[1] Grønlanske Brugsers første 10 år af Sven Thomsen 1 1974 er det 10 år siden, de 2 første grønlandske brugsforeninger åbnede de- res butikker. I de forløbne 10 år har yderligere 5 brugsforeninger åbnet butik, medens 5 foreninger endnu ikke har butiksdrift. Ved starten i 1964 var der megen in- teresse og spænding om, hvordan det ville gå; de 2 foreninger åbnede deres butik under meget forskellige vilkår. Den første. l NanortaHk var gået flere års forbe- redelse, før man i marts 1964 overtog KGH's butik. Brugsforeningen lejede bygningen og inventar af KGH og fort- satte med det samme personale; de varer, der var i butik og lager, overtog brugsen ved hjælp af en kreditordning. Der skulle således ikke ret mange penge til for at starte. Hurtigt efter overtagelsen æn- drede man butikken til selvbetjening, og 2 år senere flyttede man ind i egen byg- ning. Udgifterne til byggeriet blev klaret ved lån af erhvervsstøttemidler og egen- kapital, der var tjent de første 2 år. I 1968 udvidede man med et bageri. Sam- tidig lukkede KGH sit gamle rugbrøds- bageri. Det er ikke altsammen gået let for Nanortalik brugsforening, der har været problemer af økonomisk og personale- mæssig art. Man var i en periode uheldig med salg på afbetaling, hvilket kostede foreningen penge. Salget har, som den øvrige aktivitet i byen, svinget både op og ned. Det første hele regnskabsår solgtes for 2,5 mill. kr., og i det 10. år solgtes for næsten 6 mill. kr. Nogle år har man kunnet fordele 4 % i dividende og et enkelt år kun l %, alt efter hvordan resultatet har været. Ved stiftelsen i april 1963 var der 37 medlemmer, ved åbningen i marts 1964 var der 85, og i 1974 har man 460 med- lemmer, hvilket svarer til antallet af hus- stande i byen. Man er i Nanortalik ikke kommet so- vende til sine resultater, idet der i byen findes 2 andre privatejede butikker. Forberedelsen til starten i Nanortalik begyndte allerede i 1961, hvor davæ- rende handelschef Neergaard tog initia- tivet til nedsættelse af et udvalg. For- eningens første formand blev lærer Efraim Lyberth, der sammen med Otto Korneliussen har været de drivende kræf- ter i bestyrelsen de første år. 213 [2] I Sukkertoppen havde et arbejdsud- valg i et par år arbejdet på stiftelse af en brugsforening - det skete i april 1963, hvor brugsen Manitsoq blev stiftet. Foreningen åbnede sin butik i novem- ber 1964 i en mindre bygning, som FDB havde ladet opføre til foreningen. 2 år senere købte foreningen bygningen af FDB, dels for egne penge og ved opta- gelse af lån hos Erhvervsstøtte. Her var altså ikke tale om overtagelse af nogen KGH-butik. Man startede helt på bar bund i konkurrence med KGH's store butik og andre butikker. Det første år solgtes varer for ca. l mill. kr., salget er steget kraftigt siden og er nu på 9 mill. kr. Det stigende salg gav trange vilkår i den lille bygning, der kun kunne udvides lidt, og man søgte derfor tildeling af areal til en større butik. Det blev temme- lig besværligt at få tilstrækkelig plads efter de foreliggende byggeplaner for Sukkertoppen, men endelig i 1972 kunne foreningen flytte til større lokaler i egen opført bygning. I de foregående 8 år havde foreningen opsparet ca. l mill. kr., som kunne ind- skydes i det nye projekt, der ialt kostede næsten 4 mill. kr. Medlemstallet er fra 85 ved stiftelsen vokset til ca. 800, svarende til ca. 90 % af byens husstande. I Sukkertoppen har den lokale kvinde- forening været meget aktiv ved forbere- delsen og stiftelsen af brugsforeningen og er stadig med. Marie Heilmann og Kristine Donadussen var de drivende kræfter, og Marie Heilmann er stadig formand for brugsforeningens bestyrelse. I brugsen Manitsoq undrer man sig over, at KGH i de seneste år har ofret store beløb på modernisering og flytning af sine butikker, således at KGH i no- vember 1973 kunne afslutte sin moderni- sering godt eet år efter, at brugsforenin- gen tog sin nye butik i brug. Man regnede med, at staten gradvis skulle afvikle de funktioner, som andre kunne klare. Brugsforeningen havde på et tidligt tidspunkt — i november 1970 — meddelt Ministeriet for Grønland om sine bygge- planer og forespurgt om, hvilke planer der var for KGH's butikker; samtidig gjorde man opmærksom på, at staten kunne spare penge ved ikke fortsat at drive detailhandel af almindelige varer i Sukkertoppen. Brugsen Nuk i Godthåb stiftedes i 1966 efter ca. l ^ års udvalgsarbejde, men først i 1969 kom man igang med butiksdrift. Brugsforeningen lejede KGH's fødevarebutik og lejede lager- plads af en privat håndværksmester. Den årlige leje til KGH vil i 1974 ud- gøre ca. 490.000 kr., så foreningen får ikke noget forærende. KGH driver fortsat butikker med salg af isenkram, manufaktur, fodtøj og møbler. Brugsforeningens salg blev det første år på 11 mill. kr. og er nu 14 mill. kr. Ved stiftelsen var medlemstallet 125 og er nu steget til 1.350, svarende til ca. 65 % af byens husstande. Den bygning, man lejede af KGH, var fra begyndelsen for lille, og man gik der- for igang med forberedelser til opførelse af egen og større bygning. På grund af ændrede byplaner og for- slag til center tog det nogle år, før for- 214 [3] eningen fik tildelt et areal, men man er nu så langt at bygningen påregnes taget i brug i november 1974. I den af KGH lejede butik var der kun plads til salg af fødevarer, men man reg- ner med at ville sælge isenkram, manu- faktur, fodtøj og møbler i den nye store butik. Ved bestemmelsen af hvilke vareom- råder man skulle handle med, var det for brugsforeningen af betydning at vide, hvad der skulle ske med KGH's tilbage- værende butikker i byen. Brugsforeningen sendte derfor i god tid, i marts 1973, en henvendelse til Mini- steriet, med kopi til KGH, hvor man for- talte om sine byggeplaner, og at man for- ventede at åbne sidst i 1974; samtidig anmodede foreningen om oplysning om, hvilke planer der var for KGH's reste- rende butikker i byen. Brugsen Nuk har efter \Y2 års vente- tid ikke modtaget svar på forespørgslen. Brugsen Qaqortoq i Julianehåb blev stiftet i 1967. Her ønskede man først at undersøge mulighederne for opførelse af egen butik, før man ville tage stilling til ansøgning om overtagelse af KGH's bu- tikker. Undersøgelserne resulterede i, at man i juni 1970 kunne åbne sin egen butik i et planlagt center i byen. Brugsforeningen havde et par besvær- lige år i starten, selvom man det første år solgte for næsten 4 mill. kr. Byggeriet blev en del dyrere end forud- set på grund af vanskeligheder ved byg- ningens fundering. Man fik forhøjede renteudgifter i byggeperioden, da det trak ud med GTO's godkendelse og der- med udbetaling af erhvervsstøttelån. Formanden for Grønlands første brugsforening, nu afdøde lærer Efraim Lyberth, Nanortalik. Kalåtdlit-nunåne brugsforeningit sujugdlersåta sitjuligtaissua, måna toKorérsoniliniartitsissoK Efraim Lyberth, Nanortalik. 215 [4] Befolkningstallet i Julianehåb voksede ikke så hurtigt, som man havde regnet med i 1968, da byggeriet blev planlagt, og opførelsen af planlagte boliger i nær- heden blev udskudt. KGH moderniserede sin gamle betjeningsbutik til selvbetjening og indrettede en ny manufakturbutik. Dette skete få måneder, før brugsfor- eningen åbnede, selvom KGH i 1968 havde oplyst, at man ikke havde planer om at foretage ændringer eller udvidelser af de bestående KGH-butikker. Brugsforeningen havde de første 2 år driftsunderskud, og klarede sig kun igen- nem ved velvilje fra långiverne, bl. a. Erhvervsstøtte. Det tredje og fjerde år har vist en kraftig salgsstigning og overskud, salget er nu steget til næsten 8 mill. kr. Medlemstallet er nu 750, svarende til næsten alle husstande i byen, medlemmer fra bygder og fåreholdersteder er med til at bringe medlemstallet så højt op. Efter fremkomsten af betænkningen om KGH's fremtid i foråret 1972, hvor det blev foreslået at KGH's by-butikker gradvis skulle overdrages til brugsfor- eninger, sendte bestyrelsen i januar 1973 en henvendelse til Ministeriet. Brugsfor- eningen foreslog, at KGH lukkede sin fødevarebutik og dermed begyndte en gradvis afvikling. Ved en omflytning af KGH's isen- krambutik til den tidligere fødevarebutik kunne frigøres tiltrængt lagerplads, og staten kunne dermed spare en udgift. Endnu l Vi år efter har brugsforenin- gen ikke modtaget svar på sin henven- delse. Brugsen Sisimiitt i Holsteinsborg blev 216 stiftet i oktober 1967. Man afsendte med det samme en henvendelse til Ministeriet med forespørgsel om mulighederne og eventuelle betingelser for at overtage KGH's selvbetjeningsbutik. Samtidig undersøgte man mulighe- derne for selv at starte en butik. Menin- gen var så, at de 2 former for start skulle sammenlignes. Da man endnu i 1970 ikke havde mod- taget noget svar fra Ministeriet, og der viste sig mulighed for at købe en bestå- ende møbelbutik, startede man i egen bygning i august 1970. Det første år havde man regnet med et salg på ca. 1,5 mill. kr. — det blev 3,6 mill. kr. og et pænt overskud. Nu sælger brugsforeningen for ca. 7 mill. kr. pr. år. Medlemstallet er 740, svarende til ca. 80 % af byens husstande. Brugsforeningen købte bygning og in- ventar for penge lånt i grønlandsk penge- institut og FDB. Senere er bygningen ud- videt ved hælp af lån fra Erhvervsstøtte, bank og egne opsparede penge. I brugsen Sisimiut ønsker man stadig at få at vide, hvilke betingelser der vil blive stillet for en eventuel overtagelse af KGH's butik, selvom man måske ikke er så interesseret som tidligere. Brugsen Anstalt i Egedesminde blev stiftet i marts 1967. Bestyrelsen forespurgte Ministeriet om mulighederne for overtagelse af KGH's fødevarebutik. Efter nogen brev- veksling meddelte Ministeriet i oktober 1968, at spørgsmålet om brugsforenin- gens overtagelse af KGH funktioner ind- til videre blev stillet i bero, idet man afventede nærmere overvejelser over for- [5] Brugsen Sisimiut i Hohteinsborg, den første butik. Sisimiune brugsen Sisimiitt-p niuvertarfiutå sujugdlcx.. syningstjenestens og KGH's fremtidige organisation. Ministeriet gjorde opmærk- som på, at såfremt brugsforeningen ikke ønskede at afvente resultatet af disse overvejelser, var der den mulighed at starte en brugsforening, som det var gjort i Sukkertoppen, og man tilbød ministe- riets bistand for en lignende løsning i Egedesminde. Brugsforeningen gik derefter i gang med undersøgelser af mulighederne for opførelsen af egen bygning. Det trak ud med tildeling af areal, og der viste sig vanskeligheder ved opnåelse af tilstræk- kelige lån, før der var en afklaring af KGH's planer. Måske har vanskelighe- derne for brugsforeningen i Julianehåb i det første år også betydet noget for beslutningerne i Egedesminde. I 1971 viste der sig mulighed for at købe en nyopført butik af et privat firma. De fornødne lån blev bragt i orden, og i juni 1971 åbnede brugsen Ausiait i egen bygning. Der var regnet med et første års salg på ca. 4 mill. kr. - det blev 4,5 mill. kr. og er nu steget til over 7 mill. kr. Medlemstallet er 750, svarende til ca. 90 % af byens husstande. På grund af det kraftigt stigende salg og den lange periode, hvor der ikke kom- mer skib til Egedesminde, viste det sig for lille lagerplads. Man er derfor i gang med at undersøge mulighederne for udvidelse eller bygning af ny byg- ning. Ved planlægning af en sådan udbyg- ning ville det være af betydning at få 217 [6] kendskab til planerne for KGH's frem- tidige butiksfunktioner i byen. Derfor har brugsforeningen i februar 1974 igen skrevet til Ministeriet for dels at høre, hvilke planer der er for KGH inden for de første 5 år, dels for at fore- spørge, om staten vil påbegynde afviklin- gen af sine butikker ved, at KGH lukker sin. fødevarebutik, såfremt brugsforenin- gen opfører et tilstrækkeligt stort butiks- hus. Hvis brugsforeningen kunne opnå et sådant tilsagn, ville det blive lettere at skaffe tilstrækkelige lån til opførelse af passende butiks- og lagerbygning. KGH ville opnå at frigøre lagerplads og begynde en gradvis afvikling af bu- tikkerne. Da der er gået mere end 5 år, siden Ministeriet meddelte brugsforeningen, at man ville overveje KGH-forsyningstjene- stens fremtidige organisation, håber man i brugsen Ausiait snart at kunne få svar på spørgsmålene. Brugsen Påmiut i Frederikshåb stif- tedes i oktober 1967. Inden stiftelsen havde et arbejdsud- valg sendt en henvendelse til KGH med forespørgsel om mulighed for overta- gelse af en af KGH planlagt butik. Al- ternativt ønskedes svar på muligheden for at overtage KGH's eksisterende selv- betjeningsbutik. Hurtigt efter stiftelsen modtoges svar fra Ministeriet, der oplyste, at man ville undersøge spørgsmålet og vende tilbage. I april 1969 meddelte Ministeriet, at man var indstillet på at lade brugsfor- eningen overtage KGH's reservation af byggegrund, og man ville anbefale, at be- villingen til KGH's byggeri overførtes som et erhvervsstøttelån til foreningen. KGH ville indtil videre fortsætte uæn- dret i Frederikshåb. I første omgang afslog brugsforenin- gen at overtage KGH's projekt, idet man fandt det for dyrt og uegnet. Brugsfor- eningen var bange for ikke at kunne klare udgifterne, hvis KGH fortsatte uændret. Man gik derfor igang med at undersøge mulighederne for at opføre en mindre butik et andet sted i byen, men måtte op- give det igen. Man optog igen forhandlinger med Ministeriet om overtagelse af KGH's byggegrund og ansøgte bebyggelsesudval- get om tildeling af arealet. Tildeling blev afslået med den begrundelse, at arealet var reserveret KGH. Igen begyndte for- eningen at se på andre muligheder, der dog blev opgivet, da det efter flere for- handlinger lykkedes at få tildelt areal og bevilget erhvervsstøttelån. Brugsforeningen kunne så starte sit byggeri i 1972, uden at vide hvad der skulle ske med KGH-butikkerne; derfor opførtes en mindre bygning end først planlagt. Brugsforeningen havde dog fornyet anmodningen om overtagelse af KGH's eksisterende selvbetjeningsbutik på leje- basis, og i maj 1972 meddelte Ministe- riet, at man fandt det hensigtsmæssigt, at brugsforeningen forpagtede KGH's fø- devarebutik, indtil foreningens egen butik kunne tages i brug. Der indledtes forhandlinger, og i fe- bruar 1973 overtog foreningen KGH- butikken. På en generalforsamling i brugsfor- eningen i november 1972 var der stærkt 218 [7] delte meninger om rigtigheden af at over- tage KGH-butikken mindre end eet år, før egen bygning var klar. Ved en afstemning blev der dog flertal for overtagelsen. Et af de afgørende ar- gumenter var, at man på denne måde sik- rede sig, at KGH's butik blev lukket, når brugsforeningen flyttede til egne lokaler. Man undgik herved at komme i samme situation som brugsforeningen i Juliane- håb. I august 1973 flyttede brugsforenin- gen så i egen bygning. KGH driver fort- sat salg af isenkram, manufaktur, fodtøj og møbler i en fornylig moderniseret bygning. Det første år i den nye bygning solgte foreningen varer for 8 mill. kr. og havde et pænt overskud. Medlemstallet er nu 550, svarende til ca. 90 % af byens husstande. De 7 igangværende foreninger er selv- stændige brugser med egen ledelse og økonomi. De er kommet igang på meget forskellige måder, de har skaffet kapital på sædvanlig måde i Grønland ved lån fra Erhvervsstøtte og grønlandske pengein- stitutter. Kun i enkelte tilfælde har man lånt penge af FDB, der dog i flere til- fælde har måttet indtræde som kautionist for lån eller lejeaftaler. I de tre tilfælde, hvor en brugsforening har overtaget en KGH-funktion, har den lokale kommunalbestyrelse været spurgt og har anbefalet. Lejeaftaler har hver gang skullet godkendes af Finansudval- get, så det har taget nogen tid. Foreningernes bestyrelser, der er valgt på de årlige generalforsamlinger, repræ- senterer alle sider af samfundslivet, den erhvervsgruppe, der er valgt flest af, er lærere og præster, kun i enkelte bestyrel- ser er valgt et dansk medlem. I alle besty- relser er indvalgt medlemmer af den lokale kommunalbestyrelse, og i de fleste, måske alle, er indvalgt husmødre, der også er aktive i kvindeforeningen. Foreninger tiden butik. Udover de 7 igangværende brugser er stiftet 5 foreninger. I Narssaq allerede i 1967, hvor man henvendte sig til Ministeriet med fore- spørgsel om mulighed for overtagelse af KGH's butik, nogen afgørelse har for- eningen endnu ikke fået. I 1972 blev brugsen Keqertarssuaq stiftet i Godhavn og har afsendt en lig- nende henvendelse. I 1973 blev brugsen Kasigianguit stif- tet i Christianshåb; også her er sendt en henvendelse. I 1974 blev brugsen Ilulissat stiftet i Jakobshavn; her ønsker foreningen at un- dersøge muligheden for start af egen butik og betingelserne for overtagelse af KGH's butik, før man træffer endelig beslutning. Der ser ud til, at man i de 3 byer har a f ventet, hvordan det er gået for brugsen i Egedesminde, før man selv ville stifte en forening. I bygden Arsuk ved Frederikshåb er i 1974 stiftet en brugsforening, og i Kangatsiaq arbejdes der med planer for dannelse af en brugsforening. Hvad sker der nu? De brugsforeninger, der længe har ventet svar på deres forespørgsler, havde håbet, at fremkomsten af betænkningen 219 [8] om KGITs fremtid ville bringe en afkla- ring. Grønlandsrådet anbefalede i januar 1972 bl. a. betænkningens forslag om overdragelse af KGH's by-butikker til grønlandske brugsforeninger. Landsrådet tilsluttede sig dette i marts samme år og foreslog nedsættelse af lokale butiksudvalg, der skulle forberede en overdragelse. Samtidig anbefaledes nedsættelse af et ministerielt udvalg, der skulle udarbejde retningslinier for over- dragelsen og behandle ansøgninger om overdragelser. Dette udvalg - „Detailudvalget" - blev nedsat i januar 1973 og fik bl. a. til opgave også at påpege, hvilke konsekven- ser overdragelserne ville få for KGH og den almindelige forsyning af hele Grøn- land. Nu venter de grønlandske brugs- foreninger på resultater af udvalgsar- bejdet. Det må understreges, at der endnu ikke er truffet endelig politisk beslutning om KGH-butikkernes overdragelse eller lukning, selvom overdragelse har fundet sted 3 steder. Betænkningen har kun fremlagt nogle forslag, Landsrådet og Grønlandsrådet har anbefalet, men nogen beslutning er ikke truffet. Den nævnte opremsning af besværlig- heder gennem næsten 7 år med at få svar på forespørgsler og afgørelser truffet kunne måske se ud som en klage over Ministeriets embedsmænd for langsom- melig behandling og forhaling. Det er ikke ment sådan; når det nævntes, er det for at vise, hvor besværligt det har været nogle steder, og for at fortælle, at de grønlandske brugsforeninger ikke er star- tet uden grundige og langvarige forbere- delser. Alle brugsforeningerne har ved starten og senere mødt megen forståelse og hjælpsomhed hos alle lokale kommunal- bestyrelser og myndigheder i Grønland, fra Erhvervsstøtte og de grønlandske pengeinstitutter, da de kom til. Alle kommissioner og udvalg, der si- den 1946 har været nedsat, har nævnt andelsforeninger som en anvendelig form i Grønland. Hvis man skulle rette anklage mod nogen for den lange tid, der er gået uden en afklaring, må det blive de skiftende ministre af forskellig partifarve, og mod de skiftende valgte politikere, grønland- ske såvel som danske, der endnu ikke har givet embedsmændene i Ministeriet for Grønland og KGH klare afgørelser og retningslinier at arbejde efter. Det er politiske beslutninger, der mangler, og de skal træffes af de valgte politikere. Det ser ud, som om de grønlandske brugsforeninger er blevet glemt mellem de meget store sager om kommunal selv- styre, hjemmestyre og skat. Imedens er de grønlandske brugsfor- eninger blevet en vigtig del af de lokale bysamfund og af forsyningsmulighe- derne. Tilsammen sælger de 7 igangværende brugsforeninger for næsten 70 mill. kr. — det er mere end KGH i de samme byer. De har ca. 5.300 husstande som medlem- mer, svarende til ca. 85 % af husstan- dene. De har butikker i byer, hvor ca. halv- delen af hele Grønlands befolkning bor. De beskæftiger direkte 120 grønland- ske medarbejdere, hvoraf 12 er lærlinge. De fordelte sidste år ca. 900.000 kr. i 220 [9] Sukkertoppen 1972, indvielse af ny butik til brugsen Manitsoq. Fra venstre, formanden for kommunalbesty- relsen Ole Josef sen, formanden for brugsforeningens bestyrelse Marie Heilmann og Kristine Donadussen. Manltsume 7972. brugsen-ip nuivertarfigtåvata ator atomdrtinerane. sdmerdlernit, kommunalbestyrehip sujuligtaissua Ole Josefsen, brugsforeningip sujuligtaissua Marie Heilmann kisalo Kristine Donadussen. dividende og har tilsammen opsparet en egenkapital på over 5 mill. kr. Dette er opnået på 10 år af 7 brugs- foreninger, hvoraf de 2 har virket i 10 år, l i 5 år, 2 i 4 år, l i 3 år og l i l i/i år. Der er kun 3 af de 7, der formelt har overtaget en KGH-funktion. Tænk på, hvad der kunne have været nået ved en fornuftig koordinering af KGH's og den enkelte brugsforenings indsats, men det sker måske i løbet af de næste 10 år. Landsforening. I marts 1972 mødtes i Godthåb alle formændene for de grønlandske brugs- foreninger til møde på initiativ af brugsen Ausiait. Formålet var gensidig oriente- ring bl. a. om den netop fremkomne be- tænkning om KGH's fremtid. Formændene havde i forvejen mod- taget betænkningen og udarbejdede en udtalelse, der udtrykte de grønland- ske brugsforeningers mening om de 221 [10] dele af betænkningen, der vedrører brugserne. På mødet enedes man om at ville danne en fælles forening og efter godkendelse i de enkelte bestyrelser stiftedes „Grøn- landske andelsforeningers landsfore- ning". Man var enige om, at landsfor- eningen skulle stå åben for andre end brugsforeninger, således at den kunne blive et fælles forum for alle former for grønlandske andelsforeninger. Landsforeningen fik 2 repræsentanter i det af Ministeriet nedsatte „Detailud- valg", hvori også Landsrådet, udover KGH og Ministeriet, er repræsenteret. Landsforeningen har afholdt kursus for bestyrelsesmedlemmer og for repræ- sentanter fra byer og bygder, hvor man arbejder med forberedelse af andelsfor- ening. Herudover arbejder man med planer om udgivelse af et blad, og man forsøger at skaffe penge nok til at starte konsulent- virksomhed for de tilsluttede foreninger, og for bistand til steder, særligt bygder, hvor der er interesse for at få noget igang. Bygderne. Ved drøftelser om brugsforeningers eventuelle overtagelse af KGH-bybutik- ker har det ofte været fremført, at brugs- foreningen også burde overtage forsy- ningen af bygder, der forsynes fra byen. Det har også været fremhævet, at vare- priserne skulle være de samme i bygder og byer, selvom omkostningerne ved at forsyne nogle bygder var større end til byen. Hvis man derfor forlangte, at en brugsforening i en by også skulle over- tage butikkerne i bygderne, ville det ikke løse problemerne ved bygdeforsy- ningen, men kun flytte dem fra KGH til brugsforeningen, der ikke har statskassen til at dække et eventuelt underskud. De grønlandske brugsforeninger har udtrykt vilje til at bistå, hvis der i nogle bygder er ønske om start af en brugsfor- ening, men har samtidig udtalt, at det må være selvstændige foreninger med egen ledelse og økonomi. Hvis der fra det offentlige ydes tilskud til en bygds forsyning for derved at holde samme priser som i byen, bør et sådant tilskud tilfalde den enkelte bygds brugs- forening og ikke andre. De igangværende brugsforeninger har givet tilsagn om et udstrakt samarbejde mellem en bys og bygdernes brugsforenin- ger og har direkte foreslået, at der iværk- sættes forsøg enten i Nanortalik eller Frederikshåb for derved at få nogle er- faringer, der måske kan bruges andre steder. Drift af brugsforening i bygder skulle være blevet lettere fra 1. marts 1974, idet det fra denne dato koster det samme i fragtbetaling at sende varer fra Danmark til en bygd som til en by. Tidligere skulle der betales en ekstra fragt fra by til bygd, det skal der dog stadig, hvis en afsender i en grønlandsk by skal sende varer til en bygd i kommunen. Det skulle være muligt at finde ord- ninger, der gør det muligt at overføre nogle af de tilskud, der i dag ydes KGH for at drive bygdebutikker til lokale brugsforeninger i bygder. Den væsentligste opgave for det of- fentlige vil så blive at opretholde et trans- 222 [11] portsystem mellem byer og bygder, der fungerer under de vilkår, som is- og vejr- forholdene betinger. Nogle har spurgt om, hvem der skal have ansvaret for en bygds forsyning, hvis KGH indstiller butiksdriften. Svaret må blive, at det skal befolknin- gen i bygden, naturligvis i samarbejde med den organisation, der sørger for transporten. Hvem er nærmere til at vide, hvilke varer og i hvilke mængder der er brug for det enkelte sted end stedets egen befolk- ning. Start af brugsforeninger i bygder kan naturligvis ikke bestemmes „oppefra", det må ske i samarbejde og efter aftale med befolkningen de enkelte steder. Der bør også samarbejdes med de enkelte kommunalbestyrelser, der måske bør forestå fordeling af eventuelle tilskud fra det offentlige til de bygder, hvor det er nødvendigt for at kunne holde samme priser som i byen. Der findes formentlig ingen enkelt løs- ning, der er rigtig alle steder, men pro- blemerne bliver lettere at overskue, hvis de angribes kommune for kommune, og hvis ansvaret også er lokalt. Det vil også gøre det lettere for be- folkningen at forstå, at man kan klare forsyningen af bygder f. eks. i Julianehåb uden samtidig og efter samme system at skulle klare opgaverne i Thule og Øst- grønland. Brugsen Qaqortoq i Julianehåb. K'aKortume brugsen K'aKorton. 223 [12] Fremtiden. De 5 brugsforeninger, der endnu ikke har butiksdrift, håber snart at kunne få besked om, hvad der skal ske med KGH's butikker. Hvor længe de vil vente, er van- skeligt at svare på, nogle af dem vil må- ske prøve at starte ved siden af KGH, som det er sket andre steder. Nogle mennesker mener, det er for- kert, at der både er en brugsforening og en KGH butik i samme by, idet begge virksomheder arbejder ud fra de samme motiver om at skaffe befolkningen de bedst mulige varer til de lavest mulige priser, og ingen af dem skal give overskud til indehaveren. KGH-driften påstås endog at have den fordel, at samfundet kan styre og regu- lere KGH's virksomhed, da det er staten, der ejer og driver KGH. KGH kan, hvis samfundet ønsker det, drives med under- skud eller tilskud, som det kaldes, der så må betales af andre samfundsindtægter. Der er meget stor forskel på KGH's og de grønlandske brugsforeningers le- delsesform. Hos KGH træffes alle afgø- rende beslutninger af hovedledelsen i Kø- benhavn, medens det i brugsforeningen er bestyrelsen i den enkelte by, der bestem- mer. Brugsforeningen er naturligvis meget afhængig af, hvordan det øvrige samfund på stedet er og dets udvikling. Hvis ind- byggerne et sted har dalende indtægter, så får også brugsforeningen økonomiske besværligheder. Brugsforeningen er også underkastet de almindelige økonomiske vilkår for at skaffe penge til bygninger, varer o. s. v., hvis renterne for lån stiger, vil brugsfor- eningens overskud blive mindre, og en brugsforening kan kun i en kortere tid have underskud, før den må lukke. Den brugsforening, der har en stor egenkapital, kan bedre klare en vanskelig periode end en nystartet forening, der har været nødt til at låne alle de nødvendige penge. Det er vel et spørgsmål om, hvor længe samfundet vil godtage, at staten gennem erhvervsstøtte låner penge ud til f. eks. en brugsforening, samtidig med at den samme stat gennem KGH driver en virk- somhed, der konkurrerer med dem, man har lånt penge. På længere sigt må man regne med, at KGH gradvis afvikler butiksdriften i byerne og senere i bygderne. Men der vil gå mange år endnu, før den sidste KGH- butik lukker, hvis det nogen sinde sker. Der er steder i Grønland, hvor det, efter hvad man i dag ved, fortsat vil være en samfundsopgave at hjælpe befolkningen med at få forsyninger frem til priser, der ikke er højere end andre steder i Grøn- land. Udover brugsforeninger er der også startet mindre produktionsvirksomheder på andelsbasis og et par steder el-værker. Der vil i de kommende år sikkert ske mere på dette område særligt i bygderne. Som en forsøgsordning er der til Er- hve_rysstøtteudvalget blevet knyttet en bygde- og andelskonsulent, der skal hjælpe befolkningen de steder, hvor der er interesse. Folketinget har i 1974 vedtaget en lov, hvorefter staten har mulighed for at yde tilskud til etablering ved start af vand- og elværker og produktionsvirksomheder i bygderne. Dette kan betyde helt nye mu- ligheder for bygdernes fremtid. 224 [13]