[1] Grønlænderhuset i Holstebro af Elin Balslev En morgen i efterårsferien 69 sad jeg og reflekterede over mit møde med de grønlandske skoleelever, som jeg som lærerinde gennem fire år havde lært at kende. Jeg tænkte på den hverdag med den ene kamp for accept efter den anden, som disse unge møder, efter at skole- opholdet er afsluttet. Tanken kom til mig, at det måtte være muligt at lave et sted, hvor grøn- lændere kunne være sammen — en slags fristed fra det pres, danmarksopholdet vitterligt er for mange. I dag — fire år efter — arbejder vi på højtryk for at skaffe midler til køb af det hus, hvor vi håber at kunne etablere os permanent. Det vil derfor være na- turligt at kaste et tilbageblik på den ud- vikling, der har været i de forløbne år, og på om disse første intentioner har nået blot det mindste mål af indfrielse. Lad mig først vende tilbage til tan- kerne hin morgen. To ting stod klart for mig som meget vigtige, nemlig: Skulle der laves et grønlænderhus, så måtte vi (brugerne og jeg) selv lægge krop til for ikke at føje endnu en gentagelse til dette, at tingene laves hen over hovedet på en — og — at der til stadighed måtte skabes en rimelig balance imellem det at nyde og at yde. Holstebro kommune gik med på tan- ken og stillede hus til rådighed. Mit be- søg hos daværende grønlandsminister Normann med et ønske om et engangs- beløb på 5.000 kr. og samme beløb pr. måned i et år som en forsøgsordning — blev afslået, bl. a. med den begrundelse at der kunne komme syv andre, som også ville lave grønlænderhus. (I dag er der 5 grønlænderhuse, og to er under forberedelse). Vi - de dengang bosiddende grønlæn- dere her i Holstebro og jeg — gik da i bogstaveligste forstand igang med de „bare næver". Et på mange måder for- underligt halvt år oprandt, hvor vi ikke vidste, om vi var købt eller solgt, og hvor vi levede af smulerne fra de riges bord og brødet fra de fattiges — vel den mest frugtbare og GLADE tid i vores 3l/z årige eksistens. Som så mange kol- lektivister før os oplevede vi den glæde, det er at skabe tingene selv, hvor endog den hårdeste tørn bærer lønnen i sig. Ikke mindst for grønlænderen måtte 329 [2] IjflttBBHIffffflHllllllKtdrTir'illB ."• - - "Ittllliuj "Fra et week-end kursus i grønlænderhuset i tloistebro. Fot.: Ebbe Damgaard (1972). dette at være medskabende vel være en vigtig erfaring. En skønne dag var huset da så fær- digt, som en levende organisme nu kan blive, såfremt den ikke skal være et museum - og et broget og bevæget „familieliv" har udspillet sig i de for- løbne år. Et hus som ved første øjekast røber en masse liv - et sted hvor også ikke sorthårede befinder sig vel under den „leve lade leve" atmosfære, som mange nok i deres ubevidste oplever, men hvor nogle få med lidt mere ud- viklede følehorn aner, at dette sted — foruden livfuldheden — nok mere end noget andet hjem i byen huser skæbner. I begyndelsen blev huset især benyttet af de herboende grønlændere, som — i og med at de havde været medskabere — også havde fået en naturlig ansvarlighed overfor huset (noget der ellers ofte kan være en mangelvare, blandt andet fordi mange fra en meget tidlig alder lever i kunstige miljøer og derfor mangler det forhold til tingene, som et naturligt fa- milieliv giver). Imidlertid var det fra starten min hensigt, at grønlændere fra andre dele af landet skulle kunne få op- hold her midlertidigt, hvis de var i øje- blikkelige vanskeligheder. Denne del af husets funktion viste sig senere at blive temmelig dominerende. De fleste af os 330 [3] Fra et week-end kursus i grønlænderhusct i Holstebro. Fot.: Carsten Granlund (1973). danske har jo altid haft den store fordel, at vi i vore hjem har kunnet tilbringe de dage og den lille ferie, vi havde brug for, nå vi var særligt udsatte — har kun- net få råd, dåd, interesse for vores gøre- mål og kærlighed for de flestes vedkom- mende. Grønlænderen derimod er i de samme situationer henvist til at skulle afdække sine forhold ofte til vildt frem- mede mennesker på kontorer. Altså er der og vil der fortsat være en masse mennesker, der af samfundet bliver gjort til „sociale tilfælde". For disse har huset selvsagt sin egen mening. Det stigende antal kan imidlertid godt få en til at føle opgaven lidt uoverkommelig til tider, en følelse jeg sikkert ikke er ene om at have. At en grønlænder let kommer på glatis i Danmark, mister sit værelse, fordi hus- lejen ikke bliver betalt o. s. v. o. s. v., tror jeg bl. a. skyldes det forhold, at Ministeriet for Grønland under uddan- nelsesperioden i for høj grad har været den GLADE GIVER. Et danmarks- ophold bliver således let for mange op- levelsen af et overflødighedshorn, som ikke har megen relation til den daglig- dag, der melder sig, når skolen er af- sluttet. Det er ikke få misforståelser, der følger i kølvandet på det spring, der er fra at være blevet administreret fra 331 [4] Fra grønlænderhuset i Holstebro, Fot.: Ebbe Damgaard (1972). et kontor i København til selv at skulle klare alle hverdagens forpligtelser, når man fra starten af sit ophold bliver gen- stand for en tinglig forkælelse, der nød- vendigsås må sætte det indbyggede norm- sæt, de fleste er udstyret med m. h. t. at give og modtage, ud af drift. Hvad det afstedkommer senerehen af misforståel- ser og ydmygelser er ikke småting. En- delig er det enormt utilfredsstillende i et 332 arbejde som dette ustandseligt at måtte bruge så megen tid på at rede tråde ud. I håb om blot i en lille cirkel at imødegå den meningsdannelse, som de nævnte forhold skaber i den danske be- folkning, har vi gennem årene kørt med en række åbenthus-aftener. Tit og ofte skyldes reservertheden overfor grønlæn- deren ukendskab til baggrund og miljø, og det er et stadigt ønske, at vi gennem [5] åbenhed omkring en masse forhold kan komme hinanden lidt nærmere. Indhol- det til aftenerne med byens befolkning har bl. a. været en lang række foredrag, sang-, dans- og kaffemik m. m. Jeg har på fornemmelsen, at mange tit er gået herfra med en oplevelse af, at grønlæn- deren også kan have noget at tilføre det danske samfund, og at den snak, der kom igang omkring kaffekopperne, var med til at nedbryde skranker og sætte nye tanker igang. Ved siden af den udadvendte virksom- hed lægges der fortsat stor vægt på, at huset så meget som muligt fungerer som et hjem. Det bærer derfor præg af al den „ufuldkommenhed", der kommer til syne, når mennesker kaster bare en anelse af deres maske. Det bliver så også tit her, at familiebegivenheder som barnedåb, fødselsdage, svendegilder m. m. skal fejres. Et så stort familieliv er krævende for alle parter, men også for rammerne. Derfor bl. a. er vi vokset ud af vort nuværende hus, som iøvrigt også skal saneres, og vor nuværende si- tuation er følgende: VORT HUS ER FOR LILLE VORT HUS SKAL RIVES NED VI SKAL UD VI HAR FUNDET ET ANDET HUS MEN MANGLER PENGE TIL AT KØBE DET FOR. Som tidligere nævnt arbejder vi i øje- blikket på at skaffe penge til at købe et større hus for. Vi skal indsamle ca. 300.000 kr., men foreløbigt er resultatet magert, og vi vil være taknemmelige for ethvert bidrag, stort eller lille. 333 [6]