[1] Grønlandsmaleren Emanuel A. Petersen af Poul Madsen „Tusinder af Længsler drog mig tilbage til Norden. Der er den Ejendommelighed ved de arktiske Regioner, at de tiltrækker mere end nogen anden Del af Kloden. Faa Folk have besøgt dem uden at være blevne fyldte med en Ærefrygt, der er vanskelig at forstaa for dem, som aldrig have set deres klare Dag eller indaandet deres rene Luft. Endnu have jeg set for lidt af deres Sk j ær og Is fjelde til at være tilfreds, og derfor gik min Stræben ud paa at komme afsted igjen for at opfriske mine Indtryk og lære lidt mere af Moder Naturen—den gamle, den eneste store bestandige Me- ster for alle de smaa Mennesker, der om- gaas Farvetuber og Malerpensler." Dette skrev maleren A. Riis Carstensen i afsnittet om Grønland i sin bog „Over viden Strand", da han rejste til Grønland igen, det var i år 1888. Det er nok en tilfældighed, at maleren Emanuel A. Petersen nøjagtig 35 år efter, et par dage nær, i 1923 rejste til Grønland igen. Han sagde selv, der er noget, der trækker i mig, og han har sikkert haft de samme følelser for den grønlandske natur som Riis Carstensen udtrykker det — det blev til 20 gode malerår i Grønlands tje- neste. Blandt rækken af gode danske kunst- malere, som rejste i „det lukkede Grøn- land" i „den gamle tid" kan bl. a. nævnes: „Grønlands Rasmussen", Riis Carsten- sen, Luplau Jansen, Lauritz Tuxen, Ha- rald Moltke, Åge Berthelsen, Acton Friis, Benjamin Olsen, Ernst Hansen, Henning Scheel, Johannes Larsen, Hans Louis Jen- sen, Sigurd Schou, Andreas Kornerup, W. Groth og Emanuel A. Petersen. Alle har de været med til at popularisere det efter datidens forhold ret ukendte Grøn- land. Emanuel A. Petersen kom til Grønland første gang i 1921, 27 årgammel, og han blev ganske overvældet over naturens mangfoldigheder og befolkningens frem- medartede levevis, midnatssolens orgel- brus i farver og isfjeldenes majestætiske storhed. Alt dette betog ham så fuldstæn- dig, at han nærmest blev besat af naturens sammenspil, atter og atter ser vi ham i gang med at „overvinde" disse naturens rigdomme. Grønlandsmaleren Emanuel A. Peter- sen er født på Frederiksberg d. 18. febr. 177 [2] Landet ved Arsuk, akvarel, 1921. (Tilhører Poul Madsen). 1894 og døde i Farum i 1948. Emanuel A. Petersen var søn af en katolsk præst, som Ikke var særlig begejstret for sønnens naturlige anlæg for tegning, og faderen forsøgte på alle måder at spænde ben for ham. Drengen skulle lære noget fornuf- tigt og kom i mekanikerlære, dette varede dog kun kort. Han fik sin vilje gennem- trumfet og kom i malerlære hos en deko- rationsmaler. I læretiden var han så hel- dig at slippe indenfor hos professor Ejler Sørensen på dennes malerskole, og her blev hans drømme først til virkelighed, han lærte noget, og han var i kunstner- kredse. Med svendebrevet og en bronceme- dalje i hånden foer han løs på livet og det lykkedes ham at komme i kunstafdelin- gen på den Kongelige Porcelainsfabrik, hvor han fik en dygtig læremester i man- nemaleren Benjamin Olsen. Han havde en voldsom udlængsel i blo- det, og en enestående chance fik han, da Porcelainsfabrikken sendte ham til Mid- delhavet. Han var marinemaler, og denne rejse gav ham I rigt mål alt det, han søgte efter — store vidder, hav og vejrets skif- tende luner. For Emanuel A. Petersen var det imid- lertid ikke nok, han ville være sin egen herre. Han ønskede at kappe snoren til Porcelainsfabrikken for, med et fragt- skib, at rejse til sydlige himmelstrøg igen, han ønskede ingen luxus. En dag stod han på skibsreder A. P. Møllers kontor, hvor han på sin kendte 178 [3] Årets første skib bliver lodset i havn af konebåde, olie, 1924. (Privateje). ligefremme måde forelagde skibsrederen sine planer og ønsker, men rederiet måtte beklage, at der ingen skibe skulle sydpå i nærmeste fremtid. I dette øjeblik havde Emanuel A. Petersen ikke spor tanker for Grønland, før skibsrederen siger: „Om et par dage sender vi et skib til kolonierne i Vestgrønland, var det ikke en chance." Han var velkommen som rederiets gæst og ville så få adgang til det lukkede land og opleve dets storladne natur på nærme- ste hold. Emanuel A. Petersen var ikke længe om at bestemme sig, det var i 1921. Det var således en tilfældighed, der af- gjorde hans skæbne og fremtid, og fra dette øjeblik faldt hele hans livsgerning i Grønland. Det vakte stor bestyrtelse i Grønlands Styrelse, da man hørte, at en maler uden indrejsetilladelse var på vej til Grønland ombord i et A. P. Møller skib. Efter gæl- dende love og bestemmelser skulle en masse papirer og attester vedlægges en ansøgning og ligeledes en anbefaling fra Kunstakademiet, da først kunne Styrelsen tage stilling til, om indrejse kunne bevil- ges. Emanuel A. Petersen rejste imidlertid nordpå ganske uvidende om den bestyr- telse, han havde forårsaget i Styrelsens kontor, ja, han anede vel knap dens eksi- stens. Da først sagens rette sammenhæng blev opklaret, blev der ikke lagt ham hin- dringer i vejen, og man lod i ordets 179 [4] Ikerasak-fjeldet i Umanak-f jorden, olie, 1924. (Tilhører Poul Madsen). bogstavelige forstand maleren sejle i sin egen~sø. Fra denne hans første rejse hjembragte han en mængde billeder, meget naturali- stiske, ikke særlig fremragende, men dog af en vis topografisk betydning. I 1925-26 boede Emanuel A. Petersen med sin familie i Jakobshavn og foretog herfra mange og lange slæderejser og fra denne periode stammer nogle af hans bed- ste vinterbilleder. Disse hans naturalisti- ske skildringer af den grønlandske natur og grønlændernes liv i oliemaleri, akvarel og studietegninger er en gave af stor kul- turhistorisk, etnografisk og topografisk værdi. 11928-30 deltog Emanuel A.Petersen i ekspeditionen „Grønland i billeder", ud- sendt af Staten og Grønlands Styrelse. Fra denne tur stammer en mængde teg- ninger og skitser, måske det bedste han har lavet. En del af disse tegninger er hel- digvis bevaret og hænger nu i Ministeriet for Grønland. I 30erne var der stor interesse for hans billeder, og fra udlandet var der også bud efter ham. Af Staten fik han overdraget flere store opgaver, bl. a. det store lær- __red på 4 X 16 m til en udstilling i Leipzig. Til koloniudstillingen i Rom i 1931 ma- lede han et stort kort over Grønland l det 16. århundredes kortstil, kortet 180 [5] 181 [6] Vinterdag ved bopladsen, Nordgrønland, olie, 1925. (Privateje). hænger nu i Ministeriet for Grønland. Den store Grønlandsudstilling i Køben- havn! 1932 var han en ivrig medarrangør af og han høstede megen anerkendelse af sine udstillinger i London i The Alpine Clubs Gallery og i kunstmuseet i Gøteborg i 1934, begge under protektion af dron- ning Alexandrine, som forøvrigt var en stor beundrer af Emanuel A. Petersens billeder — kongehuset ejer en meget fin samling. Emanuel A. Petersen modtog diplomer for sine arbejder i Rom, Paris ogLeipzig, han var Grønland en god mand på den måde, at han gjorde Grønland kendt ude i den store verden. Emanuel A. Petersen gjorde mange rej- ser til det høje nord i årene 1921-1939 og var i Grønland sidste gang i 1946. Han sagde selv, at de første år i Grønland var læreår og meget af det han malede, var dekorationsmaler!, men han skulle jo leve og havde en familie at forsørge. Efterhånden fandt han sig selv og lod naturens farver sammen med hans opfat- telse af disse være bestemmende for hans følsomme malerpensel, og med årene fri- gjorde han sig mere og mere fra den natu- ralistiske teknik, der prægede hans første Grønlandsbilleder. Hans nære venskab med en anden grøn- landsmaler, Ernst Hansen, fik stor betyd- 182 [7] Kystskonnert i Disko-bugten, tegning, 1925. (Tilhører Ministeriet for Grønland). •*>•"«"»- Havneindløbet ved Jakobshavn, tegning, 1925. (Tilhører Ministeriet for Grønland). 183 [8] rung for hans senere arbejder. I slutnin- gen af 30erne bærer hans billeder præg af denne omvendelse, og han er her nået frem til en stiliseret skildring af naturen med megen smuk virkning. Emanuel A. Petersens store kærlighed for Grønland og befolkningen deroppe er velkendt. På sine mange udstedsrejser sommer og vinter tog han ophold hos sine grønlandske venner og tog med fanger- familierne på deres fangstrejser, fra den- ne tid findes der nogle helt vidunderlige billeder om datidens levevis. Da jeg for nogle år siden forskede i hans liv og færden i Nordgrønland, bl. a. for at stedfæste nogle af hans ukendte malerier, som jeg ved et tilfælde var kom- met I besiddelse af, mødte jeg flere, som havde kendt Emanuel A. Petersen person- ligt. I Diskobugten var han en hel legende, alle omtalte ham som en hyggelig gæst og en god rejsekammerat, tålmodig men alli- gevel anderledes end andre, der rejste i Grønland på den tid. En slædefører fra Jakobshavn, som han rejste meget med, omtalte ham som en „hård hund", der ikke skyede nogen strabadser for at nå frem til det motiv han havde udset sig. I årene efter Emanuel A. Petersens død blev der meget stille omkring hans ar- bejder, ja, så stille, at han næsten gik i glemmebogen. På auktioner, hos kunst- handlere o. 1. steder kunne man købe hans malerier meget billigt, men i midten af 60erne kom derpludselig en opblomstring af hans malerier og der er en stadig stigen- de interesse for ældre grønlandsmalerier. Med sine billeder, akvareller og teg- ninger har Emanuel A. Petersen givet Grønland en arv fra en periode, som brat blev afsluttet grundet 2. verdenskrig. Nye vinde blæste ind over Grønland — med et par velgørende orkaner undervejs og nu, hvor man i Grønland er ved at finde sit fodfæste, er det godt at vide, at grønlands- maleren Emanuel A. Petersen og andre grønlandske og danske malere har givet Grønland og os, der holder af landet, en samling kulturelle gaver af stor værdi — fra en lykkelig tid. Efterskrift. På en auktion for nogle år siden gjorde jeg en opdagelse, som tildels chokerede mig og gav mig stof til eftertanke. En rus- ser, en svensker og en canadier stod og overbød hinanden på et maleri af Ema- nuel A. Petersen og det vardem alle meget om at gøre at hjemføre dette maleri. Se- nere har jeg fundet ud af, at mange af hans bedste billeder på denne måde er ble- vet opkøbt og havnet i andre landes Ark- tiske Institutter og museer, der har eski- moiske specialer, og på arktiske minesel- skabers hovedkontorer. Denne opdagelse og min konstatering af, at der faktisk ikke findes malerier i offentlig eje i Grønland af grønlandske og danske malere fra den ældre tid, gjor- de, at jeg begyndte at gøre, hvad jeg kun- ne, for at sikre nogle af disse kulturelle værdier for Grønland. Netop i disse år, hvor man bygger utallige offentlige byg- ninger og institutioner, bør der være plads til noget „fra den gamle tid", som faktisk er historie nu, på grund af den voldsom- me og hurtige udvikling. Jeg kom i forbin- delse med de rette mennesker og fik ad de mærkeligste kanaler opsnuset mange skønne gamle malerier, som nu er hjem- ført til Grønland. 184 [9] 185 [10] Mange kommunalbestyrelser er tak- nemlige for, at de i tide fik sikret sig nogle gamle malerier, bl. a. hænger der i Juliane- håb, Sukkertoppen, Egedesminde, Jakobs- havn og på Knud Rasmussens Højskole nogle rene kulturperler af grønlandske og danske malere fra den gamle tid. Litteratur: A. Riis Carstensen: Over viden Strand. 1897. Helge Bangsted: Grønlandsmaleren Emanuel A. Petersen. 1937. Poul Madsen vil gerne i kontakt med personer, der har kendskab til ældre malerier af grønland- ske og danske kunstnere. Fjeldpartict Norssken, Nordvestgrønland, olie, 1924. (Privat eje) 186 [11]