[1] De grønlandske fiskere og det nordatlantiske samarbejde Interview med Niels Carlo Heilmann Interview'er: Aqigssiaq Møller Niels Carlo Heilmann er aktiv fisker og formand for KNAPP (grønlandske fiskeres og fangeres sammenslutning). Han er endvidere medlem af det grøn- landske landsråd og hjemmestyreudvalget. Du var med i konferencen på Færøerne i efteråret og kender derfor til ønskerne om, at der etableres et samarbejde til værn for den nordatlantiske fiskebe- stand. Vi har i „GRØNLAND" bragt en artikel af Erlendur Patursson netop om samarbejdet i Nordatlanten.1 Kan du knytte nogle kommentarer til denne artikel? Det er rigtigt, at jeg var med i som- mer. Nogle bestyrelsesmedlemmer fra forskellige fiskeriorganisationer, politi- kere og fiskeribiologer var tilstede. Et af resultaterne af dette møde var, at deltagerne blev enige om, at en eller anden form for samarbejde bør etable- res, og mødet var et godt udgangspunkt for bestræbelserne. For selvom vi ikke kan blive enige om eet og alt, så står det dog klart, at vi bør samarbejde om at værne og bevare fisken. Hvad er din umiddelbare reaktion som politiker på tanken? Det er en god tanke, men på den anden side kan vi fiskere i Grønland ikke sige ja til alt i samarbejdets hellige navn. Vi vil selvfølgelig lægge stor vægt på at vort økonomiske grundlag først og i GRØNLAND, nr. 9 1973, side 320-328. fremmest bliver sikret. Dette betyder dog ikke, at vi vil flygte fra ethvert for- søg på samarbejde. Et af forslagene om samarbejdets ind- hold og omfang går ud på beskyttelse af ynglepladser, udvidelse af fiskeri- grænserne og forholdsregler mod hav- forurening og rovdrift. Jeg er fuldt ud enig med forslags- stilleren, og jeg har også selv nævnt disse forholds vigtighed under mit foredrag på Færøerne. Vi er på det rene med, at vi må træffe effektive forholdsregler i denne forbindelse, således at vi også kan have noget at fiske i fremtiden. Det kan heller ikke være meningen, at vi grønlandske fiskere skal kunne fiske ubegrænset ved vore kyster. Der blev også nævnt mindstemål for tilladte fangststørrelser, begrænsning af trawlfiskeri, maskevidde og meget an- det, der kan komme på tale? Der blev dér nævnt konkrete ting, som vi også har erfaring med. Mindste tilladte maskevidde og fangststørrelse hænger nøje sammen. Noget andet er maskevidde i forbindelse med trawl- fiskeriet. Ved at øge maskevidden kan vi næppe hindre, at mindre fisk også vil 77 [2] blive fanget ved trawlfiskeriet. Her kan vi kun værne om de mindre fisk ved at begrænse det uhæmmede trawlfiskeri. Patursson nævnte også, at man vil stø- de på mange begyndervanskeligheder ved etableringen af samarbejdet, som jo har mange forskellige facetter. Hvad er de grønlandske fiskeres erfaringer med hensyn til de fremmede fiskere i almin- delighed og de færøske i særdeleshed ved vore kyster? Fra fiskernes side er der blevet ytret utvetydige ønsker om, at der bliver taget hensyn til dem i fiskerigrænsespørgsmå- let. Idag kan de færøske fiskere fiske uden for 3-mils-grænsen, og der er fra vor side blevet udtrykt betænkelighed ved dette. Mange af dem driver reje- fiskeri ved hjælp af trawl til trods for, at de ved deres egne kyster forbyder trawlfiskeri i mange områder inden for sømils-grænsen. Hvis vi skal værne om vores fiskebestand, bør vi gøre det samme, som færingerne gør ved deres kyster. Dette skal dog ikke forstås som et ensidigt angreb på færinger eller andre, der har specielle aftaler. Det er også en af de væsentligste grunde i vor argumentation, at det er almindeligt kendt og videnskabeligt bevist, at fisken ved vore kyster udvikler sig langsom- mere på grund af havtemperaturen. Det er på tide, at vi begynder at beskytte også andre fiskearter, således at det ikke skal gå dem, som det er gået torsken. I forbindelse med samarbejdsbestræ- belserne bør man heller ikke glemme, at de andre nordatlantiske fiskerinationer, færingerne, islændingene og nordmæn- dene, har en længere tradition for fiskeri og har langt større erfaring. Hvis sam- arbejdsbetingelserne ikke fastlægges ganske nøjagtigt, kan det let ende med rovfiskeri fra dem, der er mere etable- rede med hensyn til redskaber, fangst- _ metoder og fiskerflåde. Vi er på det rene med, at store fiskerinationer har større fleksibilitet og bedre omstillings- evne, hvis den ene fiskeart — i den ak- tuelle situation torsken — svigter. F. eks. er nordmændene i øjeblikket ved at omlægge en stor del af deres trawler- flåde specielt med henblik på rejefiskeri. Efter sigende ombygger man skibe helt op til 1500 t. Vi kan også begynde på omlægningen, men vi har mange flere problemer at slås med. Det kan måske hævdes, at de grønlandske fiskere selv har en del af skylden, men lad os ikke _glerøme, hvornår vi begyndte på dette erhverv for alvor. Det blev foreslået, at man skulle sam- arbejde om udveksling af erfaringer med fangstmidler og fangstredskaber, samt at man skulle gøre det muligt at gå på fisken- og sømandsskoler hos hin- anden og dér modtage undervisning inden for fiskeri og fiskeindustri? Jeg har flere gange været inde på, at det er af stor vigtighed, hvis disse be- stræbelser — gensidighedsbestræbelserne — kan lykkes efter hensigten, ikke mindst med hensyn til de grønlandske fiskere og andre der beskæftiger sig med fiske- riet på den ene eller anden måde. Med hensyn til uddannelse af kommende fiskere kan jeg heller ikke være uenig. Og i denne forbindelse kan jeg ikke lade være med at nævne den erfaring, vi 78 [3] begge har indhøstet på Færøerne, nem- lig denne, at unge mennesker, hvad enten de er lærere eller på anden vis beskæf- tiger sig med undervisningsvirksomhed, så godt som alle har haft berøring med fiskeriet. Mange lærere har endda fisket op til to år, før de begyndte deres ud- dannelse på seminariet. Dette må utvivl- somt have stor betydning for deres ele- ver, når de senere kommer ind i fiskeri- erhvervet og livet på havet i det hele taget. Hvis vi skal forhindre flugten fra erhvervet, bør vi nok tage sådanne for- hold op til overvejelse i forbindelse med de unges skolegang og forberedelse til erhvervslivet. Ønskværdigheden af en fælles hold- ning udadtil på mange områder blev også nævnt flere gange under konfe- rencen? Det er meget vigtigt, at vi har en fælles holdning. Tænk bare på Islands seje kamp i torskekrigen. Vi kan stå meget stærkere, hvis vi står sammen f. eks. med hensyn til fiskerigrænse- spørgsmålet, fredning af vigtige fiske- ynglepladser o. s. v. i Nordatlanten. Vi er sådan set godt i gang i øjeblikket, og det er i høj grad ønskeligt, at hvert land får noget at skulle have sagt m. h. t. beskyttelsen af egne ressourcer. Det kan vi i hvert fald skrive under på. Det er af stor vigtighed for os. Jens Poulsen nævnte i sin kommentar2 til Erlendur Paturssons artikel som no- get vigtigt det ønskelige i, at grønland- ske politikere laver deres egne oplæg 2 GRØNLAND, nr. 2 1974, side 42-44. ud fra grønlanske forudsætninger. Hvad er din mening om dette synspunkt? Det er nøje forbundet med de poli- tiske myndigheders kompetence. Som formand for KNAPP og senere som medlem af landsrådet har jeg erfaret gang på gang, at landsrådets manglende myndighed, manglende kompetence, har være medvirkende til, at grønlændernes virkelige interesser er blevet tilsidesat eller ligefrem syltet. Det er meget øn- skeligt, at de grønlandske myndigheder selv tager bestemmelser og dermed an- svaret i fremtiden. Vi er i gang med at planlægge det i hjemmestyreudvalget, og der kommer vist snart i folketinget et forslag om ændring af landsrådets status. Hvis ønskerne om mere selvbe- stemmelse ikke kan realiseres eller ak- cepteres, vil ønskerne og løfterne om mere selvbestemmelse have været tomme ønsker og løfter. Det er 11/2 år siden, vi kom ind l Fællesmarkedet. Som bekendt trods et overvældende nej fra Grønland. Hvor- dan er stemningen i øjeblikket i Grøn- land, er ønsket om at stå udenfor lige stærkt? Efter min mening har stemningen ikke forandret sig. Fra fiskernes side har vi arbejdet kraftigt på et nej til EF, da vi har på fornemmelsen, at vi, trods gyldne løfter, kommer til kort i forhandlingerne om fiskerigrænser på længere sigt, hvis vi bliver inden for Fællesmarkedet. Idag er vore bange anelser blevet delvist be- kræftet, for forhandlingerne om udvi- delse af grænserne bliver i hvert fald ikke nemme inden for EF. 79 [4] For ikke så længe siden blev KNAPFs sekretariat oprettet. Hvor- dan går det l øjeblikket? Forarbejdet og starten var meget vanskelig, al begyndelse er jo vanskelig — ikke mindst i Grønland. Men allerede på nuværende tidspunkt kan vi fornem- me, at det er begyndt at hjælpe. Hvis den i øjeblikket afstukne kurs hele tiden følges op, kan det have stor betydning for etableringen af en handlekraftig og alsidig organisation. Endvidere kan vi gennem vort sekretariat meget bedre følge med i, hvad der sker uden for landet m. h. t. fiskeri, og hvad der sker inden for prisudviklingen. Vi har store forventninger til sekretariatet. Det vil lette vort fremtidige arbejde. Hvad arbejder sekretariatet primært med i øjeblikket? Det arbejder primært med at styrke og samle de lokale foreninger langs kysten. Vi har medlemmer fra Nanorta- lik til Upernavik. En lokal forening i Østgrønland blev stiftet i sommer. Det er vort håb at få større indflydelse på denne måde. Vi indsamler også oplys- ninger vedr. fiskepriser 5 øjeblikket, og det er vor plan at få klarlagt, hvordan fiskepriserne harmonerer med priserne på fiskefartøjer og redskaber. Du er også medlem af landsrådet. Du har for nylig fremsat et forslag, der på længere sigt kan hjælpe erhvervene. Hvad går dette forslag ud på? Ved sidste efterårssamling foreslog jeg, at der blev oprettet et erhvervs- direktorat under landsrådet. På denne måde kan vi øve indflydelse på erhvervs- situationen, produktionsplanlægningen og også på prisudviklingen, håber jeg. Samtidig får landsrådet et sted, hvor det kan henvende sig og indhente oplys- ninger, der er relevante og vigtige under møderne i stedet for at måtte vente til det næste møde. Arbejdsgangen og for- bindelsen til erhvervsorganisationerne vil blive intensiveret og effektiviseret. Indtil nu har det været et stort savn, at et sådant direktorat ikke eksisterer un- der landsrådet. En af grundene til den svigtende til- gang til fiskerierhvervet kan skyldes fiskepriserne? _Det er meget sandsynligt, særlig når man tænker på, at fiskeriet som sådant er noget sæsonpræget i øjeblikket. De unge foretrækker vel mange gange et fast arbejde hele året rundt. Men dertil skal det siges, at fiskerierhvervet og det at være fisker ikke bare er noget, man kan springe til, når man ikke har noget andet at tage sig til. Det er i højeste grad noget, der skal læres fra bunden af. Jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange unge mennesker, der bliver sendt til Danmark for at blive dér i ef- terhånden 2, 3 eller 4 år. Deres skole- gang i Danmark kan næppe virke be- fordrende for deres interesse for fiskeri- erhvervet. Når de kommer tilbage, har de som regel mistet interessen for fiske- rierhvervet. Og fangererhvervet har de samme problemer. Idag drives der også fiskeri fra syv trawlere. Er de grønlandske fiskere med i dette foretagende? I begyndelsen var der megen skepsis 80 [5] særlig med hensyn til den grønlandske besætning o'g fjernfiskeriet, som vi jo ikke er vant til. Da man startede, havde man for det meste færinger som besæt- ning. Idag er 70-75 % af besætningen grønlændere. Flere har ansvarsfulde poster, og jeg regner med, at der om få år vil være flere grønlandske skippere i flåden. Det er særlig ungdommen, der har været interesseret i at få hyre. Dette viser, at der er større tilpasningsevne og interesse hos ungdommen, blot de rigtige tilbud foreligger. Du er også medlem af hjemmestyre- udvalget. Først vil jeg gerne præcisere, at jeg er kommet ind i dette udvalg i kraft af min suppleantpost. Jeg kom ind, da Lars Emil Johansen blev indvalgt i folketinget. Det er min opfattelse, at udvalget arbejder efter hensigten. Vi er på vej mod større selvbestemmelse, og det vil måske være bedst, hvis vi kunne tage ansvaret for vore egne anliggender fuldt ud. Det vil være bedst såvel for politikerne som for befolkningen i almin- delighed. Sådan som det går idag med Ministeriet for Grønland som vedhæng og overordnet organ, kan det gå meget langsomt. Der kan let blive dobbelt ad- ministration. I denne forbindelse vil jeg også nævne, at det er meget vigtigt, at betydningsfulde poster bliver besat af grønlændere. Det er mit indtryk, at færingernes styrke netop ligger i, at de har sørget for, at det er dem selv, der forvalter det meste af administrationen. Idag tales der meget om den grøn- landske identitet. Har du nogle afslut- tende bemærkninger til dette? Det er min overbevisning, at den grønlandske identitet ikke kan forbigås eller forties, når vi taler om bestræbel- serne på større selvstændighed og med- bestemmelse. Og vil man vise sig udadtil som et samfund, kan identiteten heller ikke ignoreres. Det må være en del af vor livsførelse. Grønlands nationalisme skal ikke forstås som danskerhad. Når vi i den politiske sammenhæng taler om ændring af tilstandene, er der ikke tale om et forsøg på at nedbryde det me- ningsfulde samarbejde, der er i gang på mange felter. Jeg mener, at rettænkende danskere burde kunne forstå vor.es situa- tion. Når folk føler sig ufri eller trængt på den ene eller anden måde, reagerer de på akkurat samme måde som vi. Tænk blot på danskernes heroiske kamp for at vinde deres frihed tilbage under krigen. Jeg er så gammel, at jeg selv kan huske det. I den forbindelse kan jeg nævne, at jeg allerede har påpeget nødven- digheden af, at der oprettes et børne- haveseminarium i Grønland, og at jeg overvejer ved første landsrådsmøde at fremsætte forslag om, at landsrådet for- anlediger en undersøgelse af mulighe- derne for at gøre det lovfæstet, at bør- nene modtager undervisning i deres modersmål allerede fra det første skole- år. Her tænker jeg på den paragraf i lov om skolevæsenet i Grønland § 14, stk. 2, 3 og 4, hvoraf det fremgår, at faget grønlandsk kan udskydes til tredie skoleår. Det ville være på sin plads, om man lavede det om til, at dansk kan ud- skydes til det tredie skoleår. 81 [6]