[1] Færøsk fiskeri ved Grønland af Karl Nolsøe Befolkningerne i Grønland og på Færø- erne er af nogenlunde samme størrelse, omkring 40.000, og har begge været underkastet et handelsmonopols formyn- derskab i lange tider. Den udvikling indenfor fiskeri, der begyndte for godt 100 år siden på Færø- erne med skotske og engelske læremestre, tog sin begyndelse for godt 50 år siden på Grønland med bl. a. færinger som læremestre og forbillede. Siden 1925 har på den ene side Grøn- land spillet en stor rolle for det færøske fiskeri, på den anden side har det haft betydning for udviklingen af det mo- derne, grønlandske fiskeri. Indtil for ca. 100 år siden blev det færøske fiskeri drevet med åbne robåde, udelukkende i de meget åbne og ube- skyttede færøske kystfarvande. Efter- hånden anskaffedes flere sejldrevne dæksfartøjer, og hele landsokkelområdet med påliggende banker inddroges. Men her stødte man på større nationers mere moderne skibe og fiskegrej. I århundreder havde skotterne fisket ved Færøerne med håndsnøre og lang- line, men var i 1880'erne og 90'erne be- gyndt at gå over til dampdrevne fartøjer med bundtrawl, medens færingerne over- tog de tidligere britiske sejlkuttere, som de fortsat drev håndsnørefiskeri med. I konkurrence med mere moderne og effektive fartøjer og fiskegrej trak fæ- ringerne det korte strå og måtte for- lægge mere og mere af deres fiskeri til islandske kystfarvande, hvor fiskerigelig- heden var stor. ~ De fjernere farvande medførte, at fartøjerne blev større og turene længere og mere kostbare. Inden længe blev de britiske trawlere imidlertid så store, at de kunne udstrække deres aktivitet til islandske farvande. De be- gyndte at optræde hyppigere ved Island, efterhånden som de rigeste banker ved Færøerne gav aftagende fangstresultater. Under pres af andre nationers fiskeri udviklede det færøske fiskeri sig fra at være h j emme fiskeri, kombineret med jordbrug til at blive mere og mere ud- præget fjernfiskeri. Midt i tyverne var det britiske trawl- fiskeri blevet så generende for de færø- ske sejlskibe ved Island på håndsnøre- fiskeri, at enkelte skibe trak over i Davis- strædet, i hvis nærmeste omgivelser, New 199 [2] Den gamle, restaurerede slup 'Westward Ho'. Den første færøske bådtype, der blev anvendt til havfiskeri. Fot.: W. Fcrchland 1907. Foundland og Labrador, franskmænd, portugisere, skotter og amerikanere i år- hundreder havde drevet samme slags fiskeri, som færingerne var nået til i første fjerdedel af indeværende århund- rede, sejlskibe med håndsnøre som red- skab. I slutningen af tyverne havde det færøske fiskeri tre fangstområder: Færø- erne, Island og Grønland. - Farvandene ved Færøerne, der i 1000 år havde været det eneste fiskeriområde for den færøske befolkning, spillede nu næsten ingen rolle for det totale færøske kommercielle fiskeri. Til trods for afstanden blev Grønland i løbet af 30'erne færingernes vigtigste fangstfelt, en rolle, som det, bortset fra krigsårene 1940-45, beholdt lige til sid- ste halvdel af 60'erne. Midt i 30'erne blev der gjort et gan- ske storstilet fiskeriforsøg med sejl- motorskibe ved Svalbard. Der fiskedes 200 : så langt mod nord, at den 82. bredde- grad blev passeret. Vejret var,godt og fiskens kvalitet udmærket. Fiskerimæs- sigt var forsøget en succes, men da man ikke kunne få nødvendige skibsforsynin- ger, blev forsøget ikke gentaget. I slutningen af 30'erne op til sidste verdenskrig fiskede færøske damptraw- lere ved Nordnorge og så langt mod øst som ind i Hvidehavet syd for Kola- halvøen. Ved udgangen af 50'erne omfattedes hele Nordatlanten af det færøske fiskeri og var blevet det, som skotske økonomer i „The Faroe Report" betegnede som geografisk krisesikret. Selv om et eller to felter slog fejl samtidig, var det usandsynligt, at det kunne slå fejl sam- tidig på alle af færingerne benyttede ielter. Følgende oversigt viser, hvordan færøsk fiskeri siden 1920 har fordelt sig på Nordatlantens fiskefelter. [3] Det færøske fiskeri undtagen sild, procentuelt fordelt på fiskefelter: År Totalt fiskeri tons Færøerne % Island % Grøn- Bjørneøen land Nordnorge % % New Nord-Foundland søen °/o % 1920 1921 1922 1923 1924 27.322 34.648 43.529 39.298 35.255 39 16 7 11 12 61 84 93 89 88 1925 35.537 19 81 1926 46.346 12 83 5 1927 47.277 14 80 6 1928 55.027 8 90 2 1929 66.300 3 82 15 1930 80.052 3 66 31 1931 76.159 2 71 27 1932 68.087 7 71 22 1933 66.517 3 70 27 1934 56.069 3 50 45 2 1935 48.838 3 59 36 2 1936 43.468 3 32 37 28 1937 51.493 6 39 47 8 1938 58.340 5 39 43 13 1952 81.384 10 20 53 17 1953 71.694 11 25 38 26 1954 71.010 13 24 37 13 13 1955 92.503 15 22 39 24 1956 92.648 15 20 34 31 1957 88.631 16 28 37 16 3 1958 89.069 18 24 49 5 4 1959 73.505 18 13 52 7 10 1960 98.011 20 15 52 3 10 1961 103.193 21 13 57 4 5 1962 133.665 14 9 70 2 5 1963 124.198 15 9 63 1 12 1964 119.879 17 8 55 20 1965 110.252 18 8 60 14 1966 103.845 18 5 62 15 1967 102.421 18 4 62 16 1968 96.332 29 5 48 18 1969 131.272 26 4 14 22 17 17 1970 132.824 24 9 6 21 14 26 Kilde: Fiskivinnuskrivstovan, Thorshavn. [4] Trængt af andre nationers fiskeri måtte man opsøge andre fiskefelter. På denne måde har man dels fundet erstatning for tab af eget fiskefelt, dels skabt et erhverv, der præges af evnen og viljen til hurtigt at omstille sig og ud- nytte chancerne, hvor de måtte være og medens de var der. Fiskeriterritoriets udvidelse til 12 sø- mil sammen med udviklingen af moderne fisketeknik, anskaffelse af mere effek- tive fartøjer og grej og videreudvikling af fiskeindustrien skabte nye muligheder i hjemlige farvande. Karakteristisk for færøsk fiskeri er også den meget betydelige tilpasnings- evne til ændrede og nye afsætningsmulig- heder, som bl. a. fremgår af følgende tabel. Færøsk fiskeeksport, procentuel fordeling. Værdier: 1960 1963 1966 1969 1970 Saltfisk ................. 33 42 44 38 31 Isfisk ..................... 28 16 8 2 1 Klipfisk .................. 23 25 9 3 Saltsild ..................... 13 9 14 4 3 Sildeolie og mel ........ 7 10 12 Frosne fiske fileter ............ 2 3 9 24 24 Andre fiskeprodukter ......... 1 5 9 19 29 100 100 100 100 100 Kilde: Det rådgivende Udvalg vedr. Færøerne. Saltfisken har holdt stand dels på grund af den gunstige prisudvikling, dels på grund af de enkle og billige installa- tioner, der fordres til dens fremstilling. Klipfisken er faldet ud p. gr. a. de re- Udmkling i gennemsnitlige eksportpriser: lativt høje saltfiskepriser, det spanske markeds selvforsyning og ustabile pris- forhold i Brasilien Fiskefileter er vokset i betydning efter fiskeriterritoriets udvidelse. 1960 1965 1968 1969 1970 Saltfisk ............... ......... 100 147 152 155 190 Filet ............... ......... 100 130 118 132 167 Kilde: Rigsombudsmandens årsberetning. Festgrønland. Det landbaserede færøske bådfiskeri. Der er en gruppe færøske fiskere, der har krav på særlig interesse set med grønlandske øjne, da de har deltaget i det vestgrønlandske fiskeri på nogen- 202 [5] lunde samme betingelser arbejdsmæssigt set som grønlænderne selv og i de samme områder: indenskærs og i fjordene, endog helt ude på de nærmeste banker, når vejrforholdene tillod det. Denne type fiskeri, der foregik med både på 30-40 fod, kulminerede i 1962 med deltagelse af 138 motorbåde og 647 fiskere. — Gennem tresserne a f tog akti- viteten, til der i 1970 kun var 28 både med 118 fiskere. Den svigtende deltagelse skyldes bl. a. at de samme både efter det færøske fi- skeriterritoriums udvidelse til 12 sømil i 1964 kunne anvendes mere fordelagtigt ved Færøerne, hvor fiskemængden nær kysten var i tiltagende og priserne bedre. Bådene var udstyret med kraftig mo- tor, stort ruf med plads til hele besæt- ningen, elektrisk lys, ekkolod og radio- telefon. For de flestes vedkommende blev de hvert år transporteret frem og tilbage mellem Færøerne og Grønland, når sæsonen, der varede 2—3 måneder, begyndte eller sluttede, da bådene også skulle kunne anvendes til vinterfiskeri ved Færøerne. Vestgrønland. Færøske åbne motorbådes s emmer fiskeri. Torsk: År Total fangst tons Fangst pr. båd tons Fangst pr. mand tons 1960 9.224 80,2 16,6 1961 11.204 119,2 27,4 1962 14.380 104,2 22,2 1963 11.502 95,9 20,0 1964 7.595 89,4 19,7 1965 9.439 124,2 30,6 1966 11.620 115,0 29,0 1967 10.237 131,2 31,7 1968 7.800 87,6 20,8 1969 2.409 58,8 14,3 1970 1.336 47,7 11,3 Kilde: Føroya Fiskimannafelag, Samvinnufelag Fiskimanna. Totalfangsten kulminerede med 14.380 t samtidig med det største del- tagerantal i 1962, medens fangst pr. båd og pr. mand kulminerede i 1967 med henholdsvis 131,2 og 31,7 t. Det ses, at gennemsnitsbesætningernes størrelse faldt fra 4,8 mand i 1960 til 4,2 i 1970. Bådene kostede færdigudstyrede mel- lem 30.000 og 50.000 kr. og blev byg- 203 [6] gede på Færøerne. Fisken blev de fleste steder tilvirket til saltfisk af besætnin- gerne selv, efter at dagens fiskeri var slut. Under gode vejrforhold, hvis fiskeriet inde ved land ikke var tilstrækkelig godt, sejlede nogle af disse både ud på Fyllas banke. Det var en tur, der tog ca. 7 ti- mers sejlads hver vej. Bådene, besætninger, salt, benzin, pro- viant og andre forsyninger blev sejlet op af fragtskibe, som fiskerne selv char- trede gennem deres sammenslutninger. - Ved sæsonens slutning blev både og mandskab sammen med den producerede saltfisk afhentet på samme måde og ført hjem til Færøerne. Var det et nogenlunde godt år med fisk, var deltagerne som regel udmærket godt tilfredse med resultatet. Det internationale fiskeri. Det internationale fiskeris udvikling ved Vestgrønland i årene 1952-70 frem- går af efterfølgende tabel. Festgrønland. Alle nationers fiskeri 1952-70, tons hel fisk: År Torsk Rødfisk Fladfisk Diverse bundfisk Rejer Andet lait 1957 269.035 28.137 1.953 566 228 254.283 1952 252.758 159 572 4.708 673 74 304.580 1962 450.658 60.3 52 815 14.275 3.362 226 529.688 1967 429.479 13.210 2.610 . 2.892 5.643 11.335 467.169 1968 381.869 9.606 2.262 2.202 5.604 6.382 407.925 1969 204.800 4.252 1,734 616 6.742 6.505 224.649 1970 111.443 4.101 1.717 29 8.559 14.946 140.797 lait 1952-70 5.853.046 457.004 41.569 119.970 56.242 59.448 6.587.281 % 88,9 6,9 0,6 1,8 0,9 0,9 100,0 Kilde: ICNAF Stat. Bull. Smidt 1965. Alle nationers fiskefangster for årene 1952-70 udgjorde 6.587.281 tons. Det giver et årsgennemsnit på 346.699 tons. Alle årene efter 1960 udviser fangst- mængder, der ligger over periodens års- gennemsnit med undtagelse af årene 1969 og 1970, da mængderne faldt dra- stisk. - I 1969 fangedes 224.000 t, og det næste år, 1970, giver et udbytte på kun 141.000 t eller kun ca. 14 af, hvad der opnåedes i periodens bedste år 1962, der gav et resultat på 529.688 t. Det ses at torsken er den fiskeart, der har haft langt den største betydning for det internationale fiskeri ved Vestgrøn- land. I Grønland ilandbragtes i 1952-70 461.068 t torsk eller 7,9 % af de deltagende nationers fangst, der iøvrigt fordelte sig på følgende måde: 204 [7] P'estgrønland. Alle nationers torskefangst 1952—70, tons hel fisk: Lande 1952-65 tons 1966-70 1952-70 tons tons 1952-70 1970 % tons 1970 % Færøerne 707.217 200.092 907.309 15,5 7.733 6,9 Grønland 340.124 120.944 461.068 7,9 20.007 18,0 Frankrig 458.656 161.249 619.905 10,6 4.740 4,2 Vesttyskland 665.972 473.170 1.139.142 19,5 40.667 36,5 Island 134.859 2.717 137.576 2,4 - — Norge 483.634 155.554 639.188 10,9 6.293 5,7 Polen 897 2.637 3.534 0,0 - — Portugal 1.157.362 195.382 1.352.744 23,1 8.707 7,8 Spanien 124.213 78.508 202.721 3,5 18.802 16,9 USSR 7.868 3.614 11.482 0,2 849 0,8 UK 248.763 53.578 302.341 5,2 3.367 3,0 Andre 29.494 46.272 75.766 1,3 278 0,2 4.359.059 1.493.717 5.852.776 100,0 111.443 100,0 Kilde: ICNAF Stat. Bull. I den femårsperiode, der førte op til 1966, varierede den grønlandske andel mellem 7 og 8 %>. Trods de store investeringer og ind- hentede erfaringer klarede Grønland ikke at hale ind på de nationer, som fi- skede på bankerne, som grønlænderne med deres små fartøjer ikke kom ud på. Som det fremgår af tabellen placerede Grønland sig i hele det betragtede tids- rum som nr. 6 af deltagernationerne. I 1970 var den samlede mængde torsk faldet til 111.000 tons eller den mængde, som man havde anset som nødvendig råvaremængde til fiskefabrikkerne i Vestgrønland, når fabrikkerne i 1975 var blevet udvidet og kunne køre med fuld kapacitetsudnyttelse. Under indtryk af de sidste års dårlige resultat formindskede flere af deltager- nationerne deres indsats i Davisstrædet og opsøgte andre fiske felter. - Portugi- serne, der siden grønlandsfiskeriets be- gyndelse og helt frem til 1966 havde tegnet sig for de største årlige mængder fanget torsk, fortrak til bl. a. deres over- søiske besiddelser. — Færingerne, der sammen med nordmændene åbnede bank- fiskeriet i Davisstrædet, og for hvem Grønland siden begyndelsen af 30'erne var hovedfangstfeltet lige til 1967, trak over mod Labrador, New Foundland og hjemlige farvande. — Vesttyskerne, der havde øget deres indsats voldsomt i 50'erne og 60'erne, opsøgte nye felter, bl. a. ved Østgrønland. Konkurrenterne i Davisstrædet var blevet færre, og det interessante spørgs- mål de nærmeste år er, om grønlænderne på denne måde vil blive i stand til både absolut og relativt at få en større andel af torskebestanden på bankerne, såfremt 205 [8] Fceringeliavn. Fot.: W. Fcrchland 1UCS, de i årene fremover holder sig på det nuværende niveau. — Bankernes nærhed ved de grønlandske fabrikker skulle kunne give en konkurrencemæssig fordel i forhold til de fjernere nationer. I 1970 er Grønland rykket op på an- denpladsen, skønt fangstmængden sna- rere er blevet mindre end i tidligere år. Ifald grønlænderne går energisk ind for bankfiskeriet, må man kunne regne med, at de vil kunne forøge deres andel af det internationale fiskeri i Davis- strædet væsentligt. Det internationale, søgående fiskeri har nået et omfang, der nærmer sig eller allerede har overskredet faregrænsen 206 [9] overalt i Nordatlanten. Trawlernes antal vokser år efter år, og deres effektivitet som fiskefangere var uanet bare for få år siden. På adskillige felter er torsken så hårdt beskattet, at størstedelen ikke når køns- moden alder, og selve dens eksistens er i fare. Mobiliteten hos industrinationernes trawlerflåder er så stor, at banker, der forlades p. gr. a. utilstrækkelig fangst, igen udsættes for intensiv udnyttelse, så snart der spores en forøgelse af fiske- bestanden. Følgende tabel giver et godt indtryk af, hvilket kolossalt teknisk apparat, der hele året i al slags vejr døgnet rundt op- søger og plyndrer Nordvestatlantens fiskefelter. Sovjetunionen begyndte først i 50'erne at deltage i dette fiskeri og havde alle- rede i 1970 ifølge tabellen 833 store og kæmpestore trawlere og fabriksskibe som hyppige deltagere. UK, der i det her omtalte område var den største trawlernation til sidste ver- denskrig, må nu kappes med Spanien. Nordvestatlanten. Fiskefartøjer og trawlere tilhørende nationer, der ofte fisker i disse farvande: 500-999 BRT 1000-1999 BRT 2000 BRT og større lait over 500 BRT Lande Antal BRT Antal BRT Antal BRT Antal BRT skibe skibe skibe skibe UK 122 89.561 25 33.442 3 7.764 150 130.767 Frankrig 38 24.049 32 47.053 70 71.102 Vesttyskland 88 66.335 24 35.213 12 30.324 124 131.872 Østtyskland 62 48.963 1 1.616 13 39.078 76 89.657 Norge 52 32.984 6 8.776 58 41.760 Polen 69 47.813 22 31.043 35 99.059 126 177.915 Portugal 18 13.050 44 54.820 8 17.037 70 84.907 Spanien 88 60.622 60 79.097 9 24.262 157 163.981 USSR 364 249.115 37 44.565 432 1 .244.579 833 1. 548.259 lait 901 632.492 251 335.625 512 1 .472.103 1.664 2. 440.220 Kilde: Lloyds Stat. Tables 1970. UK og Spanien tegner sig hver for knap 10 % af trawlere over 500 BRT i Nordvestatlanten, medens Sovjetunio- nen tegner sig for 50 % af trawlerne og godt 60 % af den indsatte trawlerton- nage. De industrialiserede lande befinder sig i en stærk position, da deres flåder er i stand til at fiske langt fra hjemmebase og kan drive rovdrift på fjerne fiske- felter. Hvis fisken i Davisstrædet igen til- 207 [10] tager i mængde, vil trawlere fra disse internationale flåder af hurtiggående skibe igen jagte fisken på Vestgrønlands banker. Denne erkendelse bekymrer de grøn- landske fiskere samt landsrådet, der ser den fare, Grønlands eksistensgrundlag, fisken, til stadighed er udsat for. Landsrådet vedtog i 1972 enstemmigt en henstilling til den danske regering, om at undersøge mulighederne for en udvi- delse af Grønlands fiskeriterritorium til 50 sømil, for at bankerne bag denne grænse kunne sikres det grønlandske samfund. Det grønlandske Selskab i København hørte en aften i februar 1917 Jon Dua- son, en ung islandsk student, sige: „Der må være gode muligheder for en kom- mende grønlandsk fiskerflåde, der til visse tider af året, når betingelserne ved Grønland er ugunstige, kan fiske ved Is- land." Hertil svarede professor Adolf Jensen: „Diiason's plan om en havgå- ende fiskerflåde er umulig at realisere." Så sent som i 1924 kom danske eks- perter til det resultat, at Fiskebestanden ved Grønland var så varierende, at der ikke var mulighed for fiskeri i større stil. Ingen rigdomskilde varer evigt — en oliekilde springer et begrænset antal år, og en mine tømmes efterhånden. Den fisk, der siden 1925 er blevet fanget ved Grønland, er blevet omsat til værdier, der har været med til at skabe det mo- derne, færøske samfund. Færingerne har i hele dette tidsrum været udsat for fremmede eksperters bekymring for, at fisken ved Grønland skulle forsvinde, hvortil færingerne altid har svaret, at fisken har hale, den kan svømme, og den må fanges, hvor den er — og medens den er der! Drevet af nødvendighed opbyggede færingerne et fiskeri, der er indstillet på at opsøge fisken, hvor den måtte være. Frem for alt ønsker færingerne, at fiskeriet — eller størstedeelen af det — kan foregå uden for deres egen dør, da dette også betyder meget for de menne- skelige forhold. Flåden består derfor i dag af forholdsvis få store fjernfiskeri- skibe og en mængde mindre fartøjer, der fisker udfra Færøernes byer og bygder. I 1970 vedtog Færøernes lagting, at hele landsokkelen er færøsk ejendom. 208 [11]