurligt, at familiens ho- vederhverv, specielt når det drejer sig om „landbrug og fårehold" samt „fangst og fiskeri", kan påvirke tilfredsheden, idet disse erhverv kan stille specielle krav til boligen. I tabel l vises den gennemsnit- lige tilfredshed for de enkelte erhvervs- kategorier. Der er ingen erhvervs-kategori, hvor man er specielt tilfreds eller specielt util- freds. Det er i denne forbindelse dog mere interessant, hvilke forhold, som ind- går i tilfredsheds-indekset, man er spe- cielt tilfreds eller utilfreds med. Tabel 2 viser de enkelte erhvervs til- fredshed med boligen, fordelt på de for- hold, tilfredsheds-indekset er sammensat af. For at lette oversigten er der benyttet følgende tegngivning: + 50 % og derover i kategorien „god". — 50 % og derover i kategorien „dårlig", o 50 % og derover i kategorien „middel", j angiver en jævn fordeling over de tre „karakterer". Ingen signatur angiver, at ingen af de 4 nævnte angivelser kan karakterisere fordelingen. Det ses, at erhvervet landbrug og fåre- hold er tilfreds med A-gruppen: madlav- ning, proviantopbevaring, bearbejdning Tabel l: Den gennemsnitlige tilfredshed med boligen for de forskellige erhvervs- kategorier. 238 husstande fordelt på 9 hovederhverv. Husstandens hovederhverv (= probandens erhverv) 1. Landbrug og fårehold...... 2. Fangst og fiskeri ......... 3. Fremstillingsvirksomhed 4. Bygge- og anlægsvirksomhed 5. Of fentlige værker ......... 6. Handelsvirksomhed ...... 7. Transportvirksomhed ...... 8. Service og administration ... 9. Rente og understøttelse...... Antal husstande i anførte gruppe 40 37 36 18 8 11 18 58 12 Tilfredshed (= gennemsnit for gruppen) Skalaen går fra 0—18 10,4 7,6 12,0 9,0 7,8 7,9 8,9 9,0 10,3 107 [7] Tabel 2: 238 husstandes indstilling til deres bolig, — opgjort efter erhvervsgrupper. l 13 Hovederhverv: r~| <} 1. Landbrug og fårehold............ + 2. Fangst og fiskeri...... ......... ._+ 3. Fremstillingsvirksomhed ......... + 4. Bygge- og anlægsvirksomhed ...... + 5. Offentlige værker ............... 6. Handelsvirksomhed ............ + 7. Transportvirksomhed ............ + 8. Service og administration ......... + 9. Rente og understøttelse ... ... ... ... + O S-i . i— H indendøre CO T3 J3 "H< (L) 2 ">-. 1 £ co U 13 n, _c« U b/0 hfl ^ ^ S 'w" M 't, co q o "£ S? s n "V CO Æ •^ ""3 O ctf u u 0, _Q 4-1 4J t« CO "3 *-" B S C^i CO T-H og derover siger „dårlig" | j = jævn fordeling over de 3 „karakterer" Ingen signatur = ingen karakteristisk fordeling Boligtype. Den metode, vi har benyttet i tabel 2, bruger vi også i tabel 3 for at vise de interviewedes indstilling til deres bolig- type. Af fordelingen i denne tabel frem- går, at man med hensyn til punkterne madlavning og komfur (A. l og A.4) mener, at forholdene er gode; undtaget herfra er dog gamle typehuse i byen, der på de nævnte punkter udviser en jævn for- deling. Det bemærkes også, at man på de fleste af de her behandlede punkter er godt tilfreds med lejlighederne i etage- blokkene; tilfredsheden med mulighe- derne for proviantopbevaring og bear- bejdning af lokal proviant (A.2 og A.3) er dog knapt så markant. Desuden ser vi, som et andet interes- 109 [9] Tabel 4: 238 husstandes gennemsnitlige tilfredshed med boligen, opgjort efter antal børn pr. husstand. 678 TO 8 2 60 56 16 f,Y~ p~4,5 Børn pr. husstand 1 2 3 4 164 5 Antal husstande 58 Antal børn i disse 58 49 98 48 144 22 110 Gennemsnits-tilfredshed 9,8 10,4 10,0 8,8 6,8 lait 238 706 sant træk, at man i landdistriktet synes, at boliger, der ikke er type-huse, er gode med hensyn til A-grupperne, og gives en jævn fordeling på B- og C-gruppen, - mens man i byen ikke er så tilfreds med denne kategori af boliger. Børn. Et tredje forhold, der kan have ind- flydelse på beboernes tilfredshed med boligen, er antallet af børn, der bor i bo- ligen. Det kan antages, at jo flere børn, der bor i en bolig, jo mere belastet vil denne bolig være. Tabel 4 viser da også en tendens til, at jo flere børn, der bor i boligen, jo færre point får den. Er svarene reelle udtryk for graden af tilfredshed? Når man beskæftiger sig med spørgs- mål som vurdering af en given bolig, må man søge at analysere, om de svar, man _har_modtaget, er et reelt udtryk for fa- miliens tilfredshed med boligen. Hermed mener vi.ikke, at interview-personerne har svaret noget andet end det, de mener. Vi tænker på helt andre forhold: Skyldes udtalelserne om, at boligen er henholdsvis god, middel eller dårlig, at de affinder sig med de nu een gang givne boligforhold? Den hér behandlede del af materialet giver ikke mulighed for at vurdere, hvor- for folk bor i de boliger, de bor i. Er de tvungne til at bo der, f. eks. på grund af Tot.: Ole Berg"(19?6j. fåreholdet sted t Skovfjorden, Narssaq kommune. Selvbyggerhus af barakmateriale fra Narssarssuaq, Gammelt typehus, Narssaq. Fot.: Ok Berg (1969). Huset holdes på plads af forankrede stålwirer og støttes mod sydosten af treelægter. 110 [10] boligmangel, erhverv, erhvervsskift, flyt- ning til byen? Hvilket kendskab har den interviewede til alternative boliger og boligindretning? — Et begrænset kendskab kan tænkes at medføre, at folk er mere tilfredse med deres bolig, end den objektivt set lægger op til. Det er måske netop på grund af et øget kendskab til boliger, at familier med handelsvirksomhed som hovederhverv er de mest utilfredse, og ikke et udtryk for specielt dårlige boliger. Dette underbyg- ges af en analyse af specielt denne grup- pes boliger. delse er nøje forbundet med boligen og dens brugsmønster. Da det imidlertid er naturligt at for- vente en sammenhæng mellem på den ene side sundhed og trivsel og på den anden side tilfredshed med boligen, har vi ment det af interesse hér at viderebringe disse sidstnævnte erfaringer, indhøstet under den social-medicinske boligundersøgelse i Sydgrønland 1969 og 1970. Afsluttende bemærkninger. Vi har i denne og den foregående arti- kel beskæftiget os med beboernes indstil- ling til deres boliger. Vi har omtalt på hvilken måde, de grønlandske boligbru- gere har mulighed for at fremkomme med deres meninger om den brugsvare, en bolig er. Desværre tillader pladsen ikke at gå mere i dybden, f. eks. om hvilke hustyper, der især passer til nordlige himmelstrøg, hvilke hustyper der er velegnede til fler- generations-familier, eller til husstande med mange børn, - og om hvilke kvalite- ter eller faciliteter, der prioriteres højst, når en given ramme skal holdes, o. s. v. Vi har heller ikke fremlagt den del af undersøgelsesmaterialet, som synes at vise, at flere sygdomme og deres udbre- Fåreholdersted inderst i Skovfjorden, Narssaq kommune. Typehus 1RU2/67. Fot.: Ole Berg (1970). 111 [11]