[1] Den færøske hjemmestyrelov og Grønland Nogle færøske synspunkter på hjemmestyreloven af 1948 — og hvad man ud fra færøske erfaringer bør være opmærksom på ved udformningen af en hjemmestyrelov for Grønland af Aqigssiaq Møller og Leif Aidt Det færøske landsstyre inviterede i år en delegation fra Grønlands Landsråd til Olaifesten og lagtingets åbning den 29. juli. Det er oplagt, at de grønlandske politikere må have benyttet lejligheden til at studere den færøske hjemmestyre- lov, som i år har været gældende i 25 år. Et grønlandsk hjemmestyre ligger vel ganske vist ikke lige om hjørnet, men man er så småt begyndt at gøre visse forberedelser. I januar 1973 nedsatte ministeren for Grønland et hjemmestyreudvalg bestå- ende af 7 grønlandske politikere (de 2 folketingsmænd og 5 landsrådsrepræsen- tanter) med landsrådsformand Lars Chemnitz som formand. Foreløbig har der været afholdt ét møde, og alt tyder på, at der vil gå år og dag, nogle siger op til 5 år, inden udvalget afslutter sit arbejde med en betænkning. Kommissoriet går ud på at definere og afgrænse rammerne for et grønlandsk hjemmestyre. Det drejer sig altså om at skrive en ønskeseddel til danske politi- kere, og det bliver unægtelig spændende at se, hvad man fra grønlandsk side vil kunne nå til enighed om at foreslå. Med en Lars Chemnitz og en Knud Hertling i den ene ende og en Lars Emil Johansen og en Moses Olsen i den anden ende er udvalgets politiske sammensætning så bredspektret, som det overhovedet kan blive i en grønlandsk sammenhæng. Det har været et tilbagevendende træk i de senere års grønlandske debat om hjemmestyret, at man uspecificeret har henvist til begrebet „færøske tilstande" som et forbillede for en grønlandsk ord- ning. For at indkredse dette begreb og i det hele taget se lidt nærmere på den jubilerende hjemmestyrelovs virkninger tog vi for kort tid siden derop. Vi fik lejlighed til at tale med flere færøske politikere om deres syn på hjemmestyre- loven. Med baggrund i færøske erfarin- ger gav de i flere tilfælde gode råd med hensyn til et grønlandsk hjemmestyre. De seks færøske partier kan i natio- nale spørgsmål inddeles i venstreorien- terede partier, der ønsker større selv- styre, end den nuværende lov giver mulighed for (Republikanske parti, Fremskridtspartiet, Folkepartiet og Gamle Selvstyreparti), og højreorien- terede partier, der modsætter sig ændrin- ger i den statsretlige stilling, som den er udformet i den færøske hjemmestyrelov (Sambandspartiet og Socialdemokratiet). 229 [2] Efterfølgende udtalelser af lagmand Atli Dam, Socialdemokratiet, og lag- tingsmand Erlendur Patursson, Det re- publikanske parti, skulle således kunne vise noget af spændvidden i de færøske synspunkter. Atli Dam: Hjemmestyreloven har engageret færingerne. I en samtale til Grønlands Radio for- talte Atli Dam os, at den færøske hjem- mestyrelov efter hans mening havde været en fremragende lov, som havde skabt gode udviklingsmuligheder for det færøske samfund : Hjemmestyreordningen har engageret færingerne i deres egne problemer, og man har virkelig formået at styre en del af udviklingen selv og formået at være medvirkende i de skabte fremskridt. Der har kunnet finde en meget rig udvikling sted, både erhversmæssigt, socialt og kul- turelt, og enhver, der kendte de færøske forhold for 25 år siden, må indrømme, at der er sket enorme fremskridt på alle områder. — Vil det sige, at De og Deres parti er tilfredse med hjemmestyret i dets nu- værende form? — Selv om jeg mener, at den styre- form, vi har haft, har sin meget store del af skylden for, at vi har haft den udvikling, der er tale om, er jeg natur- ligvis ikke fuldstændig tilfreds. I det øjeblik jeg var fuldstændig tilfreds med de bestående forhold, så kunne jeg pakke min sæk og gå som politiker. Hjemme- styreloven er naturligvis som alt menne- skeværk behæftet med fejl. Og efter 25 år må man jo også opdage nogle af disse fejl. Det har jeg også gjort. Harmonika-lov. Men hjemmestyreloven er nu ret så viseligt indrettet. Den er faktisk indret- tet som en harmonika, der kan trækkes lige så langt ud, som man har lyst til, — og som man kan lægge lige så meget i, som man har lyst til. Hjemmestyreloven er en rammelov, og mine tanker om ændringer i loven går ikke på selve formuleringen af loven, men mere på hvad der skal bygges ind i hjemmestyrelovens rammer. Mit parti, som betragter sig selv som nationalt parti, har alle dage bestræbt sig på at tage vare på udviklingen, og vi vil selvfølgelig i så høj grad som muligt overtage sagsområder fra rigsmyndig- hederne inden for hjemmestyrelovens rammer. Jeg kan nævne, at vi f. eks. i øjeblikket arbejder med at overtage ad- ministrationen af det sociale område. Desuden er der jo det gamle spørgsmål om postvæsenet, om fuldstændig færøsk administration af skolevæsenet, af sund- hedsvæsenet osv. Vi stræber altså stadig efter at overtage flere og flere områder af samfundsfunktionerne og er langt fra tilfredse endnu. Men det har ikke så meget med selve hjemmestyrelovens for- måen at gøre. Tålmodighed i fællesanliggender. - Ifølge hjemmestyreloven er uden- rigs- og forsvarspolitik fællesanliggen- der. Som bekendt blev Færøerne medlem af NATO, uden at det færøske lagting eller landsstyre blev orienteret på for- hånd. Lagtinget har siden gentagne gange protesteret mod NATO-basernes tilstedeværelse, men uden resultat. Hvor 230 [3] Lagmand Atli Dam. Fot.: Aqigssiaq Møller (1973). tålmodige er egentlig færingerne over for rigsmyndighederne? — Det er rigtigt, at udenrigspolitik og forsvarspolitik er fællesanliggender, og at det er nogle områder, hvor vi fra færøsk side kan føle, at vi ikke er blevet spurgt i tilstrækkelig grad. Men med hensyn til NATO-baserne har man nok ikke fra færøsk side sagt, at sådanne anlæg ikke skal findes på Færøerne, for disse anlæg har jo også en civil betyd- ning. Det man fra færøsk side har sagt er, at militær og krigsudrustning i egent- lig forstand ikke må knyttes til disse an- læg. Lagtinget står enigt i ønsket om, at dette efterkommes. Det er ikke blevet efterkommet fra dansk side, idet man har ment, at den danske forsvarspolitik var af en sådan karakter, at man ikke kunne efterkomme dette færøske ønske. Vi har nu levet med det i ti år. Vi har været tålmodige i ti år. Man kan også sige, at der er kommet en vis normali- sering i løbet af disse ti år. Det kunne tyde på, at vi er ret tål- modige, men hvor tålmodige vi er, det tør jeg ikke sige, og hvilke midler vi har til at gennemtvinge vore ønsker, det tør jeg ikke udtale mig om. Vigtigt med fast målsætning. — Hvad skal man efter Deres mening i særlig grad være opmærksom på i ud- formningen af en hjemmestyreordning for Grønland? - Jeg vil nødig på nogen måde stille mig op og sige, hvad man bør gøre i Grønland. Men hvis jeg skulle sige min mening, så skulle det være dette, at man var for emsig i 1948 her på Færøerne. Der var jo nogle områder under den statslige administration, hvor man ikke var kommet ret langt med hensyn til moderne udbygning. Vejvæsenet var f. eks. i en elendig forfatning, men fra færøsk side havde man dog alligevel vældig travlt med at overtage dette store og meget omkostningskrævende område, fordi man nu skulle vise, at man kunne selv. Det samme var vel også tilfældet på visse andre områder, og det er klart, at det havde noget med følelser at gøre. Personligt ville jeg have foretrukket, at man havde sat sig en målsætning og sagt: dette område tager vi nu, om fire år tager vi dette, og om tre—fire år igen dette område, sådan at der lå en fast plan. Så ville vi sandsynligvis have nået længere med hensyn til overtagelser end i dag og sandsynligvis også have nået 231 [4] Lagtingsmand Erlendur Patursson. Fot.: Aqigssiaq Møller (1973). længere med hensyn til udbygning inden for de enkelte områder. Erlendur Patursson: En statisk lov. I et interview med Erlendur Patursson spurgte vi om hans syn på hjemmestyre- loven. Som republikaner er han meget kritisk over for denne styreform og me- ner, at loven i stedet for at formindske dansk indflydelse har konsolideret og styrket den. — Det fremgår af de udtalelser, der faldt i 1948, at meningen var, at den nye lov skulle være en dynamisk lov, således at det hjemmestyre, vi fik dengang, skulle udvikle sig til stadigt større selv- styre og selvstændighed for Færøerne. Men erfaringerne nu efter de 25 år viser noget helt andet; for den lov har nær- mest været en statisk lov. Vi er ikke kommet længere med hensyn til selvstyre og selvstændighed, end vi var dengang. — Hvorfor er det gået sådan? — Der er to ting, som jeg vil gøre op- mærksom på i den forbindelse. Dels sta- tens rolle på Færøerne, dels nogle syns- punkter på økonomien. En af de færøske forhandlere fra dengang for 25 år siden har fortalt mig, at amtsmandsstillingens ændring til rigs- ombudsmand ikke kun var tænkt som en formel ændring af en titel for statens repræsentant. Så vidt denne færøske poli- tiker har fortalt, var det virkelig menin- gen, at der skulle være tale om en reel ændring, således at rigsombudsmandens opgave her på Færøerne først og frem- mest skulle være af repræsentativ art. Man havde tænkt sig denne post som en retræte-post for veltjente danske poli- tikere, ja, man havde allerede drøftet Christmas Møller som første rigsom- budsmand. Det er jo imidlertid gået gan- ske anderledes, og rigsombudsmandens virksomhedsområde er blevet stadig ud- videt. Der er i dag en hel stab af embeds- mænd og kontorfolk, og det er dem, der sidder og styrer Færøerne. Det andet fejlgreb var, at man sagde: „Den der bestemmer, han skal også be- tale." Med dette princip om, at man skal købe ansvar og betale for det, kom- mer vi aldrig videre, for færingerne vil, i hvert fald i første omgang, undgå disse store udgifter. I stedet for skulle man have bygget på et helt andet princip, nemlig at de ufrie nationer, kolonierne, skal få deres frihed, uanset hvem der betaler, et princip, der forlængst er fast- slået på internationalt plan. I henhold til FNs deklaration af 14. december 1960, 232 [5] Skiivoy, Færøerne, så har „herrelandene", lad os bare kalde dem sådan, pligt til at hjælpe de ufrie lande til selvstændighed. SelvstÆndighed — en reel mulighed. — Vil der ikke opstå økonomiske van- skeligheder ved en eventuel løsrivelse fra Danmark? — Naturligvis, men over for dem, der er bange for de økonomiske vanskelig- heder, der vil opstå, når vi skal klare os selv, har jeg sagt: Lad os få den fulde frihed og lad os samtidig få en aftale med Danmark, således at Danmark yder os hjælp i form af et årligt bidrag på f. eks. 100 eller 200 mill. kr. i ti til tyve år. Det kunne aftrappes efterhånden, så det helt faldt bort til slut. I det republikanske parti mener vi ganske vist, at vi nok kan klare os uden denne støtte fra Danmark, men vi har Fot.: Leif Aidt. fremført ovennævnte forslag, om økono- misk hjælp i en overgangsperiode over for de partier og færøske vælgere, som ikke rigtigt mener, at vi kan klare os. Det ville være en værdig måde at løse uafhængighedsspørgsmålet på. Økono- misk kan det ikke spille nogen rolle for Danmark, som i øjeblikket betaler mel- lem 90 og 100 mill. kr. om året, et beløb som stadig vokser og vokser. Meningen var ellers oprindeligt at disse såkaldte „danske-penge" efterhånden skulle for- mindskes. I stedet er beløbene vokset kolossalt i årenes løb. Og det er den danske indflydelse ikke blevet mindre af. Hjemmestyreordningen — en trædemølle. — Hvad skal man efter Deres mening i særlig grad være opmærksom på i ud- formningen af en hjemmestyreordning for Grønland? 233 [6] Den grønlandske hjemmestyredemonstration i København grundlovsdag 197S. Fol.: Hans Berg (1973). — Hvis grønlænderne tænker på en nyordning i forholdet til Danmark, så vil jeg ikke anbefale den hjemmestyreord- ning, vi har. Det er en fælde, og det er en trædemølle, som man ikke kommer ud af igen. Man kan blive ved og ved, men man kommer ingen vegne. Tværtimod låser man sig mere og mere fast. — Hvad ville De anbefale grønlæn- derne at gøre ? — Hvis grønlænderne skulle beslutte sig til noget nyt, så ville jeg anbefale, at de lavede en aftale med Danmark om fuld frihed og fuld suverænitet over Grønland, med en grønlandsk central- forvaltning i Grønland og med et grøn- landsk folketing i Godthåb. Grønlænderne kan med god ret sige til danskerne: Nu har vi været vanstyret af jer så mange hundrede år, nu har I pligt til at hjælpe os med at komme i gang med vores eget, men det er os grøn- lændere, der skal bestemme over det hele — fiskerigrænser, fællesmarkedsforhol- det, udenrigspolitik osv. — Ressourcepolitik er et af de store spørgsmål i Grønland, og der knytter sig betydelig økonomisk magt og politisk magt til dette problem. Tror De ikke, at netop Grønlands råstofressourcer vil for- hindre en aftale som den, De her skit- serer? — Det må ikke ske. Det vil jo være den rene imperialisme ... Grønlænderne må sige til danskerne: „Hvis I vil hjælpe os, så hjælp os med teknikere, hjælp os med embedsmænd, men disse folk, der ansættes i Grønland, skal være ansvarlige over for det grøn- landske folk og den grønlandske rege- ring. Og de skal naturligvis ansættes under grønlandske betingelser. Og lad så danskerne betale, hvis de vil hjælpe, 200, 300 eller 400 millioner kroner om året, værs'god!" Fra Information (31. juli 1973). 234 [7]