[1] Socialforskningsinstituttets Grønlands-undersøgelse af forskningsleder Anders From I efteråret 1972 startede Socialforsk- ningsinstituttet - på Grønlandsministeri- ets foranledning — en undersøgelse med det officielle navn: „Undersøgelse ved- rørende familiers trivsel i Grønland". Undersøgelsen er nu nået midtvejs, en stor del af materialet er indsamlet, og inden dette års udgang ventes udgivet en publikation med foreløbige resultater. Resultaterne vil formentlig fremkom- me i flere tempi med de første i løbet af dette år og en afsluttende rapport i 1974. I sommeren 1971 startede vi projektet ved at gennemføre en prøveundersøgelse for at få erfaringer med hensyn til mate- rialets nærmere udformning, og derefter kunne vi i efteråret 1972 gennemføre hovedundersøgelsen. Der er tale om en interview-undersø- gelse med på forhånd udarbejdede spør- geskemaer. Det er en metode, der er vel- kendt i Danmark, men som kun har været anvendt få gange tidligere i Grønland. Som interviewere ansatte vi en række grønlandske medarbejdere, ialt 28, der efter en nærmere instruktion påtog sig denne opgave. Rent geografisk har vi begrænset os til den del af Grønland, hvor vi mener, at erhvervsudviklingen er slået stærkest igennem, det vil sige den sydlige del af Vestgrønland fra Nanortalik i syd til Jakobshavn-Godhavn i nord. Interviewerne har stillet en række spørgsmål om forhold, som vi mener kan belyse, hvordan samspillet mellem den politik, der er ført i Grønland, og den baggrund befolkningen i Grønland har, påvirker tilpasningen til det moderne samfund. Vi har bl. a. spurgt de interviewede om, hvordan de bor, om deres økonomi, både indtægter og udgifter, deres barn- domsmiljø, hvilken skolegang de har haft, hvilken uddannelse de har fået, hvilke flytninger de har foretaget, og om flytningerne har været mere eller mindre frivillige. Vi har temmelig grun- digt spurgt ud om erhervsforhold: Hvad folk beskæftiger sig med, hvor ofte de har skiftet beskæftigelse, hvordan de har været tilfredse, og hvordan kontakten til kollegerne har været. Vi har ligeledes spurgt om, hvordan kontakten til det danske befolkningselement har været, kontakter såvel under arbejdet som i fri- tiden, hvilke vanskeligheder der har været i denne kontakt, om de taler og 235 [2] skriver dansk etc. Det er i virkeligheden en sondering af, hvilke konflikter mel- lem de to grupper de interviewede måtte have oplevet. Som nævnt har vi spurgt om indtægts- og formueforhold. Vi fik her noget tø- vende svar, åbenbart fordi folk var lidt nervøse i forbindelse med debatten om indførelse af indkomstbeskatning på Grønland. Det er imidlertid helt klart, at vOre indtægtsoplysninger ikke skal anvendes i forbindelse med nogen form for beskatning. VI har også prøvet at få noget at vide om det sociale liv i almindelighed, her- under hvor meget folk kommer sammen med venner og naboer, hvor meget de kommer sammen med folk fra andre byer og lidt om, hvordan samværet for- løber, om det foregår f. eks. på restau- rant eller i hjemmene. Vi har også stillet enkelte spørgsmål om alkoholforbrug, men har været forsigtige her, fordi vi på forhånd vidste, at det var et ømfindt- ligt emne. Vi har endvidere stillet nogle spørgs- mål om de interviewedes forhold til evenfuelle børn. Der er dels direkte spørgsmål om børnenes skolegang og dels spørgsmål om forældrenes medleven i børnenes kontakt til skolen, noget vi mener, det er væsentligt at spørge om for at få klarhed over forældrenes stil- ling til det miljø, børnene får presset ned over sig udefra. Vi har også været op- mærksomme på vanrøgtsproblemer, det vil sige utilfredstillende pasning af bør- nene. Vi er helt klar over, at det kan være svært at definere, hvad man skal forstå ved „utilfredsstillende pasning", men der må være visse minimumskrav, 236 der kan stilles op (f. eks. hvis børnene har det så dårligt, at de risikerer alvor- lige sygdomme). Interviewerne har sluttet med nogle spørgsmål, der skal belyse folks indleven i samfundsudviklingen. Vi har taget en række aktuelle problemer, som vi ved har været debatteret, f. eks. spørgsmålet om indførelse af TV, fødestedskriteriet, erhvervsudviklingen o. s. v. og bedt om kommentarer hertil. Oprindelig blev 1000 mennesker truk- ket ud, som skulle interviewes, men vi vidste godt, at vi næppe ville få kontakt med dem alle. 500 besvarelser ville være tilfredsstillende, i virkeligheden er vi nået op over 600, og det synes vi er fint. De 1000 mennesker blev udvalgt ved lodtrækning i de grønlandske bolig- registre, og der er altså ikke foretaget no- gen udvælgelse af familier med særlige sociale problemer. Såvidt vi har kunnet skønne efter rapporter fra interviewerne, er de blevet positivt modtaget de aller- fleste steder. Men vi har måttet accep- tere, at der har været større frafalds- procent, end vi er vant til ved lignende undersøgelser i Danmark, simpelthen fordi folk har været vanskelige at få fat i. De fleste interviews er foretaget på grønlandsk, og det er første gang, at So- cialforskningsinstituttet har foretaget undersøgelser på et andet sprog end dansk. Vi har haft grønlandske med- arbejdere til at klare oversættelsen her på instituttet. Spørgeskemaets informationer har vi suppleret med oplysninger fra offentlige myndigheder i Grønland: kæmnerkonto- rer, sygehuse, Arbejds- og Socialdirekto- ratet i Godthåb o. s. v. Oplysningerne [3] bliver brugt som supplement til det mate- riale, vi har indhentet gennem skema- erne. Anonymiteten er sikret, bl. a. fordi navne og spørgeskemaer er holdt helt adskilt. Fremgangsmåden er ikke usæd- vanlig, vi har brugt den ved adskillige undersøgelser i Danmark. Nu er undersøgelsesmaterialet i hus. Der mangler blot nogle enkelte skemaer fra et par udsteder. Materialet skal be- arbejdes på den sædvanlige måde, det vil sige overføres til hulkort og derefter til magnetbåndstape. Derefter kan vi gå videre med at opstille tabeller, påvise statistiske sammenhænge og i det hele taget bekræfte eller afkræfte de hypo- teser, vi har opstillet — som f. eks. at bedre uddannelse giver større trivsel (el- ler måske omvendt?); at grønlændere helt uden eller med gode danskkundska- ber klarer sig godt, mens de med måde- ligt kendskab er mere utilfredse; at til- flyttere måske nok alt i alt er socialt ustabile, men at nogle dog klarer sig godt, enten fordi de har en god bag- grund (skole, uddannelse) eller har fået god social vejledning - og meget andet. Del-resultater kan som sagt ventes i lø- bet af dette år og det endelige resultat i løbet af 1974. Undersøgelsen skulle gerne give prak- tiske resultater. Hele oplægget går til- bage til en kontakt med Grønlandsmini- steriet i slutningen af 1960'erne på et tidspunkt, hvor både ministeriet, de grønlandske myndigheder og mange andre udtrykte bekymring over, at den sociale udvikling begyndte at give sig udslag i bl. a. stigende kriminalitet, alko- holmisbrug, manglende pasning af børn, uoverskuelig økonomi og dårlige bolig- forhold for mange familier. Man fryg- tede, at disse uheldige bivirkninger af udviklingspolitikken kunne true hele den videre opbygning af et moderne samfund i Grønland. Derfor ønskede man en bred undersøgelse, som kunne give mulighed for indgriben f. eks. ved en ændret social-, bolig- eller lokaliseringspolitik — den sidste er man jo forøvrigt allerede igang med at forandre. Jeg håber, at Socialforskningsinstitut- tets undersøgelse kan vise, om der har været nogle misforhold i den førte grøn- landspolitik. Vi skulle f. eks. nærmere kunne belyse, om skolevæsenet har fået sine målsætninger meddelt til befolknin- gen, og om befolkningen omvendt har fået meddelt sine målsætninger på det område til skolevæsenet. På boligområ- det har der været rettet skarp kritik på adskillige felter, og undersøgelsen kan måske vise, om der er noget at rette. Vi kan måske også vise noget om, hvilke konflikter der er mellem de to befolk- nings-elementer, og om den måde hen- holdsvis danskere og grønlændere be- skæftiges på, medvirker til at forhøje de sociale spændinger i samfundet. Endelig håber vi også, at undersøgelsen vil for- tælle noget om virkningerne af den hidtil førte lokaliseringspolitik. 237 [4]