[1] Samarbejde rundt om Nordpolen af Ellen Boye Det første møde mellem repræsentanter for Grønland og de etniske minori- teter i Canada, Sverige, Norge og Finland på „Arctic Peoples' Conference" i København i november førte til beslutninger om fremtidigt samarbejde. „— Tiden er kommet, hvor vi, den arkti- ske familie, må samarbejde for at tage beslutning om, hvilke direktiver vi skal give vort lands forpagtere. I årevis har vi set kolonimagterne holde møder om vore anliggender uden at indbyde os, ejerne af det arktiske område. Det er beklageligt, at vi så længe ikke har haft lejlighed til at mødes. Vi har tidligere overladt for meget ansvar for udnyttel- sen af vore ressourcer til udefrakom- mende administratorer. Vi har undladt at give direktiver, og vore ressourcer er derfor blevet forkert udnyttet. Hoved- vægten er hidtil mere blevet lagt på vore landes rigdomme end på vore arktiske familiemedlemmers ve og vel." Præsidenten for den første „Arctic Peoples' Conference", indianeren James Wah-Shee fra Canada, udtrykte i sin åbningstale på konferencen på Chri- stiansborg i slutningen af november den samhørighedsfølelse mellem indianere, inuit (canadiske eskimoer), grønlændere og samer, som repræsentanterne for de etniske minoriteter i de arktiske lande var kommet til København for at be- kræfte. James Wah-Shee, der er præsident for „Federation of Natives North of 60°", samlede straks fra konferencens første dag deltagerne i sin beskrivelse af de etniske minoriteters fælles bag- grund : „— Vi kender vore folks historie i det arktiske område. Engang var vi jægere og nomader i et vidtstrakt område. Vi var stolte og selvforsynende. I århund- reder fortsatte vor levevis uden indblan- ding udefra. Vi var stolte over at kunne skaffe vore familier, hvad de behøvede. Naturen gav os dyr fra havet og landet. Vi tog kun, hvad vi behøvede, aldrig mere. Vi respekterede landet. Vi elskede det. Vi er en del af det land, vi bor i. Landet gav os ikke kun føde, men også klæder. Det var grundlaget for vor kultur. Som nomadefolk havde vi vore egne regler for uddannelse, sociale og styrel- sesmæssige funktioner og vor egen kunst. Vi lærte vore børn, hvad vore forældre lærte os. Vi viste dem, hvordan de skulle skaffe sig føden. Gennem os lærte de at respektere landet. Vi valgte ledere, som havde samfundets støtte, og 65 [2] Arctic Peoples' Conference 1973 på Christiansborg. Foto: Jens Brested (1973). som gav os retningslinier og styrke. Vi valgte dem ikke alene for deres gode evner til at leve af landets rigdomme, men også for deres mod til at se vore mange problemer i øjnene. Vi levede i et fællesskab og tog os af hinanden. For denne fællesskabsfølelse har vi rejst tusinder af kilometer for igen at komme til at arbejde sammen som en familie. Fællesskab er en vigtig del af vor kultur." James Wah-Shee talte videre om ko- lonitiden og sagde: „— Idag mærker vi kolonisationens virkninger. Vi står nu overfor mange problemer af sundhedsmæssig, uddan- nelsesmæssig og kulturel art. Vi beklager dybt vort tab af selvstændighed og mu- lighed for at træffe beslutninger. Idag bestemmer udefrakommende over vore ressourcer og vort liv. Vi bliver bedt om at glemme, hvem vi er, og i stedet be- tragte os selv som borgere i en stat. Andre fortæller os, hvad der gavner os og vor fremtid. Selvom vi er gået vidt i kampen for vore rettigheder, ved vi alle, at vi endnu har lang vej at gå. Skønt vi ikke kan forandre historien, kan vi benytte os af fortidens erfaringer til at forberede os på fremtiden. Og når vi har ressour- cerne, kan vi kontrollere vor egen skæb- ne. Vi ønsker i fremtiden større med- bestemmelse over vore egne anliggen- der. Vi ønsker vore folks rettigheder til vort land anerkendt." „Arctic Peoples' Conference", der va- rede fra 22.—25. november, gav india- 66 [3] nere, inuit, grønlændere og samer lejlig- hed til at udveksle betragtninger over identitetsproblemerne, de indfødte folks politiske institutioner og foreninger, spørgsmålet om ejendomsret til land- områder og ressourcernes brug og ud- nyttelsesgrad. Desuden diskuterede del- tagerne de indfødte folks rettigheder og ret til at træffe beslutninger om udvik- lingspolitik, mulighederne for et frem- tidigt samarbejde, som skal øge kend- skabet til udvindingsselskabernes mål- sætning og praksis, og for dannelse af et circumpolart organ for fortsat kon- takt og samarbejde. I pauserne mellem drøftelserne blom- strede forståelsen mellem deltagerne. Der blev givet prøver på musik og sang fra Canada, Grønland og Nordkalotten, og det var ingen hindring, at kommuni- kationen måtte foregå på både engelsk, grønlandsk, norsk, svensk og finsk. Det sørgede tolkene for. Om det runde bord blev der givet lynlektioner i grønlandsk. „Når du kommer til Grønland, skal du sige sådan og sådan." Måske forstod samerne ikke helt, hvad „asavavkit" be- tyder, men det er da i hvert fald et godt udgangspunkt for en kommunikation. Indianere, inuit og samer fremlagde deres problemer i — sådan syntes det for en udenforstående — fuld enighed, mens der blandt de grønlandske deltagere i højere grad blev givet udtryk for for- skellig opfattelse. Unge Grønlænderes Råds formand ArKaluk Lynge og lands- rådsformand Lars Chemnitz var således ikke helt enige. ArKaluk Lynge sagde blandt andet: „— Hvad angår de såkaldt folkevalgte grønlændere i alle politiske instanser, må Fra den samiske delegation. Foto: Jens Brøsted (1973). man betegne det som et faktum, at disse instanser efterhånden kun er blevet gode redskaber for den danske statsmagt og dermed de større økonomiske inter- esser." Lars Chemnitz svarede: „— De grøn- landske politikere er ikke uden indfly- delse på Grønlandspolitikken, og denne indflydelse kan blive større, hvis argu- menterne for mere medbestemmelse bli- ver fremført på den rigtige måde og ikke på de unge grønlænderes revolu- tionære facon." En del af konferencen koncentrerede sig om de højaktuelle problemer i for- 67 [4] bindelse med olie- og mineraludvinding i de arktiske områder. Indianerne og inuit syntes at være de hårdest ramte af en uhensigtsmæssig udvindingspolitik, og den juridiske rådgiver for „Inuit Tapi- risat of Canada", professor Peter Å. Cumming sagde advarende: „— Før der påbegyndes en olie- og mineraludvinding i Grønland, må det grønlandske folk kræve en samlet plan over, hvilke områder der skal udvindes ressourcer i. Således kan man undgå de fejltagelser og ødelæggelser, der har fundet sted i Canada, fordi en sådan plan ikke fandtes, da udvindingen af olie og mineraler blev igangsat. De indfødte folks rettigheder er svære at hævde overfor myndighederne, når først et områdes ressourcer er kommet i søge- lyset, og vi må derfor holde fast på i Canada - og grønlænderne også — jit landet ejes kollektivt af de oprindelige beboere, og de skal sikres tilfredsstil- lende jagt- og fangstmuligheder. Indi- anerne og inuit har krævet erstatning af myndighederne for tabet af det land, de er knyttet til og afhængige af, og myndighederne overvejer nu at betale disse befolkningsgrupper for at flytte til egne, hvor der ingen olie og mineraler er — men heller ingen jagt- og fangst- muligheder. Det er ikke noget accep- tabelt alternativ for tab af land." En repræsentant for de finske samer, Pekka Aikio, Vuotso, påpegede, hvilke uheldige biologiske følger udviklingen i olie- og mineraludvindingen har haft for samernes områder, som bliver stadig mere indskrænkede, og det resulterer jævnligt i masser af døde rener. En norsk samerepræsentant, Reidar Erik- Fra den grønlandske delegation. Foto: Jens Brøsted (1973). sen, Tromsø, beklagede, at kommunika- tionen fra samerne til topadministratio- nerne i Norge, Sverige og Finland er altfor lang, og at administrationen ikke har nogen forudsætninger for at be- dømme de sager, samerne rejser. Kom- munikationen bliver ikke bedre af, at sa- mernes interesseområde er fordelt på flere forskellige ministerier i de tre lande. „Arctic Peoples' Conference" følges formentlig op af flere. I to resolutioner, som blev vedtaget på konferencens sid- ste dag, vedtog deltagerne at fortsætte samarbejdet. 68 [5] /st resolution 1. The first circumpolar conference of indigenous people has taken place at Christiansborg, Copenhagen, on No- vember 22nd to 25th 1973. Attending this meeting were representatives of the following organisations: Canada: Federation of Natives North of 60°. Métis and Non-Status Native Asso- ciation of the North West Territories. Committee for Original Peoples' Entitle- mer.t. Inuit Tapirisat of Canada. Yukon Association of Non-Status In- dians. Indian Brotherhood of the Northwest Territories. Yukon Native Brotherhood. Nordic Coiintries: Nordic Lapp Council. Såmi Institut'ta. Norway: Norga Samiid Riikasær'vi (Sami Association of Norway). Norga Boazodoariisåmiid Riikasær'vi (The Reindeerbreeders' Association of Norway). Sweden: Svenska Samernas Riksforbund. Finland: Same Parliament. Greenland: Grønlands Landsråd. Arnat Peicatigit. Knud Rasmussens Højskole. Grønlandske Kommuners Landsfore- ning. Denmark: Penatigit Kalåtdlit. Unge Grønlænderes Råd. Institut for Eskimologi. IWGIA (International Work Group for Indigenous Af f airs). 2. The representatives have recognized through these discussions their respec- tive identity. We åre autochthonous peoples, that is we åre an integral part o f the very lands and waters we have traditionally used and occupied. Our identity and culture is firmly rooted in these lands and waters. It is this rela- tionship which constitutes the very uni- que features of our cultural identity in contrast to the cultures of other peoples within each af the countries from which we come. We, the participants, strongly support the continuing need to exchange, share and respect each others cultures, values and traditions of our identity. We agreed to co-operate in formulating present and future means to preserve and develop our specific cultures for our people through all available sources o f communication. 3. The states from which we come should recognize and.respect the unique features of our identity. It is only there- by that we will gain a place of equality with the dominant culture in each coun- try. Also, it is only thereby that each country can fully benefit from the con- tribution which our culture can make to 69 [6] Interview med en af de indianske deltagere. Foto; Jens BrasteJ (1973). the greater well being of the whole ciety. so- 4. The states we come from should re- cognize with honesty and clarity the col- lective ownership to the lands and waters traditionally used and occupied by each indigenous group. 5. We request the obvious: that the go- vernment of each state from which we come recognize our rights as peoples entitled to the dignity of self-fulfilment and realization. Thls further means that there must not be any displacement or interference with our rights by govern- ment and/or industry, nor can there be disturbance of our lands. In any negociations of these crucial issues we expect to participate in a posi- tion of full equality. James Wah-Shee, Indians and Inuit of Canada. Reidar Eriksen, The Sames in Norway, Sweden, Finland. Ado Lynge, Kalåtdlit. 70 [7]