[1] De grønlandske kommuners fremtidige opgaver Foredrag l Det grønlandske Selskab torsdag den 10. januar 1974 af Thue Christiansen Grunden til, at jeg tog imod opfordrin- gen fra Det grønlandske Selskab til at fortælle om de grønlandske kommuners fremtidige opgaver, er, at man gerne hørte om den kommunalpolitiske situa- tion i Grønland fortalt af en ganske almindelig grønlænder og en ganske al- mindelig kommunalpolitiker i Grønland. Det er mit håb, at der efter mit indlæg vil komme mange kommentarer, sålede_s at man også hernede blandt menige mænd og kvinder diskuterer det kom- munalpolitiske opbrud, der sker for ti- den i Grønland. Det ville være unfair af mig med det samme at springe over til versionen om kommunernes fremtidige arbejdsområ- der uden at dvæle ved den situation, som de grønlandske kommunalbestyrelser i dag befinder sig i. Man kan starte med at spørge, hvad en grønlandsk kommunalbestyrelse er for noget. Hvilken funktion har den? Er den en politisk narresut, eller har den den indflydelse, den skal have? Er dens bevægelsesområde i kommunen stor nok til, at man kan kalde den en virkelig magtfaktor i kommunen? For at starte med det sidste spørgs- mål er det min mening, at den nuvæ- rende kommunalbestyrelsesordning tyde- ligt viser, at den grønlandske kommu- nalbestyrelse af i dag kun er en del af kommunen. Det vil sige, at der er flere magtfaktorer eller institutioner i en iso- leret grønlandsk kommune. Det betyder, at en lille grønlandsk by styres om jeg så må sige af flere regenter, regenter der har delt byen imellem sig. GTO er til for at varetage statens tekniske opgaver i kommunen, opgaver der til syvende og sidst kommer kommu- nens borgere til gode mere eller mindre heldigt. KGH er til for dig - for borgeren i kommunen, hvad detailbutikker angår. Derudover har KGH fiskefabrikker, der holder produktionen i kommunen i live, en produktion, der kommer kom- munens beboere til gode. Skolen skal sørge for, at kommunens små beboere får den nødvendige under- visning og uddannelse, således at de se- nere kan tjene deres medborgere ved deres arbejde. Sundhedsvæsenet opretholder livet i 82 [2] kommunen og sørger for sundheden hos kommunens beboere. Kæmneren har et stort tag om kom- munens beboere og residerer der som en virkelig konge. Politiet er til for at opretholde ro og orden i kommunen. Og private entreprenørfirmaer, lokale eller tilkaldte, sørger for, at der bygges boliger, veje, værker og andre facili- teter, alt til bedste for kommunens beboere. GTO's, KGH's, skolens, sundheds- væsenets, kæmnerens, politiets og pri- vates funktioner er rettet mod kommu- nens beboere, hvad enten disse bor i byen eller bygder, beboere hvis valgte repræ- sentanter er kommunalbestyrelsen, en bestyrelse hvis funktion er at varetage befolkningens interesser i alle hen- seender. Alle de andre nævnte institu- tioner er i deres egenskab som statens forlængede arm med til at begrænse kommunalbestyrelsens bevægelsesområ- de og dermed ansvarsområde, det vil sige, at den grønlandske kommunalbe- styrelse har ansvaret inden for et be- grænset område i sin kommune. Denne kommunalbestyrelsens situa- tion kan forklares klarere med tørre tal. I 1971 beløb statens drifts- og anlægs- udgifter sig til i alt 716.5 mill. kroner, mens grønlandske kommuners drifts- og anlægsudgifter beløb sig til 57 mill. kro- ner, altså i kroner og ører besidder kom- munerne mindre end 1/10 af funktio- nerne i Grønland. Dette skal dog tages med forbehold, da kommunalbestyrel- serne i visse henseender har udtaleret, hvad anlægsudgifter angår, men på den anden side viser tallene dog, hvor stort område de grønlandske kommunalbesty- relser behersker. Hvis en vælger tror, at kommunal- bestyrelsen er en virkelig magtfaktor i kommunen, så tror han forkert, så har kommunalbestyrelsen været en politisk narresut for ham. Men hvis han tror, at den grønlandske kommunalbestyrelse kun er en del af myndigheden i kom- munen, så har vedkommende opfattet kommunalbestyrelsens nuværende funk- tion rigtigt. Vi kender vores nuværende begræns- ning, og vi tror, at denne begrænsning kan udvides, således at de folkevalgte i fremtiden får det ansvarsområde, der virkelig hører til demokratisk valgt forsamling. Men ikke desto mindre har de grøn- landske kommunalbestyrelser af nuvæ- rende ordning en hel del at lave. For- uden deres ordinære kommunalbestyrel- sesmøder har de en del socialt arbejde, samtidig beskæftiger man sig med f. eks. forskellige vedtægter, vinterbeskæfti- gelse, bygdespørgsmål, hundehold især i Nordgrønland, fangsthytter, reno- vation, kommunale huse, boligtildeling, børneinstitutioner, alderdomshjem, kom- munale veje, diverse møder med lands- rådsmedlemmet, med delegationer, KGH, GTO, skolen og meget andet, der vedrører byens borgere + udvalgs- arbejde. Det, man under ordinære kommunal- bestyrelsesmøder beskæftiger sig med, kan illustreres med et eksempel, der er taget fra et enkelt møde i Christianshåb kommunes valgkreds i Diskobugten: — brev fra forsamlingshusforeningen med anmodning om at få uddybet 83 [3] kommunalbestyrelsens kritik af for- samlingshusets udlejning. — meddelelser fra forskellige udvalg — bl. a. diskussion om hvorvidt kommu- nalbestyrelsen skal købe værktøj til klipning af hundenes hjørnetænder. — drøftelse og godkendelse af kommu- nens regnskab for 1972. — gennemgang og vedtagelse af sociale budgetforslag for 1974. — gennemgang af kommunens budget for 1973. — diskussion om installering af oliefyr i kommunale huse. — forbedring af afløbene i type 20. — diskussion om evt. istandsættelse af kommunale huse. — forslag om cementeret grøft. — en ny vandpumpe i bygden Ikamiut. — drøftelse af renovationsproblemerne i kommunen. — vedtagelse af tilskud til lejrskolen i Go-dthåb. — drøftelse af forespørgsel fra Kommu- nernes Landsforening om antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer. — hundeudvalgets forslag om ændring af hundevedtægten i kommunen. — en forespørgsel fra skolen om over- tagelse af en bygning. Og i det lukkede møde: — personligt tillæg på 100 kr. pr. måned til en invalid bevilges. — huslejetilskud til en invalid bevilges. — drøftelse om, hvorvidt man skal om- placere en fra et boligstøttehus til et kommunalhus (henstilling fra Ar- bejds- og Socialdirektoratet). — ansøgninger om spiritusbevilling. — ansøgninger fra foreninger om til- skud. — og endelig samtale med byggelederen om type 67/12 angående vandinstalla- tioner. Arbejdets omfang varetaget af kom- munalbestyrelserne kan også illustreres med tørre tal, idet jeg igen tager Chri- stianshåb kommunes budget for regn- skabsåret 1972: Administrationsudgi f ter beløber sig til ......... 111.000 kr. Alm. driftsudgifter...... 319.000 kr. Forskellige tilskud, bl. a. foreninger ...... 37.000kr. Andre udgifter ......... 60.000 kr. Anlægsarbejder ......... 91.000 kr. Sociale udgifter ......... 1.465.000kr. Driftsudgifterne alt i alt 2.000.000 kr. Altså 75 % af driftsudgifterne bruges til sociale udgifter. Det er lige før, kom- munalbestyrelsens medlemmer er folke- valgte socialmedhjælpere. Det at være kommunalbestyrelses- medlem i Grønland kræver stor arbejds- indsats — især for kommunalbestyrelses- formanden, også kaldet borgmesteren. Men alligevel vil man fra kommunal- bestyrelsernes side have større områder at varetage. Hvorfor? Byrde- og opgavefordelingsudvalget, som nedsattes af tidligere grønlandsmi- nister Knud Hertling, og hvis formand var nuværende grønlandsminister Hol- ger Hansen, fik det kommissorium at undersøge hvilke statslige funktioner, der kunne overdrages grønlandske fol- kevalgte forsamlinger. Udvalget, der bestod af et folketings- 84 [4] medlem, en departementschef, en sekre- tariatschef, en landshøvding, en sekretær og en kontorchef, fik i august 1972 en grønlandsk deltager, idet De grønland- ske Kommuners Landsforenings for- mand, Ado Lynge, trådte ind som vores repræsentant. Dette udvalg har i januar afgivet sin betænkning, hvoraf jeg kort vil kommen- tere afsnittet om kommunernes eventu- elle overtagelse af de stedlige kæmner- kontorer og afsnittet om indførelse af kommuneteknikerordning i de forskel- lige grønlandske kommuner. Man har fra udvalgets side foreslået, at kæmnerkontorerne overtages af kom- munalbestyrelserne, ved at man fjerner de opgaver, kontorerne indtil nu har be- stridt for staten, og overfører dem til anden institution, således at kæmnerkon- torerne for alvor bliver kommunernes. "Hvad kommunernes overtagelse af kæmnerkontorerne angår, tror jeg, jeg har de fleste af kommunalbestyrelserne bag mig, når jeg siger, at jeg finder det ganske naturligt, at man gør det - eller det er ganske selvfølgeligt, at kommu- nalbestyrelserne får egne kontorer og egen kæmner. I den nuværende ordning er kæmner- kontoret ikke kommunens — men kun en del af den. Kæmneren er heller ikke kommunalbestyrelsens — men kun en del af ham. Personalet på kæmnerkontoret er kun delvis kommunens personale. Selve kæmnerkontorbygningen er ikke kommunens, men statens. Som eksempel kan jeg nævne, at de gennemsnitlige nettodriftsudgifter ved Christianshåb kæmnerkontor for årene 1968-70 har været ca. 325.000 kr. pr. år, mens kommunens andel beløb sig til ca. 70.000 kr. De to tal taler tydeligere end nogen anden dokumentation om den indflydelse, som kæmneren og kommu- nalbestyrelsen har. Den ene som funk- tionær, den anden som folkevalgt for- samling. Eller sagt på en anden måde: statens indflydelse i et grønlandsk kom- munekontor er 5 gange større end den folkevalgte kommunalbestyrelses. Personligt finder jeg det uheldigt, at kommunalbestyrelsen har en kontor- bistand, der varetager to magtfaktorers funktioner. Jeg finder det uheldigt, at staten og kommunen, der i flere sager kan være uenige om udførelsen af ar- bejdsopgaver, har én og samme person som sekretær og rådgiver - nemlig kæmneren. Denne situation er uholdbar og uhel- dig, da statens og kommunernes opfat- telser af udviklingen i Grønland kan være ret forskellige - for ikke at sige i flere tilfælde diametralt modsatte. Jeg er ganske enig med Byrde- og opgavefordelingsudvalget i, at de to, staten og kommunen, bør adskilles hvad sekretærbistand angår. Jeg er ligeledes enig med udvalget i, at flere statslige opgaver overføres til kommunal regi — en overførsel, der betyder demokratise- ring og decentralisering af beslutnings- processen hvad det grønlandske sam- fund angår. En decentralisering, der især er ganske nødvendig i Grønland, hvor kommunerne er meget isolerede og af klimatiske og erhvervsmæssige grunde meget forskellige. Der følger flere arbejdsområder med i overtagelsen af kæmnerinstitutionen. Det drejer sig f. eks. om boligadmini- 85 [5] strationen, den tekniske administration, som dog forudsætter større teknisk om- råde at arbejde på for kommunalbesty- relsen, det samme gælder for byplanlæg- ning, et område vi kan tage imod med glæde og iver, budgetlægning og flere områder, som uden komplikationer kan overføres til lokaladministrerende myn- dighed. Det er således ganske klart, at over- førsler af disse områder kræver et stærkt lokalt og kommunalt administra- tionsapparat, som nødvendigvis må og skal være selvstændigt. Hvad betænkningen om kommunal overtagelse af kæmnervæsenet angår, har jeg kun en enkelt betænkelighed. Det drejer sig om bemærkningerne om erhvervsstøtten, hvor udvalget efter min forståelse tildeler kommunalbestyrelsen mindre indflydelse med henvisning til „det indtryk, at de fleste kommunalbe- styrelser ikke interesserer sig særlig meget for de almndelige lånesager". Jeg ved ikke, hvad de andre kommu- nalbestyrelser mener om dette forslag angående erhvervsstøttelån, men efter min mening er det ganske vigtigt, at kommunalbestyrelsen er velinformeret om disse sager, således at de får den mest mulige indflydelse. Det drejer sig nemlig om deres egne kommuners er- hvervsliv, som er altafgørende for kom- munens fremtidige eksistens. Når et eller andet skal opføres på kommunens vegne i en grønlandsk kom- mune, det være sig mindre bygninger eller vejanlæg, er det altid sådan, at man må bede det stedlige GTO-kontor om hjælp, hvis man da ikke vil bruge et privat entreprenørfirma. Det er altid en bekostelig og langsommelig affære, som ka_n_være irriterende, især når det drejer sig om hastesager. En egen kommunetekniker har været på tale ved mange kommunalbestyrelses- møder. En tekniker man lige kan gå hen og tale med og hente råd hos. Det har været en ønskedrøm for mange kommu- nalbestyrelser. Derfor er forslaget fra Byrde- og opgavefordelingsudvalget meget vel- komment, idet udvalget har foreslået en kommunalteknikerordning, der betyder en stor lettelse både for kommunalbesty- relsen og for byen som helhed. De to delbetænkninger, der indehol- der forslag om en særskilt kommunead- ministration og en kommunetekniker- ordning, som hører nøje sammen, inde- bærer allerede betydelige fremskridt for den grønlandske kommunale forvalt- ning. Hvis disse forslag bliver realiseret, betydere det, at kommunerne i frem- tiden ikke mere behøver at leje statens kæmner til administration af deres anlig- gender, og det betyder igen, at kommu- nerne ikke længere er afhængige hverken af GTO eller private entreprenører, når sagerne drejer sig om teknisk bistand. Som sagt er disse to delbetænkninger meget velkomne — hermed er man jo allerede godt på vej mod lokalt selvstyre — mod nærdemokrati, som vi i Grønland har så meget brug for og har råbt om især i den senere tid. Der er dog flere muligheder for ud- videlsen af det kommunale grønlandske regi. Skolen er en vigtig funktion i et hvilket som helst samfund, og det gæl- der også det grønlandske samfund. Det er et vigtigt led i udviklingen i Grøn- 86 [6] land. Skolens situation i Grønland i dag kender vi allesammen: en funktion af samfundet, som mere og mere tager af- stand fra det samfund, den skal arbejde for. I stedet for at tilpasse sig den grøn- landske kulturs og den grønlandske na- turs krav, stiler den imod et samfunds- mønster, som ikke hører hjemme i Grønland. Denne situation må bringes til ophør, og dette kan ske ved overførsel af kom- petancen over skoleområdet til enten landsrådet eller kommunalbestyrelserne i Grønland. Dette betyder, at de grøn- landske myndigheder kommer til at af- stikke retningslinier for undervisningen i den grønlandske skole, og at det er forældrene, der gennem deres repræsen- tative myndigheder kommer til at for- mulere skolens målsætning, og det bety- der igen, at det bliver grønlandske myn- digheder, der kommer til en dansk lærer og beder ham om hjælp, men på den betingelse, at denne lærer akcepterer den grønlandske skole, som den er. Jeg mener, at skolen i Grønland er et område, som kommunalbestyrelserne i større udstrækning end hidtil kommer til at beskæftige sig med i fremtiden. Hvad elværker, varme- og vandvær- ker og brandvæsen angår, er jeg enig med Byrde- og opgavefordelingsudval- get i, at også disse overføres til kommu- nal regi. Der blev i betænkningen nævnt noget om andelsselskaber i forbindelse med elværker og forøvrigt også i forbindelse med boligadministrationen. Andelssel- skaber er et gode i sig selv, især i et samfund hvis principielle samfundsstruk- tur er liberalistisk, men jeg mener imid- lertid, at det ville være det bedste for en grønlandsk kommune at samle alt under det kommunale område, som i sin struk- tur selv virker som et udvidet andels- foretagende. Jeg er bange for, at hvis funktionerne bliver delt ud til flere institutioner, det være sig statslige eller andelsforetagender, så opnår vi kun det, vi i dag kæmper imod: en opdelt kom- mune, hvis herrer dominerer i deres eget område og således udelukker de andre. Jeg tror ikke, at der er noget til hinder for, at de i kommunerne allerede etablerede elværker kan overtages af kommunalbestyrelserne. Det er en op- gave af teknisk art, som efter min me- ning nemt kan overtages af de stedlige kommunale myndigheder. Det samme mener jeg om varme- og vandværkerne, da de i forvejen i deres daglige drift har stor tilknytning til de før omtalte elværker. Hvad havnevæsen angår, er jeg af den mening, at det også er meget vigtigt at befolkningen gennem deres folke- valgte repræsentanter også får indfly- delse på det område, da dette er nøje for- bundet med alt andet, der vedrører by- planlægning og ikke mindst produktio- nen og erhvervslivet i kommunen. Det er et område, som med tiden kan overgå til de stedlige myndigheder. Et vigtigt led i kommunalarbejdet i Grønland er kontakten til det stedlige KGH. Det er klart, at også kommunal- bestyrelsen er interesseret i, at alle er beskæftigede, således at sociale udgifter undgås, så meget som det kan lade sig gøre. Det med at kunne beskæftige byens borgere er betydeligt lettere i sommermånederne, men det kniber dog 87 [7] om vinteren især i kommunerne i Nord- grønland. Nu er KGH's fremtid et aktuelt spørgsmål i grønlandspolitikken. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man skal dele KGH i flere enheder, sådan at det ikke længere behøver at være staten alene, der driver foretagendet. Jeg synes, det er kommunalpolitisk interessant, at man overvejer en evt. ændring af KGH's struktur, især fordi man også tager KGH's tilknytning til grønlandske myn- digheder op til overvejelse. For en grønlænder er KGH's frem- tidige strukturændring ikke det vigtig- ste, men vigtigst for ham er muligheden for større indflydelse, og det er her, de grønlandske kommunale instanser kom- mer ind i billedet, for det første fordi de repræsenterer befolkningen, og for det andet fordi de også er interesseret i en stabil arbejdsplads. Jeg tror, at de grønlandske myndig- heder, det være sig kommunalbestyrel- serne eller landsrådet, sammen med be- folkningen er levende interesserede i, at styringen af KGH's funktioner overla- des grønlandske myndigheder, således at grønlænderne er med til at udforme deres fremtid gennem indflydelsen på produktionssektoren. KGH er en faktor i en grønlandsk kommune, der har stor betydning for byens fremtidige eksistens, derfor mener jeg ikke, det er irrelevant, at også de grønlandske kommunalbesty- relser drages ind i billedet som myndig- heder i KGH's fremtidige eksistens. Minedriften bygger sin fremtid på Grønlands undergrund, og det er måske også muligt, at Grønlands fremtid må bygges derpå. Det er næsten sikkert, at den danske stat ikke vil investere i dette _£Qr_etajgende, men vil lade multinationale selskaber gøre det. Vi ved, at den danske stat ville værne om de små grønlandske samfund i de små kommuner med hen- syn til forurening, hvis den fik konces- sion til en eller anden udvinding - hvil- ket desværre efter manges udsagn ikke bliver tilfældet. I stedet kommer de multinationale selskaber ind i billedet, selskaber som i deres egenskab som fjernstyrede organer ikke som den dan- ske stat vil være lydhør overfor grøn- landsk krav om større sikkerhed med hensyn til forurening. Her har kommu- nalbestyrelserne et stort ansvar. Hvad gavner det, at det grønlandske samfund får en lille del af disse selskabers erklæ- rede nettooverskud, hvis deres aktivi- teter får lov til at forurene det område, hvor grønlænderne baserer deres eksi- stens gennem fiskeri og fangst? At staten giver koncession til udvin- ding i ens kommune skal i fremtiden ikke betyde, at dermed er alt afgjort, og der ikke kan gøres noget fra kommunal side. Det bliver en stor udfordring til den grønlandske kommunalbestyrelse. Det er her, man skal være årvågen og konsekvent — det er her, vi som lokale myndigheder skal værne om vore be- boeres eksistensgrundlag, og dette skal ske gennem vedvarende krav om oplys- ning om, hvad der foregår uden for ens byområde. I forbindelse med dette er det ønskeligt, at kommunalbestyrelser- nes selvstyre i meget nær fremtid for- stærkes og realiseres. Der er et andet forsømt område, der fra kommunal side må tages fat på. Det er en opfordring til de grønlandske kom- [8] munalbestyrelser om at være solidariske med bygdebefolkningerne. Det er et overvejende synspunkt, at bygdernes andel i bevillingerne må regnes ud fra forholdet i befolkningstallet. Dette fin- der jeg uheldigt, da bygderne som før nævnt repræsenterer den del af den grønlandske befolkning, som politisk har været forsømt og derfor er sakket bagud. Dette må rettes op, og det er her igen de grønlandske kommunale politi- kere, der skal træde til. Normalt er det sådan, at bygdemed- lemmet under et kommunalbestyrelses- møde anmoder den øvrige del af kom- munalbestyrelsen om bevilling til et enkelt område for igen måske ved næste møde at anmode om bevilling til et an- det område. Efter min mening vil det være sundere, hvis bygderne får tildelt en procentdel af bevillingerne, således at de selv kan administrere pengene. Denne fremgangsmåde finder jeg sundest, fordi man på denne måde drager selve bygde- befolkningen ind i diskussionen om, hvordan og hvortil beløbene skal bruges. Det sidste hænger nøje sammen med spørgsmålet om, hvorvidt man på frivil- lig basis skal etablere bygderåd. Det er min opfattelse, at mange af bygdernes repræsentanter i kommunal- bestyrelserne tit føler sig alene både i selve kommunalbestyrelserne og i deres egen valgkreds, fordi vedkommende er den eneste repræsentant til beslutnings- myndigheden i kommunen. Denne isola- tion kan man komme til livs ved f. eks. oprettelsen af bygderåd, som skal fun- gere som rådgiver for deres repræsen- tant i kommunalbestyrelsen og på denne måde fungere som minikommunalbesty- relse, der skal fordele den føromtalte blokbevilling til bygden efter deres for- godtbefindende, og efter hvad de synes, der gavner bygden bedst. Den kommende indkomstskat, der vil tilfalde kommunekasserne, kommer til at indebære denne mulighed. Så er det blot ønskeligt, at befolkningen bliver endnu mere interesseret i, hvordan deres kom- munalbestyrelse bruger deres penge. Det er glædeligt, at den grønlandske befolk- ning gennem skatterne kommer til at føle, at de er med til at finansiere den udvikling, som deres samfund i dag undergår. Det er således en spændende fremtid, de grønlandske folkevalgte kommunal- bestyrelser går i møde, og det er mit håb, at vi som kommunalpolitikere tager imod udfordringen med glæde og med ansvarsbevidsthed. Det er en fremtid, der betyder større indflydelse og større glæde, ved at man endelig selv er med i beslutningsprocesserne i Grønland. 89 [9]