[1] Den folkelige sang i Grønland længe leve! Tekst og tegninger af Jørn Wiirtz Ved vellykkede sammenkomster i for- samlingshuse og lignende steder kan man hen på de små timer, hvor selskabet helst vil vente lidt endnu med at tænke for meget på, at opbruddet ubønhørligt nænner sig, opleve den trang til at pleje sangéns glæder, som det bredt selskabe- lige samvær i Grønland skaber. På dette sene tidspunkt, hvor den hyggelige, men også lidt vemodige ned- dæmpning af festen begynder at gøre sig gældejide, og den afslappede følelse i dette begrebs bedste udlægning når et højdepunkt, ofte netop da sætter et lille kor et eller andet sted i salen i med en flerstemmig sang. Starten er kun svag, ligesom prøvende — hvordan vil mon til- buddet, der så forsigtigt lægges frem, blive modtaget af resten af selskabet? Koret har slet ingen grund til at nære bekymring om det spørgsmål i øjeblik- kets atmosfære. Hurtigt tager sangen hele salen med sig - hvordan kan det være anderledes, når alle kun har ventet på, at fællessangen skulle begynde, så man derigennem kunne komme til at hæge lidt om en tid, som ikke behøver at have været god for enhver, men som bærer den fortrøstning, som mindet om en svunden tid i sig selv kan være. Ved en sådan lejlighed, hvor selska- bet spontant henfaldt til sangglæde, om- fattede repertoiret de sange, der er trykt på disse sider. De er vel nok en blanding af rent grønlandske sange og af sange, der har hentet inspiration udefra, hvad der ikke mindst ganske tydeligt og på en pudsig vis trænger frem i sangen „aicago tomorrow". Det er samtidig interessant, at alle sangene adskiller sig fra den tra- ditionelle grønlandske sang ved at blive sunget i en ret hurtig rytme — er de mon podet af tidligere tiders karske hval- fangere? Det let internationale tilsnit i fremførelsen gør ikke nydelsen af disse sange, som jeg har hørt i Sukkertoppen, men som jeg desværre ikke kan illustrere i noder, mindre betagende. Fra min side skulle der i det foran anførte først og fremmest ligge en op- fordring til Grønlands radio og måske også til de lokale fjernsyn om at for- evige de stemningsfyldte og sjældne sangforum, der i udsøgte øjeblikke kan opstå i folkelige forsamlinger — eller måske rigtigere udtrykt: endnu kan op- stå disse steder. For der er vel næppe nogen grund til at tro, at denne grøn- landske sangtradition vil have større muligheder end andre kulturtraditioner 120 [2] aKago tomorrow. for at gå usvækket igennem en evigt- varende konkurrence med en ny tids vilkår. Især radioen — men lokale fjernsyns initiativer vil være lige så kærkomment — bør kende sin besøgelsestid, hvis også kommende generationer skal kunne op- leve glæden ved at opleve, hvad den upolerede grønlandske fællessang endnu kan frembringe af perler af folkelig musikalitet. Forhåbentlig synger man ikke på sid- ste vers — men så vidt må det heller ikke komme, før de nævnte media ser en opgave i at få denne rige del af et gammelt grønlandsk kulturmønster be- varet for eftertiden. 121 [3] fii stor E'ivitoK' i IgdliSnguit. [4] VISER En stor Krøf/oK l Igdhingnit. Man har set en stor KivitoK i Igdlunguit. Den slemme søn har set ham, samtlige Sukkertoppere, de er bange for KivitoK allesammen. Når de går til vest, når de går til øst skal de sidde på en lille endebriks, og når de sætter sig ned, skal de sige: fader, moder, giv mig mad „mo" ! Hans slemme fader, hans slemme moder, hans slemme store søster Media, digteren af denne vise er Sorun, Sorun Malakias Bech. Den slemme Joknm. Når I kommer derned, skal I sige, at den slemme Jokum begynder at ro i kajak. IkertoKs stærke østenvind med høje dønninger, kan han klare den, og Sørens lille kone, og Søren har dansk pige. anago tomorrow. I morgen tomorrow skal vi blive siddende i morgen tomorrow skal vi blive siddende i morgen tomorrow skal vi blive siddende, meget lavtliggende. Måske vi ser vestens horisont måske vi ser vestens horisont måske vi ser vestens horisont, skal det være meget dårligt. I må lave kaffe og te I må lave kaffe og te I må lave kaffe og te, vi er meget længselsfuld efter dem. Vores små navnebrødre og temmelig slemme navnebrødre og de små „hjemvendte" som os, og familien Karl den Store, må I komme med dem. K'alorfiks pynt. Når jeg sejler uden om K'alorfiks pynt, vil jeg søge efter min kone Dorthe. Når jeg kommer til Sarfanguit, vil jeg søge efter min slemme moder. Min slemme moder plejede sige: „Da du har et sødt ansigt, og sålænge jeg kan høre dit navn skal jeg ikke være påholdende over noget. Koner og sønner, hør efter familien Mikkel og slemme mødre. I må være glad for hans navn, Gustav som kommer på forårsdagen. Epilog: Man skal ikke skyde på svartbager, vær glad for det. 123 [5] NIPERUJORUTIT igdlnnguane nivigtorssuaK. igdlunguane KivigtorssuaK ernipilup takusimagamiuk, asitdlime Manitsormiut tamarssuarmik Kivigtorsiorput. kimukarunik - kangimukarunik igpatmguamut ingikumarput, ingeriardlutik OKarumårput : atatak anånak nerissagssangnik mo ! atåtapiluva, anånapiluva aleKapalårssua Mettia. tåussumingalo taigdliortoK sorun sorun malakias bech. JokupalaK. tafKavunga piguvse oKarniarumårpuse JokupalåroK KajartuartalerpoK, IkertuvngoK avsarnarssua Kagdluar- palugtoK atortalerpå, SorutdlugoK nuliånguata SorutdlugoK arnaK KavdlunaK. aKago tomorrow. aKago tamurå igsiåsaugut aKago tamurå igsiåsaugut aKago tamurå igsiåsaugut, samungåinarssuaK. imaKa kitårssua nuitdlaruvtigo imaKa kitårssua nuitdlaruvtigo imaKa kitårssua nuitdlaruvtigo, ajussusigssarssua. 124 [6] kavfilo thelo Kalangniarsigit kavfilo thelo Kalangniarsigit kavfilo thelo Kalangniarsigit, KilanårnarujugssuaKaut. agfårKakut agfapilunguåkut angerdlarniaKati'nguakutdlo Kaligarssuakut tamarssuisa ilaginiarniarisigit. p nua. Kalorfiup nua uviariaruvko nuliara Dorthe ujarniarpara. sarfanguanut tulaleriaruma anånaralaga-a ujarniarpara. anånaralangme ima oKartarpoK „kinånguvit kinarigavko atikuluvit tusartartitdlugo erdligissaicåsangilanga. nuliåkunå ernikunå miggilikut anånaralåkut gudaungmat nuånårutigisiuk upernåp uvdluane tikilermat. naggasiutå: nåjarssuit encåtisangilait nuånårutigisiuk. 125 [7]