[1] Foreningens historie og den grønlandske børnesag af Jørgen Bertelsen Det forekommer naturligt ved en S O-års dag at foretage et tilbageblik over de begivenheder i de forløbne år, som dan- ner grundlaget for den organisation, vi i dag kender, ligesom det kan have sin interesse at bringe en beretning om „gamle dages" livsmønster i det grøn- landske samfund — ikke mindst i relation til børns livsbetingelser. Vi forsøger begge dele. I det følgende bringes et resume af foreningens historie fra dens tilblivelse til i dag. Samtidig har vi den glæde at bringe uddrag af den grønlandske præst Jens Chemnitz' dat- ter, Ruth Chemnitz' erindringer. De giver et godt indtryk af svundne tider og en tilværelse, som de færreste i dag husker, selv om de „gamle dage" måske i virkeligheden ikke ligger så langt til- bage. Vi har fundet noget værdifuldt og bevarelsesværdigt i de ofte meget per- sonlige erindringer, og det er rimeligt at mindes den indsats, pastor Chemnitz har gjort gennem mange år på et tidspunkt, hvor den grønlandske børnesag har væ- ret vort arbejdsområde i et halvt år- hundrede. Vor forening er den ældste i sin art i Grønland og startede helt for private midler. Vi skal tilbage til 1923 for at finde begyndelsen til det, vi kender i dag. I dette år aflagde en dansk rigs- dagsdelegation for første gang besøg i Grønland, og dette besøg blev skelsæt- tende for børneforsorgen i landet. I gamle dages Grønland var anbrin- gelsen af uforsørgede børn ikke på langt nær det problem, som det blev ca. fra dette århundredes begyndelse. Tidligere gjorde samfundets struktur det naturligt, at nogen tog sig af nødstedte børn, men forholdene ændrede sig; det offentlige måtte sørge for, at sådanne børn kom i pleje, og kommunekasserne skulle stille midler til rådighed. Men dette forslog ikke, og mange børn led faktisk nød og blev yderligere et let bytte for sygdom- me. På dette tidspunkt havde en klima- ændring ført til en form for sammen- brud af det traditionelle livsgrundlag for befolkningen. Enkelte læger i Grønland havde gjort opmærksom på, at forholdene var blevet uholdbare, og rigsdagsdelegationen blev så rystet over de forhold, der herskede blandt mange grønlandske børn, at man ved hjemkomsten tog initiativet til dan- nelsen af „Foreningen til Hjælp for grønlandske Børn" (nu „Foreningen Grønlandske Børn"), som stiftedes den [2] Prinsesse Margrethes Børncsanatorium i Angmagssalik. Opført 1957. 14. januar 1924. Indsamlede midler og gaver var fundamentet og har lige siden haft betydning for arbejdets gennem- førelse. I 1951 gennemførtes den første til- skudsordning, som igen ændredes i 1962 og stadig er gældende, hvad tilskudets procentvise størrelse angår. Det kan tilføjes, at ombygninger og større mo- derniseringer falder uden for tilskuds- ordningen. Det samme gør de egentlige administrationsudgifter i København. I 1952 blev Hendes Majestæt Dron- ning Ingrid protektor for foreningen, og Dronningen har flere gange besøgt forskellige af vore institutioner. I mange år samledes foreningens ind- sats om opførelse og drift af døgninsti- tutioner — børnesanatorierne. Det første opførtes i 1925 i Sukkertoppen, og i 1929 indviedes verdens nordligste børne- institution, børnesanatoriet i Umanak. Disse ældste sanatorier er siden i for- skelligt omfang udvidet eller moderni- seret. Der blev naturligvis en uvelkom- men og ubehagelig pause i foreningens arbejde under 2. verdenskrig, hvor efter- retningerne var sparsomme, og man ikke vidste meget om, hvordan det gik ved institutionerne i Umanak og Sukker- toppen. Administrationen i Grønland sørgede imidlertid for, at man fra Ame- rika fik samme forsyninger, som man havde været vant til at få fra Danmark. Efter krigen rejstes sanatoriet i Juli- anehåb i 1949, i Jakobshavn i 1954 og i Angmagssalik i 1957. I de senere år har arbejdet ved insti- tutionerne ændret sig en del, og selve institutionerne er søgt forbedret inden for de tekniske og økonomiske mulig- heders grænse. Der er stadig ønsker og planer på dette felt og enkelte steder også et påtrængende behov. Samtidig er der sket en ændring i personalesammen- sætningen. Der beskæftiges nu flere ud- dannede medarbejdere end tidligere, ligesom grønlandske medarbejdere i sti- gende tal kommer med i arbejdet. Ved udgangen af 1972 beskæftigedes ialt 156 medarbejdere ved institutionerne i Grøn- land. Heraf var 30 udsendte og 126 hjemmehørende, incl. ufaglærte, grøn- landske medhjælpere. 65 personer var direkte beskæftiget med arbejde med børnene. I tiden fra 1966 til 1971 skabtes som noget hidtil ukendt i Grønland 7 vugge- [3] stuer, som foreningen efter anmodning har bistået ved oprettelsen af og siden haft under sin administration. Der har således i de seneste år været tale om 12 institutioner ialt, og det er foreningens håb, at der også i fremtiden vil blive brug for vor indsats i et udbygget sam- arbejde mellem myndigheder og befolk- ning i Grønland under tidssvarende for- mer således, at foreningen fortsat kan være et bindeled mellem Grønland og Danmark og være med til også frem- tidigt at skabe interesse for Grønland og grønlandske forhold. Hvad konkrete fremtidige opgaver angår, har der tidligere været tale om, at foreningen skulle gå ind i arbejdet for handicappede børn i Grønland; dette er dog fortsat uafklaret, men der arbej- des med planer om oprettelse af en insti- tution for grønlandske børn under nød- vendigt ophold i Danmark, og forenin- gen har netop med henblik på sådanne opgaver moderniseret sine vedtægter således, at der vil være dækning for en sådan udvidelse af arbejdet. Økonomisk med- eller modgang er selvsagt af afgørende betydning for et arbejde af denne art og samtidig et tegn på den evt. tilslutning i befolkningen. Som det fremgår af foranstående over- sigt, opnåede foreningen et sikret ståsted gennem de offentlige tilskud fra Lands- kassen og Statskassen, men arbejdsbe- tingelserne var dog sådan, at de selv- skabte indtægter ikke på nogen måde kunne undværes. Et par taleksempler vil vise dette. I årene fra 1963 til 1972 afholdt for- eningen af egne midler følgende udgifter i Grønland: Driftstilskud til institu- tioner ............ kr. 1.659.786,- Moderniseringer og ny- anskaffelser ...... kr. 1.773.033,- Etablering af og nyan- skaffelser t. vuggest. kr. 208.879,- Andre formål ...... kr. 164.300,- kr. 3.805.998,- Fra 1965 til 1970 androg foreningens selvskabte indtægter kr. 4.224.825,-. Siden da har foreningen betalt sin for- faldne gæld til såvel Stats- som Lands- kassen, der er skabt visse reserver og igangsat forbedringsarbejder til et beløb af ca. kr. 250.000,-. Det tjener den ovenfor omtalte rigs- dagsdelegation og pastor Jens Chemnitz til ære, at de for så lang tid siden tog initiativet på dette forsorgsområde, og resultatet har gennem årene været, at et stort antal børn har fået sikret en start i livet, og den første, private indsats har nu manifesteret sig gennem oprettelsen af børnehjem, børnesanatorier, vugge- stuer og småbørnsstuer i et efter befolk- ningens størrelse ikke ringe omfang. Dette er fra første færd muliggjort ved den danske befolknings offervilje og in- teresse og et godt samarbejde med de relevante myndigheder gennem årene. Der bør gennem en fortsættelse af denne offervilje og dette samarbejde i lang tid fremover skabes mulighed for en fortsættelse af dette arbejde til gavn for den grønlandske børnesag, og vi må håbe, det også i fremtiden lykkes at re- kruttere en medarbejderstab med samme positive indstilling som hidtil. [4]