[1]
Ved Paul Marschalls død
af Jakob Janussen
Den 10. december 1974 døde civilingeniør, direktør
Paul Marschall 69 år gammel. En markant person-
lighed er ikke længere iblandt os.
Jeg lærte Paul Marschall at kende, mens jeg
læste i Århus, da Folkeuniversitetet en vinter ar-
rangerede en foredragsrække om Grønland. Vi
havde hæftet os ved hinandens navne, fordi vi ikke
altid var enige med hinanden. Var lige stædige,
ville måske nogle sige. Ud fra sådanne forpost-
fægtninger groede en gensidig respekt, som efter-
hånden udviklede sig til et egentligt kammeratskab
og venskab, som vi - efter at jeg i sommer flyttede
til Sjælland - glædede os til at pleje videre; men
det skulle ikke ske.
Paul Marschall var en af de teknikere, som
evnede at se og bruge sin viden i en bredere sam-
fundsmæssig sammenhæng. Som opbygger af og
direktør for Jydsk Teknologisk Institut kom Paul
Marschall under og efter 2. verdenskrig til at spille
en afgørende rolle for udviklingen af det nuvæ-
rende jyske erhvervsliv. Det var især etablering og
opbygning af mindre håndværksforetagender — den
fase af et erhvervsforetagendes udvikling som of-
test er mest kritisk og spændende - som lå ham
på sinde. Senere fik Paul Marschall - på interna-
tionalt plan - lejlighed til at deltage i opbygningen
af mindre industrier dels som Ford Foundations
udsending i Nepal og Indien og dels i kraft af sin
tilknytning til internationale organisationer i
Schweitz.
Det var således med et solidt kendskab til udvik-
lingsproblematik, at Paul Marschall for alvor kom
til at beskæftige sig med Grønland. Det skete både
for Grønland og Paul Marschall på et uheldigt tids-
punkt, nemlig da G-60 anbefalede bfeolkningskon-
centration og stærk industrialisering med hoved-
vægten lagt på store fabrikker. Paul Marschalls
argumentation med, at fiskerne burde blive der,
hvor de ikke havde langt til deres fiskepladser, at
man ikke burde springe dels håndværkerstadiet og
dels småindustrier over, faldt ikke i god jord hos
de bestemmende myndigheder; og hans evne til at
fremstille, hvorledes ideer kunne realiseres i prak-
sis, stødte ofte på modstand hos folk, som primært
var skolet og vant til at tænke i formalistiske
baner. Ikke desto mindre kom Paul Marschall til at
betyde meget for en del af den generation af grøn-
lændere, som eftertiden sikkert vil huske som pio-
nerer i kampen mod daniseringen i Grønland og
for et mere grønlandsk Grønland.
Vi er nogle stykker, som har mistet en energisk
og inspirerende kammerat og ven, som vi kom til at
sætte stor pris på. Det vil ikke være underligt, om
eftertiden kommer til at huske ham som igang-
sætter. Jeg tror og håber, at Paul Marschall døde
i vished om det.
316[2]