[1]
Regulering af jagten på fugle
i Grønland
Landet er så enormt, og menneskenes
antal så lille. Dette er da landet, hvor
naturen udfolder sine muligheder ube-
sværet — hvor det, menneskene høster på
havet, i fjorden eller på landjagten, må
være som at samle en håndfuld bær fra
fjeldenes utallige buske.
Gid det endnu var således, for da var
denne artikel overflødig, og der var
ingen grund til bekymring. Men en jagt-
ivrig befolkning kan nå langt omkring
i hurtiggående motorbåde og jage effek-
tivt med moderne præcisionsinstrumen-
ter. Den fuglekoloni, der før var be-
skyttet via en afsides beliggenhed, nås nu
ubesværet og forstyrres jævnligt. Det
mærkes. Det tynder ud i rækkerne på
hylden.
Miljøgiftene sniger sig ind også her,
hvor man mindst skulle vente det — ikke
spredt ud i landet selv, men ført til af
havstrømme, bragt med af fugle, som
har tilbragt vinteren i Amerika eller Eu-
ropa. Og ringe ynglesucces går ikke
ustraffet i spand med megen jagt.
Der er således problemer nok - gam-
melkendte, som nødvendigheden af at
beskytte kolonier af rugende ederfugle
— og nyere, som visheden om at hav-
ørnen er i alvorlig fare på Grønland.
Hertil kan vi lægge en lang række, som
man endnu ikke har erkendt.
Nu har landsrådet taget sagen i sin
hånd. De indledende skridt til at fast-
lægge nøje regler for jagten er taget.
Grønland skal have en jagtlov, der sik-
rer fuglene.
I sommeren 1974 berejser Finn Salo-
monsen vestkysten for at drøfte neden-
stående oplæg til en jagtlov med de
lokale politikere, og det betyder, at pro-
blemerne fremlægges af vor mest vi-
dende mand på området — ham der i en
menneskealder har studeret Grønlands
fugleliv.
Måtte der komme et resultat ud af
dette, som kan respekteres i vide kredse
og sikre den rige grønlandske fugle-
fauna.
Benny Génsbøl.
154[2]