[1] Grønland - et udviklingsland interview med civilingeniør Paul Marschall Hvorfor interesserer du dig for Grøn- land? Som dreng og ung kom jeg til at inter- essere mig meget for de store rejser og expeditioner på Grønland og blev meget optaget af at studere beretningerne. Skulle jeg i denne forbindelse fremhæve en rejsebeskrivelse, må det blive nord- manden Fridtjof Nansens „På ski over Grønland" og „Eskimoliv". „Eskimoliv" med beskrivelse af befolkningen gjorde et særligt indtryk. Denne bog i forbindelse med senere fremkomne oplysninger om den grøn- landske befolknings situation gør, at en sådan interesse bevares. Det er derved blevet muligt at følge udviklingsproces- sen i det grønlandske samfund på grund- lag af processens udgangspunkt, og jeg føler, at det har været af værdi at prøve at drage sammenligninger med udvikling i andre tilbagestående områder under ud- vikling. Ved stadig at samle udklip, litteratur, notater m. m. om de senere års begiven- heder i Grønland, forekommer det mig muligt at følge de store forandringer, og det er blevet mig noget af en hobby at søge at danne mig et billede af begiven- hederne. Det er naturligvis her, som altid, ikke den klare sandhed, der præsenteres, men nogle brikker fra virkelighedens uigen- nemskuelige puslespil. Sammenlagt kan disse brikker dog blive en skitse, der kan udtrykke en hel del. Således f. eks. tyder betænkningen om KGH's udflytning og perspektivplanen for 1971—85 sammen- holdt med mange artikler på en vis kløft mellem de officielle planer og de opnåede resultater. Det er blevet min opfattelse, at Dan- mark ikke synes at have haft nogen særlig heldig hånd i denne sag, hvad årsagen så end kan være. Det kan være valget af le- delsesformen og ledelserne og disses sam- mensætning, der kan have været uheldig. En række udtalelser til pressen og i artik- ler af de implicerede kunne tyde på noget sådant. Som dansk er man skuffet og er i denne forbindelse ikke helt stolt over at være dansk. Den kommende tid vil måske vise nogle nye signaler fra Grønland, når det nedsatte udvalg af grønlandske politikere vedrørende hjemmestyre på Grønland har drøftet relationerne mellem Grøn- land og Danmark. Mener du, at erfaringer fra den er- hvervsøkonomiske opbygning i andre ud- viklingsområder kan overføres på den grønlandske situation? Under mine forberedelser til og under mit første besøg i Grønland 1964 hæftede jeg mig ved, at man ved planlægningen, om der har været en sådan, tilsyneladende ikke havde gjort brug af de erfaringer og den viden, der på daværende tidspunkt 194 [2] måtte være til rådighed her i landet — også viden fra historisk erfaring eller de teoretiske synspunkter vedrørende udvik- lingsprocesser, der var fremme dengang. Det har tilsyneladende været uheldigt, men det blev ikke stort bedre, da G-60- Betænkningen blev udarbejdet og sat i virksomhed. På dette tidspunkt vidste man i al fald betydelig mere om udvik- lingsprojekter på grundlag af erfaringer. Det må erindres og understreges, at det er den menneskelige faktor i om- rådet, befolkningen, der skal ydes hjælp til og indflydelse på, og derved skulle den gerne sættes igang. Hertil må an- vendes uddannelse af forskellig art, fi- nansiel bistand og en teknisk hjælp og indsats af de udefra kommende kræfter. En sådan påvirkning må naturligvis til- passes de kulturelle, økonomiske og kli- matiske forhold, der præger området. Det havde været ønskeligt, om en sådan påvirkning var begyndt allerede i 1950. Tænker man på situationen i Grøn- land i dag, kan en sådan fremgangsmåde stadig bringes i anvendelse efter en pas- sende tilpasning til situationen. Blot er det formentlig nu betydelig sværere af flere grunde. l dag, hvor så meget er kommet i be- vægelse, vil særlig de områder og de fel- ter, der har været stærkest påvirket af moderne teknik gennemført med frem- med, udefra kommende arbejdskraft, være sværest at tilpasse de ændrede vil- kår. Nu er det mere blevet et spørgsmål om at få en rimelig balance oprettet i det grønlandske samfund. Meget kort omtalt og i meget store træk kan følgende erfaringer overføres: For det første er det efter min opfat- telse at foretrække at anvende udtrykket intellektuel bistand, idet det ligesom bedre dækker det, der er tilsigtet i stedet for betegnelsen tekenisk hjælp, som ikke dækker det samme. Dernæst er det spørgsmålet, om der skal lægges mest vægt på de økonomiske eller de sociale investeringer. Forskellen er ikke uvæsentlig. En økonomisk inve- stering skal bidrage til at forbedre øko- nomien, medens en social investering be- tyder løbende økonomiske byrder. Anlæg af veje eller vandkraftsanlæg betyder mulighed for en øget nationalindkomst, medens et hospital eller en skole kræver udgifter. Hospitalet er dog en nødven- dighed for folkesundheden. Noget til- svarende gælder for undervisning, men der må være en plan og hensigt med undervisningen. Et område i udvikling har mere brug for faguddannede end teoretisk uddannede mennesker. Den økonomiske og den sociale inve- stering bør gå hånd i hånd, men forhol- dene mellem de midler, der tænkes an- vendt på de to områder vil variere alt efter forholdene på stedet. Endelig: Hvilke erhvervsvirksom- heder menes der at være behov for, og hvorledes skal en uddannelse af den nødvendige arbejdskraft og den kom- mende produktion sammenkædes? Hvil- ken rækkefølge af produktive virksom- heder kan forventes og planlægges (in- put-output-rækkefølge) ? Disse spørgs- mål nødvendiggør naturligvis en vis planlægning, der må samordnes af myn- dighederne i området i forbindelse med private. Der kan derved blive mulighed for at yde støtte til enkeltpersoner, måske 195 [3] gennem undervisning, eller til erhvervs- virksomheder økonomisk eller ved ud- dannelse, hvis det menes, at virksomhe- derne passer ind i udviklingen. Dette korte og summariske svar kan kun blive en antydning af, hvad der synes at kunne overføres til Grønland. Du påpeger ofte betydningen af en infrastruktur. Hvad lægger du i dette begreb? Begrebet infrastruktur i videste for- stand indenfor et område omfatter de væ- sentligste felter, som en centralregering gennem sin støttepolitik har mulighed for at gribe ind med ved en udviklingsopgave for derved at opbygge det skelet af funk- tioner, som det kommende samfund har brug for. I snævrere forstand omfatter infra- strukturen trafik- og kommunikations- systemer inden for området og forbin- delser ud til hovedtra fikvej ene til det nationale eller de internationale marke- der. Altså veje, jernbaner, kanaler, skibsruter, broer, havne, postvæsen og telegraf m. m. For Vestgrønlands vedkommende vil det betyde udvikling af trafikveje til søs (skibsruter for last). Dette vil svejse hele Vestgrønland sammen til eet er- hvervsområde. Under sidste krig blev varer fra USA leveret til centrale grøn- landske havne og fordelt derfra. Det er hævdet på Grønland, at dette virkede tilfredsstillende. Det forekommer be- mærkelsesværdigt, at dette fordelings- system ikke er blevet fortsat, da det forekommer at være det eneste naturlige, og en sådan fremgangsmåde anvendes de allerfleste steder. Jonathan Motzfeldt udtalte i „Grøn- 196 land" nr. 4, 1973, at Grønlandsrådet i virkeligheden var en fidus, som ikke gav de grønlandske politikere tilstrækkelig indflydelse på vigtige politiske afgørel- ser i grønlandske anliggender. Hvad er din kommentar til Grønlandsrådets funk- tion som et dansk/grønlandsk forhand- lingsorgan? Jonathan Motzfeldts bedømmelse må opfattes som en aktiv, grønlandsk poli- tikers erfaring fra praktisk politisk ar- bejde i København. Iagttagelserne er forståelige og dækker også erfaringer fra andre landsdeles forhandlinger i hovedstaden, så fremgangsmåden kan betragtes som en almindelig praksis — omend en uheldig. Men for Grønlands vedkommende, p. gr. af afstand og de ganske specielle forhold, er situationen dog en ganske anden. Der må derfor være en særlig kontakt mellem det lokale politiske organ og par- lamentet. For at denne kontakt har mu- lighed for at fungere, må Landsrådet udstyres med de fornødne sagkyndige eller eksperter, der kan gennemarbejde de grønlandske synspunkter og forslag. Er dette ikke tilfældet, er mødedelta- gernes situation alt for ulige. Billedlig talt bør de to grupper placeres over for hinanden ved bordet med de sagkyndige bag sig. Set udefra er denne konstellation af Grønlandsråd — Tilsynsråd for GTO - Styrelsesråd for KGH med tilforord- nede en uhyre overvældende magt fra dansk side. Selv de mest objektive oplæg i sager må få en temmelig ensidig vur- dering. Det er derfor meget vanskeligt at se, hvorledes Grønlandsrådet skal have nogen muligheder for at fremme de poli- [4] tiske og erhvervsmæssige udviklinger på Grønland. Grønlænderen i Grønlandsrådet synes at have en stilling, der nogenlunde svarer til en mygs indflydelse på en elefant. Det må stadig forundre, at Folke- tingets grønlandspolitik med dens øko- nomiske, sociale og menneskelige aspek- ter skal ligge så langt fra almen dansk tankegang. Sådan føles det i alle tilfælde. Det vil føre for vidt at komme ind på enkeltheder, men det bør nok anføres, at et politisk kontaktorgan mellem en cen- tralregering eller et parlament og det lokale styre er af meget stor betydning og vil kunne få en afgørende indflydelse på udviklingens forløb. I denne forbin- delse er der et spørgsmål, der må berø- res : Ved et teknisk udviklingsprojekt skal lederen af projektet være placeret i området for at kunne følge projektet i en- keltheder og have meget nøje kontakt med de ansvarlige lokale politikere og derved med befolkningen. Det har udfra synspunkter, der er ganske elementære og fundamentale, været meget uheldigt, at GTO's ledelse har været placeret i Kø- benhavn. Grønlandsrådet, ministeren og særlig Tilsynsrådet for GTO har her ?t betydeligt ansvar. Denne fejlplacering er årsag til de store vanskeligheder for den grønlandske befolkning og har været urimeligt dyr for skatteyderne. Hvad er de vigtigste årsager til det manglende grønlandske engagement i den erhvervsøkonomiske udvikling i Grønland i de sidste 20 år? De vigtigste årsager til sådanne van- skeligheder må ses i mangelen på en samlet gennemarbejdet plan for Grøn- lands udvikling eller blot et udviklings- program. Når infrastrukturen er mangel- fuldt udviklet, og det gælder samfærd- selsmidlerne og erhvervsuddannelsen m. m., vil udviklingen sinkes eller helt standses eller slet ikke komme i gang. Disse forhold på Grønland synes så vanskelige for befolkningen, at denne ikke kan øjne mulighederne eller viger tilbage på grund af vanskeligheder, der kan forudses. Selv om der bliver begyndt i det små, og det kan være en fordel, vil den ene virkomhed drage den anden med sig. Udvikling kalder på udvikling, ar- bejde skaber arbejde. Omvendt er den underudviklede til- stand tilbøjelig til at blive stationær, den onde cirkel kan kun brydes ved at lægge en organisk udviklingsplan, hvor hvert enkelt projekt betyder en støtte til de andre. Dette kan ogå kort udtrykkes som etablering af et lokalt økonomisk kreds- løb. Du har tidligere udtalt, at den politik, der i 60'ernc blev indledt på Grønland, mest var at betragte som et stykke dansk beskæftigelses- og finanspolitik. Er det denne politik som afspejler sig i den nu- værende grønlandske økonomiske og so- ciale situation? Den nuværende situation på Grønland er naturligvis forårsaget af den politik, der er blevet ført ved landsdelens ud- vikling. Når der ikke foreligger en nærmere gennemarbejdet udviklingsplan for et grønlandsk samfund og et erhvervslivs opbygning, vil der opstå skævheder. En sådan plan ville have indflydelse på tempoet i opgavens løsning. Befolknin- gen bør jo følge med over en bred front. 197 [5] Når der er blevet anvendt den vold- somme og ensidige økonomiske indsats, tekniske og forsyningsmæssige opgaver ved statslig pengeudpumpning, der har medført en stor beskæftigelse direkte og indirekte i Danmark, forekommer det at være en dækkende betegnelse at tale om finans- og beskæftigelsespolitik. Når den grønlandske befolkning ikke skal have mulighed for at følge med, og der ingen plan foreligger, er de udfø- rende jo temmelig frit stillet. Enhver kan se resultaterne i Grønland. For flere år siden havde jeg lejlighed til at påvise denne fare. En rolig udvikling med etablering af mindre foretagender (de kan jo vokse) i en passende produktionssammenhæng (input-output) og hjælp til individuel udvikling gennem passende uddannelse samt støtte til etablering af enkeltfore- tagender vil skabe mulighed for aktivi- tet. Intellektuel bistand forekommer at være det bedste udtryk i den forelig- gende situation. Den hjælp, der angår tekniske frem- gangsmåder i særlige tilfælde, er kun en enkelt side af, hvad der opfattes som teknisk hjælp. Den tekniske bistand er ikke at demonstrere, der skal også læres. Den intellektuelle hjælp må altid have en pædagogisk karakter, ligesom lærefor- holdet i et håndværk skal gøre det muligt for lærlingen senere at arbejde selvstæn- digt. Teknisk hjælp kan sammenlignes med den hjælp, som forældre undertiden gi- ver deres børn ved at løse deres opgaver eller skrive stilene i stedet for at vejlede dem i at gøre det selv. Den hjælp, der angår tekniske fremgangsmåder, er kun en enkelt side af, hvad der opfattes som teknisk hjælp. Hvordan er de lokale ressource-mæs- sige forudsætninger for udviklingen af et differentieret erhvervsliv i Grønland, og hvordan sikres den grønlandske befolk- ning størst mulig deltagelse og indfly- delse? Hvor store de lokale ressource-mæs- sige forudsætninger er, har jeg ingen forudsætninger for at bedømme i mæng- de eller kroner, men et samfund baseret på de kendte, grønlandske råstoffer vil utvivlsomt medføre en væsentlig lavere gennemsnitlig levefod. Det må blive et samfund med løbende, finansiel bistand fra Danmark, der må blive tale om. En bistand f. eks. som den til Færøerne kan måske komme til overvejelse, da denne indebærer mulighed for udvikling af et fungerende samfund. For at kunne danne sig et billede af de kommende erhverv under en sådan øko- nomisk situation kan man tænke på byer med tilsvarende erhverv f. eks. på Jyl- lands vestkyst, norske og færøske bygder og skotske fiskerbyer. Naturligvis må erhverv, der ikke vil forekomme på Grønland, være at trække fra. Indtil nu synes problemerne i nogen grad at have ligget i frygten for at give grønlænderne chancen for udvikling. I så tilfælde er det lettere at forklare man- gelen i infrastrukturen og i uddannelsen og i den skabte politiske situation, der gør det temmelig umuligt for befolknin- gen at finde deres egen vej i udvikling af et erhvervsliv. Uafhængigt af race vil de fleste folke- slag formentlig handle som grønlæn- derne i en tilsvarende situation. 198 [6]