[1]
Lidt om tilværelsen på en
døgninstitution i Nordgrønland
af forstanderinde Ingrid Jakobsen, børnesanatoriet, Umanak
Børnesanatoriet i Umanak blev som
nr. 2 i rækken af Foreningens børne-
sanatorier taget i brug i året 1929, og
der var straks et vældigt behov for de
20 pladser. Gennem årene op til i dag
har institutionen været opholdssted af
kortere eller længere varighed for en
mængde børn. Der er indtil i skrivende
stund foretaget 659 indskrivninger af
børn, flere dog „gengangere". Det har
fortrinsvis været børn fra Umanak by
og distrikt, rnen her har dog også været
børn fra andre byer, lige fra Julianehåb
i syd til Thule i nord. Den dag i dag har
vi børn fra fjerntliggende byer, hvilket
umiddelbart kan synes urimeligt hårdt
og belastende for et barn, men det har
desværre ofte været den eneste udvej
for børneforsorgsudvalg i de forskellige
byer at spørge „langs kysten", hvilke in-
stitutioner der havde plads, når man
stod i den situation i hjembyen ikke at
kunne anbringe et barn, hvis situation
krævede anbringelse på institution.
Ved børnesanatoriernes oprettelse i
årene fra 1924 til 1957 var det tanken
at gøre en indsats over for den udbredte
tuberkulose netop i disse tiår. Imidlertid
er tuberkulosen nu, omend ikke helt ud-
ryddet så dog ikke længere det altover-
vejende problem, og følgelig er klien-
tellet på børnesanatorierne et andet i
dag. Den hyppigste anbringelsesårsag er
af social karakter, men også børn med
lettere fysiske handicaps, børn med ad-
færdsforstyrrelser og forsømte børn er
at finde i overvejende grad på døgn-
institutionerne i dagens Grønland.
Og hvordan former tilværelsen sig så
heroppe? Den er meget spændende,
broget og ikke to dage er ens. Der er en
særlig hygge og et stærkt samhørigheds-
forhold børn og personale imellem, når
institutionen ikke er større end denne, og
hvor vi lever så tæt på hinanden året
rundt. At lære det grønlandske barn at
kende er en oplevelse. En helt fantastisk
tillid strømmer os i møde ved modtagel-
sen på institutionen af det grønlandske
barn, en forbløffende tilpasningsevne i
tiden derefter, en umiddelbarhed så dej-
lig og en natur så ægte og varm. Dette
berører os dybt i det daglige og aftvin-
ger stor respekt for flere af børnene,
hvis hidtidige opvækstvilkår har ladet
meget tilbage at ønske.
Det må være vor fornemste opgave at
skabe et så trygt, varmt og hjemligt
milieu for børnene som overhovedet
muligt og i så høj grad, som det er mu-
ligt for en institution. Det er i sig selv
et kæmpeansvar at være medvirkende til
30
[2]
at skabe opvækstvilkår for børn og da
specielt for langtidsanbragte børn, hvor-
af flere desværre må tilbringe en stor
del af deres barndom på institution. Vi
hverken kan eller skal være stedfortræ-
dere for manglende forældre, men bør-
nene har krav på altid at have mulighed
for at kunne søge tryghed, kærlighed og
omsorg. Disse ting er helt elementære
behov hos børn og nødvendige forudsæt-
ninger for en normal udvikling på alle
områder. Bliver de ikke opfyldt, ses fejl-
udvikling i personligheden, som især viser
sig ved manglende evne til dybe gensidige
kontaktforhold med andre mennesker.
Da ansvaret hviler tungt på personale
ved døgninstitutioner for børnenes op-
vækstvilkår jævnfør ovennævnte vidt-
rækkende følger, bør vi tilstræbe i så vid
udstrækning som muligt at være medvir-
kende til formidling af adoption eller
plejehjem for institutionsbørn, såfremt
de ikke har mulighed for at vende til-
bage til deres hjem, således at så mange
børn som muligt får en opvækst i et
familiehjem. Lader det sig ikke gøre, må
vi efter bedste evne skabe de bedst tæn-
kelige rammer for trivsel og udvikling
og give børnene mest mulig adgang til
samfundet uden for institutionen, børne-
have for de mindste børn og for de store
i 14-års alderen ungdomsaktiviteter, så-
som fritidsklub, småjobs efter skoletid
uden for institutionen, spejdervæsen,
idræt eller lignende, således at de falder
naturligt ind i samfundsbilledet og ikke
indtager en særstilling, fordi de tilfæl-
digvås bor på en institution.
Årstiderne skifter som overalt også
heroppe, der er tydelige overgange mel-
lem forår, sommer, efterår og vinter,
det er ikke is og sne altsammen. Hver
årstid sin form for leg og aktivitet. I den
lange lyse sommer med midnatssol fra
midten af maj til slutningen af juli er det
især de udendørs aktiviteter, der gør sig
gældende, boldspil, lystfiskeri, fjeldture,
den årlige sommerlejr i telt ved foden af
de imponerende Nugssuakfjelde og el-
lers småudflugter til Spraglebugt, hvor-
til vi drager i båd med stegepander, kød,
mattak m. m. og ikke at forglemme
tomme dåser eller lignende til den vig-
tige bærplukning i august og september,
en kortvarig og kærkommen fornøjelse
for børnene. Går det rigtig højt til, tra-
ver vi en varm højsommerdag langt op
i fjeldet til en lille fjeldsø, hvor vi slår
os ned på cle solvarme klipper omkring
søen. Her kan børnene løbe nøgne om-
kring og soppe i det kølige vand, hvilket
31
[3]
vækker stor jubel, da badning ellers ikke
er muligt heroppe.
Vinteren med de 3 måneders mørketid
fra begyndelsen af november til begyn-
delsen af februar indbyder naturligvis
for en stor del til indendørs beskæfti-
gelse, hvilket falder børnene helt natur-
ligt at omstille sig til efter flere måne-
ders udeliv. Og midt i den allermørkeste
tid lyser julen jo op med alle dens for-
beredelser og forventning. Den grøn-
landske jul er meget festlig, farverig og
fuld af højtid. I januar begynder vi at
længes efter at se solen igen, dette at se
lys og skygge samt farver over det stiv-
nede landskab igen. På denne tid lægger
havisen sig for alvor, måske efter at
være brudt op indtil flere gange, af-
hængig af vejr og vind.
Solen, som kommer igen den 4. fe-
bruar, hilser vi glade fra et højtliggende
punkt, hvofra vi kan se den dukke op i
et koxt øjeblik over Nugssuakfjeldene.
Det er bidende koldt på denne tid af
året, så solens stråler varmer mærkbart
i det øjeblik, det varer. Men i dagene
derefter tiltager solen hastigt og spreder
forårsfornemmelser, fornyet livsmod og
livsudfoldelse hos store som hos små.
Med solens genkomst kommer der for
alvor gang i hundeslædekørselen — en
skøn og dejlig sæson indledes. Denne tid
på året er især for de store drenge et
sandt eldorado. De har på skift de obli-
gatoriske fangstfridage fra skolen, hvor
de er med ude på isen og røgte sælgarn
og langliner. I fritiden skiftes de til at
køre hundeslæde med det til institutionen
knyttede hundespand, en meget efter-
tragtet fritidsfornøjelse. Til skolens år-
lige hundeslædevæddeløb deltager alle
skolebørn her fra huset i kraft af, at en
masse rare mennesker ude i byen stiller
deres hundespand til rådighed på denne
begivenhedsrige dag, så alle kan deltage
i det spændende løb. Ind imellem kom-
mer påsken med alle dens fridage på en
af de skønneste årstider heroppe, og de
ekstra fridage tilbringes med hunde-
slædekørsel og forskellige konkurrencer
og boldspil på isen.
I slutningen af april har vi hvert år i
de seneste år afholdt konfirmation for
flere af børnene her i huset. Vi festlig-
holder dagen med kaffemik og middag
for konfirmanderne og deres pårørende.
Et år havde vi 5 konfirmander samtidig,
alle drenge, og flotte var de i deres
hvide anorakker, mørke benklæder og
festkamikker.
Netop på denne årstid for et par år
siden havde vi alle her i huset og byen
med for den sags skyld en stor oplevelse,
idet min ægtefælle og den daværende til-
synsførende læge hjembragte en isbjørn,
som de havde nedlagt på isen kun l ti-
mes kørsel på slæde fra Umanak by. De
var sammen taget på sæljagt i det
smukke vejr på en fridag, men kom i
stedet hjem med storfangst. Sikken en
dag og hvilket postyr! Det var den
første isbjørn, der var blevet nedlagt
ved Umanak by i mands minde. Efter
flænsningen, som de ældre fangere på
eget initiativ stod for, og efter mikro-
skopi af kødet på sygehuset af hensyn
til eventuelle trikiner, trakteredes det
meste af byen på friskkogt bjørnekød på
børnesanatoriet. Det var en hel usæd-
vanlig og uforglemmelig dag.
Jo, der sker lidt af hvert på en døgn-
institution i Nordgrønland.
32
[4]
Foreningens arbejdsmark
Institutionerne og deres
ledere
Vuggestuer:
Amaut (Godthåb)
Oda Christoffersen
Ungak (Godthåb)
Marianne Høg
Meraq (Frederikshåb)
Tove Grastrup
Vive (Narssaq)
Grethe Holst Rasmussen
Aja (Sukkertoppen)
Elin Petersen
Nuka (Holsteinsborg)
Mimmi Schleimann
Inuno (Jakobshavn)
Børnesanatorier:
Umanak
Ingrid Jakobsen
Jakobshavn
Tove Andersen
Sukkertoppen
Lilli Mortensen
Julianehåb
Kirsten Rygaard Larsen
Angmagssalik
•   børnesanatorium
•    vuggestue
[5]
Foreningens bestyrelse
Formand: Højesteretssagfører Ib Thyregod,
Vimmelskaftet 43, 3., 1161 K.
Næstformand: Fhv. minister M. Garn,
Geelskovparken 6, 2830 Virum.
Læge, fru Rigmor Rørdam Holm.
LandshøVding N. O. Christensen.
Fhv. forstander Knud Povlsen.
Fru Karen Horsten.
Seminarielærer N. Rosing.
Fru Ellen Strange Petersen, MF.
Fru Sofie Øster-Jørgensen.
Fhv. landsdommer C. F. Simony.
Læge A. Østergaard Hansen.
Herr Karl Johan Mortensen, MF.
Kredslæge, dr. med. B. Zachau-Christiansen.
Adresser og telefonnumre
Foreningen Grønlandske Børn,
Store Kongensgade 46, l.
1264 København K.
Telf. (01) 118577, giro 3681.
Foreningens telegramadresse:
Grønlænderbørn, København.
Kontorchef: Jørgen Bertelsen.
Grønlandslotteriet,
Store Kongensgade 46, 4.
1264 København K.
Telf. (01) 11 62 32, giro 322.
Foreningen er godkendt af Erhvervenes Indsamlingskontrol.[6]