[1] Kåle Rosing af Olav Himmelstrup Den 19. maj 1974 døde kunstneren, kæmneren Kåle Rosing i København, 63 år gammel. En langvarig, alvorlig hjertesygdom var årsag til, at han før tiden i 1967 tog sin afsked som kæmner i Jakobshavn kommune og søgte mod blidere himmel- strøg, men interessen for de grønlandske problemer var usvækket, og han lod sig derfor ansætte i Ministeriet for Grøn- land, hvor han virkede til få uger før sin død. De første år som heldagsmedarbej- der, senere i takt med den tiltagende svagelighed med nedsat timetal. Karl, Frederik, Johan, Peder Rosing, sådan var Kåle døbt, blev født i 1911 i Angmagssalik som søn af missionær Chr. Rosing og Karoline Rosing, født Kreutz- mann. Allerede som 3-årig kom han med sine forældre på besøg i Danmark, men blev syg af mellemørebetændelse og måtte efterlades i København for ope- ration. Efter denne blev han optaget i biskop Chr. Ludwigs hjem i Aalborg. Biskop Ludwigs havde tidligere adopteret Kåles ældste broder, der senere blev organist i Frederikshavn, og tilbød også at adop- tere Kåle, der dog ikke ønskede dette. I 1929 tog han studentereksamen fra Aalborg Katedralskole og påbegyndte det medicinske studium ved Københavns Universitet. Ved plejefaderens død få år efter måtte Kåle afbryde studierne på grund __af økonomiske vanskeligheder, og bl. a. efter forgæves at have søgt hjælp i Grøn- lands Styrelse, hvor Daugaard Jensen tilskyndede ham til at søge tilbage til Grønland. I 1933 blev Kåle således assi- 192 [2] „Maanemanden, som stadig blev voldsommere og voldsommere i sin Vrede, begyndte nu Kale at bore sin Stok ind gennem den bageste Del af Huset for at rive det ned; Huset gav allerede saaledes efter, at der dryssede Tørv ned fra Loftet. Da rystede de to vantro over hele Kroppen af Angst, thi de forstod endelig, at det var for deres Skyld, at den straffende Maanemand var kommen ned til Jorden, og de græd begge af Angst." Knud Rasmussen: Myter og Sagn fra Grønland l, 1921. s. 93). stent i Handelen, og i perioden indtil 1939 med placering i Godhavn, Riten- benk og Egedesminde. Under krigen var han i Danmark og arbejdede i Den kgl. grønlandske Handel, men allerede med første skib vendte han tilbage til Grønland, denne gang placeret i Handelen i Frederikshåb. Allerede på dette tidspunkt viste den sygdom sig, som skulle præge resten af hans tilværelse. Arbejdet som assistent i Handelen, inde som ude under de skiftende vejrlig, var for hårdt, og han søgte derfor til Godt- håb som regnskabsfører hos landsfoge- den. Efter Grønlandskommissionens for- slag oprettedes i 1950/51 kæmnerinstitu- tionen, og landshøvding P. H. Lundsteen 193 [3] opfordrede Kåle til at søge een af de nye stillinger, han blev således den første kæmner med placering i Sukkertoppen, siden i Jakobshavn. Han var den første grønlænder, der blev kæmner, og begge steder fungerede han tillige som kreds- dommer. Som kæmner forstod Kåle til fulde, at hans fornemste opgave var at tjene kommunalbestyrelsen og det spi- rende lokale selvstyre med råd og vejled- ning" og selv holde sig i baggrunden med administrations- og regnskabsproblemer. Kåle løste denne opgave på fornem måde, han fik de lokale synspunkter frem og formidlet med stor dygtighed, der givet har fremmet bevidstgørelsen og selvstæn- digheden af det kommunale styre i Suk- kertoppen og Jakobshavn. En anden side af Kåles tilværelse var den kunstneriske — som forfatter, men mest som tegner og akvarelmaler. Det stærkeste indtryk får man af hans mange _snii,.der .blev meget udbredt via Grøn- landsposten i de første år efter krigen. Hans talent og evne til i relativt grove snit at karakterisere den grønlandske natur, dets dyreliv, klima og erhverv eller grønlandske myter eller sagn er ret ene- stående og vil have blivende værdi. Nor- diske landes Bogforlag har udgivet 2 mapper, „Grønlandsk Sommer" og „Grønlandske Snit", med et udvalg af de bedste arbejder. Samme forlag har udgivet „Aliortut", sælsomme historier fra Grønland. Det er den eneste bog, Kåle fik udgivet, den be- står af korte beretninger med en klar pointe. De fleste fra hans egen tid i Grøn- land. De små beretninger ledsages ofte af skitsemæssige tegninger, der måske mere end noget andet viser Kåle Rosings rige talent. Slædemanden. Forsiden til Grønlandsposten nr. 3, 1948. 194 [4]