[1] »Om at lukke Grønland op« af departementschef Erik Hesselbjerg I en raffineret opsat artikel i dette tids- skrifts martsnummer blændede mag. scient. Hans Berg op for en belysning af spørgsmålet om udnyttelsen af Grønlands naturrigdomme. Artiklen var garneret med klip fra en propaganda, som en forening, der kaldte sig „Luk Grønland op", for 35 år siden førte for at interessere dansk erhvervsliv for at gøre Grønland til et mineland. Der bragtes endvidere et aftryk af en an- nonce, som Internationalt Mineselskab i 1972 indrykkede i den danske dagspresse. Annoncen havde overskriften „Med 525 kr. kan De investere i udnyttelse af Grønlands naturrigdomme", og der var i annoncen a f trykt et kort over det nord- lige Grønland dækket med oliebore- tårne og minevirksomheder. Artiklens tekst var iøvrigt en blanding af citater fra propagandaen i 1937/38, fra annoncen i 1972 og forfatterens egne betragtninger over, hvad man kunne udlede af de nævnte kilder. Artiklen mundede ud i en oplysning om, at tidsskriftet i nogle af de kom- mende numre vil bringe en række artikler om fremtidsperspektiver i grønlands- politikken, herunder ressourceudnyttel- sen. Der var øjensynlig tale om et oplæg, en slags „appetitvækker", til den kom- mende artikelserie, og artiklens form og indhold skal sikkert ses på denne bag- grund og derfor næppe opfattes som et helstøbt indlæg. Imidlertid kan netop artiklens mangel på baggrund i, endsige oplysninger om den aktuelle, faktiske si- tuation omkring mineraler i Grønland skabe det indtryk, at der sigtes mod en grov og ukontrolleret udbytning af Grøn- lands rigdomme, og at man er ved at pris- give disse hen over hovedet på det grøn- landske samfund, og at der derfor er den største fare på færde. Det vil derfor være på sin plads, at jeg i korthed giver nogle oplysninger om, hvordan den faktiske situation er i dag, hvilke rettigheder der indtil nu er givet olie- og mineselskaber, og hvorledes den fremtidige udvikling tænkes grebet an. Om propagandaen fra foreningen „Luk Grønland op" er der vel kun det at sige, at den propaganda, som blev bragt for 35 år siden, kun har historisk interesse. Dog er det måske værd at be- mærke, at der absolut ikke kom noget ud af foreningens initiativ. Derimod kunne det måske have mere 123 [2] interesse at se, hvad der ligger bagved Internationalt Mineselskabs annonce. In- ternationalt Mineselskab er indehaver af en forundersøgelsestilladelse (giver uden eneret eller fortrinsret adgang til indle- dende geologiske undersøgelser) for et område i Melvillebugten. Selskabet har endvidere en andel på ca. 10 % i et kon- sortium med 2 lignende tilladelser, her- under den ene i Nordgrønland, samt 3 efterforskningskoncessioner (eneret til efterforskning, dog undtaget olie) på be- grænsede arealer i samme område. Dette er der ikke gjort rede for i annoncen, og selskabet har i det hele taget ikke været særlig præcis i sine angivelser i brochure- materiale, udtalelser o. lign. af række- vidden og karakteren af rettighederne. Ministeriet for Grønland har fundet, at dette kunne være egnet til at give offent- ligheden og personer, som var interes- seret i at tegne aktier i selskabet, fejl- agtige eller i hvert fald ufuldstændige forestillinger om selskabets rettigheder, og ministeriet har derfor både mundtligt og 2 gange skriftligt fundet anledning til overfor selskabet at præcisere, hvilke rettigheder det havde. Specielt har man påtalt, at det ikke har hold i virkelighe- den, når repræsentanter for selskabet har udtalt, at der skulle være mulighed for iværksættelse af boringer efter olie i 1973. løvrigt kan jeg kort sammenfatte den aktuelle situation således : l ) Kun eet selskab, Greenex A/S, har fået en udnyttelseskoncession. Det drejer sig om en bly- og zinkmine ved Marmo- rilik I Umanak kommune, som er under opbygning, og som vil starte produktio- nen i slutningen af 1973. Herudover foreligger der ingen kon- krete planer om etablering af minevirk- somheder i Grønland. Udnyttelsen af jernforekomsten ved Isua i Godthåbs- fjorden, uranforekomsten i Kvanefjeldet og molybdænforekomsten på østkysten er noget, der under alle omstændigheder ligger en del år ud i fremtiden. 2) Der er ikke i henhold til den nye minelov meddelt rettigheder til boringer efter olie eller til udnyttelse af eventuelle olieforekomster. I ministeriet er man for tiden ved at lægge sidste hånd på udkast til en modeloliekoncession, der skal fore- lægges regering, landsråd og et folke- tingsudvalg, inden der kan meddeles noget selskab en koncession. _ 3) Det er hensigten i første omgang kun at tildele oliekoncessioner på visse havområder ud for den sydlige del af .Grønlands vestkyst, og der vil således ikke foreløbig blive givet oliekoncessioner på landjorden. 4) Selvom et selskab får tildelt en kon- cession, indebærer dette ikke ret til at foretage boringer efter olie. Hertil kræ- ves en særlig tilladelse, og det er overfor selskaberne fremhævet, at sådanne tilla- delser ikke vil blive givet, før de nødven- dige sikkerhedsregler er udarbejdet, og før man har etableret et kontrolapparat. Sammenfattende kan det siges, at ingen ansvarlige ønsker at slippe en ukontrol- leret udvikling løs, og at det anses for helt afgørende, at myndighederne har hånd i hanke med udviklingen. Den udvikling, der tilsigtes omkring de mineralske rå- stoffer i Grønland, er en langsigtet, grad- vis og kontrolleret udvikling. Der skal ikke udelukkende tages økonomiske hen- 124 [3] Boreaktivitet på Kvanefjeldet. Fol.T Bjarne Leth Nielsen (1969). syn (det kan i denne forbindelse bemær- kes, at Grønlands landskasse iflg. mine- loven skal have andel i det offentliges udbytte af enhver mineralproduktion) men også hensyn til det grønlandske miljø. Endelig ligger det klart, at Grøn- lands landsråd er inddraget i tilrettelæg- gelsen af udviklingen. 125 [4]