[1] Landsrådsformand Lars Chemnitz' nytårstale 1974 På denne årets første dag hilses enhver og alle i Grønland med ønsket om et rig- tig godt og lykkebringende nytår. Disse nytårshilsener gælder også alle de af vore landsmænd, som fejrer nytåret uden for Grønland — det være sig i Dan- mark eller andre steder ude i verden. Særlig finder jeg, at vore tanker og vor medfølelse må gå til dem, som i det for- løbne år mistede nogle af deres kære, og som her ved jule- og nytårstid har følt savnet særlig stærkt. Den tragiske helikopterulykke i okto- ber måned rystede os alle dybt heroppe i Grønland, og med sorg og medfølelse overfor de efterladte vil vi i dag ære mindet om alle vore døde i det for- løbne år. Året 1973 blev for Grønland i politisk henseende det år, hvor man fik hjemme- styreudvalget nedsat. I dette udvalg skulle i første instans de grønlandske po- litikere søge frem til ordninger og løs- ninger, der indebærer, at flere beslutnin- ger og afgørelser end hidtil på det poli- tiske og administrative område træffes af de grønlandske myndigheder, her- under af landsrådet og de grønlandske kommunalbestyrelser. Da arbejdet i hjemmestyreudvalget just er påbegyndt, er det endnu for tid- ligt at udtale sig om enkeltheder i en grøn- landsk hjemmestyreordning, som måtte blive resultatet af udvalgets arbejde, men umiddelbart vil jeg — til trods for den fremherskende utålmodighed for at få indført hjemmestyre — allerede nu mene, at det rigtige må være at nå frem til en ordning, hvor overgangen af de forskel- lige samfundsopgaver til et grønlandsk lands- eller hjemmestyre bør ske gradvist over en vis periode, for hvis der skal være mening i hjemmestyret, og det skal være til gavn for det grønlandske samfund, er det vigtigt, at det bliver bygget op på et solidt grundlag, hvorfor forsvarlig for- beredelse er nødvendig. Vi må gøre os helt klart, at ønsket om øget hjemmestyre eller selvstyre ikke alene indebærer det at kunne træffe af- gørelser og beslutninger i forskellige sager, men også et større ansvar og flere forpligtelser, herunder økonomiske, som vi hidtil har ladet andre påtage sig. Jeg tror også, at det er vigtigt at un- derstrege nødvendigheden af — og for mit vedkommende det helt naturlige i — at etableringen af hjemmestyreordningen bør ske i samarbejde og efter aftale mel- lem repræsentanter for det danske og det grønlandske folk i gensidig respekt af og for hinanden. Kun på denne måde vil den grønland- ske hjemmestyreordning kunne etableres i harmoni og anstændighed. Vores trang til at søge forceret hjem- mestyreordningen skulle nødig have ka- rakteren af barnets så velkendte tro på at kunne selv. På denne måde kan vore ideer om hjemmestyre risikere at blive 57 [2] pj'rtiske kandestobericr til skade for os selv. i'.1 den politiske arena i Grønland har ('er været tendenser til en udvikling, hvor r'.r.n tror, at det gælder om at råbe højest 09; i stærkest mulige vendinger omtale det grønlandske folks selvstændiggørelse. De 'sne politiske agitation synes at have fremkaldt en i overdreven grad følelses- ladet nationalisme, der her, som det sker r.nclrc -teder i verden, kan medføre vold og terror. Der er noget positivt i, at den grøn- landske befolkning i de senere år er ved at finde holdning til sin identitet, og selv- erkendelsen af eget værd er voksende. Dette forhold må være roden, hvorfra selvstændiggørelsen må gro. Selvbevidst- hed avler indre energi, trang til at hævde sig. Disse værdifulde kræfter må vi for- stå at udnytte til positive udfoldelser, give vores selvhævdelse udslag i produktiv ud- vikling og ikke i at fremelske trods og aggrcsr.ioner. Den voksende voldsmenta- litet i dagens Grønland er foruroligende. Det kan og må ikke være de grønland- ske politikeres eller den grønlandske pres- ses opgave at vække sådanne følelser til live blandt befolkningen, selv om det måske i jagten på vælgernes gunst kan være fristende. Kendemærket for et sundt og levedyg- tigt demokrati er en levende, saglig poli- tisk debat, hvor de politiske modstandere indbyrdes respekterer hinandens menne- skeværd og med værdighed kan høre på hinanden", meninger. Ensretning og ensidighed indebærer afskaffelse af demokratiet og friheden, hv )rfor enhver, som har ansvaret for den politiske oplysning - det være sig aktive politikere eller presse - må stå som en garant for, at den politiske debat bliver alsidig og hæderlig og ikke ensrettet og fordummende. Svigter de pågældende på dette område, viser de ikke alene mang- lende forståelse for grundideerne om fol- kestyret og frihed, men handler til ubode- lig skade for hele befolkningens politiske udvikling og forståelse. N.Ir dette er sagt om den grønlandske politiske situation og målsætning indadtil, må det i forhold til verden omkring os — altså situationen udadtil - fastslås, at vi ikke har nogen mulighed for at leve i iso- lation eller være uafhængige af omverde- nen, hvilket den aktuelt herskende energi- krise så klart illustrerer. Vor store afhængighed af tilførslerne af olieprodukter for at kunne holde er- hvervslivet igang, såvel produktionsan- læggene som fiskerflåden — ja, for at kunne få varme og holde hele samfunds- mekanismen igang, gør, at vi må håbe på, at den nuværende krise ikke bliver af for lang varighed, mens vi i den tid, den måtte stå på, fra alle sider i samfundet bør gå ind for, at der i rimeligt og påkræ- vet omfang bliver sparet på vore behold- ninger af olie. Vi må altså på godt og ondt være ak- tivt medievende i verden af i dag, hvor hændelser i de fjerneste dele af verden kan få indflydelse også på vores hverdag. Denne indbyrdes afhængighed folkene og nationerne imellem - skulle man tro — ville have ført til større forståelse og for- dragelighed folkeslagene imellem — men desværre er der endnu alt for mange ste- der i verden, hvor uroen og ufordrage- ligheden hersker - ja, og tilmed synes at være voksende. 58 [3] I det nye år åbnes FNs „havretskonfe- rcnce", hvor man på internationalt plan ••k'.illc r.cge frem til ændrede regler om landene-, fiskeriterritorier og andre rets- regler angående sejlads og anden udnyt- telse af havene. Alle spørgsmålene har en vital interesse for os heroppe i Grønland, hvor havenes rigdon altid har og altid vil vr-re af afgørende betydning for landets og befolkningens eksistens. Den store og afgørende betydning, r.;)n havenes rigdomme har for tilværel- sen heroppe i Grønland, har medført, at de rrcnlandske ønsker om graden og om- fanget af beskyttelsen af vore kyster har været mere vidtgående end tilsvarende onsker fra chrrk og færøsk side. Vi har imidlertid fra grønlandsk side stædigt fastholdt, at vi finder det uhold- bart og urineligt, at fremmed fiskeri og anden virksomhed nær vore kyster skal kunne f-irfætte til skade for fiskebestan- dene og be-tanclene af søfugle og hav- pattedyr i de grønlandske farvande. Vi har tidligere været vidne til, at uden- landsk hvalfangervirksomhed har bety- det fare for udryddelse af hvalerne i vore farvande, hvorfor vi nu i tide må råbe va^t i "-evær. n°r vi føler vor eksistens og ••;''-<"Tclse truet. VI rrn fortsat arbejde med at overbe- v'se omverdenen - og i første instans vore danske og færøske rigsfæller - om nød- vendigheden af vidtgående udvidelse af de grønlandske rettigheder på fiskeriets område, herunder ønsket om minimalt et fiskeriterritorium ud til 50 sømil fra kysten. Det er mit håb og forventning, at den nydanncdc danske regering vil vise for- rtåelse og imødekommenhed overfor de rroniandskc svnspr.nkter. således at disse kan fremføres med stor kraft under for- handlingerne såvel på FNs havretskon- f'.'rencc som i ICNAF og overfor EF- nv.titutionerne. Dansk forståelse af de grønlandske fiskeriproblemer vil i tiden, der kommer, i allerhøjeste grad kr.nnc præge OT p°.virke det dansk/grønlandske sanarbcjde. Internationalt set synes der ikke at være tvivl om, at der er tale om en stadig voksende forståelse for det synspunkt, at nationerne udvider deres rettigheder ud for deres kyster savel med hensyn til ud- videlse af fiskeriterritoriet som på andre områder, hvilket med andre ord vil sige, at tiden kan siges at arbejde til gunst for de 'Tønlandske synspunkter. Hvor hurtigt, der internationalt vil kunne opnå:; resultater af FNs havrets- Innlerence, er det vanskeligt at sige noget on i dag, men erfaringerne fra tidligere tilsvarende internationale konferencer on havrcts";iorgsmål tyder ikke på, at vi ,.'.„' ve:,-c ,v, rC",ultater alt for hurtigt. U n 'er he'-.-yn til at mgle af de beskyt- tel"C"f-)ranstaltn!nger, som vi fra grøn- lartd"': sule onsker gennemført, er ha- "terrle, nå vi ved førstgivne lejlighed Hnta'-.'-e de danske myndigheder for at frrnforc vore ønsker on, at der bliver taget an''re -'kridt til beskyttelse af vore interesser, ".l f rem t havret-konferencen trækker i langdrag. I det f')r'øbne år er mincvirksomhe'le'i i Marmorilik påbegyndt, og formentlig bliver der i 1974 meddelt de første efter- forsknings- og udnyttel"eskoncesr.ioner til olie og gas på kontinentalsoklen r.d for Vestgrønland. På dette område må vi fortsat fra 59 [4] grønlandsk side fastholde ønsket om en gradvis og kontrolleret udvikling med den størst mulige sikring overfor enhver fare mod forurening på landjorden og i havet. Den aktuelle energikrise kan ikke be- grunde, at man eventuelt forcerer udvik- lingen på området frem på bekostning af den fornødne kontrol på området. I året 1974 og måske i årene fremover må vi være forberedt på vanskelige tider. I 1973 er mange fiskere blevet ramt af, at laksefiskeriet har svigtet for dem. Nu vil hele erhvervet og samfundsmaskine- riet blive ramt af oliekrisens følger, og der er mange andre faktorer, vi skal søge at få rettet op og forbedret. Derfor er det i år mere end nogensinde påkrævet med sammenhold og samfundssind, og at alle og enhver gør sit bedste, så vi kan søge at løfte i flok. Jeg ønsker alle et godt nytår i håb om, at alle forstår, at vi alle hver på sin måde er medbestemmende til ønskets opfyl- delse til gavn for hele samfundet. 60 [5]