[1]
Landsrådsformand Lars Chemnitz'
nytårstale 1975
Den første dag på året 1975 er det mig
en glæde endnu en gang på landsrådets
vegne at kunne sende en hilsen til alle
hjem i Grønland — sende et ønske til ane
om et godt og lykkebringende nytår.
Vore tanker og ønsker må også gå til
alle vore landsmænd i Danmark og an-
dre steder uden for Grønland.
Specielt går vore tanker til dem, som
har menneskelige problemer og til dem,
som må holde jul og nytår på sygehuse
eller andre steder langt fra deres hjem
— med ønsket om, at de må blive styrket,
så de kan stå igennem.
Ved årsskiftet er vi hver især — ved et
tibageblik - i stand til at gøre status
over, hvad vi har udrettet i det forløbne
år — vurdere vor indsats, om vi har gjort
vor pligt over for samfundet, om vi har
udfyldt vor plads på en tilfredsstillende
måde.
Vi finder nok mange ting, vi kan
glæde os over — ting, som vi har skabt
ved personlig indsats eller måske skabt
ved skæbnens tildragelser. Vi finder nok
også skuffelser og ærgrelser — ærgrelser
over ting, vi ikke har nået at udrette på
grund af manglende initiativ, manglende
pligtfølelse, magelighed eller ren og
skær ugidelighed.
Ved årsskiftet er der ingen af os —
trods prognoser eller forudsigelser om
fremtiden — der med bestemthed er i
stand til at sige, hvad det nye år vil føre
med sig.
Vi er heller ikke i stand til at forbedre
fortiden, men vi kan lære noget af den.
Hvad angår fremtiden, afhænger den
for en meget stor dels vedkommende af
os selv — af vor formåen. Det afhænger
af vort initiativ, pligtfølelse — af vor
bevidsthed om, at fremtiden vedkom-
mer os.
Jeg mener, at vi i dag har grund til
med glæde at konstatere, at vi har det
godt i Grønland. Vi er ikke, som det er
tilfældet med en stor del af verden,
plaget af katastrofer, hungersnød og
krig. Og vi må også med glæde kon-
statere, at vi har mulighed for ved vor
fælles indsats at forbedre de vilkår, vi
lever under.
Dette gælder måske ikke så meget
rent materielt. Vi er alle klar over, at
året 1974 på mange områder har været
et vanskeligt år. Fra politisk hold må vi
318
[2]
erkende, at vi ikke fuldt ud har opnået,
det vi gerne ville. Dette skyldes vor
store afhængighed af økonomien. Der-
for må vi også i Grønland gøre os klart,
at den verdensomspændende energikrise
og den stagnerende økonomi i Danmark
betyder, at den kraftige udvikling i de
sidste 10 år ikke vil fortsætte i de først-
kommende år.
Det vil derfor — hvor meget det end
kunne være fristende — være letfærdigt
at komme med store forgyldte nytårs-
løfter, som det ikke vil være muligt at
indfri.
Dette gælder også for de kommende
valg, som vi i det nye år vil gå til to
gange. Det er mit håb og indtryk, at vi
grønlandske politikere er klare over
dette, og at vi derfor i det kommende
år vil opleve nogle valgkampe, hvor det
afgørende bliver, hvordan vi kan bevare
den materielle ramme, som er skabt, og
hvordan vi kan give den øget indhold.
Vi bør herved hele tiden have for øje,
at byrderne fordeles ligeligt og ikke læg-
ges på skuldrene af de af vore lands-
mænd, som socialt og erhvervsmæssigt
i særlig grad er ramt.
Vi har netop fejret julen. Vi har undt
os selv og hinanden en overdådighed —
større end i det daglige. Vi har haft en
overflod af godhed over for hinanden,
udfoldet en menneskelighed — større end
til hverdag.
Hvorfor skal denne særlige udfol-
delse kun finde sted i julen?
I det daglige er vi mennesker tilbøje-
lige til at bekrige hinanden for at hytte
vort eget skind. Det sker mand og mand
imellem, klike og klike imellem, organi-
sation og organisation imellem, samfund
og samfund imellem, nation og nation
imellem.
Som verdenssituationen er i dag med
overbefolkningsproblemer og energi-
krise, er det en farlig tendens, at enhver
gruppe kun tænker på sit eget vel og
kræver større og større velstand. Sådan
en udvikling kan intet samfund fortsat
bære økonomisk, uden at det går ud over
den svage. Vi kan heller ikke bære det
psykisk.
I relation til verdenssituationen kan
det ende med et brag — en verdenskrig,
men også i et lille samfund som vort kan
det udløse alvorlige konflikter. Dette
må vi i den bedrestillede del af sam-
fundet have i tankerne i det nye år.
I dag er indkomstskatten indført i
Grønland. Skatten er indført efter et
ønske fra grønlandsk side. Der er dem,
der har glædet sig til at betale skat. Men
vi kan ikke forvente, at alle bliver lige
tilfredse. Der er dem, der vil hade at
betale skat, dem, som holder det for et
nødvendigt onde. Men lige meget hvor-
dan vi ser på det, må vi være klar over,
at det er én af vejene til at yde en ind-
sats for samfundet, én af vejene til at
skabe en mere retfærdig fordeling i
Grønland, én af vejene til større selv-
bestemmelsesret, som vi alle ønsker.
1975 kan på mange områder blive et
afgørende år. Det gælder således spørgs-
målene om fiskerigrænser, olie- og gas-
udvinding og hjemmestyre.
FN's havretskonference har vist, at
der er en stor international opbakning af
de synspunkter på kyststaternes interes-
ser, som også Grønland har gjort sig til
talsmand for.
319
[3]
Det er imidlertid ikke nok, at der er
international forståelse. Selv nok så sym-
patiske FN-resoIutioner bliver tomme
demonstrationer, hvis ikke de internatio-
nalt betydende nationer er indstillet på
at efterleve dem.
Det er derfor nødvendigt, at der fort-
sat sættes kraftigt ind på at skabe for-
ståelse for de fiskeriafhængige kyststa-
ters problemer, samtidig med, at vigtig-
heden af, at der opnås en international
aftale, understreges.
1975 kan også blive det år, hvor der
påvises olie- og gasforekomster ved
Grønlands vestkyst. Indenfor årets før-
ste 3 måneder vil landsrådets konces-
sions- og forretningsudvalg sammen med
de danske myndigheder komme til at tage
stilling til tildeling af de første efter-
forsknings- og udnyttelseskoncessioner.
Det skal i denne sammenhæng blot
fastslås, at landsrådet i samarbejde med
ministeriet har lagt afgørende vægt på
en velkontrolleret, gradvis udvikling til
gavn for beskæftigelsen i Grønland, og
som endvidere tager hensyn til de øvrige
hovederhverv i Grønland og til de sik-
kerhedsmæssige og miljømæssige krav,
som må stilles, for at udviklingen ikke
skal blive betalt for dyrt.
Koncessionsbetingelserne er da også
i verdenspressen blevet kaldt „verdens
skrappeste".
For at alle heroppe skal få mulighed
for at orientere sig om udviklingen in-
denfor olie- og mineraludnyttelsen i
Grønland, har vi fra landsrådets side
taget skridt til i samarbejde med mini-
steriet at igangsætte en oplysningskam-
pagne på området.
1975 kan blive det år, hvor vi kom-
mer et afgørende skridt videre i vort
forsøg på at formulere et grønlandsk
hjemmestyre.
I det forløbne år har der været af-
holdt flere møder i hjemmestyreudva-
lget, som på sin sidste møderække her
i efteråret vedtog at afgive en delbe-
tænkning, som kan danne grundlag for
de videre overvejelser og forhandlinger
med danske myndigheder.
Disse overvejelser bør ikke kun være
et indre anliggende for hjemmestyre-
udvalget. De skitserede tanker skal
gerne give anledning til kommentarer,
spørgsmål og forslag, især fra Grøn-
land, men også hos de danske politikere,
således at der fra starten skabes åbenhed
og forståelse for de grønlandske ønsker
— en forståelse, som er nødvendig for
gennemførelse af den lovgivning, der
skal danne grundlaget.
1975 bliver et valgår med valg til alle
betydende, politiske organer, og jeg skal
kraftigt opfordre alle til at stemme, så
valgene bliver en klar tilkendegivelse af,
at den grønlandske befolkning er sit de-
mokratiske medansvar bevidst.
Et valg betyder også, at synspunk-
terne vil blive trukket op, at følelserne
vil blive pisket op og derved let kom-
mer i kog.
Vi vælgere må lære, at det hører med
til demokratisk modenhed at kunne give
udtryk for politisk uenighed - uden at
det går over til fjendskab. Demokratiet
har brug for divergerende meninger,
men vort samfund er for lille til at kunne
bære alvorlig splittelse og fjendskab.
Det er mit håb, at der ikke med valg-
320
[4]
kampene skabes skarpe modsætningsfor-
hold i den grønlandske befolkning, idet
der ikke reelt er de store modsætninger
i grønlandsk politik. Valgkampene skulle
nødig blive en opvisning i udvendig
opop, men en nøgtern oplysning - gerne
krydret med humør og vid. Nyhedsfor-
midlingen kan. her yde en stor indsats.
Et af vore problemer i det nye år vil
fortsat være spiritussen. Der har været
megen røre om dette emne efter lands-
rådets efterårssamling. Landsrådet er
blevet bebrejdet for ikke at magte at løse
problemet.
Ingen magter at løse problemet med
øjeblikkelig virkning. Det er et problem,
som skal løses ved en langsigtet og sejg
kamp, og det kan kun løses, hvis vi kan
ændre vor indstilling til spiritussen og
den samfundsmæssige baggrund for pro-
blemet.
Så længe vi er så mange, som kun sø-
ger efter en anledning til at fejre et eller
andet, så vi kan skåle os igennem til en
lille rus, og så længe så mange søger at
slæbe svage sjæle med til at deltage,
kommer vi ikke over poblemet.
Det nytter ikke blot at skubbe ansva-
ret hen under politikernes taburetter, for
erfaringerne andre steder fra viser, at
enhver spiritusordning har sine store
svagheder.
Alle og enhver er derfor ansvarlig
for, at vi kan komme over problemet.
Forleden havde jeg lejlighed til at
overvære en udstilling af stentryk udført
af eleverne på Grafisk Værksted. Der
var mange dejlige arbejder imellem, men
det var karakteristisk for udstillingen, at
den enten beskrev den traditionelle,
grønlandske fangertilværelse eller de
sociale ulemper ved den ny tid.
Det er mit indtryk, at de unge kunst-
nere har truffet os ret præcist.
Det er imidlertid mit håb, at vi med
stigende uddannelse og voksende prak-
tisk erfaring gør os til herrer over vor
hverdag og derigennem oparbejder det
overskud af livskraft, som vil give os et
nøgternt syn på vor historie - og troen
på, at vi kan forme fremtiden i overens-
stemmelse med vore ønsker og mulig-
heder.
Det vil være et inspirerende og livs-
bekræftende kunstværk at arbejde
med på.
Godt nytår!
321[5]